Billeder fra Thisted-familiens historie: (Klik på billederne for at se dem større).

 

Gjermand Jensen Thisteds forældre:
Jens Andersen (Thisted) og Gjertrud Kirstine Andersdatter. Jens er født den 13. september 1827 i Stenhuset, Vindum sogn. Han bliver gift i 1853 med Gjertrud Kirstine Andersdatter. Han var da Møllersvend. De får tvillinger året efter, drengene Anders Jensen (Thisted) og Mads Christian Jensen (Thisted). Gjertrud dør og Jens gifter sig 2. gang den 8. juli 1858 i Mammen med pigen Christine Pedersdatter. Han er nu husmand i ejendommen Mørkehus. De to får børnene Peder Jensen (Thisted), Gjermand Jensen (Thisted), Thomas Jensen (Thisted) og Ane Georgine Mathilde Jensen. Alle børn er født i Mammen. Familien er flyttet en del rundt. De har boet i Gjertrudsminde, Korreborg og Sdr. Resen. Den sidste gård blev overdraget til sønnen Thomas. Da han senere flytter til Koldingegnen flytter Jens med og ender sine dage der.
.


Kristine Jensen Thisteds forældre:
Jens Christian Christensen og Lise Sørensdatter. Jens Christian er født i 1832 i Vindum sogn. De to bosætter sig i Hulbæk hvor han i 1863 står opført som smed og husmand. Det er uvist om de får flere børn.

Harald Thisteds forældre:
Gjermand Jensen Thisted og Kristine Jensen
Gjermand er født den 20. september 1862 i Korreborg, Mammen sogn. Gjermand giftede sig med Kristine Jensen. Familien boede en tid i Mendoza, Argentina. En søn, Thorvald, blev født i Danmark omkr. 1887, og døde i Argentina ca. 1 år gammel. De rejste til Mendoza i 1888 og var der i fire år. De kom tilbage til Danmark den 3. maj 1892. Efter hjemkomsten tager de midlertidigt ophold hos Kristines far husmand og smed Jens Kristian Kristensen i Hulbæk. Gjermand oprettede i 1910 Thorsager Savværk.
.

Esther Thisteds forældre:
Søren Amdi Madsen og Dorthe Andreasen (gift Madsen)
Om Søren Amdi Madsen ved vi at han er født i den lille landsby Hjorthede, hvor hans forældre havde et lille landbrug. Som 20 årig optræder han som "tjenestefolk" hos gårdejer Laust Jensen i Løvskal. Ved 1. hustrus død er Søren Amdi Madsen opført i kirkebogen som indesidder og murer i Over Viskum. Ved 2. hustrus død er han opført som skovfoged. I 3. ægteskab, med Dorthe Madsen, får de børnene: Anne Marie Christine, Niels Severin, Henrik Kristian, Esther Bertheline (Inges mor), Peter Martinus, Helga Marie, Anne Sørine Dorthea og Ejnar Johannes.
.


Gjermand Jensen Thisted som udlært Snedker.
Langhøvlen som han holder i venstre hånd er sikkert en del af svendeprøven, idet det var almindeligt, at lærlingen selv lavede sit værktøj under uddannelsen. Langhøvlen og korthøvlen samt flere af Gjermands værktøjer gemmes i barnebarnet Inges hjem på Sterup Hedevej, efter at det er gået i arv til Inges far, Inges ældste bror og altså nu gemmes her.

Gjermand Jensen Thisted med hustru Kristine og sønnen Thorvald Jensen Thisted. Billedet er sikkert taget i forbindelse med Thorvalds dåb den 26. december 1887. 
Kort efter rejser familien til Mendoza i Argentina. De bor der i fire år. Thorvald dør et år gammel. Den 16. juni 1882 får de en datter Thora Jensen Thisted. 
Birgit Laigaard, et oldebarn, fortæller: "Familien rejste til Argentina på grund af sygdom. Kristine havde tuberkulose, og man mente, at klimaet der var godt mod sygdommen. Af samme grund var hun kronraget. I Argentina så man skeptisk på det, da det der var tegn på, at man var straffet for en alvorlig forbrydelse. Forholdene var svære. Familien havde svært ved at klare sig". De kom tilbage til Danmark den 3. maj 1892 altså 2 måneder før datteren Kristine Jensen Thisted blev født den 5. juli 1892 i Ørum, Sønderlyng.

Billedet her er vel nok det billede, hvor om der er flest forskellige gisninger. Her kommer den mest sandsynlige:
Oprindeligt skal huset have stået oppe i skoven ved det sted hvor den røde "Kjeld" eller brønd stadig findes. Her blev savværket også være startet i 1908. Huset skal være trukket ned til landevejen ved hjælp af hesteforspand i 1910. Det kom til at tjene som beboelse for Inges bedsteforældre og deres børn, alt mens Thorsager Savværk og Stavfabrik groede frem her nede ved landevejen. Personerne er Christine, Gjermand og deres yngste søn Arnold. Hvis Arnold er 8 år på billedet er det taget i 1912.



.
Dette billede er ældre end det foregående. Det er fra omkring 1907. Det viser tre af Gjermands børn i gang med at samle dritler uden for bødkerens hus Østergade 9 i Ørum, hvor Gjermand havde lejet lokalerne til drittelfremstilling, mens familien endnu boede i lejet hus i Ørum. Drengene er fra venstre Jens på 7 år, Holger på 8½ og Harald på 11 år. Jens rejser stavene i det øverste bånd, hvorefter han banker et mere på lidt længere nede. Derefter snøres den anden ende sammen ved hjælp af tovet på redskabet foran til højre. der kan nu sættes bånd og bund i den anden ende og dritlen er klar til smørret.

Da Gjermand Thisted dør i 1924, lader venner fremstille et hædersbillede med Gjermands portræt omkranset med laurbærblade i sølv. På sløjfens venstre hale er indgraveret "fra venner". Billedet hænger på Sterup Hedevej.
.
I årene før 1919 lå der på modsatte side af skovvejen et teglværk. På dette hjalp Inges far og brødrene med at fremstille mursten til et nyt hus. Dette stod færdig i 1919 og kom i familien til at bære navnet 1919. Det er Inges far Harald som er ved at stryge de tre sten der er i hans ramme. Derefter tørrede stenene på græsset før de skulle brændes. Midt i billedet kan man se savværkets to hvide heste forspændt hestegangen som trak æltemaskinen. Til venstre for personerne kan man se savværket uden fabriksskorsten og det gamle træhus med skorstensrør og muret skorsten. Teglværket blev nedlagt omkring 1925.

Her er Harald ved at se til bistaderne foran 1919. Familien er flyttet ind i det nye hus. Verandaen er endnu ikke færdig og det gamle hus står der stadig. Der er kommet stakit rundt om haven. Det med bierne skulle blive et livslangt bekendtskab, viste det sig siden.

Esther og Harald bliver gift i 1922. Han arbejdede hjemme på savværket og stavfabrikken. Esther var datter af skovfoged Madsen, som boede oppe i Thorsager Skov.   

Mens stakittet stadig står her er der taget et billede af Haralds lillebror Arnold sammen med en, hvis navn vi ikke kender. Vestgavlen har endnu ikke fået bygget en baggang på. Vinduet oven på er stadig et stort. Det blev snart skiftet ud til to, da der skulle være flere værelser til den voksende familie. Arnold er født i 1904. Så hvis han her er 20 år må billedet være fra 1924, det år, hvor faderen Gjermand dør i efteråret. Harald og Esther overtager huset og Christine bliver boende på aftægt. I 1926 bliver Harald også ejer af savværket, og Viskum skov bliver købt til omkring 1935.

Her ser vi huset 1919 med savværket i baggrunden. Savværket har nu fået en fabriksskorsten og tilhørende dampkedel. Som man kan se har stuehuset endnu seks små vinduer ud mod vejen og ikke nogen tilbygget gang i vest siden. Der er nu oprettet telefonforbindelse eller måske lysnet med 220 volt.
Dampmaskinen som ses her kom nu til at drive såvel save som høvle til savværk og stavfremstilling. Kraften blev overført via en forlagsaksel, en aksel med et utal af remskiver med remme til hver maskine, øverst oppe på langs af savværket. Det er i den bygning, der ligger parallelt med stuehuset.
Stavfabrikken med maskiner til at udsave, høvle og false drittelstavene. Ser man godt efter kan man også her se forlagsakselen med remskiverne i loftet bag udsugningsrøret. Maskinerne til stavudsavning og høvling er meget specielle på grund af stavenes runding og hvælvede form. En rørsav, hvor savklingen er formet som et rør i tøndemål, er en af maskinerne. Bordet som ses foran til højre er til hurtigsamling af stavene. Det er altså slut med samling, som det sker på billedet af drengene taget i Ørum. For dem gjaldt det om, at stavene ikke faldt fra hinanden, når de lige skulle have de sidste på plads. Deraf udtrykket at falde i staver.

Billedet her er fra starten af 1940-erne. På det tidspunkt var ingen af vejene omkring savværket asfalterede.  Mellem "1919" og savværket ligger der bagerst i gården et muret hus med have omkring. Det kom senere til at rumme hestestald. Medens det lave hus i forlængelse af det blev brugt til vognskjul og lager. De næste tre billeder er taget på samme film og derfor må drengen til højre  i gården være Svend.

Her ser man tydeligt Svend i midten af jumben. Ester står ved siden af og Jens Frandsen holder hestens tømme. Der er nu bygget et nyt hus ved siden af skorstenen og man kan ane udluftningen til spånsugeren på tagets højre side. På husets gavl kan man se virksomhedens fulde navn, Thorsager Savværk og Stavfabrik.

Nu er der kommet flere til. Harald ses ved hestens hoved. Esther står ved siden og Svend sidder med sin kat på trinnet til jumben. I husets gavl er der nu lavet to vinduer, så der er blevet to værelser i enden af gangen oppe.

Dette er det første regningshoved, der blev anvendt af Harald Thisted. Illustrationen er ikke korrekt tegnet, men giver alligevel et fingerpeg om størrelsen af Savværket.

Vinterbilledet viser en opbevaringslade syd for den egentlige fabrik. Den flade mark her foran kom senere til at rumme sønnen Germand Thisteds grebfabrik.

På sydsiden af bygningerne kom der til at ligge en tømmersav. Der er nu elektricitet indlagt, som man kan se  på lysmasterne. Harald står lidt til venstre for midten, og sønnen Jens Jørn Thisted ses ude til venstre i billedet. Jørn er født i 1937 hvorfor billedet må være fra omkring 1943 efter hans alder at dømme.

Taget lidt tættere på kan man bedre se personerne og detaljer af saven.

Her er Jens Jørn lidt yngre  end på de foregående billeder. Måske er det fra 1941. Familien sidder i haven bag et stakit, som ikke findes på billederne med jumben. Stakittet kan ses på regningshovedet, hvorfor dette må være fra samme periode.
I 1947 brændte savværket en nat. Ilden menes opstået omkring dampkedelen. Alle maskiner brændte med undtagelse af Volmer Slibemaskinen. Den stod i et rum for sig opbygget af mursten.
Snart efter genopbyggede familien savværket. Dette er næsten fuldført på dette billede.

Nu er savværket i gang igen med tørrestuer og transformatorstation, så at maskinerne nu kommer på elektricitet. Forlagsakslerne er væk og der er anlagt plæner og hække foran savværket.

Som nævn blev kun Volmer Slibemaskinen reddet fra branden. Her står Germand Thisted og passer den. Efterhånden som produktionen steg kom denne maskine i Germands hænder til at spille en neget afgørende rolle. Når de nye store båndsave virkelig skulle save, måtte Germand aften efter aften slibe de meget brede båndsavklinger, så de var klar til næste dags begyndelse.

Germand stod selv for arbejdet ved den største af savene. Han ses her i færd med at save et kævle stykke bøg op.

Det fremgår tydeligt af billedet, hvor stor saven og kævlestykket er i forhold til ham.
Også udenfor på pladsen hvor stammerne ankommer må der satses på nye hjælpemidler. Her er det en tomands kædesav der er i brug.
Den gamle Gjermand Thisted havde en broder Peder. Han ses her med sin kone og børn. Peder er født den 25. februar 1859 i Mammen sogn. Tog lærereksamen i 1889. Udgav i 1898 sin første roman, En Skærsild, under pseudonymet Poul Hertel. 1900 udgav han ligeledes under pseudonym: Husmandsbørn. 1903: Pottemandsdrengen og hans Brud. Endelig i1906: Frihed. Denne Bog blev den sidste, Peder Thisted fik skrevet. Han døde kort efter at have fuldendt dette sit modneste og mest afrundede Arbejde.