Anetavle for vort barnebarn,

Christina Maria Nielsen


som den er kendte d. 26. januar 2007.
Listen er udskrevet med programmet Brothers Keeper version 6.

 

1.  Christina Maria Nielsen , født 03 dec 1995 i Hjørring.  Christina er ivrig spejder, som resten af hendes familie. Både mor og søskende er med i KFUM-Spejderne i Lendum. Far er formand for Grupperådet. Christina går i Lendum Skole, hvor far er formand for skolebestyrelsen. Desuden spiller Christina saxofon i Sindal Musikskole.

 

Forældre

 

2.  Steen Ove Nielsen , født 27 feb 1962 i Skærum.  Steen er født og opvokset i Gærum. I 1980 blev han elev i sparekassen Bikuben i Frederikshavn og blev sparekasseassistent samme sted 1982. Steen var meget ivrig Grøn spejder og mødte her Helle, som han blev gift med i 1985. Sammen købte deejendommen Råsig på 26 tdr. land ved Lendum. Den blev udstyret med en fåreflok og ellers drevet som korngård. I 1987 flyttede Steen til Sparekassen Nordjylland og blev afdelingsbestyrer i Lendum afdeling. Men i 1991 flyttede han til sparekassens afdeling i Frederikshavn indtil han i 1994 blev ekspeditionssekretær i Sparekassen Nordjyllands hovedsæde i Aalborg. Ved siden af job og landbrug blev der også tid til at supplere uddannelsen løbende. Han er merconom i regnskab, ligesom han har gennemgået sparekassens videregående uddannelse. Han er formand for Lendum Børnehave og grupperådsformand hos KFUM-spejderne i Lendum. Han blev gift med Helle Nielsen , gift 25 maj 1985 i Jerslev.

 

3.  Helle Nielsen , født 24 jul 1964 i Jerslev.  Helle er født og opvokset på Sterup Hedevej i Jerslev. Hun startede i Sterup Skole, fortsatte i Jerslev og sluttede med HH fra Handelskolen i Hjørring. Hun blev færdiguddannet i administrationen på Sygehuset i Brønderslev. Derefter blev hun ansat i administrationen på Hjørring Sygehus, hvor hun nåede at blive overassistent, inden hun flyttede til Frederikshavn Sygehus fra juni 1997. Sideløbende med arbejdet har hun flittigt deltaget i videreuddannelse i forbindelse med sit arbejdsområde. Fra hendes opvækst kan nævnes to store interesseområder spejderarbejdet og musikken. Begge interesser optager hende stadig. Hun har været aktiv spejderleder i Lendum indtil 2005, og desuden er hun medlem af blæserorkesteret, Sindal-blæserne.

 

Bedsteforældre

 

4.  Erling Nielsen , født 15 nov 1927 i Skallerup.  Erling er født og opvokset i Karup ved Frederikshavn. Meget tidligt kom han til at hjælpe til på to ejendomme i Karup foruden at han hjalp til hjemme på forældrenes landbrug. Hans store interesse var heste og landbrug. Hans første ansættelse som karl var på en gård i Karup, hvor han startede 1. november 1941. Her var han i et år, som det var almindeligt i landbruget den gang. Næste plads var Øster Mellergård. Derefter på Nørre Rævdal og endelig på Stenshede i Voldstrup. En tid var han ansat på ismejeri i Sæby og derefter i 1½ år hos en vognmand i Skagen. I november 1948 kom han ind som soldat ved det tunge motoriserede artilleri i Esbjerg. Her gik tiden oftest med at køre med de store lastbiler. Efter tjenesten hjalp Erling igen hjemme i 1949-50. Herefter kom han til Blakshøjgård, hvor også Elly hjalp til i huset. De var her i 1½ år og købte så i maj 1951 gården Bakkely for at starte selvstændigt landbrug. I 1958 flyttede de til Gungerholt ved Gærum og drev samtidig gården Øster Nørkjær fra 1966. I 1967 flyttede de til Øster Nørkjær og her drev Elly og Erling landbrug i 22 år. På grund af svigtende helbred måtte de afhænde det i 1988. De flyttede herefter til Gærum by, idet de købte den gamle sparekasse og kommunekontor. Ved siden af landbruget tog Erling sig også tid til at arbejde i menighedsråd og som kirkeværge i mange år. Efter at have trukket sig tilbage fra landbruget var han desuden formand for ældrecenteret i Gærum.

     I anledning af Guldbrylluppet 12 november 2002 bragte avisen følgende:

     Elly og Erling Nielsen, Vrangbækvej 4, Gærum.

     Elly og Erling Nielsen har gennem hele ægteskabet været beskæftiget inden for landbruget - først som ansatte på Blakshøjgård. Men trangen til at være selvstændige resulterede hurtigt i køb af ejendomme Bakkely i Gærum. Samtidig med landbruget var Erling Nielsen i den første tid også chauffør og kørte med kreaturer og mælk. Senere flyttede de til ejendommen Gungerholt for til sidst at købe Øster Nørkjær i Gærum. Begge har været engageret i foreningslivet, og det kan nævnes, at Erling Nielsen gennem mange år var i bestyrelsen for DLG og formand for Brugsen i Gærum. Senere overtog han formandshvervet i menighedsrådet. Spejderne nød også godt af deres arbejde. Erling Nielsen var spejder gennem mange år for til sidst og gå ind i grupperådsarbejdet. Hvor han også var formand. Elly Nielsen var aktiv i bestyrelsen for spejdernes forældreforening. Ellers var hun den, der samlede trådene i hjemmet, hvor de to sønner nød godt af, at deres mor altid var der, når der var bug for det. Den tryghed og omsorg har Erling Nielsen også nydt godt af , bl.a. med en aldrig svigtene forplejning. Efter at de er flyttet til huset i Gærum, har de de seneste 12 år nydt friheden og brugt den til rejser og mange køreture inden for landets grænser. Der har også været tid til at deltage i fællesskabet i Ældrecentret Sydbyen, hvor Erling Nielsen var én af kræfterne bag indsamling af penge til den nu erhvervede liftbus. Samtidig finder de også tid til at pleje familie og vennekredsen, så det er absolut et stadigt travlt og optaget par, der nu kan fejre guldbryllup. Guldbryllupet fejres 18, november med fest i JOS Selskabslokaler. På selve guldbryllupsdagen, onsdag er der morgenvækning kl. 8. Han blev gift med Elly Elisabeth Nielsen , gift 15 nov 1950 i Gærum.

 

5.  Elly Elisabeth Nielsen , født 23 dec 1927 i Skærum, død 22 jan 2007 i Frederikshavn, begravet 29 jan 2007 på Gærum Kirkegård.  Elly Nielsen er opvokset på en gård i Gærum. Hun hjalp efter skoleårene til der hjemme indtil hun fik ansættelse på Gærum Central. Efter igen at have hjulpet hjemme en tid kom hun til Stenhøj Central. Her fra kom Elly til Sæby Sygehus som medhjælper. Efter et år på Højskolen i Rønde arbejdede hun atter hjemme i 1948 - 50. Hvorefter hun kom til Blakshøjgård og blev her indtil giftermålet med Erling, og de to sammen startede egen bedrift i Bakkely. Senere købte de Gungerholt og drev den i 8 år inden de købte gården Nørkjær ved Gærum.

 

6.  Karl Bent Christiansen , født 15 okt 1938 i Hirtshals.  Bent, som han hedder til daglig, er født den 15. oktober 1938 i Hirtshals som søn af skibstømrer Frederik Ewald Christiansen og hustru Karen Sørensen. Han gik i skole i Hirtshals, og bestod realeksamen 1955. Først tog han ud at sejle 1 år med et norsk tankskib, M/T Evina. Derefter blev han uddannet som maskinarbejder hos Ove Christensens maskinværksted på Hirtshals havn, og var udlært 1959. Bent blev derefter optaget på Rønde Kursus, og tog klassisk-sproglig studentereksamen1962 og startede som stud.teol i Århus. Studiet blev dog afbrudt af en indkaldelse til søværnet. Han aftjente sin værnepligt ved søværnet, dels i Auderød og dels ved Marinestation Århus, og hjemsendtes i oktober 1963 og blev gift med Inge en uge senere. Han blev nu værktøjsmager ved G.A.L. Thorsen i Lystrup, og senere montør ved Nestlé i Hjørring. I 1964 blev Bent optaget på Hjørring Seminarium, og dimitteredes som lærer i 1967. August samme år fik han ansættelse som lærer ved Holmegårdsskolen i Hjørring. Han har interesseret sig meget for arbejdet med K.F.U.M. spejderne, og har virket som leder en del år. Han var bl.a med i den danske stab så tidligt som ved deltagelsen i jubilæumsjamboreen i England 1957. 1981 blev Bent fagkonsulent i Direktoratet for Folkeskolen, i 1986 Forstander for Dansk Sløjdlærerskole i København. Fra 1992 rektor for Aalborg Seminarium. Måske var det turen ud i verden som sømand, der gav ham en stor trang til udlængsel. Noget han bragte med sig ind i de job han fik. Han deltog i disse år fortsat i læseplansudvalg på sløjdområdet for undervisningsministeriet. Ligeledes deltog han i præsidiet for det nordiske forum for forskning og udvikling inden for de praktisk/æstetiske fag i læreruddannelsen, NordFo, som han havde været med til at starte. Det internationale arbejde blev naturligt opprioriteret, og hans internationale kontaktnet er stort. 1. november 1998 fratrådte Bent sin stilling som rektor og gik på pension. Han var forinden blevet benådet med udnævnelse til  Ridder af Dannebrog. Han har fortsat tilknytning til organisationen NordFo og plejer de internationale relationer. Ligeledes var han aktiv i Dansk Huflidsselskab som amtskredsformand for Vendsyssel Husflidskreds fra 2000 til 2005. Han har været medlem af bestyrelsen for Den Danske Husflidshøjskole i Kerteminde og formand i perioden 2002 til 2002, indtil deling af institutionen. Han er æresmedlem i Danmarks Sløjdlærerforening og i Vendsyssel Sløjdlærerforening, som han i sin tid startede og var formand for. Hans største passion er føring af et familieregister til gavn og glæde for alle som interesserer sig for familien. Han blev gift med Inge Grethe Jensen Christiansen , gift 26 okt 1963 i Viskum Kirke.

 

7.  Inge Grethe Jensen Christiansen , født 02 feb 1941 i Amtssygehuset i Viborg.  Inge er opvokset i Thorsager, men tog præliminæreksamen i Ørsted. Efter et år i huset og et højskoleophold tog Inge sygeplejeuddannelse ved Århus Kommunehospital. Da den var overstået i 1964, var Inge blevet gift. Familiens første hjem blev indrettet i en lille taglejlighed på Randersvej i Århus. Siden flyttede de til Hjørring og kort derefter til ejendommen på Sterup Hedevej i Jerslev. Under børnenes opvækst var Inge hjemmeløbende, men da pigerne var flyvefærdige, blev hun igen sygeplejerske, først i Brønderslev på plejehjem, siden i Hjørring og så på Jerslev Plejehjem og sidst igen i Hjørring. På grund af, at hun dårligt kunne holde til det til tider tunge arbejde, gik hun på efterløn pr. 1. marts 2001. I de år, hvor Inge ikke var udearbejdende, deltog hun ivrigt og aktivt i pigernes spejderinteresser og opbyggede et netværk med veninde- og tøseklubber på baggrund af interessefællesskaber. Desuden har hun deltaget i mange aftenskole- og VUC-kurser. Familiens ejendom på Sterup Hedevej 70 blev erhvervet i 1964, og kort efter blev jorden tilplantet og stuehuset ombygget. Stedet blev familiens faste bopæl og ramme om Inges lyst til dyrkning af grønsager, bær, frugt og blomster. På det sidste er også et drivhus kommet til. Lige så stort som huset er, lige så gæstfrit har hjemmet altid været, og rigtig mange gange har Inge dækket op for gæster fra ind og udland. Selv om det er blevet til en del rejser rundt i verden gennem årene, har samværet med børn, svigerbørn og børnebørn fået højeste prioritet. Ude er godt, men hjemme er bedst, især når huset summer af liv og børnestemmer. Så når glæden ved at bo i skoven med rådyr i haven sit højeste. Inge var meget glad for sit arbejde med de ældre. Derfor deltager hun fortsat en gang om ugen i et arbejde med at give de demente på Plejehjemmet Vesterlund i Hjørring et par oplevelsestimer. I 2005 indtrådte hun i bestyrelsen for Kirkeligt Samfund i Jerslev.

 

Oldeforældre

 

8.  Jelle Nielsen , født 24 jul 1901 i Mylund, død 24 dec 1951 i Gærum, begravet i Gærum Kirkegård.  Magda og Jelle Nielsen var bosat i Karup, hvor Jelle havde en cykelforretning. Han blev gift med Magda Luther Nielsen , gift 02 nov 1926 i Gærum.

 

9.  Magda Luther Nielsen , født 23 jul 1902, død 04 apr 1981, begravet i Gærum Kirkegård.  Magda blev gift med Jelle og fik de tre børn, Erling, Ingrid og Gunnar. Efter Jelles død giftede hun sig med Luther. De bosatte sig i Åbyen.

 

10.  Knud Christian Pedersen , født 07 jan 1895 i Vesterborg, Lolland, død 13 apr 1968 i Gærum, begravet i Gærum Kirkegård.  Knud Christian er døbt i Vesterborgs gule kirke på Lolland. Da han var fem år flyttede forældrene hjem for at overtage Knuds forældres ejendom, Flade gamle skole. Under krigen ville Tyskerne, som havde besat landet, anlægge en flyveplads ved Knivholt. De rev derfor ejendommen ned, så der idag intet er tilbage af skolen og husene. Han blev gift med Olga Augusta Pedersen , gift 24 feb 1925 i Gærum.

 

11.  Olga Augusta Pedersen , født 09 dec 1901 i Gungerholt i Gærum, død 10 maj 1966 i Gærum, begravet i Gærum Kirkegård.

 

12.  Frederik Evald Christiansen , født 06 mar 1903 i Terpet, død 05 jun 1963 i Hirtshals, begravet 09 jun 1963 i Hirtshals.  Evald Christiansen er født på ejendommen Renden i Terpet.Konfirmeret i Ugilt kirke 18 Febr. 1917. Kort efter flyttede familien til en gård Åsted og senere til gården Rountved ved Sønderskov. Her var han karl i 1921.

       Efter endt militærtjeneste kom Evald i tømrerlære hos Lysdal i Sindal. I læretiden var han elev på Hørby Håndværkerskole i 1928.Karen og Evald blev gift den 5. juni 1928, og Evald arbejdede det første halve år i Sønderskov, hvor de boede hos tømrermester Carl Sørensen. Derefter arbejdede han en tid hos svigerindens mand, Kresten Knudsen i Tårs; men ønsket om at få foden under eget bord gjorde, at de slog sig ned i Vidstrup, hvor Evald startede som tømrermester den 1. februar 1929..I september 1938 flyttede familien til Hirtshals, hvor de først boede til leje i sagfører Lûtzens hus "Rynglen"  bag lærer Olesens hus omtrent hvor Kystvejen nu ligger. Evald var startet som rejsebud, allerede mens de boede i Vidstrup. Senere flyttede familien til et lejet hus i Højersgade, nr 14. Den 15. juli 1940 tinglystes køb af Højersgade 20 med summen 11.700 kr. - 9.000 kr. I 1943 solgte Evald rejsebudruten og fik arbejde som tømrersvend hos Øland, senere hos Kesse Peter. Oktober 1950 købte Evald det tidligere  Charles Christiansens skibstømrerværksted på havnen syd for Havnegade. På grund af sygdom solgte han værkstedet i 1962, men døde den 5. juni 1963. Han er begravet på Hirtshals kirkegård.

       En avisomtale fra tiden i Vidstrup lyder således: Kristiansen, Frederik Evald, Tømrermester, Vidstrup. Født i Taars den 6. Marts 1903. Udlært hos Tømrermestrene Lysdal i Sindal og C. Knudsen, Taars. Frekventerede i 1928 Hørby Håndværkerskole, Arbejdede som Svend hos forskellige Mestre i Nordjylland og etablerede sig i Vidstrup den 1. Februar 1929. Har haft Tømrerarbejdet ved Opførelsen af flere af Egnens større og mindre Landbrugs- og Beboelsesejendomme, Forretningsbygninger og Villaer samt nogle Villaer i Hjørring.      

       Nekrolog Hirtshals avis den 12. juni 1963:

       Dødsfald: Forleden er skibstømrer Evald Christiansen, Højersgade, afgået ved døden på centralsygehuset i Hjørring, 60 år gammel. Afdøde, der stammede fra Tårs, blev udlært som  snedker i Sindal. I 10 år drev han forretning i Vidstrup og flyttede derpå til Hirtshals, hvor han havde sit eget tømrerværksted på havnen, indtil han sidste år blev ramt af sygdom. Han blev kendt i Hirtshals som en stabil og dygtig håndværker, som ved sit stille og venlige væsen vandt sig mange venner. Afdøde efterlader sig hustru og 5 børn.- Jordefærden foregik lørdag eftermiddag fra Hirtshals kirke. Der var til båren sendt mange kranse. Pastor Hauge talte smukt over afdøde ud fra ordet: "Men da de opløftede deres øjne, så de ingen uden Jesus alene". Det er ikke så sjældent, at man siger om et menneske, at det har levet et indholdsrigt liv, men hvad hjælper det alt sammen, når man står overfor døden, men det at have set Jesus er noget helt andet. Der er ikke noget, der varer en kort tid, men det er noget, man mærker hele livet igennem. Evald Christiansen havde set Jesus. Han var her i byen kendt som den jævne ig stilfærdige mand, der levede hele sit liv og gjorde sin gerning. Han var også kendt for sit stilfærdige virke i menigheden, men størst var hans indsats i hjemmet i Højersgade. Viceskoleinspektør  A. Kristensen takkede ved graven for deltagelsen.

      

       VT 10.juni 1963:

       Begravelse:

       Under stor deltagelse begravedes tømrermester Evald Christiansen i går fra Hirtshals kirke. Der var sendt mange kranse til båren, hvoraf flere med bånd. Pastor M. Hauge talte ud fra ordene "Da de opløftede deres øjne, så de ingen anden end Jesus". Pastor Hauge mindede om, at Evald Christiansen havde levet et stilfærdigt liv blandt sine medmennesker og i menigheden, og at han hørte til dem, der havde set Jesus. Ved graven takkede viceskoleinspektør A. Kristensen på familiens vegne for deltagelsen.
Han blev gift med Karen Christiansen
, d. 05 jun 1928 i Tårs.

 

13.  Karen Christiansen , født 21 aug 1903 i Hvidsted, død 30 jun 1988 i Hirtshals, begravet 05 jul 1988 i Hirtshals.  Om sin barndom fortæller Karen, at hun gik i skole i Houstrup, som alle hendes søskende havde gjort. Efter skoletid var hun til daglig "høwer" (hyrde), idet ejendommens kreaturer hver dag skulle drives på græs i engene syd for Tårsvejen og hentes hjem igen til malketid.

       Som barn var Karen meget syg. Hun kom først ud at tjene, da hun var 14 år og gik til præst samtidig med at hun var pige hos Laura og Johan. I 1925 var hun pige hos broderen Kristian og dennes hustru, Margrethe, på Sønderbroens mark.

       Hun blev senere uddannet syerske i Tårs på Ingeborg Christiansen's (senere Mikkelstrup's) systue.

       Karen blev gift med Evald Christiansen den 5. juni 1928. Se nærmere her om bekrivelsen af deres fælles liv.

       Efter Evalds død blev Karen boende i huset i Højersgade i nogle år. Men 1. august 1967 flyttede Karen til Jernbanegade 23, st.tv. Hun boede her lige indtil hun døde på Hjørring Sygehus efter en længere sygdomsperiode. Hun ligger begravet sammen med Evald på Hirtshals Kirkegård.

       VT's nekrolog: "Karen Christiansen, Jernbanegade 23, Hirtshals, er død på Hjørring Sygehus, 84 år. Hun var fra en ejendom i Hvisted og blev uddannet som sygeplejerske (NB! syerske). Karen Christiansen blev gift i 1928 med tømrer Evald Christiansen fra Sønderskov. Efter at have boet i Tårs flyttede parret i 1928 til Vidstrup for at drive en tømrerforretning. I 1938 flyttede familien til Hirtshals og drev fra 1950 til 62 skibstømrerværksted på havnen syd for Havnegade. Karen Christiansen blev alene i 1963 og helligede sig familie og venner. Karen Christiansen overleves af fem børn, hvoraf fire bor på Sjælland og kun et i Vendsyssel."

 

14.  Harald Jensen Thisted , født 17 sep 1896 i Ørum Søndelyng, død 24 dec 1975 i Thorsager, begravet 29 dec 1975 i Viskum.  Harald er født den 17. september 1896 i Ørum Sønderlyng og døbt i kirken den 1. november. Han blev konfirmeret den 9. oktober 1910. Harald gik i skole i Ørum. Efter skolegangen fik han plads på Thorsager Savværk, Den 19. december 1922 giftede Harald sig i Mammen kirke med Ester Madsen. I 1927 overtog Harald savværket, som han drev indtil 1960, hvor sønnen Germand overtog det. Efter at Harald havde afhændet savværket, begyndte han at fremstille dyvler til møbelindustrien. Det var planen, at han selv skulle fremstille og sælge dyvlerne, men det greb om sig, og der måtte ansættes folk til det.

       Harald døde den 24. december 1975 og blev begravet i Viskum.      

       Thorsager (Viskum) Savværk m.m. (fra Børge Engmarksgårds bog: Viskum Sogn og Kirke)

       Viskum sogn var oprindelig et udpræget landsogn, hvor landbruget var hovederhverv, men de følgende billeder vil vise, at der også var andre muligheder i sognet.  Tørvemosen er allerede omtalt, og de store skove har givet mulighed for at etablere træindustri.Germand Thisted, junior, har fortalt udførligt om baggrundshistorien.  Germand Thisted, senior, startede i 1910 virksomheden i Thorsager.  Primært var det tømmer til bygninger, der blev lavet, men man fabrikerede også dritler til smør.  Denne produktion var allerede startet i Ørum på adressen Østergade 9, hvor Chr. Skydt nu bor. Stavene blev hugget ud af bøgekævler.  Det skulle være bøgetræ for ikke at give afsmag i smørret.  Ved et bål blev træet tørret og så fortsatte bearbejdningen af stavene siddende på en »tællehest«.      

       Harald Thisted fortsatte faderens værk.  Han ses til højre på billedet med smørdritler.Foruden de nævnte produkter blev der også malet korn på savværket.  Germand Thisted, senior, anskaffede sig nemlig en lokomobil, som primært skulle trække saven, men også kunne bruges for en kværn.  Af omstående billeder ses, at lokomobilen også blev lejet ud til landmændene for at trække tærskeværket.  Nu afdøde Mads Peter Madsen, Ørum, har fortalt mig, at der fandtes to af disse lokomobiler i sognet.  Foruden den i Thorsager var der også én i Overviskum.

       Germand Thisted, senior, byggede et træhus i Thorsager som den første bolig. l 1919 blev bygningen på hjørnet af landevejen og skovvejen bygget, den kaldes stadig for 1919.  Billedet med skorstenen viser den gamle fabrik, savværk og stavfabrik.  Skorstenen var nødvendig, fordi man fyrede med brændsel for at få damp til maskinerne, der trak savene.  Den store maskine på billedet afløste lokomobilen.      

       Harald Thisted overtog virksomheden i 1926 og moderniserede langsomt.

       Mejerierne aftog mange dritler indtil sidst i fyrrene, hvor pakkesmørret vandt frem. l 1946-47 brændte virksomheden ned til grunden.  På den tid fik Harald Thisted tilbudt at levere kosteblokke til Skive Børstefabrik under navnet Vikan. Da dritlerne ikke mere blev fabrikeret i Thorsager, var her en god afløsning. Det var alene løvtræ, der kunne bruges til kosteblokke.

       Harald Thisted afstod virksomheden i 1960 til sønnerne Ivar og Germand.  Virksomheden blev delt op i et egentligt savværk, som ligger oppe i skoven på adressen Viskum Skovvej 13, og den gamle fabrik for kosteblokke. Harald Thisted kunne ikke forholde sig i ro, men begyndte at fabrikere dyvler i en udvidet garage til det hus, som han nu boede i på adressen Viskum Skovvej l, sammen med Esther. Hun skal nævnes her i stor respekt. Det gjorde Harald - »For uden hende var det aldrig gået«. Hun havde mange folk på kost.

       Ivar Thisted moderniserede savværket.  På flere rejser til Sverige så han moderne savværker og overførte ideerne hertil.  Alt for tidligt døde Ivar Thisted i 1985, men savværket føres videre af sønnen.  Kim Harald Thisted, der har fortsat automatiseringen.

       Germand Thisted fortsatte sammen med hustruen, Irene, fabrikationen af kosteblokke, men allerede i 1966 begyndte Germand så småt at lave møbelgreb i ædle træsorter. Ideen fik han på Teknologisk Institut, hvor han så en overfræser i gang.  Produktionen udviklede sig så hurtigt, at der måtte en udvidelse til.  Resultatet blev en ny og moderne fabrik på den anden side af vejen, Viskum Skovvej 3. l 2 år kørte Irene og Germand de 2 fabrikker sammen.  Fra januar 1970 hedder den ny fabrik Germand Thisted A/S. l 1972 solgte Germand Thisted den gamle virksomhed til Skive Børstefabrik. Den er nu opkøbt af Kim H. Thisted, der laver paller og kasser på stedet.  Desuden er der nogle tørrestuer til træ.

       Germand Thisted kunne nu hellige sig produktionen af møbelgreb fuldstændig, og allerede i 1973 udvidede man første gang.  Der fandt en stor eksport sted til Norden og det meste af Europa.  Salget skete dels ved egen indsats og dels gennem agenter.  En tid eksporterede man også til USA, men dette marked blev overtaget af lande i Østen.  Fabrikken blev udvidet i 1980 og 1983, hvor en lakafdeling blev føjet til, og ligeledes en pakkeafdeling. l 1986 solgte Germand og Irene fabrikken til holdingselskabet Thorkild Højvig A/S, Løgstør.  Denne har senere solgt til fabrikant B.O. Vonsild, der driver en lignende fabrik i Thorsager på Djursland.   Han blev gift med Esther Bertheline Thisted , gift 19 dec 1922 i Mammen Kirke.

 

15.  Esther Bertheline Thisted , født 27 apr 1901 i Viskum, død 19 aug 1976 i Viskum, begravet 24 aug 1976 i Viskum.  Esther gik i skole i Øby, og havde efter skolegangen forskellige pladser ved husgerning indtil giftermålet. Hun var gift Esther Thisted. I 1927 overtog de Thorsager Savværk efter Haralds far, som var død i 1924. Haralds mor havde i to år stået som ejer af savværket og Harald havde stået for driften. I 1935 køber de Viskum Skov og lægger denne til bedriften. Harald og Esther drev savværket indtil 1960, hvor det blev splittet op og overdraget til to af sønnerne. Ivar videreførte skov og savværket oppe i skoven. Germand videreførte løvtræssavværket nede ved landevejen.

 

Tipoldeforældre 

16.  Niels Christian Nielsen , født 30 jul 1870 i Lyngby Sogn, død 30 okt 1932 i Mylund, begravet i Mylund.  Ved folketællingen i 1880 er han indskrevet i Hornum pr. Suldrup, på Hjedsbæk Mølle, hvor hans forældre sikkert har været ansatte, idet han på dette tidspunkt er 10 år. Hjedsbæk ligger ved Suldrup ca. 10 km vest for Støvring. Ved folketællingen i 1890 befinder han sig, som 20 årig, på Ormholt Mølle i Torslev Sogn. Godset Ormholt ligger ikke langt fra Øster Vrå i Vendsyssel. Senere er han landmand og har en ejendom lige øst for Mylund Kirke. På et tidspunkt trækker de sig tilbage og flytter til et lille hus ved landevejen, "Stensminde", idet de overlader ejendommen til et af børnene. Han blev gift med Hanne Petrine Nielsen

17.  Hanne Petrine Nielsen , født 12 jul 1875, død 07 jan 1955 i Mylund, begravet i Mylund. 

18.  Jens Christian Olesen , født 26 sep 1869, død 06 aug 1928, begravet i Gærum Kirkegård.  Loise og Jens Christian Olesen havde gården Store Hulsig. Han blev gift med Loise Sofie Olesen

19.  Loise Sofie Olesen , født 05 feb 1868, død 25 jun 1936, begravet i Gærum Kirkegård. 

20.  Carl Chresten Pedersen , født 17 jun 1862, død 28 maj 1954.  Carl Chresten Pedersen og Oline overtog omkring århundredskiftet forældrenes ejendom "Flade Gamle Skole", som havde en del jordtilliggende. De havde tidligere drevet landbrug på Lolland, nærmere bestemt ved Vesterborg, men ønskede at komme hjem og overtage hjemmet.

       Flade gamle skole er nu væk. Den blev ragt ned omkring 2. Verdenskrig, idet tyskerne skulle gøre plads på stedet, hvor Knivholt flyveplads skulle anlægges.

       I anledning af 90 års fødselsdagen skrev avisen:
I morgen, Søndag den 17. Juni fylder fhv. Husmand Chr. Pedersen, De gamles Hjem, Frederikshavn, 90 år. Chr. Pedersen stammer fra Lolland, men efter sit giftermål overtog han i 1900 sin hustrus hjem, Flade gamle skole, der da var landbrug. Foruden at passe husmandsbruget arbejdede Chr. Pedersen ofte ved havnen. I 1943 blev han enkemand, og da helbredet ikke mere var så godt som ønskeligt, tog han ophold på De gamles hjem i Frederikshavn. Chr. Pedersen har en søn, der driver en landejendom i Skærum, og to døtre i København, hvoraf den ene er ugift. Han blev gift med Oline Pedersen

21.  Oline Pedersen , født 24 maj 1867, død 10 feb 1943.

 

22.  Carl Peter Svendsen , født 28 nov 1861, død 18 mar 1947, begravet i Gærum Kirkegård.  Boede på gården "Vester Bouet" i Gærum. Han blev gift med Margrethe Christence Svendsen , gift 15 nov 1892 i Gærum.

 

23.  Margrethe Christence Svendsen , født 02 sep 1871, død 11 jul 1952, begravet i Gærum Kirkegård.

 

24.  Karl Peter Kristiansen , født 02 feb 1870 i Trøderup i Skjærum Sogn, død 11 aug 1961 i Poulstrup, begravet 16 aug 1961 i Ugilt.  Karl var opvokset under små kår, men havde som ung været forvalter på Gården Kristiansminde under Børglum Kloster. Vilhelmine var mejerske og syerske samme sted, indtil de giftede sig. Karl var som tidligere garder dekoreret med Dannebrogsordenen. I 1930 blev han æresmedlem af Garderforeningen. Karl og Vilhelmine boede i mange år på gården Rountved ved Sønderskov. Da Vilhelmine døde, var det Rigmor, som passede huset. I 1940 købte Karl en ejendom på Engkærvej i Poulstrup. Her til flyttede Karl sammen med Rigmor og Tage. I ca. 1945 overtog Rigmor og Tage ejendommen og levede der resten af deres dage.Som yngere var Karl meget bestemt. Da Evald ikke ville blive hjemme og passe hestene i Rountved blev Karl meget gal og sagde, at så måtte han klare sig selv helt og holdent fra da af. Ikke en stump fik han med hjemmefra, end ikke et lommetørklæde, da han som 18 årig gik i lære som tømrer. Ej heller til opholdet på Hørby Håndværkerskole. Evald lærte at vende hver en øre og oplevede også, at der ikke vankede noget ud over bryllupsgaven, en chaiselonge, til brylluppet med Karen. Han blev gift med Vilhelmine Kristiansen , gift 03 dec 1897 i Tårs.

 

25.  Vilhelmine Kristiansen , født 21 sep 1866 i Aggersborg, død 29 aug 1931 i Hjørring Sygehus, begravet 03 sep 1931 i Ugilt.  Faddere ved dåben: Smed Johansens kone fra Bejstrup, pige Jacobe Mortensen af Aggersborg, smed P.Johansen, Bejstrup, husmand Peder Thomsen af Aggersborg Kjær og ungkarl Johansen af Bejstrup.

       Vilhelmine er konfirmeret d. 3. okt. 1880 i Aggersborg Kirke. Vilhelmine havde en fætter: Guldsmed Mortensen, Gravensgade 15, Aalborg. En anden fætter var brændemester Beck i Røken i Norge. Selv var hun enebarn.

 

26.  Kristian Peter Sørensen , født 28 okt 1864 i Bastholm, død 16 mar 1933 i Tårs, begravet 22 mar 1933 i Tårs.  Kristian Peter blev født på Bastholmgård i Bastholm. Forældrene flyttede derfra til Linderum og senere til Sørup i Tårs. Kristian Peter blev fremstillet i Vrejlev kirke 30. juli 1865.

       Kristian Peter ejede i årene 1890-1926 ejendommen Hvidstedlund, Smalbyvej 24 i Hvidsted.(matr.nr. 23b)      

       Nekrolog bragt i VT:

       Dødsfald. I går døde på Hjørring Sygehus en af Tårs Sogns kendte og dygtige mænd, husejer  Kristian Peter Sørensen, Tårs Stationsby, efter længere tids håbløs sygdom, 69 år gammel. Afdøde var født i Sørup i Tårs og broder til partikulier Peder Chr. Sørensen og Sparekasseformand Andreas Vogdrup, Houstrup.Han boede hele sin tid i Hvidsted, hvor han drev et godt husmandsbrug, men ved siden af deltog han meget i det offentlige liv. Han var en af pionererne i Husmandsbevægelsen og var i flere år formand for Taars Husmandsforening. Fra Husmandsbrandkassen blev stiftet var han en dygtig repræsentant for Børglum Herred. Han var med til at rejse Sygekassebevægelsen og også i ledelsen i flere år. Han var formand for "Julens Glæde" i Taars.

       Et af hans betydeligste arbejder var det store forarbejde for mergelsagen, så det måske nok skylde ham, at den store sag blev realiseret. Han ønskede dog ikke at være formand for mergelselskabet.Kristian Peter Sørensen har haft flere andre tillidshverv, og alt hvad han påtog sig, varetog han på en solid og dygtig måde. Derved og ved sin venlige færd vandt han sig agtelse og venskab. Han efterlader sig enke og en stor børneflok, der alle er bosatte i Taars og omegn.      

       Jordefærd omtalt i VT:

       Under stor deltagelse jordedes i onsdags på Taars kirkegaard husejer Kristian Peter Sørensen, Taars stationsby.Taars kirke var helt fyldt at det store følge og meget smukt pyntet.

       Pastor Bjerre talte smukt og forstående over afdøde og trøstende til de efterladte. Seks sønner bar deres fader til graven.Ved graven takkedes afdødes svigersøn, tømrer Kr. Knudsen, Taars stationsby, for al den venlighed og deltagelse, der var vist familien under afdødes sygdom og ved hans død. Husmand Vald. Kirkegaard, Tolne, bragte afdøde en tak for hans store arbejde for Husmandsbrandkassen og nedlagde en signeret krans fra Husmandsbrandkassen på graven. Desuden  var der signerede kranse fra Taars sygekasse.

       Naboer og venner havde rejst en smuk mindesten på afdødes grav.Efter jordefærden samledes de fleste af følget på Hotellet til en mindesammenkomst. Her blev der talt af lærer Niels Dissing, Houstrup, Husmand Chr. Sørensen, Agdrup, Brønderslev, Fru Johanne Fløe, Taars, Jens Libak Hansen, Taars, Valdemar Kirkegaard, Tolne, Fru Sine Nielsen, Løkken m.fl.,ligesom der blev sunget en del salmer.

Han blev gift med Dorthea Sørensen
, gift 13 sep 1889 i Tårs. 

27.  Dorthea Sørensen , født 20 maj 1864 i Jerslev, død 02 sep 1956 i Tårs, begravet 05 sep 1956 i Tårs Kirke.  Dorthea blev født på sine bedsteforældres ejendom Høholt i Mylund. I henhold til kirkebogen var faderen soldat, mejeriforpagter og brændevinshandler. Dorthea er konfirmeret 6. okt. 1878 i Vrejlev kirke.      

       Vendsyssel Tidende tirsdag den 18. maj 1954.:

       JEG ER BÅDE MENNESKER OG GUD TAKNEMLIG FOR LIVET.

       på torsdag fylder fru Dorthea Sørensen, Tårs, 90 år. Hun kan huske, da hendes moder blev skudt for 86 år siden..Jeg var 3½ år gammel, det var i 1867, da min mor blev skudt. Hun havde været ude at tage børnetøj ned og kom ind til os børn i soveværelset. "Kuglerne flyver omkring mig som sne", sagde hun. I det samme gik der en kugle ind gennem vinduet, den ramte hende i nakken og kom ud af panden og faldt ned i vuggen til det mindste barn. Jeg råbte "Mor, mor, nu kan du aldrig tale mer". Kort efter kom min far ind, og min mors ansigt blev dækket til med et klæde. Denne dramatiske begivenhed er det første, den 90-årige fru Dorthea Sørensen husker. De 90 vil blive nået torsdag den 20. maj og dagen festligholdes hos datteren, fru tømrermester Knudsen, Fredensvej 5, Tårs, hvor fru Sørensen har haft ophold i 21 år. Hun bebor et par små sirligt holdte stuer, befolket med snesevis af familiebilleder.      

       HAVDE INTET H JEM.

       Min mor blev skudt, fordi soldaterne havde fået nye geværer, der skød højere end de hidtidige, og efter ulykken blev skydebanen flyttet. Vi boede dengang i Vejgaard. Min far fik 3-400 kr. i erstatning af kongen. Jeg er født i Høholt i Jerslev sogn, men ikke længe efter flyttede vi til Bakkegården i Vejgaard. Efter ulykken var jeg hos min morfar i Høgsted, til jeg blev konfirmeret og kom ud at tjene, og så tjente jeg i elleve år på Tårsegnen. 25 år gammel blev jeg gift. Min mand var husmand Kristian Peter Sørensen, Hvidsted, og først da fik jeg et hjem. Det havde jeg ikke haft før, og jeg siger tit til børnebørnene, at de skal være glade for, at de har et hjem.

       Vi havde tre køer og en hest, og min mand gik på arbejde, han tærskede for 25 øre om dagen, ja, og kosten også, eller han tækkede, og jeg lavede simer og passede ellers ejendommen. - Simer?.- Det er tækkegarn, lavet at rughalm, som blev tvundet sammen ved at blive kørt gennem en maskine, som lignede en hakkelsesmaskine. Jeg trådte maskinen med min ene fod. Det var en lang arbejdsdag, vi begyndte ved 5-6 tiden og blev ved, så længe vi kunne se. Vi boede i Hvidsted i 37 ar, så solgte vi til en søn - der var i alt ti børn - Søren Sørensen, og vi købte villa Solhøj i Tårs, her boede vi i seks år, så døde min mand, og det er nu 21 år siden.      

       VAR NÆSTEN BLIND.

Fru Dorthea Sørensen er nu en rask gammel dame, som dårlig nok kender sygdom, men netop for 21 år siden var hun hjælpeløs og så godt som blind. Jeg var blevet opereret for stær på det højre øje og gik i lang tid med mørke briller. Men så fik jeg briller, så jeg ved hjælp af en kraftig lup igen kunne læse og strikke. Og jeg både læser og strikker nu. Jeg læser  Morten Korch, men helst læser jeg i min prædikensbog, andagtskalenderen og salmebogen.

       Jeg er både mennesker og Gud taknemlig for, at jeg har det så godt. Jeg er glad for at leve, taknemlig for min tilværelse, men jeg er også beredt til at skulle væk, når den dag kommer.

       Datteren, fru Margrethe Knudsen, siger: "Mor har altid stået kristenlivet nært. Hun har fundet det, der kan bære. "Og fru Sørensen fortæller om dengang hun som ung tjente hos Per Graum, daværende sognefoged Per Christensen i Meller Graum. Efter spisetid blev folkene kaldt sammen til aftenbøn, og hver søndag kl. 10 lukkede Per Graum døren op til køkkenet og sagde: "Kom ud, så læser jeg en prædiken".

       Fru Sørensen tjente her sammen med sin senere mand, og påvirkningerne fra dette hjem kom til at præge hjemmet i Hvidsted.      

       BØRNENES TUMLEN KVIKKER OP.

Den gamle dame kan fortælle meget om tidligere tider på Tårsegnen. Hun husker, da der kun var tre huse vest for kirken i Tårs, og da heden bredte sig rundt omkring, hvor der nu er marker. Fra sine pladser rundt om på gårdene spadserede hun ofte til Hvidsted, hvor hun holdt til hos en moster.

       De største glæder i den lange livsaften oplever fru Sørensen, når hun får besøg af de 28 børnebørn og 27 oldebørn. Af sin egen børneflok på ti har fru Sørensen mistet to sønner som voksne.

       Fødselsdagene er årlige festdage for fru Sørensen, og hun glæder sig til samværet med familien. - Det er tumlen af småfolk, der holder mor kvik, siger fru Knudsen.
      

       Dødsfald.

       Den 92-årige fru Dorthea Sørensen er i går død hos sin datter og svigersøn på Fredensvej i Taars.Afdøde, der er født i Jerslev, havde boet i Tårs i ca. 60 år, først i 37 år på en mindre landejendom i Hvidsted, derefter nogle år i Tårs by, hvor manden døde for 23 år siden. Siden har hun boet hos en datter, der er gift med tømrermester Kr. Knudsen, Tårs, og hun har her nydt en kærlig og god pleje. Afdøde har været en sjælden arbejdsom og god hustru og mor, der bevarede et godt humør og et sjældent lyst sind, indtil den sidste tids svære sygdom.

       I hjemmet i Hvidsted voksede ti børn op, hvoraf to sønner er døde, de otte andre er bosatte i landsdelen.
      

       Jordefærd.

       Et meget stort følge fulgte i går den 92-årige fru Dorthea Sørensen, Fredensvej, til graven på Tårs kirkegård. I kirken talte pastor Kaarsbo over ordene af Paulus: " Sig altid Gud og faderen tak for alle ting i Vor Herre Jesu navn". Dette huskes ofte bedst af de gamle iblandt os. Afdøde, der i sit lange liv havde haft så mange sorger, var et mildt og kærligt og meget taknemmeligt menneske.

       Ved graven takkede afdødes svigersøn, tømrermester Kr. Knudsen, for deltagelsen. Følget samledes derefter i forsamlingshuset, hvor der blev talt af pastor Evald Kristensen, pens. lærer Dissing, sønnen Aksel Sørensen, Hvidsted, et datter, fru Karen Christiansen, Hirtshals, fru Sine Nielsen, Løkken, frk. Hvidsted, den ældste af børnebørnene, gdr. Jacob Sørensen, V. Mellerup, Jerslev og pastor Kaarsbo. Alle mindedes afdødes store betydning for hjem og egn og som midtpunkt i en stor familie.

      

       Høstbilledet:

       Billedet er taget i 1914 af fotograf Helga Andersen, Hjørring.  Personerne på billedet er Dorthea og Kristian Peter, hjulpet af deres børn Carl og Margrethe.  Til venstre uden for billedet sidder  Karen, som ellers var ved at hjælpe med at"høste for" på en mark, som tilhørte en anden brors ejendom på østsiden af Ilbjerge.  Margrethe og Helga Andersen var netop kommet fra Hjørring, og selvfølgelig kunne Helga ikke lade det gode motiv gå fra sig.  Det er Helgas hjem, man ser til højre for Kristian Peter, nemlig Ilbjerge gamle skole. Ser man godt efter, kan man ude i baggrunden se røgen fra toget, der er på vej mellem stationerne Lørslev og Bøjholm. Billedet er taget i sort-hvid på glasplade, og denne indgår i den samling af originalplader, man gemmer i Hjørring Lokalhistoriske arkiv.

 

28.  Gjermand Jensen Thisted , født 20 sep 1862 i Korreborg i Mammen Sogn, død 11 mar 1924 i Thorsager, begravet 18 mar 1924 i Viskum.  Gjermand er født den 20. september 1862 i Korreborg, Mammen sogn. Han døbes hjemme den 27. september og fremstilles i kirken den 7. december. Faddere er tjenestepige Juliane Pedersen af Hjorthede, gårdmand Peder Mogensen i Korreborg, D.? Jens Pedersen af Store Fuglsang og husmd. Niels Peder Skomager på Bjerring Hede.

       Iflg. kirkebogen er han døbt Gjermand Jensen, men alle steder, hvor han senere nævnes, kaldes han Gjermand Jensen Thisted.Gjermand giftede sig med Kristine Jensen. Familien boede en tid i Mendoza, Argentina. En søn, Thorvald, blev født i Danmark omkr. 1887, og døde i Argentina ca. 1 år gammel. De rejste til Mendoza i 1888 og var der i fire år. De kom tilbage til Danmark den 3. maj 1892 altså 2 måneder før Kristine blev født den 5. juli 1892 i Ørum, Sønderlyng. Birgit Laigaard, et oldebarn, fortæller: "Familien var i Argentina i 7 år. De rejste til Argentina på grund af sygdom. Kristine havde tuberkulose, og man mente, at klimaet der var godt mod sygdommen. Af samme grund var hun kronraget. I Argentina så man skeptisk på det, da det der var tegn på, at man var straffet for en alvorlig forbrydelse. Forholdene var svære. Familien havde svært ved at klare sig. De fik hjælp af en anden dansk familie i området, bl.a. med mælk til børnene. Den anden familie stammede fra Elsborg ? Før hjemrejsen har familien haft problemer. Få dage før hjemrejsen var Gjermand af sted for at hente penge, han havde til gode. Da havde han to pistoler med. Aftenen før de brød op, lå de to pistoler på bordet under aftensmåltidet. Da der på et tidspunkt hørtes personer uden for huset, skød man ud fra huset. Næste dag fandt de blodspor udenfor. Derefter pakkede de deres sager, og drog til kysten for at rejse til Danmark. "Efter hjemkomsten tager de midlertidigt ophold hos Kristines far husmand og smed Jens Kristian Kristensen i Hulbæk. I 1894 opgives familien at bo på Ørum Hede. Senere bosatte de sig i ejendommen med kampestens-stuehuset beliggende på vestsiden af vejen kort før skoven. Gjermand oprettede i 1910 Thorsager Savværk.

       Han døde den 11. marts 1924 i Thorsager, og blev begravet den 18. marts 1924 i Viskum. Derefter drev Kristine savværket videre med sønnen Harald som bestyrer indtil 1927, hvor han overtog det. Han blev gift med Christine Jensen Thisted , gift 29 apr 1887 i Sønder Resen Kirke.

 

29.  Christine Jensen Thisted , født 30 sep 1863 i Hulbæk, død 26 sep 1952 i Thorsager, begravet i Viskum Kirkegård.  Kristine Jensen Thisted er født den 30. september 1863 i Hulbæk og døbt i Ørum kirke den 27. december. Faddere er pigen Sidsel Marie Hasselager, Ørum præstegård, Ane Kirstine Jensen, husmandskone af Lee; gårdmand Niels Pedersen; bolsmand Mads Sørensen af Mollerup og gårdmand Peder Christensen af Hulbæk. Hun bliver konfirmeret i Ørum den 14. april 1878. Bedømmelse angående kundskab og opførsel: mg - mg. Det antages, at Christine da er ude at tjene i Mollerup.

       Christine var gift Thisted. En tid, omkring 1934, boede hun på Færgevej i Silkeborg sammen med sønnen Arnold. Senere, omkring 1944, boede hun i Ikast, men senere boede Christine i nogle år på Thorsager Savværk ved sønnen Harald. De sidste par år boede hun på Ørum Alderdomshjem, hvor hun døde den 26. september 1952. Hun er begravet i Viskum.

 

30.  Søren Amdi Madsen , født 30 aug 1859 i Hjorthede, død 03 jan 1921 i Amtssygehuset i Viborg, begravet 11 jan 1921 i Viskum Kirkegård.  Ved 1. hustrus død er Søren Amdi Madsen opført i kirkebogen som indesidder og murer i Over Viskum. Ved 2. hustrus død er han opført som skovfoged. Det er således tænkeligt, at Søren Amdi Madsen er blevet skovfoged omkring år 1891. I starten var han om sommeren murer ved siden af og om vinteren syede han støvler til andre end familien. Han var en streng fader. Skovfogeden måtte have køer på græs i skoven. Drengene skulle følge køerne, og de skulle komme hjem med dem på klokkeslet. Derfor havde de med sig en solring. Med den kunne de se, hvad klokken var. Peter ville gerne på jagt, men måtte ikke. Han var jo ikke voksen. Han tog faders bøsse, ladede den og gik på jagt, men bøssen gik ikke af, da han ville skyde. Den blev lagt på plads over hanebjælken. Derfra faldt den senere ned på Søren Amdis fod, og nu gik den af. Der gik koldbrand i foden. Det var årsagen til dødsfaldet på Viborg Sygehus i 1921. Han blev gift med (1) Christine Madsen , gift 01 jan 1889 i Viskum, født ca 1854, død 01 jan 1889 i Viskum, begravet 08 jan 1889 i Viskum Kirkegård.  Han blev gift med (2) Ane Marie Madsen , gift 01 sep 1891 i Bjerring Kirke, født 17 mar 1854 i Bjerring Mark, død 14 jan 1892 i Skovfogedhuset i Viskum Sønderskov, begravet 20 jan 1892 i Bjerring Sogns Kirkegård.  Han blev gift med (3) Dorthe Madsen , gift 19 dec 1894 i Viskum Kirke, født 31 jan 1869 i Terp, død 20 aug 1928 i Mammen, begravet 24 aug 1928 i Viskum Kirkegård.

 

31.  Dorthe Madsen , født 31 jan 1869 i Terp, død 20 aug 1928 i Mammen, begravet 24 aug 1928 i Viskum Kirkegård.

 

Tip-tip-oldeforældre

 

32.  Jelle Nielsen , født 09 okt 1845 i Bælum Sogn, død 29 aug 1909 i Sct. Olai Sogn, Hjørring, begravet 05 sep 1909 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.  Jelle Nielsen er sandsynligvis møllersvend på Hjedsbæk Mølle, da de første gang bliver forældre i 1870. Ifølge "Taarsbogen 2" får Jelle Nielsen næringsbrev til mølleri på Boller Mølle (ved Taars) den 30. maj 1883. Her bor familien stadig i1890, da deres yngste barn kommer til verden. Familien flytter fra Boller Mølle til Skibsby før folketællingen i 1901. Ved denne folketælling bor den tidligere mølleejer i et hus eller landsted. På adressen nævnes også Ane Sofie Hansen (hustru), Jellemine Nielsen (barn) og en slægtning Jacob Jørgensen, født 27. august 1899 i Hjørring. Et oldebarn, Erling Nielsen, beretter i 2003, at han husker at have været med sin far inde på Sct. Olai kirkegård i Hjørring og se oldefaderens gravsted.
      

       Boller vand mølle

       I en beskrivelse af vandmøller på Tårsegnen, kan man se følgende om Boller Vandmølle, skrevet af Gunnar Villumsen.

       Boller Vandmølle er, så vidt ses, ikke den ældste mølle i sognet; den er dog nævnt 1688, og hovedgården har ikke altid ejet den. Den var gennem lange tidsrum i privat eje eller forpagtet af en mølleri-kyndig mand. 1761 har synet erklæret, at vandmøllen ved gården var i god stand. Hartkornet var 1.4.3.0 td. 1821 meddeltes, at det var en overfalds-vandmølle, og den var privilegeret. I  Folketællingen 1850 angives, at der var 3 betjente ved møllen. Der var meget stor søgning til denne mølle, og for at bedre at betjene kunderne blev der opført en vindmølle på en højtomt nord for hovedgården. Vindmøllen og vandmøllen gav i forening en meget økonomisk udnyttelse af erhvervet. I den travleste tid holdt en hel række køretøjer på vejene belæsset med tunge kornsække. Det var en gyldig regel i landskabslovens tid, at den, der først kom til mølle, skulle først have malet. Ingen dristede sig til at bryde denne regel. Ventetiden blev udnyttet til køb af varer hos daværende købmand i Boller Møllegård. Tæt op til hovedgårdens have lå den store Boller mølledam, hvor herskabet foretog mange natlige sejlture for at stange ål og fange gedder. Ved at rette et skarpt lys ned mod bunden kunne ålenes bevægelser i det mudrede vand let følges. Gedderne blev blændet af lyset, søgte op til overfladen og var dermed sikre på at blive fanget. Lodsejerne ved mølledamen havde ofte klaget over, at vandstanden ved de tilstødende vandløb og enge var så høj, at plantevæksten blev ødelagt. Dammen blev derfor udtørret i 1914 og vandmøllen nedlagt. Som et minde fra fortidens  anseelige sø på dette sted findes nu kun en enkelt lille, rislende bæk, som næsten usynligt og lydløst baner sig vej ind under vejen for, at fortsætte sin beskedne tilværelse ud til Uggerby Å !I årene før nedlæggelsen af denne vandmølle havde Jens Sørensen (tidl. Dals mølle) haft den i forpagtning. Denne mand ejede også Boller Møllegård, matr.nr. 40; han havde 3 betjente i møllen og 5 tjenestefolk. 1850 ejede Jens Chr. Christensen Boller mølle. 1869 nævnes Carl Christensen som ejer; han overtog senere "Gården" i Nr. Tårs, som han flyttede til Kirkebyen og indrettede der en købmandsforretning. 1896 nævnes Jelle Nielsen som ejer af møllen, da en fløjbro ved møllen skulle udvides mod syd og forsynes med rækværk. Han blev gift med Ane Sophie Hansen , gift 23 okt 1869 i Astrup Kirke pr. Hellum.

 

33.  Ane Sophie Hansen , født 03 okt 1843 i Astrup pr. Hellum, Aalborg.  Konfirmeret i Astrup Kirke i 1857.

 

36.  Andreas Martin Olesen .  Han blev gift med Inger Kirstine Nielsen .

 

37.  Inger Kirstine Nielsen .

 

44.  Jacob Svendsen .  Han blev gift med Martha Olesdatter .

 

45.  Martha Olesdatter .

 

46.  Kristian Jensen .  Han blev gift med Karen Jensen .

 

47.  Karen Jensen .

 

48.  Christian Anton Nielsen (Renden) , født 28 apr 1839 i Kjærsholm, Skærum sogn, død 07 sep 1909 i Terpet, begravet 14 sep 1909 i Tårs.  Fadderne ved dåb: Maren Nielsdatter, N.C.Larsen og C Nielsen, Skærumhede, Elisabeth Nielsdatter og Jakob Christensen, Ny Hovbek.

       Christian Anton var med i krigen 1864 og blev siden dekoreret med en hædersmedalje. Denne er nu i oldebarnet Knud Madsens varetægt. Amalie overlevede Anton og tilbragte sine sidste år hos datteren Johanne og dennes mand, Murerpeter, i Tårs. Han blev gift med Ingeborg Amalie Nielsen , gift 26 dec 1862 i Lendum Kirke.

 

49.  Ingeborg Amalie Nielsen , født 19 jun 1844 i Albæk i Lendum sogn, død 04 dec 1931 i Terpet, begravet 10 dec 1931 i Tårs.  Ved folketællingen 1925 boede Ingeborg Amalie Nielsen i Houstrup og levede af sin formue. (Hun boede måske hos sønnen Valdemar Nielsen).

 

50.  Johan Christian Andersen , født 26 dec 1833 i Tommerup, død i Aggersund.  Faddere ved dåben: Husmand Jacob Christoffersen, gårdejer Johan Nielsen, Balsløv Madsen, Anne Kristine Bonnevie i Lilleskov samt Karen Jensdatter, Høgsholt.

       Under konfimerede i Tommerup d. 10/4 1848 står opført: Johan Christian Andersen født den 26/12 1833.

       I 1860 var Johan Christian Andersen smedesvend hos smedemester Peter Johansen i Bejstrup. Senere var han smed i Aggersborg Kjær. Boede i Kjettrup fra 1862-65, altså før han blev gift, og før han blev smed i Aggersborg.

       Kirkebogen Bejstrup ved hans kones død: Enkemanden sidder i uskiftet bo med et myndigt fællesbarn. Han blev gift med Ane Margrethe Mortensdatter , gift 25 jan 1866 i Aggersborg.

 

51.  Ane Margrethe Mortensdatter , født 11 okt 1834 i Bejstrup, død 26 jan 1886 i Bejstrup, begravet 03 feb 1886 i Bejstrup.  Faddere ved dåben: Morten Jacobsen, Helene Kristine ?, Johan ?.Moderen introduceret i Bejstrup kirke 16. nov.1834. Ane vaccineret i 1835.Konfirmeret i 1849 i Bejstrup kirke. Iflg. ft.1787 for Gøttrup:.

 

52.  Søren Andersen , født 24 jul 1826 i Kjærlund, Tårs, død 09 dec 1879 i Hjørring Sygehus, begravet 16 dec 1879 i Tårs.  Hjemmedøbt 30 Jul 1826.Søren Christian var landmand og ejede fra 20.nov. 1856 gården Bastholm i Bastholm nær Tollestrup. Senere flyttede familien til Linderum og derfra i 1871 til gården Sørup mellem Tårs og Sæsing. Her boede de til Sørens død, hvorefter enken solgte i 1883. Han blev gift med Karen Marie Hansdatter , gift 10 jun 1853 i Vrejlev.

 

53.  Karen Marie Hansdatter , født 10 okt 1827 i Børglum, død 15 apr 1900 i Hvidsted, begravet 23 apr 1900 i Tårs.  Hjemmedøbt 10 Okt 1827.Iflg. folketælling for 1890 aftægtskone i Sørup. Død som aftægtskone på Hvidsted mark (hos Chr. Peter og Dorthea Sørensen).

 

54.  Christian Carl Sørensen , født 15 maj 1836 i Tolne, død 07 nov 1887 i Vejgård, begravet 11 nov 1887 i Vejgård/Aalborg Budolfi sogn. Christian Carl Sørensen er konfirmeret i Sct. Cathrine kirke i 1850 som søn af gårdmand Søren Hansen og Ane Johanne Christensdatter, Tolne, Vogn. Christian Carl er opvokset i Hjørring i h.t. folketællingerne fra 1845 (Bidstrup, et hus, 2 familier) og 1850 (Tinpottegyde). I hvert fald  har hans oplevelse af barndommen i Tolne været så stærk, at hans søn Søren meget senere lod sine børn få mellemnavnet Tolne for at understrege tilknytningen. Efter ulykken giftede han sig igen d. 8. september 1868. Han var på det tidspunkt mejeriforpagter med bopæl på Bakkegården i Vejgård. Men også denne gang døde hans hustru efter at givet ham en datter, Karen Marie Thomine Sørensen. Ved hendes dåb står han som værtshusholder. Han var 41 år, da han d. 1. november 1877 giftede sig for tredie gang med Engine Christine Svendsen. Han står i kirkebogen angivet som sodavandskusk på dette tidspunkt. I dette ægteskab fik han datteren Anna Sørensen. Men kun ti år senere døde han i en alder af 51 år d. 7. november 1887. Han står denne gang opført i kirkebogen som værtshusholder, hvilket han havde været i en del år. Han boede på det tidspunkt i Skolegade 13. Der lægges heller ikke i familien skjul på, at livet med alkoholen var med til at forårsage døden. Måske havde tilværelsen heller ikke budt ham megen medgang når man ser tilbage på livsløbet. Han blev gift med (1) Grethe Sørensen , gift 27 nov 1863 i Budolfi, født 04 okt 1840 i Høholt/Jerslev, død 18 nov 1867 i Aalborg, begravet 23 nov 1867 i Frue Kirke i Aalborg.  Han blev gift med (2) Ane Marie Sørensen , gift 08 sep 1968 i Aalborg, født 1846, død 04 maj 1870 i Budolfi sogn, begravet 12 maj 1870 i Budolfi.  Han blev gift med (3) Eugine Christine Svendsen , gift 01 nov 1877 i Budolfi, Ålborg, født 1852 i Hjørring.

 

55.  Grethe Sørensen , født 04 okt 1840 i Høholt/Jerslev, død 18 nov 1867 i Aalborg, begravet 23 nov 1867 i Frue Kirke i Aalborg.  Grethe Sørensen, den tredieældste af Mads Høholts børn, blev gift med Christian Carl Sørensen, som var født i Tolne d. 15. maj 1836. Carls mor var Ane Johanne Christensdatter af i Tolne. Hun var ugift, og faderen, ungkarl Søren Hansen af Kvælhals ved Hjørring.

       Grethe og Christian Carl Sørensen er blevet gift medens de begge boede på Bruunsminde i Aalborg. Deres første barn, Dorthea, blev født i Høholt, mens Christian Carl Sørensen var indkaldt i krigen 1864.Deres første hjem har sikkert været Bakkegården i Vejgård, som de havde forpagtet. Her nåede de at få endnu to børn, Søren og Valdemar, inden Grethe ved en vådeskudsulykke mødte sin skæbne i form af en vildfaren kugle fra den nærliggende skydebane i året 1867.Som det var almindeligt på den tid, måtte børnene anbringes rundt om hos familien. Det var jo ret vanskeligt for en enlig fader at klare dagen og vejen med tre helt små børn, og der var ingen offentlig hjælp at hente. Derfor blev Dorthea anbragt hos bedsteforældrene i Høholt. Søren kom ikke så langt væk. Han blev anbragt hos moster Karoline i Skalborg. Valdemar kom til morbroderen Julius i Ulvmose. På den måde voksede de ikke op som en familie, men til gengæld blev de årsag til, at deres fætre og kusiner blev sammenknyttede i en usædvanlig grad.      

       Om ulykken på Bakkegården og avisudklip, se herunder og under referencer:      

       Vådeskudsulykken i Vejgård.

       Om vådeskudsulykken i Vejgård fortæller Age Andersen (BetteAge) efter sin far, Svend Pedersen, følgende: Grethes lillesøster Gitte havde en tid været ansat som mejerske på den store gård, Hvidstedgård.  Hun var snart blevet ven med Svend, der var søn på nabogården Hvidsted Østergård.  Derfor kendte Svend allerede parret, Grethe og Carl Christian, skønt de var flyttet til Vejgård ved Ålborg, hvor de havde forpagter en ejendom, Bakkegården, lige op ad de militære skydebaner.  På den måde havde de håbet at kunne være mere sammen i den tid Carl Christian skulle være genindkaldt som soldat. Som bekendt havde Danmark tabt krigen i 1864.  Angiveligt fordi fjendens våben var bedre end vore.  Tyskerne havde nemlig fået geværer, hvori man satte patroner, i modsætning til vore, som skulle lades ved, at man hældte krudt og kugler i forfra ned gennem løbet, for derefter at stampe det med en ladestok inden brug. Straks efter krigen blev alle de danske soldater genindkaldt for at lære at skyde med de nye bagladegeværer, man havde indkøbt.  Ikke alene var geværerne hurtigere, men de skød også væsentlig lægere end de gamle.  Det var derfor ikke sjældent at kuglerne nåede ud forbi Bakkegården.

       Svend Pedersen,der var befalingsmand, var også genindkaldt til tjeneste i Ålborg.

       På den ulykkelige dag havde Carl Christian, som menig soldat, deltaget i skydningen og var derefter aftrådt ved Bakkegården på vejen til kasernen i Ålborg.  Medens det kompagni Svend Pedersen var befalingsmand i, senere skulle skyde. Da Carl Christian kom hjem, lagde han sig på divanen, medens Grethe var ved at vaske. Efter at have hentet det sidste vasketøj ind fra snorene, sagde hun: " Jeg vil altså ikke ud mere i dag, for kuglerne de fløjter forbi hele tiden".  Hun gik derefter ind i soveværelset for at lægge tøj sammen ved siden af Valdemars seng, hvori han lå. Noget efter hørte Carl Christian et bump.  Han gik ind for at se, hvad det var, og fandt Grethe skudt gennem hovedet af en kugle, man senere fandt i Valdemars seng.  Da han kunne se, at hun allerede var død, bad han lille Dorthea passe sine søskende, og selv gik han ud på vejen, hvor han ventede til Svends kompagni kom forbi.  Han gik da i trit, idet han nærmede sig Svend og sagde stille til ham: "Grethe er død, kom så snart du kan".

 

56.  Jens Andersen (Thisted) , født 13 sep 1827 i Stenhuset, Vindum sogn, død OMKR. 1900 i Koldingegnen.  Jens er født den 13. september 1827 i Stenhuset, Vindum sogn. Han blev hjemmedøbt samme dag, og senere fremstillet i kirken. Faddere er pigen Marie Katrine Jørgensdatter af Stenhuset (en faster ?), Erich Sørensen og hustru Maren Jensdatter af Randrup Mølle, Søren Michelsen og Mads Knudsen, gårdmænd af Rind.

       Jens blev gift 1. gang den 19. november 1853 i Mammen med pigen Gjertrud Kirstine Andersdatter. Forlovere ved brylluppet var brudgommens bror Mogens Andersen, gårdmand i Vindum og brudens far Anders Mørk, afbygger i Mørkehus. Jens giftede sig 2. gang den 8. juli 1858 i Mammen med pigen Christine Pedersdatter. Forlovere ved brylluppet var bruden far Peder Kristensen og brudgommens far Anders Jørgensen, husmand i Stenhuse, Vindum sogn.

       Jens var ved giftermålet 1853 møllersvend i Bro Mølle, og da han blev gift 2. gang 1858 siges han at være husmand i Mørkehus. Han har åbenbart overtaget første svigerfaders husmandssted.

       Børn i første ægteskab:

                      1. Anders Jensen                20. juni        1854 -

                      2. Mads Christian Jensen     20. juni        1854 -

       Børn i andet ægteskab:

                      3. Peder Jensen                        25. febr.       1859 -

                  *  4. Gjermand Jensen Thisted       20. sept.      1862 - 11. marts 1924

                      5. Thomas Jensen                       6. juli         1866 -

                      6. Ane Georgine Mathilde Jensen  8. juni        1876 -

       Alle børnene er født i Mammen sogn.

       Ved Gjermands dåb står der at familien bor i Gjertrudsminde.

       I folketællingslisten fra 1880 for Korreborg, Mammen sogn er familien  registreret således:

       nr. 60 Jens Andersen Thisted        53 år fra Vindum. Husfader

       nr. 61 Christine Pedersen           46 år  "  Mammen. Husmoder

       nr. 62 Thomas Jensen                13 år  "    "

       nr. 63 Ane Georgine Mathilde Jensen  3 år  "    "

       Det er nævnt, at Jens ejede et boelsted i Korreborg, som han mageskiftede med en gård i Sdr. Resen.

       Ved barnebarnet Kristines dåb i 1892 kaldes han gaardmand i Sønder Resen. Gården overdrog han senere til sønnen Thomas, som nogle år senere flyttede til Koldingegnen. Jens A. Thisted flyttede med, og der døde han ca. 1900. Han blev gift med (1) Gjertrud Kirstine Andersdatter , gift 19 nov 1853 i Mammen sogn, født 06 okt 1820 i Mørkhus, Mammen sogn, død 28 feb 1858 i Mørkhus, Mammen sogn, begravet 07 mar 1858 i Mammen sogn.  Han blev gift med (2) Christine Pedersdatter , gift 08 jul 1858 i Mammen, født 06 okt 1833 i Mammen Mark.

 

57.  Christine Pedersdatter , født 06 okt 1833 i Mammen Mark.  er født den 6. oktober 1833 i Mammen Mark, Mammen sogn. Hun blev døbt hjemme den 7. oktober og fremstillet i kirken den 10. november.

       Kirkebogen er svær at læse, så der er mangler og måske lidt fejl.

       Faddere: Christen Skomagers enke Maren ? Marie ? Poulsdatter, Knud Nielsens kone Maren Pedersdatter, Peder Madsen, Niels _______, Jørgen ____grd. alle af Mammen.

       Ved brylluppet nævnes hun som 26 år og tjenestepige på sin faders gård.

 

58.  Jens Christian Christensen , født 11 feb 1832 i Kavn? skovhuus.  er født den 11. februar 1832 i Kavn? skovhuus. Han bliver døbt hjemme af sognedegn Schaltz, og den 1. april bliver han døbt i Vindum kirke. Faddere er pigerne Ane Nielsdatter og Birthe Jensdatter; Mads Nielsen, bolsmand af Høbjerg sogn; Hans Nielsen, gårdmand og Jens Andersen, husmand af Vindum.

       Jens Christian bliver gift med Lise Sørensdatter.

       I 1863 bor de i Hulbæk. Han nævnes da som husmand og smed.

       Ved folketælling i Hulbæk 1880 står der: 1 hus, 1 familie.

       Jens Christian Christensen     44 år. Født i Vindum sogn. Husfader, smed.

       Lise Sørensdatter              52 år.  "   " sognet. Hans hustru.

       Petra Nielsine Christensdatter  3 år.  "   "   "     En plejedatter. Han blev gift med Lise Sørensdatter .

 

59.  Lise Sørensdatter , født 28 mar 1828 i Hulbæk.  er født den 18. marts 1828 i Hulbæk. Hun bliver døbt hjemme på fødselsdagen og i Ørum kirke den 22. juni. Faddere er pigerne Johanne Jensdatter og Else Andersdatter, gårdmand Niels? Nielsen, husmand Jørgen Nielsen og ungkarl Søren Laursen alle af Ørum.

 

60.  Mads Christian Sørensen .  Han blev gift med Kirsten Marie Nielsdatter .

 

61.  Kirsten Marie Nielsdatter .

 

62.  Andreas Andersen .  Han blev gift med Nielsine Frandsdatter .

 

63.  Nielsine Frandsdatter .

 

Tip-3-oldeforældre

 

64.  Niels Pedersen Bæk , født 1818 i Bælum, Aalborg Amt, død 09 mar 1866 i Bælum, Aalborg Amt, begravet 16 mar 1866 i Bælum Kirke.  Han står ved sin død som 471/4 år og snedker. Han blev gift med Mette Marie Jellesdatter , gift 18 mar 1845 i Bælum Kirke, Aalborg Amt.

 

65.  Mette Marie Jellesdatter , født 15 jul 1818 i Bælum, Aalborg Amt.  Ved folketællingen 1850 er familien i Bælum.

 

66.  Hans Iversen , født 03 maj 1804 i Astrup, Aalborg, død 03 maj 1869.  Han blev gift med Ane Marie Christensdatter .

 

67.  Ane Marie Christensdatter , født 1815 i Solbjerg Sogn, Aalborg Amt.

 

96.  Niels Andersen , født 1806 i Torslev, død 10 jun 1887 i Skærum, begravet 19 jun 1887 i Skærum.  Boede i 1835 i Bjerget i Lendum. Han blev gift med Johanne Laursdatter , gift 22 nov 1835 i Lendum.

 

97.  Johanne Laursdatter , født 1814 i Torslev, død 19 maj 1892 i Skærum, begravet 27 maj 1892 i Skærum.  Angives at komme fra Bjerget i Lendum. Forlovere ved brylluppet var hans fader og hendes fader. Nogle gange optræder navnet Laursdatter andre gange Larsdatter.

 

98.  Hans Christian Nielsen Munk , født 02 mar 1820 i Flade, død 18 jan 1885 i Lendum, begravet 25 jan 1885 i Lendum.  Var ved sin død gift, smed, og husmand boende i Bittehus ( Lille Nygaard ) i Lendum. Dødsårsag: nyrebetændelse. I Lendum Lokalhistoriske Selskabs bog, Vore Rødder, omtales han som smed og tusindkunstner.

       Ved folketællingen i 1880, hvor navnet Munk staves Munch, havde familien et plejebarn, Helene Marie Hansen, 9 år, født i Lendum.

      

       I bogen "Vore Rødder 2" fortæller August Hansen om sin far:

      

       "Min far var en ærlig arbejder, et uordentlig stykke arbejde var ham en vederstyggelighed. Det kunne nemlig ikke altid betale sig for ham, det han lavede, men Hans Munk kunne ikke være anderledes. Hans Munk fik lært sit håndværk, og efter endt soldatertjeneste blev han gift. Min mor hed Kristine og var fra flaget i Skærum. Mine forældre blev først bosat i Albæk-husene i Lendum, og herfra blev min far indkaldt til krigen 1848-50. Da var far 28 år. Efter krigen købte de Bettehuset i Lendum. Det nuværende Lille Nygård. Huset, de fik, var et gammelt stuehus fra gården Nygård, der var flyttet ud af byen 25 år i forvejen. Men dette hus fik mine forældre bygget om, og det var så mit barndomshjem. "

       Der fortælles mere om Hans Munk i bogen på siderne 143 til 146. Han blev gift med Kirstine Marie Pedersdatter , gift 31 okt 1841 i Skærum.

 

99.  Kirstine Marie Pedersdatter , født 04 feb 1818 i Skærum.  Faddere ved hendes dåb: Dorthe Christensdatter, Spendelund, Kirsten Marie Andersdatter, Skærum Hede, Jens Sørensen af Søndergaard i Hørmested, Jens Jensen, Dybroe.

 

100.  Anders Jørgensen , født 13 apr 1800 i Vejlby.  Konfirmeret i Gamborg 1815. Anders Jørgensen og Wilhelmine Hansdatter tilflyttet Lilleskov fra Vissenbjerg 1. maj 1830 (30/9 1830). Han blev gift med Wilhelmine Hansdatter , gift 13 dec 1823.

 

101.  Wilhelmine Hansdatter , født 19 sep 1800 i Gelsted.  Viet i Tommerup 13 Dec 1823 til Mads Pedersen , 25 år. Hun blev gift med (1) Mads Pedersen , gift 13 jan 1827 i Vissenbjerg, født 1798, død 19 jun 1826 i Vissenbjerg, begravet 23 jun 1826 i Vissenbjerg.  Hun blev gift med (2) Anders Jørgensen , gift 13 dec 1823, født 13 apr 1800 i Vejlby.

 

102.  Morten Jakobsen (Kornum) , født 04 apr 1810 i Bejstrup, død 10 apr 1884 i Bejstrup, begravet 17 apr 1884 i Bejstrup.  Han blev gift med Marianne Nielsdatter , gift 21 aug 1834 i Bejstrup.

 

103.  Marianne Nielsdatter , født 1801 i Øster Svenstrup, død 01 apr 1883 i Bejstrup, begravet 08 apr 1883 i Bejstrup.  Iflg. kirkebogen Mari Anne.

 

104.  Anders Andersen , født 1777 i Kjærhuset, Morild, død 10 feb 1831 i Tårs, begravet 19 feb 1831 i Tårs.  Han blev gift med Kirsten Jensdatter , gift 11 nov 1817 i Tårs.

 

105.  Kirsten Jensdatter , født 1796 i Kjæret, Tårs.  Hun blev gift med (1) Anders Andersen , gift 11 nov 1817 i Tårs, født 1777 i Kjærhuset, Morild, død 10 feb 1831 i Tårs, begravet 19 feb 1831 i Tårs.  Hun blev gift med (2) Jens Jensen , gift 08 dec 1837 i Tårs, født 1794.

 

106.  Hans Andersen , født 1796 i Elling, død 24 nov 1869 i Vrejlev, begravet 01 dec 1869 i Vrejlev.  Iflg. kirkebogen for Vrejlev: Tilflyttet Børglum mølle fra Vrejlev 27. dec 1823. I maj 1831 tilflyttet Bastholm mølle fra Børglum kloster mølle.

         Hans Andersen var møller og møllebygger i Børglum. Han købte i 1830 Bastholm mølle og solgte den igen i 1842, men i 1850 boede han stadig som gårdejer i Bastholm, muligvis Bastholmgård.

         Døde som aftægtsmand hos sønnen Søren Andersen i Bastholm. Han blev gift med Kirsten Marie Mathiasdatter , gift 03 okt 1817 i Elling.

 

107.  Kirsten Marie Mathiasdatter , født 1790 i Sindal, død 23 maj 1867 i Vrejlev, begravet 31 maj 1867 i Vrejlev.  Tilflyttet Børglum fra Vrejlev 27.dec. 1823. Død som aftægtsmand Hans Andersens hustru i Bastholm.

 

108.  Søren Hansen , født mar 1806 i Poulstrup, død 12 aug 1849 i Hjørring, begravet 17 aug 1849 i Hjørring.  I slægtsbogen over Hvidegårdsslægten skriver Torben Hvidegård: Søren Hansen, Født ca 1805 (ej Hjørring), død 12 aug. 1849 som "Søren Hansen Quelhals heraf Byen" (skrifteprot. B27A-187,fol 103B). Nævnt 1834 som "deres barn". Han må være en plejesøn, idet Hans Andersen ikke har været gift før.  Dette sidste er ganske rigtigt, men ikke desto mindre er Hans Andersen alligevel blevet far til Søren Hansen. Det fremgår af Vrejlev Kirkebog, hvor der i forbindelse med Søren Hansen's fødsel står opført en "Barnefader: ungkarl Hans Andersen af Poulstrup, nu tjenende hos (farbroderen) Christen Thomasen Høgsted i Hjørring. Faddere ved dåben: Anne Steffensdatter, Poulstrup, Sidsel Christensdatter, Thomas Mortensen, Christen Christensen og Jens Andersen".

         Iflg. folketællingslisten for 1845 boede familien i et 2 fam.hus ved Bidstrup. Søren Hansen var da indsidder og daglejer.

         Søren Hansen bliver i 1836 far til Christian Carl Sørensen og året efter gifter han sig med Christian Carls mor Ane Johanne Christensdatter.

         Iflg.kirkebogen er Søren Hansen død af våde, arbejdsmand, 43 år. Referat fra Hjørring Amtstidende, tirsdag den 14. august 1849:" Et andet,  der er meget beklageligt fandt sted i søndags eftermiddags. En mand ved navn Søren Kvælhals, der havde bestillingen som ringer ved byens kirke og ellers ernærede sig som arbejdsmand, druknede den nævnte dag, da han på fiskeri havde vovet sig for langt ud i den såkaldte "Østeraa" her ved byen. Han efterlader kone og flere små børn." Han blev gift med Ane Johanne Christensdatter , gift 15 mar 1837 i Sct. Olai kirke.

 

109.  Ane Johanne Christensdatter , født 1810 i Hørmested, død 16 jun 1874 i Hjørring, begravet 21 jun 1874 i Sct. Cathrine kirke.  Ifl.folketælling 1850: husfader, bosat i Tinpottegyde, ernærer sig ved håndarbejde. Iflg. folketælling 1855: bosat Fiskerbakken 178, ernærer sig som ringer ved byens kirke.

 

110.  Mads Christian Larsen , født 06 maj 1803 i Hæstrup, død 21 nov 1888 i Budolfi landsogn, begravet 30 nov 1888 i Jerslev.  Konfirmeret i Vrejlev kirke 1818, 14 3/4 år. Fader, fæster Lars (eller Laurs) Christensen, moder, Margrethe Poulsdatter fra Linderup i Tolstrup sogn, Temmelig god af kundskab og god opførsel.

         Iflg. folketælling 1880 havde Mads Chr. Larsen en husholderske ved navn Christiane Jensen på 46 år.

        

                                           Indledning til beskrivelsen af slægten efter

                                              Mads Høholt og Dorthe Jensdatter

        

        

                                                                 Høholt.

        

         I januar 1840 kom der nye folk på selvejergården Høholt i Jerslev sogns nordøstlige hjørne på det sted, hvor jorden skråner ned mod de lave engdrag, der fortsætter langs nord- og østsiden af de høje morænebakker fra hvis top der er en storslået udsigt over hele Horns Herred.        

         De nye folk var Mads Christian Larsen, som senere kom til at bære navnet Mads Høholt, og hans hustru Dorthe Jensdatter, født i Tårs. De var begge 37 år og kom fra Lund Præstegård, hvor de havde været forpagtere.

         I amtsforvalter Brink Seidelins bog om jordbruget i Hjørring Amt i disse år er især fremhævet de nye dyrkningsmetoder på Lund Præstegård. Så det er sikkert med en god landbrugsmæssig balast, de to går igang med arbejdet på deres nye gård. Med sig fra Lund har de ud over deres to drenge, Julius på 4½ år og Laurits på 2 år, deres tjenestefolk, den 24 årige Christian Andersen og den 22 årige Johanne Kristine Christiansdatter. Forinden havde de den 19. april 1837 måttet begrave en dødfødt dreng, som var kommet til verden den 13. april 1837.        

         Begejstringen over at få foden under eget bord viste sig hen på efteråret, nærmere d. 4.  oktober 1840, i form af en lille pige, deres tredie barn. Hun blev døbt i Jerslev kirke d. 8. november og kom til at hedde Grethe Madsen.        

         Senere kom yderligere to døtre til, Gitte, som blev født d. 3. juli 1843, og Karoline, født d. 16. okt. 1845. Ved folketællingen i 1855 optræder der også en dreng, født 10.oktober 1850. Han er død den 27august 1855..

         At være landbrugere på den tid har været noget af en udfordring. Nye driftsformer krævede rydning af lyngen fra markerne, som nu skulle bære korn. Studene blev afløst af heste som trækdyr og fårene måtte se sig slået af koen og grisene. Samfærdselen blev lettet ved udbedring af vejnettet og anlæggelse af jernbanen mellem Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. I petroleumslampens skær blev sønnernes  fremtid planlagt. Det bedste, man kunne gøre, var at hjælpe dem igang med et mindre jordbrug, som netop i denne tid skød op overalt på den genstridige lynghede. Dette skete også for Madses sønner. Julius blev hjulpet igang på ejendommen Ulvmose ikke langt fra Høholt, og Laurits blev startet i købmandsgården i Flyvbjerg. Anders har det ikke været muligt at spore.

         I 1860 flyttede Mads til et mindre sted lidt tættere på  Vrejlev, hvor han og Dorthe oprindeligt var startet. Mads havde da været enkemand i tre år. Høholt blev solgt til Mathias Lambert Franck Thestrup, og det nye hjem blev indrettet på ejendommen Kikkenborg ved galgebakken nær Høgsted Skole.

         Efter at datteren Grethe var blevet dræbt af en vildfaren kugle fra skydebanen i Vejgård, kom barnebarnet Dorthea, som nu var 3½ år, til at bo her hos bedstefaderen og den yngste moster, Caroline. Efterhånden blev hun en god hjælp i husholdningen og en  god støtte for  bedstefaderen, da også Caroline blev voksen og flyttede.        

         Fra Galgebakken kunne den lille Dorthea se over til den ældste moster, Gitte, som var kone på den store gård Hvidsted Østergård. Mangen gang fandt den lille pige stien over engene, når længselen efter mosteren blev for stor.        

         Mads boede i Høgsted 3. juni 1866.

         If'ølge kirkebogen for Vrejlev : Copulerede,( det vil sige, ægtede) den 10.april 1866  enkemand efter første ægteskab Mads Christian Larsen (Laursen ), forhenværende gårdmand i Høholt, Jerslev sogn og enke efter 1. ægteskab med Niels Jensen i Høgsted, Sidsel Marie Christensdatter, født i Vraa 1803. Forlovere var Christoffer Laursen og Julius Madsen.        

         Da Mads  døde, blev han begravet på kirkegården i Jerslev . Han blev gift med (1) Dorthe Jensdatter , gift 30 dec 1834 i Taars, født 24 okt 1802 i Tårs, død 31 jan 1857 i Høholt i Jerslev Sogn, begravet 09 feb 1857 i Jerslev.  Han blev gift med (2) Sidsel Marie Christensdatter , født 1803 i Vrå, død 11 jan 1880 i Vrejlev, begravet 18 jan 1880 i Vrejlev.

 

111.  Dorthe Jensdatter , født 24 okt 1802 i Tårs, død 31 jan 1857 i Høholt i Jerslev Sogn, begravet 09 feb 1857 i Jerslev.

 

112.  Anders Jørgensen , født 21 jul 1795 i Thisted, Tapdrup sogn, død 16 okt 1877 i Stenhuse, Vindum sogn, begravet 23 okt 1877.  er født den 21. juli 1795 i Thisted, Tapdrup sogn. Han blev døbt hjemme den 21. juli og fremstillet i kirken den 16. august samme år båret af Anne Marie Laursdatter. Faddere var Marianne _____, _____ Bødker, Kirsten _____, Laurs Laursen.

         Anders blev den 28. juni 1816 i Vinkel kirke gift med Ane Mogensdatter. Forlovere ved brylluppet var Erich Sørensen og Søren Jørgensen. ( Er det Anders's morbror og farbror ? ). Anders Jørgensen Thisted overtog svigerfaderens ejendom i Stenhuse.

         Da han overtog ejendommen, blev der oprettet en aftægtskontrakt med svigerforældrene. De skulle have 8 fag hus til aftægtsbolig. I naturalier skulle der årligt svares 3 tdr. rug og 2 tdr. byg samt fornødent ildebrændsel. Såfremt aftægtsfolkene ønskede at fraflytte aftægtsboligen, skulle de af gårdens besætning have lov til at udtage en ko samt 5 får med lam.

         I ægteskabet er børnene:

                      1. Marie Kjerstine Andersdatter 20. marts 1817 - 21. marts 1817

                      2. Jørgen Andersen              23. sept. 1818 -

                      3. Kirsten Marie Andersdatter   22. maj   1821 -

                      4. Mogens Andersen              18. juni  1823 -

                      5. Mads Christian Andersen      16. nov.  1824 -

         * 6. Jens Andersen                13. sept. 1827 -

                      7. Søren Andersen               14. febr. 1829 -

                      8. Anders Andersen              25. aug.  1832 -

         Alle børnene er født i Stenhuse i Vindum sogn. Ved Jens's fødsel i 1827 kaldes Anders tømmermand i Stenhuset.

         I folketællingslisten fra 1834 kaldes han Anders Jørgensen, gårdmand og udflytter på Windumovergaards Mark. Det er også nævnt, at svigermoderen bor der og forsørges af familien.

         Anders drev gården indtil 1848, hvor han ved skøde af 31. august afstod ejendommen til sønnen Mogens Andersen (Thisted).

         Gårdens hartkorn var 2 tdr. 3 skp. 3 fjdk. 2 3/4 alb. og købesummen androg 1.000 rbd.

         Den nordre del af ejendommen beholdt Anders. Her opførte han et hus, som han 1859 overdrog til sin yngste søn Anders Andersen (Thisted).

         Anders døde den 16. oktober 1877 i Stenhuse, Vindum sogn og blev begravet den 23. oktober. Han blev gift med Ane Mogensdatter , gift 28 jun 1816 i Vinkel.

 

113.  Ane Mogensdatter , født 1796 i Vinkel, død 26 maj 1877 i Stenhuse, Vindum sogn, begravet 01 jun 1877.  er født 1793 - 1796 i Vinkel.

         Hun arver forældrenes ejendom i Stenhuse.

         Ane bliver gift med Anders Jørgensen (Thisted).

         Den 26. maj 1877 dør Ane i Stenhuse og bliver begravet den 1. juni. Hun opgives da at være 84 år gammel.

 

114.  Peder Christensen (Skomager) , født OMK 1804 i Mammen sogn, død 26 maj 1885 i Mammen Søndermark, begravet 03 jun 1885 i Mammen.  er født omkring 1804 i Mammen sogn.

         Han gifter sig den 24. marts 1832 i kirken med Maren Thomasdatter.

         Forlovere er Jens Degn i Bjerring og Thomas Larsen.

         Peder er skomager og gårdejer i Mammen Søndermark.

         Ved folketællingen i 1850 for Mammen sogn opgives familien således:

         Peder Christensen           46 år født i sognet. Gårdmand.

         Maren Thomasdatter          39 år  "   "   "     Hans kone.

         * Christine Pedersdatter      17 år  "   "   "     Deres barn.

         Ane Margrethe Pedersdatter  15 år  "   "   "          "

         Thomas Pedersen             14 år  "   "   "          "

         Niels Pedersen              12 år  "   "   "          "

         Laurs Pedersen               9 år  "   "   "          "

         Christen Pedersen            7 år  "   "   "          "

         Martin Pedersen              1 år  "   "   "          "

         Ved sin død den 26. maj 1885 nævnes Peder som aftægtsmand på Mammen

         Søndermark. 80 3/4 år. Han bliver begravet den 3. juni. Han blev gift med Maren Thomasdatter , gift 24 mar 1832 i Mammen Kirke.

 

115.  Maren Thomasdatter , født OMK 1811 i Mammen sogn, død 22 apr 1891 i Mammen Søndermark, begravet 29 apr 1891 i Mammen.  er født omkring 1811 i Mammen sogn.

         Ved folketællingen i 1834 opgives familien således:

         En udflyt gård

         Peder Christensen         29 år Gårdmand

         Maren Thomadsdatter       23 år Hans kone

         Cristine Pedersdatter      1 år Deres datter

         Thomads Larsen            67 år Aftægtsfolk

         Ane Magrethe Sørensdatter 68 år      "

         Det antages at være Marens forældre som bor til aftægt. Måske er det deres

         gård familien har overtaget?

         Maren dør den 22. april 1891 i Mammen Søndermark og begraves den 29. april.

 

116.  Christen Andersen , født OMKR 1794.  er født omkring 1794.

         Han giftede sig med Ane Jensdatter.

         Ved folketællingen 1840 for Vindum opgøres familien således:

         1 hus, 1 familie

         Christen Andersen               46 år. Husmand og daglejer.

         Ane Jensdatter                  42 år.

         Karen Johane Christensdatter    12 år.

         * Jens Christian Christensen   7 - 8 år. Han blev gift med Ane Jensdatter .

 

117.  Ane Jensdatter , født OMKR 1798.  er født omkring 1798.

 

118.  Søren Laursen , født 1798 i Ørum.  er døbt den første søndag i fasten 1798 i Ørum kirke. Han blev båret af

         Mads Frandsens datter Johanne fra Hammershøj; faddere var Søren Nørgård,

         Jens R? F?ajkjær og ____marita? af Ørum og Jens Levring fra Snigstrup.

         Den 23. november 1821 blev Søren Laursen, 23 år, gårdmandssøn af Ørum i Ørum kirke gift med Karen Sørensdatter, 23 år, gårdmandsdatter af Velds. Forlovere var gårdmand Lars Nørgård af Ørum og Niels Michelsen af Velds.

         Ved folketællingen for Ørum i 1840 opgøres familien således:

         Søren Laursen              45 år. Gårdmand.

         Karen Sørensdatter         42 år.

         Laust Sørensen             18 år.

         Sophie Marie Sørensdatter  16 år.

         * Lise Sørensdatter          13 år.

         Søren Sørensen             10 år.

         Maren Sørensdatter          6 år.

         Niels Sørensen              3 år.

         Peder Laursen              26 år. Husfaderens broder.

Han blev gift med Karen Sørensdatter
, gift 23 nov 1821 i Ørum kirke.

 

119.  Karen Sørensdatter , født 1798 i Wels.  er født i Velds og døbt i Ørum kirke den anden søndag i advent 1798. Hun

         blev båret af Maren Sørensdatter af Velds. Faddere var Søren Tomassen af Over Viskum, Niels Christensen af Fårbæk, Nikel Christensen og Jens Andersen af Velds.

 

Tip-4-oldeforældre

 

130.  Jelle Nielsen , født 1793 i Bælum, død 09 okt 1869 i Bælum, begravet 15 okt 1969 i Bælum.  Han blev gift med Boel (Bolette) Poulsdatter , gift 22 mar 1816 i Bælum, Aalborg.

 

131.  Boel (Bolette) Poulsdatter , født 1790 i Lille Brøndum, Bælum, Aalborg, død 28 aug 1847 i Bælum.

 

132.  Iver Larsen Skou .  Han blev gift med Mette Hansdatter .

 

133.  Mette Hansdatter , født 1763, død FØR 1839.

 

192.  Anders Nielsen , født 1764 i Torslev, død 08 jul 1847 i Torslev, begravet 15 jul 1847 i Torslev.  Faddere: Anders Pedersen, Skoven, Ole Nielsen, Gersholt, Karen Nielsdatter Kristen Smedegaard og Else Sørensdatter, Lille Krogen.

         Boede i Lillekrogen ved sønnen Anders Christian's dåb. Død af alderdom.

 

193.  Maren Nielsdatter , født 1770, død 01 aug 1811.  Boede på Lille Krogen.Faddere: Jens Andersen, Skoven, Maren Larsdatter, Gersholt, Hans Christensen, Søholt og Else Sørensdatter, Lille Krogen.

 

194.  Laurs Larsen , født 1777 i Torslev, død 09 mar 1866 i i Fippenborg i Lendum, begravet 18 mar 1866 i Lendum.  I 1801 national soldat. Død som aftægtsmand i Fippenborg. Død af alderdom.

         Boede i 1860 hos svigersønnen Peder Christian Jørgensen, 44 år,  og Christiane Larsdatter, 39 år, født i Lendum. Han blev gift med Maren Andersdatter , gift 12 nov 1811 i Torslev.

 

195.  Maren Andersdatter , født 1788 i Skærum, død 17 feb 1866 i i Fippenborg i Lendum, begravet 25 feb 1866 i Lendum.  Død som aftægtskone i Fippenborg. Død af alderdom.

 

196.  Niels Hansen Munk , født 1787 i Flade, død 27 okt 1865 i Flade, begravet 03 nov 1865 i Flade.  Ved folketællingen i 1834: husmand og smed.Angives at være aftægtsmand ved dødsfaldet. Dødsårsag alderdom.Ved folketællingen i 1850 havde familien et plejebarn, Karen Marie Hansdatter, født i Skærum 8. jan 1841, døbt i Skærum 14. febr.1841. Moderen Kirsten Marie Pedersdatter fra Flaget. Faddere Ane Johanne Jensen, V.Skærum, Marianne Pedersdatter, Flaget, Lars Andersen, Bondegår, Christen Jensenm Flade og Andreas Pedersen, tjenende i Dahl.I bogen "Vore Rødder 2" fortælles (det er August Hansen som fortæller om sin bedstefar): Bedstefar Niels Hansen arbejdede hjemme på gården hos forældrene, men ved siden af havde han lært sig selv at blive en helt dygtig hjulmand, som man kaldte karetmagerne dengang. Nu var jernet dengang noget man sparede mest muligt på, men en smule beslag skulle der jo til - om vognen skulle holde. Når Niels havde lavet en vogn, kørte han til Gærum til en mand, Laurits Eskehøj, hed han. Han lavede smedearbejdet. Men så engang Niels kom med en del træting, siger smeden til ham: Se nu Niels, jeg er en gammel mand, og min tid er snart forbi, men du har et godt håndelag, og hvis du kommer op til mig og er hos mig en tid, så skaljeg nok lære dig at beslå dine vogne selv. Du får lavet en smedje derhjemme hos jer selv, og så kn du lave mange ting. Og da lysten var til stede, tog Niels Hansen imod tilbuddet. Men Niels fik ikke så lidt mere ud af af sit ophpld i Gærum, for Laurits Eskehøj var ingen almindelig smed. Han var en dygtig metalstøber og kunne f.eks. lave klingende metalkaneklokker, som man brugte dengang, og meget mere. Alt dette gik i Niels som sødmælk i en kalv, og da han kom hjem fra Gærum og fik lavet sin smedje, tog han fat på, hvad han havde lært.Min bedstefar blev gift og fik fire sønner. Min far, Hans, var den ældste, og så var der brødrene Mads, Kræn og Kristian. Disse fire brødre havde havde alle faderens lyst og anlæg for snart sagt alt, hvad der havde med håndværk at gøre, ogde blev hårde konkurrenter og kritikere af hinandens arbejder. Der skulle ikke tolereres sjuskeri. Men deres begavelse var lidt forskellig. F.eks. var en af dem en fin tegner. Altså efter levende model. To af brødrene var soldater i København. Der så di en karrusel, og den lavede de magen til, ad de kom hjem. Den ene kom i klemme, fordi han ikke kunne forme et hestehoved så pænt som den anden, så blev han kasseret til det stykke arbejde. Han blev gift med Karen Christensdatter , gift 12 sep 1819 i Flade.

 

197.  Karen Christensdatter , født 1792 i Bindslev, død 16 jul 1865 i Flade, begravet 23 jul 1865 i Flade.  Angives at være aftægtskone. Død af alderdom.

 

198.  Peder Andersen , født Ca  1783.  Bor ved datterens dåb i Flaget ved Skærum. Ved folketællingen i 1834 angives han til at være 51 år, husmand og daglejer. Hustruen Ingeborg angives til 56 år.

         Ved folketællingen 1850 er anført det samme.21. Septembr 1854 flyttet fra Flaget til Hjørring som aftægtsmand. Han blev gift med Ingeborg Jensdatter .

 

199.  Ingeborg Jensdatter , født 1778 i Skærum, død 18 nov 1854 i Hjørring, begravet 27 nov 1854 i Hjørring (Sct. Cathrine).  Død som aftægtskone på Hjørring hede.

 

200.  Jørgen Andersen , født 1747, død 01 aug 1827 i Vejlby, begravet 05 aug 1827 i Vejlby.  Han blev gift med Karen Andersdatter .

 

201.  Karen Andersdatter , født 1770 i Gelsted, død 29 maj 1815 i Vejlby, begravet 02 jun 1815 i Vejlby.

 

202.  Hans Peter Speij , født ca. 1765, død 03 jun 1810 i Gelsted, begravet i Gelsted.  Hans Peter Speij var skomager i 1801. Han blev gift med Elisabeth Larsdatter .

 

203.  Elisabeth Larsdatter , født ca. 1762, død 25 jan 1833 i Tommerup, begravet 31 jan 1833 i Tommerup.  Ifølge folketællingen 1801 enke på 69 år.I skifte af 16. okt. 1810: Laugværge Rasmus Jensen  fra Skærbæk mølle og Anders Hansen af Gelsted som værge for Johan Christian Hansen, 12 år, Jens Hansen, 8 år, Birthe Kathrine Hansdatter, 14 år, Wilhelmine Hansdatter, 10 år og Anne Kirstine Petersdatter, 4 år.

 

204.  Jacob Pedersen (Kornum) , født 07 nov 1781 i Bejstrup, død 18 okt 1832 i Bejstrup, begravet 28 okt 1832 i Bejstrup.  . Han blev gift med Margrethe Mortensdatter , gift 16 aug 1806 i Bejstrup.

 

205.  Margrethe Mortensdatter , født 1778 i Lille Strand, Gøttrup, død 13 mar 1848 i Manstrup, Bejstrup, Hjørring Amt, begravet 22 mar 1848 i Bejstrup.  Ifølge folketællingslisten 1787 Gøttrup er Margrethe Mortensdatter i pleje hos mosteren Maren Christensdatter gift med Peder Laursen. Ifølge folketællingslisten 1834 er Margrethe enke på 57 år.

 

206.  Niels Løver .  Han blev gift med Margrethe Jacobsdatter .

 

207.  Margrethe Jacobsdatter .

 

210.  Jens Jensen , født 1751.  Han blev gift med Anne Marie Laursdatter , gift 27 okt 1777 i Tårs.

 

211.  Anne Marie Laursdatter , født 1751, død 11 maj 1816 i Tårs, begravet 19 maj 1816 i Tårs.

 

212.  Anders Hansen , født 1752, død 24 aug 1822 i Elling, begravet 30 aug 1822 i Elling.  Han blev gift med Maren Olesdatter .

 

213.  Maren Olesdatter , født 1756, død 03 jul 1834 i Elling, begravet 09 jul 1834 i Elling.  Iflg.kirkebogen for Elling: Død som aftægtskone på Jerupgård.

 

214.  Matthias Lorentzen , født 1766 i Sindal, død 24 aug 1840 i Vrejlev, begravet 30 aug 1840 i Vrejlev.  Konfirmeret i Sindal kirke 1782. Død i Bastholm mølle. Han blev gift med Ellen Jensdatter , gift 10 aug 1788 i Sindal.

 

215.  Ellen Jensdatter , født ca 1751 i Sindal Sogn, død 24 jul 1839, begravet 02 aug 1839.

 

216.  Hans Andersen , født 1782 i Poulstrup, død 07 nov 1858 i Quelhals (Damgård), Hjørring, begravet 15 nov 1858 i St Olai Kirkegård i Hjørring.  Hans Andersen og hustruen Ane Laursdatter driver gården Kvælhals ( i dag Damgård ) i Sct. Olai, som Laurits Sørensen ( Ane's far ) havde købt i 1801. Først havde de forpagtet gården af hendes fader, men Hans overtager d. 3. februar 1812 gården, som han udvider med jordkøb  i 1814 ( matr. 4 ) og 1824 ( matr. 11 ). Han sælger d 7. december 1846 matr. 11b til Søren Mikkelsen, og overdrager d. 3. december 1856 gården til sønnen Andreas Hansen. Parret bor på gården til deres død.

         ( Kilde: "Slægten Hvidegaard", 1996, af Torben Hvidegaard ). Han blev gift med (1) Karen Sørensdatter , født Ca. 1773, begravet 06 okt 1811 i Vrejlev.  Han blev gift med (2) Ane Larsdatter , gift 09 sep 1808 i St Cathrine, Hjørring, født 1785 i Hvidegård/Hjørring, død 22 jan 1858 i Quelhals, begravet 30 jan 1858 i St. Olai, Hjørring.

 

217.  Karen Sørensdatter , født Ca. 1773, begravet 06 okt 1811 i Vrejlev.  Af Poulstrup.

 

218.  Chresten Jensen , død 06 apr 1824 i Tolne, begravet 15 apr 1824 i Tolne.  Ved giftermål bosat i Tislum. Flyttet til Tolne (Vogn) ca. 1820.

         Iflg. kirkebogen for Tolne: Slaget ihjel under en vogn, der væltede på ham.

         Skifte efter Chresten Jensen, Snerpen i Tolne. Han blev gift med Karen Jensdatter , gift 28 nov 1802 i Hørmested.

 

219.  Karen Jensdatter , født 20 okt 1776 i Hørmested, død 09 sep 1864 i Hørmested, begravet 18 sep 1864 i Vrejlev.  Faddere: Maren Jensdatter og Niels Madsen.

 

220.  Laurs Christensen , født 1777 i "Sønderhaven", Serritslev, død 10 dec 1847 i Hæstrup Hede, begravet 19 feb 1847 i Hæstrup.  Laurs Christensen, Sønderhaven i Serritslev udlagt som barnefader (Angivet til Amtsstuen i Hjørring den 2. juni 1803),Står d. 13. marts 1812 opført i Nibstrups protokoller som: boende i Vester Linderup, 30 år. Ved sønnen Christens fødsel i 1814 (30 januar) står han som fæster og husmand på Hæstrup Hede.  Den 6. februar 1816 står han som husfæster. Den 23.

         juni 1818 er han husmand. Ved børnenes konfirmation er hjemmet fattigt og trængende.  Døde som almissemedlem i 1847 af et slagtilfælde. Han blev gift med (1) Margrethe Poulsdatter , født 1781 i Hæstrup, død 03 nov 1865 i Hjørring, begravet 10 nov 1865 i Hjørring.  Han blev gift med (2) Mette Andersdatter , gift 01 nov 1812, død 02 maj 1845 i Hæstrup Hede, begravet 12 maj 1845.

 

221.  Margrethe Poulsdatter , født 1781 i Hæstrup, død 03 nov 1865 i Hjørring, begravet 10 nov 1865 i Hjørring.  Hæstrup. Hun blev gift med (1) Laurs Christensen , født 1777 i "Sønderhaven", Serritslev, død 10 dec 1847 i Hæstrup Hede, begravet 19 feb 1847 i Hæstrup.  Hun blev gift med (2) Anders Jensen Guldbech , gift 02 nov 1810 i Hjørring, død 27 nov 1857 i Hjørring, begravet 04 dec 1857 i Hjørring.

 

222.  Jens Nielsen , født 1765, død 17 apr 1824 i Sørup i Tårs, begravet 26 apr 1824 i Tårs.  Han blev gift med (1) Maren Nielsdatter , gift 15 nov 1793 i Tårs, født 1762 i Tårs, død 1794 i Tårs, begravet 19 mar 1794 i Tårs.  Han blev gift med (2) Karen Margrethe Nielsdatter , født 1765, død 26 mar 1840 i Tårs, begravet 01 apr 1840 i Tårs.

 

223.  Karen Margrethe Nielsdatter , født 1765, død 26 mar 1840 i Tårs, begravet 01 apr 1840 i Tårs.  Står opført som værende fra Sørup. Ved folketællingen i 1801 står 2. ægteskab. Er opført i Folketællingen 1834 som enke i Sørup 74 år. (Som bestyrer her er anført hendes søn Poul Jensen. Han er senere i Tårsbogen anført som ejer af Sørup.)

 

224.  Jørgen Jørgensen Post , født 1762 i Asmild sogn, død 10 okt 1829 i Thisted, Tapdrup sogn, begravet 18 okt 1829 i Tapdrup.  Jørgen er født 1762 i Overlund by på Asmild closter gods.

         Den 9. maj døbes Jørgen Posthis søn Jørgen. Han bliver båret af Anne

         Pedersdatter. (Er Anne Pedersdatter en moster?) Faddere er Jens Jacobsens

         hustru, Hans Christensen, Christen Wammen og Peder Spanggaard.

         Jørgen bliver konfirmeret i 1777 eller 1778.

         Ved folketællingen i 1787 omtales Jørgen Jørgensen Post som tjenestekarl

         hos gårdmand Erich Jensen i Thisted by, og han angives da at være 25 år

         gammel.

         Den 5. maj 1787 får Jørgen udstedt fæstebrev på den gård, som den senere

         svigerfader Søren Jensen Bødker hidtil har fæstet i Thisted by. (Fæstebrev

         som bilag).

         Jørgen blev trolovet til Anne Marie Sørensdatter (Bødker)

         den 4. november 1787, og de giftede sig den 2. december samme år i Tapdrup

         kirke. Forlovere var Erich Jensen og Laurids Schaltz. ( Er Erich Jensen en

         farbror til Jørgen eller til Anne Marie ? )

         Ved folketællingen i 1801 for Thisted by i Tapdrup sogn opføres Jørgen

         Jørgensen Post sammen med sin husstand som familie nr. 9. Han angives der at

         være bonde og gårdbeboer.

         Ægteparret havde da to hjemmeværende børn:

                      Søren på 12 år       1788 -

         og Anders på 5 år       1795 - 1877.

         Den 2. juli 1806 får Jørgen, af Asmild closters ejer,

         tilskødet ejendommen i Thisted med hartkorn 4 tdr. 4 skp. 1 fjdk. samt

         påstående bygninger og tilliggende ejendomme. Købesummen andrager 1.800 rdlr.

         Ved skøde af 11. februar 1813 får han tilskødet sin ejendoms anpart af

         kirke, konge, korn og kvægtiende.

         I 1819 afstår Jørgen sin ejendom til sønnen Søren Jørgensen.

         Gårdens hartkorn er 4 tdr. 4 skp. og købesummen andrager 500 rdlr. sølv.

         Foruden købesummen forpligter sønnen sig til at svare aftægt til sine

         forældre i henhold til en den 13. januar 1820 tinglæst aftægtskontrakt.

         Jørgen Jørgensen Post og hustru Anne Marie Sørensdatter skal i henhold

         til kontrakten have anstændig ophold af føde og klæde samt god omgang i alle

         måder. Til aftægtsbolig skal der indrettes 4 fag hus på gården.

         Både ved sønnens bryllup i 1816 og ved hustruens død i 1827 kaldes han

         Jørgen Bødker.

         Jørgen døde den 10. oktober 1829 i Thisted, Tapdrup sogn og blev begravet

         den 18. oktober 1829. Han nævnes da som aftægtsmand udflyttet fra Thisted.

                     

 

         Bilag:

        

         Jørgen Jørgensen Posts fæstebrev pr. 5. maj 1787 på gården i Thisted:

        

         Niels Skow til Asmild closter og Randrup deris kongelige mæyestets virkelig

         cancellieråd, kendes og hermed vitterlig giør at jeg haver stæd og fæst,

         som jeg og hermed stæder og fæster til Jørgen Jørgensen Post, fød i Overlund

         bye på Asmild closter gods, den gård i Thisted, som Søren Jensen Bødker

         hidtil i fæste har havt, men nu formedelst alderdom og den dermed følgende

         skrøbelighed til ham godwillig opladt og afstandet haver:

         Hvilken gård skylder af hartkorn - siden marken imellem alle 3 Asmild

         closter bønder for nogle år siden skal være lige deelt - agger og eng

         4 tdr. 4 skp. 1 fjdk., bemeldte Jørgen Jørgensen sin livstiid, med dessen

         rette tilhørende agger, eng og jorder, må have, nyde, bruge og i fæste

         beholde på efterfølgende conditioner.

        

         1. Imod tager han nu gården strax og annammer den ligesom den nu er og

         befindes, nemlig med sin fulde afling af rug, byg, havre og boghveede som

         alt allerede i jorden findes nedlagt, samt besætning af 4 drat færdige

         bæster,  vurderet alle 4 for 68 rdlr. Kvæg, 1 sort koe, 5 år, 10 rdlr.,

         1 grå do., 7 år, 8 rdlr., 1 hvid do., 9 år, 8 rdlr., 1 do., 15 år, 6 rdlr.,

         1 sort og 1 grå broget kvie begge med kalve, 16 rdlr., 5 fårhøveder unge

          og gamle, ansat for 10 rdlr., 1 god beslagen vogn med alt sit tilbehør,

         for 16 rdlr., 1 ringere vogn ligeledes med alt tilbehør, 10 rdlr., 1 do.

         møgvogn 5 rdlr., 1 plov med jern og videre tilbehør, 2 rdlr. og 4 mk.,

         2 harver,1 rdlr., 3 jerngrebe, 5 mk., 3 spader, 4 mk., 2 høeleer, 1 rdlr.

         og 2 mk.,1 hakkelseskiste med kniv, 4 mk., 2 høeforker, 2 mk., 2 navere,

         2 mk., 2 spiger = borre med et skaft, 8 skill., 1 bousauge, 8 skill., m.v.

         behøvende småe redskaber i gården, som alt findes til fornødenhed, såsom

         en stor del indboe såsom en kobberkeeddel i grue, på en halv tøndes rum,

         samt karrer, ballier, og stripper, item sængestæder og sængeklæder m.m.

         hvoraf findes hvad til et bondehuus behøves.

         2. Imod alt dettes annammelse svarer han fra tiltrædelsen af alle kongl.

         skatter og påbuder, ordinaire og extraordinaire de allerede ere som

         herefter allernådigst påbudne vorder, hvorunder og er at forståe

         extraskatten med alle andre påkomne personell skatter af sig og den familie

         han ved gården har, og sig derved opholder.

         3. Landgilden som nu er af stedet efter hartkornets deling, 4 rdlr.,

         3 mk., siger fiire rigsdaler, tre mark, han årlig prompte og uden restance

         erlægger her til mig på Asmild closter til hver martinie, samt og efter

         tilsigelse yder enten på Randrup eller Asmild closter årlig et forsvarlig

         lam, 1 gås og 2 høns og leverer ildingsbrand hver år enten til Schousgård

         eller her til gården af 6 læsser gode hedetørv, 7 læsser skovtørv og 7

         læsser lyng.

         4. Hoverie af sæd og høsten, pløyning og harven, giødningsudkiørsel,

         samt rejser og andre kiørsler, item dagsgierning m.v., forretter han lige

         med de andre toe hans medtienere der i byen og efter den anordning som er,

         eller herefter allernådigst vorder befalet.

         5. Gårdens bygninger holder han i god stand, og opfører således, de alle

         tiider kan findes i complet stand og svarer til et lovligt syn.

         6. Jorden til gården skal han forsvarlig dørke, og omgåes som det sig

         bør og intet deraf bortlejer, især låner, til nogen upligt bruger eller

         gården fravender, være sig agger, eng, tørvegrøft, lyngslæt eller andet

         hvad navn haves kand, som stedets rette tilliggende.

         7. Besætningen, såvel som det behøvende tære- og sædekorn item

         udfordrende redskaber i gården, hvilket fæsteren nu har imodtaget i god

         stand, bliver han pligtig at conservere og forbedre og holde det altiid

         ved gården som et inventarium og hvad til ham vorder ansvarlig.

         8. Den gamle Søren Jensen Bødker og hustrue, tillige med deris

         sængeliggende og skrøtelige søn Jens Sørensen, forbliver i gården ved

         fæsteren deres livstiid og der nyder forplejning og ophold ligesom de

         hidtil nydt haver, imod at fæsteren nyder en hospitalshold sønnen

         bemeldingen Sørensen af Wiborg hospitall er tillagt; men skulle berørde

         toe gamle ikke med fæsteren eller hans tilkomne hustrue, komme overens at

         være i huusholdning sammen, som dog ikke formodes, er oprettet en contract

         imellem dem, den ene gienpart på slet papiir som herved hæftet findes, og

         hvorefter begge parter sig haver at rette.

         9. Endelig for det rætter fæsteren sig efter loven og forordningerne, der

         allerede ere som herefter ugående vorder, være mig og min ordrer hørig og

         lydig; alt foreskrevne i alle måder at holde og efterkomme under dette sit

         fæstes forbrydelse. Indfæstningen er mig ved dette fæstebrevs annammelse

         efter accordt betalt.

         Til bekræftelse under min hånd og hostrykte signette.

         Datum Asmild closter den 5. maii 1787.

        

                                              Niels Skow. Han blev gift med Anne Marie Sørensdatter , gift 02 dec 1787 i Tapdrup kirke.

 

225.  Anne Marie Sørensdatter , født 1761 i Tapdrup sogn, død 23 nov 1827 i Thisted, Tapdrup sogn, begravet 02 dec 1827.  Anne Marie er født i 1761 i Tapdrup sogn. I kirkebogen står:

         Den 29. marts døbt Søren Østergaards

         datter. Navn: Anne Marie.

         båren af Else Thomasdatter.

         Faddere er Mette Thomasdatter,

         Edel Laursdatter, Christen Bødker,

         Gregers Christensen Røgter.

         Er det en farbror og en morbror ?

         Anne Marie bliver trolovet til Jørgen Jørgensen Post den 4. november 1787,

         og de gifter sig den 2. december samme år i Tapdrup kirke. Forlovere er Erich

         Jensen og Laurids Schaltz.

         ( Er Erich Jensen en farbror til Jørgen eller til Anne Marie ? )

         Anne Marie dør den 23. november 1827 i Thisted, Tapdrup sogn, og bliver

         begravet den 2. december.

 

226.  Mogens Andersen (Skræder) , født 1760 i Vinkel sogn, død 17 mar 1828 i Stenhuse, Vindum sogn, begravet 23 mar 1828.  Mogens er født i 1760 i Vinkel sogn.

         Han lærte og arbejdede som skrædder.

         I 1788 gifter Mogens sig med Kirsten Madsdatter.

         1790 fæster han det sydvestre hus på matr.nr. 31 i Vinkel. Han blev ved udskiftningen i 1791 tildelt marklod i Søndermarken nærmest Randrup Dige.

         Ved folketællingen i 1801 er familien registreret således i Winkel By:

         Mogens Andersen      42 år  Skrædder og husmand

         Kirsten Madsdatter   41 år

         Mads Mogensen         7 år

         Zidsel Mogensdatter  11 år

         * Ane Mogensdatter      5 år

         Anders Mogensen      30 år  Tjenestekarl

         Mogens købte den 1. juni 1802 huset og det nordøstre hus på grunden af cancelliråd Skow på Randrup. Hvert af husene havde dengang 2 skp. 3 fdkr.1 2/3 alb. hartkorn. Samtidig købte han Rasmus Snedkers hus. Købesummen androg 525 rdlr.

         Året efter solgte han huset til sin broder for 290 rdlr. og boede nogle år til leje, først i et hus, som lå nord for gaden, lidt vest for Jens Frederik Hansens og syd for Laurits Ibhs gård, senere i et hus, der lå nordvest for Erik Christensens gård. I disse år arbejdede han som skrædder, men 1805 overtog han en gård i Vindum Stenhuse efter prokurator Munks enke.

         I 1808 solgte Mogens Andersen Skræder et af sine huse, Rasmus Snedkers huus beliggende i Winkel sogn og bye, Middelsom herred, Viborg amt, til broderen Anders Andersen Mogensen. (Skøde som bilag)

         Mogens døde den 17. marts 1828 i Stenhuse, Vindum sogn, og blev begravet den 23. marts. Ved sin død siges han at være skrædder og aftægtsmand i Stenhuse. (Se ved datter og svigersøn).        

         Bilag:        

         Skøde vedr. Mogens Andersen Skræders salg af et hus til sin broder Anders.        

         Underskrevne Mogens Andersen af Winkel, tilståer herved, at jeg på grund af det mig under dato 15de martz 1808 meddelte skjøde fra welbyrdige hr. kancellieråd Skow til Randrup haver solgt og afhændet ligesom jeg herved sælger, skjøder og afhænder for mig og mine arvinger, til min broder Anders Andersen Mogensen boende i Winkel og hans arvinger den såkaldede Rasmus Snedkers huus beliggende i Winkel sogn og bye, Middelsom herred, Viborg amt, stående for hartkorn ager og eng 2 skp. 3 fjdk. 1 2/3 alb. for den kjøbesumma 290 rdlr. siger toe hundrede halvfemsindstyve rigsdaler. Og da min broder Anders Mogensen som kjøber, nu fornøjelig haver betalt mig den accorderede kjøbesumma toe hundrede halvfemsindstyve rigsdaler, så meddeles ham herved lovlig skjøde på bemeldte huus med hartkorn og ejendomme, hvilket han og arvinger, må nyde, bruge og beholde, samt gjøre sig så nyttig, som de på lovlig måde bedst veed vil og kan; dog med det wilkår, at han fornævnte huus med ejendom og hartkorn at ej må sælges til nogen hovedgård for at complettere samme, eller dertil gjøre hoveri.        

        Dette mit skjøde bekræftes med min hånd og segl i overværelse af undertegnede vitterligheds widner.

        

                                        Winkel den 2. april 1808

                                        Mogens Andersen Hopp                    Jens Jensen Hindborg  m.f.p.        

        At ingen kjøbecontract skrevtlige conditioner, eller noget andet document desangående, har været oprettet, mellem os, eller andre på vore wegne, bekræftes med vore hænders underskrevter, og skal om forlanges med eed vordes stadfæste.

                                        Datum utsupra

                                        Mogens Andersen         Anders Andersen   m.f.p.

Han blev gift med Kirsten Madsdatter
, gift 1788.

 

227.  Kirsten Madsdatter , født 1759 i Vinkel, død 08 dec 1838 i Stenhuse, Vindum sogn, begravet 16 dec 1838.  Kirsten er født i 1759 i Vinkel.

         Hun er gift med Mogens Andersen Skræder.

         Kirsten dør den 8. december 1838 i Stenhuse, Vindum sogn, og bliver begravet

         den 16. december.

 

228.  Christen Nielsen (Skomager) , født FØR 1785 i Mammen Søndermark.  antages at være født i Mammen Søndermark før 1785.

         Ved sønnens død står der i kirkebogen, at Christen var gårdmand samme sted.

 

230.  Thomas Larsen , født OMK 1767, død 19 nov 1839 i Mammen, begravet 03 dec 1839 i Mammen.  er født omkring 1767.

         Han gifter sig med Ane Magrethe Sørensdatter.

         Ved folketællingen i 1834 angives Thomas at være 67 år gammel. Han er da aftægtsmand ved datteren i Mammen.

         Thomas dør den 19. november 1839 i en alder af 72 år og begraves den 3.december. Han blev gift med Ane Magrethe Sørensdatter .

 

231.  Ane Magrethe Sørensdatter , født OMKR 1766, død 28 nov 1839 i Mammen, begravet 03 dec 1839 i Mammen.  er født omkring 1766. Ved folketællingen i 1834 opgives hun at være 68 år. Hun er da på aftægt ved en datter i Mammen.

         Ane Magrethe dør den 28. november 1839 og begraves den 3. december samtidig med sin mand, der døde den 19. november.

 

236.  Laurits Jensen , født FØR 1778.  er født før 1778.

         I 1821 nævnes en søn som gårdmandssøn af Ørum.

 

238.  Søren Nikelsen , født FØR 1778.  antages at være født før 1778.

         I 1821 nævnes en datter som gårdmandsdatter af Velds.

 

Tip-5-oldeforældre

 

260.  Niels Jellesen , født 13 jun 1751 i Solbjerg, Aalborg, død 1815, begravet 19 nov 1815 i Bælum, Aalborg.  Han blev gift med Mette Laursen , gift 19 apr 1789 i Bælum.

 

261.  Mette Laursen , født 26 feb 1764 i Bælum, Aalborg.

 

384.  Niels Andersen , født 1736.

 

385.  Anne Jensdatter , født 1736, død i i Dahlhus.  Død som aftægtskone på Dahlhuus.

 

386.  Niels Christensen .  Boede i Lille Krogen, da datteren Maren Nielsdatter blev døbt. Han blev gift med Karen Sørensdatter .

 

387.  Karen Sørensdatter , født Ca 1747, død 09 sep 1825 i Torslev, begravet 18 sep 1825 i Torslev.

 

388.  Laurs Thomassen , født 1744 i Torslev, død 1795 i Torslev, begravet 26 apr 1795 i Torslev.  Adresse ved vielsen: Torslev fælled. Han blev gift med Anne Laursdatter , gift 20 okt 1776 i Torslev.

 

389.  Anne Laursdatter , født 1750 i Torslev.  Adresse ved vielsen: Fippenborg. Hun blev gift med (1) Laurs Thomassen , gift 20 okt 1776 i Torslev, født 1744 i Torslev, død 1795 i Torslev, begravet 26 apr 1795 i Torslev.  Hun blev gift med (2) Niels Pedersen , gift 10 nov 1795 i Torslev.

 

390.  Anders Jensen , født 1755 i Skærum, død 1813 i Skærum, begravet 27 apr 1813 i Skærum.  Han blev gift med Johanne Marie Laursdatter .

 

391.  Johanne Marie Laursdatter , født 1755, død 19 jan 1831 i Skærum, begravet 30 jan 1831 i Skærum.  Hun blev gift med (1) Anders Jensen , født 1755 i Skærum, død 1813 i Skærum, begravet 27 apr 1813 i Skærum.  Hun blev gift med (2) Anders Christensen , gift 16 okt 1813 i Skærum, død 30 okt 1841 i Skærum, begravet 07 nov 1841 i Skærum.

 

392.  Hans Nielsen Munk , født 1750 i Flade, død 23 aug 1822 i Flade, begravet 29 aug 1822 i Flade.  Hans Nielsen blev ifølge bogen Vore Rødder 2 kaldt Hans Munk. Han havde en gård i fæste i Flade sogn, den nuværende Munkegård. Han blev gift med Ane Christensdatter , gift 22 maj 1788 i Flade.

 

393.  Ane Christensdatter .

 

394.  Christian Thomsen .  Han blev gift med Else Thomasdatter , gift 19 dec 1789 i Bindslev.

 

395.  Else Thomasdatter , født 1761 i Bindslev.

 

396.  Anders Christian Nielsen .

 

398.  Jens Christensen , født ca 1727 i Lendum.  I h.t. Folketælling 1787 boende i Mejling. Han blev gift med Kirsten Sørensdatter , gift 20 okt 1770 i Aasted.

 

399.  Kirsten Sørensdatter , født ca 1746.

 

402.  Anders Madsen .  Han blev gift med Karen Nielsdatter , gift 26 sep 1763 i Gelsted.

 

403.  Karen Nielsdatter .

 

408.  Peder Jacobsen , født 08 sep 1742 i Bejstrup.  Han blev gift med (1) Johanne Pedersdatter , født ca. 1755, død 1797 i Bejstrup, begravet 06 jul 1797 i Bejstrup.  Han blev gift med (2) Zidsel Christensdatter , gift 03 nov 1797 i Bejstrup.

 

409.  Johanne Pedersdatter , født ca. 1755, død 1797 i Bejstrup, begravet 06 jul 1797 i Bejstrup.  Død sammen med et dødfødt barn.

 

410.  Morten Christensen Wesgaard , født 1712 i Vesgaard, Vester Torup, Thisted Amt, død 1787 i Lille Strand, Gøttrup, Thisted Amt, begravet 06 apr 1787 i Gøttrup.

 

411.  Karen Christensdatter , født 1735 i Gøttrup, død 1787 i Gøttrup, begravet 04 maj 1787 i Gøttrup.  Faddere: Johanne Nielsdatter, Gudrun Pedersdatter, Strand m.fl.

 

428.  Lorentz Christoffersen Fitz , født ca 1707, død 30 dec 1769 i Sindal, begravet 01 jan 1770 i Sindal.  Lorentz Fitz er en vanskelig person at genfinde. Der er således en vis usikkerhed med hensyn til hans færden, ophav og historie, men foreløbig tegnes følgende billede af ham:        

         I 1735 optræder han sammen med en Marie med hvem han får to børn, Friderich 1735 og Mikkel 1741. De to kan genfindes i listen over familien i Baggesvogns Godspapirer 1769.

         I 1756 var han skytte på Sæbygård, da han får en uægte søn med Kirsten Sørensdatter i Lille Tofterup. Barnet bliver døbt Lorentz, d. 8. dec 1756, hvilket kan læses i Volstrup kirkebog 1757: Døbt 8. december 1756. Skytten på Sæbygaard Lorentz Fitz og Kirsten Sofrensdatter fra L. Tofterup deres uægte barn, Lorentz.

         I 1958 bliver han gift med Else Nielsdatter, med hvem han har været trolovet i et år. Det fremgår af Volstrup kirkebog 1758: Lorentz Fitz fra Sæbygaard og Else Nielsdatter fra Store Grønheden. Trolovet 2. september 1757. Copuleret 17. oktober 1758 i Volstrup Kirke.

         4½ år senere bliver han som underconstabel igen viet, som det fremgår af Fladstrand kirkebog 1763: Juni 1763. Trolovet Underconstabel Lorentz Christoffersen Fitz og Kirsten Thomisdatter Sinding. Ægteviet 25. oktober 1763 i Fladstrand Kirke.       

         I Baggesvogns godspapirer optræder han således:

         Fæstere: 30.dec 1769  Lorentz Fitz, Bolleholt. 1. ægteskab Else Nielsdatter, 2. ægteskab  Kirsten Thomasdatter. Børn: Friderick, 34, musikantor i Horsens, Mikkel, 2o, Peder, 10, Marie, 9, Maren, 8, Mathias, 3½ og Christian 2½. Han blev gift med (1) Marie Fitz , født 1711 i Sindal.  Han blev gift med (2) Else Nielsdatter , gift 17 sep 1758 i Volstrup, født 1737 i Sindal, død 1762 i Volstrup, begravet 05 dec 1762 i Volstrup.  Han blev gift med (3) Kirsten Thomisdatter Sinding , gift 25 okt 1763 i Fladstrand, født 1736 i Fladstrand, død 1802 i Sindal, begravet 09 maj 1802 i Sindal.

 

429.  Kirsten Thomisdatter Sinding , født 1736 i Fladstrand, død 1802 i Sindal, begravet 09 maj 1802 i Sindal.  Et sted opgives hendes fødseldag til 16 Jan 1728.

 

430.  Jens Jensen .  Han blev gift med Maren Jensdatter .

 

431.  Maren Jensdatter .

 

432.  Anders Thomassen Poulstrup , født 1752 i Vestergård i Høgsted.  Han blev gift med (1) Gjertrud Christensdatter , gift 29 dec 1778 i Vrejlev, født 1750, død 01 jul 1816 i Vrejlev, begravet 07 jul 1816 i Vrejlev.  Han blev gift med (2) Karen Andersdatter , gift 01 feb 1817 i Vrejlev Kirke, født 1783, død 22 aug 1818 i Poulstrup, begravet 30 aug 1818 i Vrejlev Kirkegård.

 

433.  Gjertrud Christensdatter , født 1750, død 01 jul 1816 i Vrejlev, begravet 07 jul 1816 i Vrejlev.

 

438.  Jens Madsen , født 1727 i Hørmested, død 1805 i Hørmested, begravet 13 jan 1805 i Hørmested.  Faddere: Margrethe Jensdatter. Han blev gift med Dorethe Kirstine .

 

439.  Dorethe Kirstine , født 1722 i Hørmested.

 

440.  Christen Laursen , født 02 jul 1746 i Serridslev, Hjørring, død i Sønderhaven, Serritslev, begravet 10 maj 1807 i Serridslev, Hjørring.  Står d. 18. august 1797 opført i Nibstrups protokoller som: Lægdsmand i Sønderhaven, Serritslev Sogn. Navnet er opført som Larsen nogle steder. Han blev gift med (1) Malene Bertelsdatter , gift 15 nov 1776 i Jerslev, født 21 feb 1745 i Jerslev, død i Sønderhaven, Serritslev, begravet 04 jul 1784 i Serritslev.  Han blev gift med (2) Anne Nielsdatter , gift 30 jan 1784 i Vrejlev.

 

441.  Malene Bertelsdatter , født 21 feb 1745 i Jerslev, død i Sønderhaven, Serritslev, begravet 04 jul 1784 i Serritslev.  Står d. 13. marts 1812 opført i Nibstrups protokoller som: forhen gift med gårdmand Christen Laursen i Sønderhaven, Serritslev sogn.

 

442.  Poul Madsen , født 1751, død 06 nov 1802 i Hjørring, begravet 13 nov 1802 i Hjørring.  Boede i Pælen i Hæstrup  ved folketællingen 1787 og 1801. Ved folketællingen i 1787 bor Niels Hansen og Birgitte Christensdatter, begge vanføre, hos Poul Madsen. Iflg. kirkebogen var Poul Madsen fra Rørsig, da han giftede sig. Han blev gift med Maren Christensdatter , gift 27 okt 1776 i Hæstrup.

 

443.  Maren Christensdatter , født 1747, død 03 jul 1838 i Hjørring, begravet 08 jul 1838 i Hjørring.  Død som enke efter Poul Madsen og aftægtskone hos svigersønnen Anders Christensen Guldbeck.

 

448.  Jørgen Jensen Post , født OMK 1706, død aug 1786, begravet 17 aug 1786 i Asmild.  Jørgen er født omkr. 1706. (Han kan være identisk med den Jens Posthis, som blev hjemmedøbt i Asmild den 3. marts 1704. Gudmor var Mette i Ålemølle, og faddere  var Michel Søgaard, Ove Povlsen, Hans Johansøn, Maren Kristensdatter og Apelone Nielsdatter.)

         Jørgen Jensen Post blev gift første gang den 19. juni 1729 i Asmild med Anne Christensdatter, som han var blevet trolovet til den 13. februar samme år. Hun døde imidlertid i 1739 og blev begravet den 2. august. Samme år den 13. september blev han trolovet til Anne Marie Nielsdatter.Vielsen fandt sted den 11. november. Hvornår hun døde vides ikke.

         Jørgen blev gift tredie gang med Birgitte Pedersdatter.

         De er forældre til:   Jørgen Jørgensen Post   1762 - 1829.

         Jørgen Jensen Post fik den 19. april 1763, af Johann Braem til Asmildkloster, udstedt fæstebrev på en gård i Overlund, hvoraf han årligt skulle svare landgilde til hvert års martini i rede penge 1 rdlr. samt 1 lam,1 gås og 2 høns. Desuden skulle der forrettes hoveri.

         Han døde i 1786 og blev begravet den 17. august i Asmild. Ved begravelsen  kaldes han Jørgen Posthis og opgives at være 80 år gammel. Han blev gift med Birgitte Pedersdatter .

 

449.  Birgitte Pedersdatter , født 1721 i Asmild sogn, død 27 jan 1799 i Asmild sogn, begravet 06 feb 1799 i Asmild.  Birgitte er født i 1721 i Asmild sogn og døbt i kirken den 16. marts. Gudmor var Karen Jørgensdatter. Faddere var Hans Nielsen, Karsten Nielsen, Christen Jørgensen Snedker, Ellene Jensdatter og Maren Jørgensdatter. Er Hans Nielsen og/eller Karsten Nielsøn morbrødre ?

         Hun blev gift med Jørgen Jensen Post. De er forældre til Jørgen Jørgensen Post, der levede fra 1762 til 1829.

         Den 6. februar 1799 begraves i Asmild Jørgen Posts hustru i Sønder _____. 78 år. Hun døde den 27. januar.

 

450.  Søren Jensen Bødker , født 1719 i Thisted, Tapdrup sogn, død feb 1801, begravet 08 feb 1801 i Tapdrup.  Søren antages at være født mellem 1719 og 1722 i Thisted.

         I april 1738 bliver en Søren Jensen konfirmeret i Tapdrup kirke. Han var gift første gang med Anne Nielsdatter, som han blev trolovet til den 15. juni 1755. Forlovere var Christen Østergaard og Lars Poulsen.

         Anne døde 1756 i Thisted og blev begravet den 7. april.

         Den 4. september 1757 blev Søren Jensen fra Thisted trolovet til Mette Christensdatter. Vielsen fandt sted den 30. oktober. Forlovere ved brylluppet var ladefoged Peder Michelsen på Schougård og Christen Nielsen af Tapdrup. Brudens far ?

         Ved Datterens dåb i 1761 kaldes han Søren Østergaard. ?

         Ved folketællingen i 1787 blev husstanden opført som fjerde familie i Tapdrup sogn og by.

         Søren Jensen Bødker    68 år.

         Mette Christensdatter  60 år.

         Ane Marie              24 år.

         Jens Sørensen          26 år. Krøbling. Viborg Hospital.

         Det oplyses her, at Søren var gift fjerde gang, men de bevarede arkivalier fortæller ikke om de to andre ægteskaber.

         Iflg. kirkebogen er der uddelt en bibel til Søren Bødkers søn Jens i Thisted. Underskrevet i Wiborg den 23. juli 1786.

         Af et skøde på hovedgården Asmildkloster den 19. marts 1787 fremgår det, at Søren Jensen Bødker er fæster af en gård i Thisted by, der stod for 4 tdr. 4 skp. 1 fjdk. Der skal heraf årlig svares i landgilde 4 rdlr. 3 mk. samt 1 lam, 1 gås og 2 høns. Der skulle desuden forrettes fuld hoveri til Schougård, og der skulle årlig leveres 7 læs skovtørv, 6 læs hedetørv og 7 læs lyng.

         Den 5. maj samme år overgår fæstet til den kommende svigersøn Jørgen Jørgensen Post. (Bilag).

         Ud over datteren Ane Marie Sørensdatter ( 1761 - 1828 ) har familien en hjemmeboende "sængeliggende og skrøtelig" søn, Jens Sørensen. Søren dør i 1801 og begraves den 8. februar i Tapdrup. Han opgives da at være 79 år gammel. Han kaldes Søren Bødker. Han blev gift med Mette Christensdatter , gift 30 okt 1757 i Asmild Kirke.

 

451.  Mette Christensdatter , født 1729 i Gammel Asmild, død jan 1801, begravet 25 jan 1801 i Tapdrup.  Mette er født i 1729 i Gammel Asmild. Hun blev døbt den 14. april 1729 i kirken. Mette blev båret til dåben af Maren Pedersdatter i Vinkel, og faddere var Stephan Christensen, Christian Christensen og Maren Michelsdatter.

         Hun blev konfirmeret i 1745.

         Den 4. september 1757 blev Mette trolovet til Søren Jensen Bødker.

         Vielsen fandt sted den 30. oktober. Forlovere ved brylluppet var ladefoged Peder Michelsen på Schougård og Christen Nielsen af Tapdrup. Brudens far ?

         Mette døde i januar 1801 og blev begravet den 25. januar i Tapdrup.

 

452.  Anders Mogensen , født 1723 i Vinkel sogn, død 1790 i Vinkel sogn.  Anders er født 1723 i Vinkel sogn.

         Han blev gift ca.1755 med Sidsel Nielsdatter. De er forældre til: Mogens Andersen Skræder 1760 - 1828.

         Da Sidsel dør ca. 1765 gifter han sig med Ane Kirstine Andersdatter, der er datter af gårdmand Anders Nielsen, matr.nr. 14 i Vinkel. Hun døde ca.1775, og han gifter sig derefter med sin husholderske Mette Dorthea Andersdatter, der er født i 1732. Hun døde i 1805. 1755 overtager Anders fæstet af matr.nr. 9 i Vinkel efter sin far som 3. fæster.

         I 1767 nævnes sammen med fæstet, at Anders skal forrette fuld hoveri, ægt? og arbejde til Randrup.

         Anders Mogensen nævnes i et skøde af 19. august 1783 på hovedgården Randrup som fæster af en gård med 3 tdr. 2 skp. hartkorn. Den årlige landgilde var 3 rdlr. 2 mk.

         Anders Mogensen har også en søn Anders Andersen.  Denne nævnes i et skøde som Anders Andersen Mogensen, men han underskriver sig Anders Andersen.

         Han døde 1790 i Vinkel sogn. Han blev gift med Sidsel Nielsdatter , gift CA 1755.

 

453.  Sidsel Nielsdatter , død 1765 i Vinkel.  Sidsel dør omkring 1765.

 

454.  Mads Laustsen Skaun , født 1720 i Vinkel, død FØR 1787.  Mads er født 1720 i Vinkel.

         Han fik efter faderens død i 1750 gården matr.nr. 11 i Vinkel i fæste som 5. fæster.

         Mads omtales i et skøde på hovedgården Randrup den 1. maj 1767 blandt Vinkel bys beboere. Hans fæstegård stod for hartkorn 3 tdr. 2 skp. hvoraf han skulle svare 3 rdlr. 2 mk. i landgilde, samt forrette fuld hoveri, ægt og arbejde til Randrup.

         1780 overgård fæstet til datteren Dorte Madsdatter og svigersønnen Søren Eriksen.

         Både Mads Skaun og hans hustru døde før 1787.

 

476.  Nikel Christensen , født FØR 1758.  antages at være født før 1758.

         Han er i 1798 fadder ved et barnebarns dåb.

 

Tip-6-oldeforældre

 

520.  Jelle Pedersen , født i (Solbjerg, Aalborg).  Han blev gift med Zidsel Sørensen , gift 03 dec 1745 i Lyngby, Hellum, Aalborg.

 

521.  Zidsel Sørensen , født i (Solbjerg, Aalborg).

 

522.  Lars Jensen .  Han blev gift med Else Jeppersen .

 

523.  Else Jeppersen .

 

776.  Thomas Jensen , død 22 mar 1778 i Jerup.  Han blev gift med Anne Thomasdatter .

 

777.  Anne Thomasdatter , født 1734.

 

778.  Laurs Andersen .

 

780.  Jens Hansen .  Han blev gift med Inger Andersdatter , gift 12 dec 1742 i Skærum.

 

781.  Inger Andersdatter , født 1711 i Skærum.

 

784.  Niels Hansen .  Han blev gift med (1) Anne Marie Jensdatter , gift 09 nov 1750 i Flade.  Han blev gift med (2) Maren Jensdatter , død 1749 i Flade, begravet 27 apr 1749 i Flade.

 

785.  Anne Marie Jensdatter .

 

790.  Thomas Larsen , død 1773 i Bindslev, begravet 28 nov 1773 i Bindslev.

 

791.  Mette Jensdatter .

 

816.  Jacob Jensen , født ca. 1717.  Han blev gift med Anne Sørensdatter , gift 17 okt 1741 i Bejstrup.

 

817.  Anne Sørensdatter , død 29 aug 1744 i Bejstrup, begravet 06 sep 1744 i Bejstrup.

 

822.  Christen Knudsen .  Han blev gift med Maren Christensdatter .

 

823.  Maren Christensdatter .

 

856.  Christopher Lorentz .

 

858.  Thomas Jensen Sinding , født 1706 i Sindal.  Bagggesvogns godspapirer: Fæstere: Thomas Jensen og Maren Christensdatter, Maren og Kirsten, 21 Anna 18 og Margrethe 11. Han blev gift med Birthe Christensdatter , gift 20 feb 1736 i Sindal.

 

859.  Birthe Christensdatter .

 

864.  Thomas Jensen , født 1717 i Vrejlev, død 1765 i Vestergård i Høgsted, Vrejlev, begravet 21 apr 1765 i Vrejlev Kirkegård.

 

865.  Birgithe Andersdatter , født 1721 i Nørrelie, død 1802 i Vestergård i Høgsted, begravet 21 mar 1802 i Vrejlev Kirkegård.  Hun blev gift med (1) Thomas Jensen , gift 16 apr 1746 i Vrejlev Kirke, født 1717 i Vrejlev, død 1765 i Vestergård i Høgsted, Vrejlev, begravet 21 apr 1765 i Vrejlev Kirkegård.  Hun blev gift med (2) Peder Jensen , gift 01 nov 1765 i Vrejlev Kirke, født 1735, død 1785 i Vestergård i Høgsted, begravet 03 apr 1785 i Vrejlev Kirkegård.

 

866.  Christen Bertelsen , født 1714 i Vrejlev, død 05 jun 1775 i Vrejlev.  Han blev gift med Anne Thomasdatter , gift 30 okt 1746 i Vrejlev.

 

867.  Anne Thomasdatter , født 1713, død 1777, begravet 22 maj 1777.

 

876.  Mads Nielsen .  Han blev gift med Maren Christensdatter , gift 22 apr 1715 i Hørmested.

 

877.  Maren Christensdatter , begravet 08 apr 1736 i Hørmested.

 

878.  Jørgen Hoffmann .  Han blev gift med Johanne .

 

879.  Johanne .

 

880.  Lars Christensen , født 1700 i Taars, Hjørring, død 24 nov 1764 i Sønderhaven, Serridslev, Hjørring, begravet 25 nov 1764 i Serridslev, Hjørring.  Han blev gift med Anne Mortensdatter , gift 06 jun 1742 i Serridslev, Hjørring.

 

881.  Anne Mortensdatter , født 1779 i Vrejlev, Hjørring, død i Sønderhaven, Serritslev, begravet 06 apr 1788 i Serritslev.  Da Anne bliver begravet står der at hun var 79½ år. Derfor må hun være født 1779. Hun blev gift med (1) Thomas Mortensen .  Hun blev gift med (2) Lars Christensen , gift 06 jun 1742 i Serridslev, Hjørring, født 1700 i Taars, Hjørring, død 24 nov 1764 i Sønderhaven, Serridslev, Hjørring, begravet 25 nov 1764 i Serridslev, Hjørring.

 

882.  Bertel Laursen .  ? Han blev gift med Anne Nielsdatter .

 

883.  Anne Nielsdatter .

 

884.  Mads Jensen , født 1723 i Hæstrup, død 1770 i Hæstrup, begravet 09 dec 1770 i Hæstrup.  Han blev gift med Sidsel Pedersdatter , gift 01 nov 1744 i Rakkeby.

 

885.  Sidsel Pedersdatter , født 1719 i Hæstrup, død 1803 i Hæstrup, begravet 06 mar 1803 i Hæstrup.

 

886.  Christen Pedersen , født 1727.  Han blev gift med Kirsten Pedersdatter .

 

887.  Kirsten Pedersdatter .

 

896.  Jens Jørgensen Post , død jun 1743 i Overlund, Asmild sogn, begravet 02 jul 1743 i Asmild.  Jens boede i Overlund, Asmild sogn. Han havde en søn:

         Jørgen Jensen Post      1704 - 1786.

         Jens døde i juni 1743 og blev begravet den 2 . juli i Asmild.

 

898.  Peder Andersen , død apr 1754 i Lille Asmild, Asmild sogn, begravet 16 apr 1754 i Asmild.  Peder boede i Lille Asmild, Asmild sogn.

         Han var gift med Ellen Nielsdatter.

         En datter hedder Berite Pedersdatter. 1721 - 1799.

         Har de også en datter Anne Pedersdatter ?

         Peder blev begravet den 16. april 1754 i Asmild. Han blev gift med Ellen Nielsdatter .

 

899.  Ellen Nielsdatter , død maj 1742, begravet 27 maj 1742 i Asmild.  Ellen døde i 1742, og blev begravet den 27. maj i Asmild.

 

902.  Christen Nielsen , død jan 1767 i Gammel Asmild, begravet 11 jan 1767 i Asmild.  Christen boede i Gammel Asmild, Asmild sogn. Han blev kaldt Christen Røgter.

         Christen blev gift og fik en datter, Mette Christensdatter. 1729 - 1801.

         Han døde i januar 1767 og blev begravet den 11. i Asmild. Han blev gift med Christen Røgters hustru .

 

903.  Christen Røgters hustru , død 1765 i Gammel Asmild, begravet 17 mar 1765 i Asmild.  Christens hustru dør i Gammel Asmild og begraves den 17. marts 1765 i Asmild.

 

904.  Mogens Andersen , født 1690 i Vinkel, død 1755 i Vinkel.  Mogens antages at være født omkring 1690 i Vinkel.

         Han gifter sig ca. 1720 med en datter af Christen Laursen, matr.nr.3-4, i Vigstrup. Parret bor endnu i 1722 hos svigerfaderen i Vigstrup.

         Ved faderens død ca. 1724 overtager de fæstet af gården matr.nr. 9 i Vinkel.

         Mogens nævnes i et skøde på hovedgården Randrup den 5. august 1726 blandt beboerne i Vinkel by.

         Hans fæstegård stod for hartkorn 1 td. 3 skp. 3 fjdk. 1 alb.

         Da Mogens dør i 1755 overtager sønnen Anders Mogensen et fæste på 3 tdr. 2 skp. hartkorn. Han blev gift med Pige Christensdatter , gift OMKR 1720.

 

905.  Pige Christensdatter , født OMKR 1697 i Vigstrup.  Christen Laursen Vistrups datter er født omkring 1697 i Vigstrup.

 

908.  Laust Nielsen Skaun , født OMK 1700 i Vinkel, død OMK 1750 i Vinkel.  Laust formodes at være født omkring 1700 i Vinkel.

         Han nævnes fra 1731 som 4. fæster af gården matr.nr. 11 i Vinkel.

         Han dør omkring 1750, hvor fæstet overgård til sønnen Mads Laustsen Skaun.

 

Tip-7-oldeforældre

 

1562.  Anders Eskesen , død 1746 i Skærum, begravet 07 aug 1746 i Skærum.  Han blev gift med Mette Nielsdatter .

 

1563.  Mette Nielsdatter , død 1741 i Skærum, begravet 19 mar 1741 i Skærum.

 

1730.  Anders Mortensen , født 1675 i Nørre Lie, død 1744 i Nørre Lie, begravet 19 apr 1744 i Vrejlev Kirkegård.  Inger Jensdatter og Anders Mortensen overtog fæstebrev af Nørrelie efter hans forældre.

           Boet efter Anders Mortensen i Nørre Lie blev den 09 maj 1744 registreret og vurderet. Tilstede var fuldmægtig Laurits Møller på vegne af herskabet på Vrejlev Kloster og Rønnovsholm og 2 vurderingsmænd Mads Thomsen fra Høgsted og Jens Nielsen fra Sønder Lie på stervbogården Nørre Lie. Fra arvingernes side var tilstede enken Inger Jensdatter med hendes lavværge Laurits Pedersen boende i Nørre Lie og hendes børn med afdøde, en søn Morten Andersen 32 år, en søn Jens Andersen 27 år, en søn Hans Andersen 25 år, en datter Anne Andersdatter i ægteskab med Christen Thøgersen boende i Nye Mølle i Skæve Sogn, som alle er myndige. En datter Dorothe Margrethe Andersdatter 30 år, en datter Birgithe Andersdatter 23 år, en datter Kirsten Andersdatter tjenende i København, for hvilke 3 er umyndige blev beskikket til deres værge morbroderen Hans Jensen boende i Åbenterp, efter som ingen fødte værge efter loven er levende på den anden side.          

           Alt ind- og udeboe, redskaber, kreaturer, heste, får og svin blev vurderet til: 168 rigsdaler og 5 mark

           Gæld er til stedets inventarium, som var tilstede ved fæste- indsætningen, 6 heste, 2 vogne, 1 harve og en plov. Skiftets

           omkostning, gårdens brystfældighed og den salig mands begravelse og enkens begravelse og bortskyldig gæld til Christen Christensen i Rakkeby og Christen Jensen Ladefoged i Vrejlev Kloster blev vurderet og sat til:  170 rigsdaler og 1 mark          

           Underskuddet blev: 2 rigsdaler og 4 mark          

           Der blev således ikke noget til deling imellem enken og arvingerne, og enken Inger Jensdatter erklærede at forblive i fæstemålet, som hun i alle måder og være efterretlig på alle krav. Datum sterfboet udi Nørre Lij ut supra         

                                            Møller                                                                             Inger Jensdatter

           Som lovværge:          Laurits Pedersen, Christen Thøgersen, Laurits Pedersen.

                                            Morten Andersen, Jens Andersen og Hans Andersen.

           På de umyndiges vegne som værge underskriver Hans Jensen.          

           Som vurderingsmænd Mads Thomsen og Jens Nielsen. Han blev gift med Inger Jensdatter , gift 22 jun 1704 i Vrejlev Kirke.

 

1731.  Inger Jensdatter , født 1687 i Åbenterp, død 1752 i Nørre Lie, begravet 12 mar 1752 i Vrejlev Kirkegård.

 

1732.  Andersen , død 06 jun 1762 i Vrejlev.

 

1762.  Morten Nielsen .  Gionderup. =Gynderup. Han blev gift med Else Svendsen .

 

1763.  Else Svendsen .  Gynderup, Vrejlev. Hun blev gift med (1) Jens Jensen .  Hun blev gift med (2) Morten Nielsen .

 

1766.  Niels Jensen .  Han blev gift med Malene Othesdatter .

 

1767.  Malene Othesdatter .

 

1768.  Jens Pedersen , født 1680, død 1746 i Hæstrup, begravet 21 jul 1746 i Hæstrup.  Han blev gift med Kirsten Madsdatter .

 

1769.  Kirsten Madsdatter .

 

1770.  Peder Pedersen .  Han blev gift med Maren Pedersdatter .

 

1771.  Maren Pedersdatter .

 

1796.  Anders Pedersen , født 1654, død nov 1719 i Lille Asmild, Asmild sogn, begravet 12 nov 1719 i Asmild.  Anders er født i 1654.

           Han nævnes i matriklen 1688 som beboer af en fæstegård tilhørende Asmildkloster. Gårdens gamle hartkorn var 1 td. 1 skp. 1 fjdk. 1 alb. Det nye hartkorn ansattes til 1 td. 0 skp. 3 fjdk. 2 alb.

           Anders er far til Peder Andersen. - 1754. Han dør i november 1719 i Lille Asmild, Asmild sogn og bliver begravet den 12. november.

 

1808.  Anders Andersen Odsgaard , født 1660, død 1724.  Anders antages at være født omkring 1660.

           Han nævnes som første bekendte fæster af gården matrikel nr. 9 i Vinkel fra ca. 1690 til 1724. Anders nævnes i matriklen 1688, sammen med en Herman Skræder, som fæster af en gård, hvis gamle hartkorn var 4 tdr. 2 skp. 3 fjdk. 1 4/5 alb. Det nye hartkorn ansattes til 2 tdr. 6 skp. 0 fjdk. 2 alb.

           Den del af gården, som sønnen Mogens Andersen overtager, er ca. det halve.

           Anders dør ca. 1724.

 

1810.  Christen Laursen , født OMKR 1660 i Vigstrup, død OMKR 1730 i Vigstrup.  er født omkring 1660 i Vigstrup.

           Han nævnes som 2. fæster af den vestre gård, matr.nr. 3-4, i Vigstrup fra 1690 til 1730. 1726 bor også sønnen Chr. Christensen (Laursen) på gården.

           Christen Vistrup, som han almindelig kaldes, dør omkring 1730.

           Efter hans død får de to sønner herskabets tilladelse til at dele gården i to halvgårde. Den nye gård, som opføres tæt ved de ældre bygninger, fik Christen Christensen i fæste, mens hans bror Peder Christensen får den gamle gård.

 

1816.  Niels Madsen Skaun , født OMK 1680 i Vinkel, død OMK 1731 i Vinkel.  Niels formodes at være født omkring 1680 i Vinkel.

           Han overtog i 1705 fæstet på gården matr.nr. 11 i Vinkel efter faderen Mads Laursen Skaun.

           I 1726 boede der også en Niels Christensen på gården; han var formodentlig gift med en datter af Niels Madsen Skaun.

           Fæstet overgård i 1731 til sønnen Laust Nielsen Skaun, hvorfor det antages, at Niels er død da eller kort tid derefter.

 

Tip-8-oldeforældre

 

3124.  Eske Poulsen , født 1620, død 1704 i Skærum, begravet 19 feb 1704 i Skærum.

 

3460.  Morten Andersen , født 1649 i Nørre Lie, død 1705 i Nørre Lie, begravet 14 jun 1705 i Vrejlev Kirkegård.  Anne og Morten Andersen havde et fæstebrev på Nørrelie i Vrejlev sogn. Han blev gift med Anne Andersdatter , gift 1674.

 

3461.  Anne Andersdatter , født 1650 i Ukendt, død 1707 i Nørre Lie, begravet 15 maj 1707 i Vrejlev Kirkegård.

 

3462.  Jens Hansen , født 1652, død 1713 i Aabenterp, begravet 25 maj 1713 i Vrejlev Kirkegård.  Margrethe og Jens Hansen havde et fæstebrev fra Vrejlev Kloster på Aabenterp i Vrejlev Sogn. Han blev gift med Margrethe Hansdatter .

 

3463.  Margrethe Hansdatter , født 1653, død 1719 i Aabenterp i Vrejlev Sogn, begravet 29 okt 1719 i Vrejlev Kirkegård.

 

3464.  Anders Christensen .

 

3620.  Laurs Christensen , født 1630, død 1674 i Vigstrup.  er født 1630.

           Omkring 1654 gifter han sig med Karen Nielsdatter. Laurs Christensen nævnes som første bekendte fæster fra ca. 1655 af den vestre gård i gl. Vistrup (Vigstrup) matr.nr. 4. Han skulle 1663 svare 2 Byskpr. 2½ Fdk. rug og 2 Byskpr. 2½ Fdk. byg som afgift for gården.

           1663 mødte Laurs Christensen som vidne i en retssag om engene vest for Vejrumbro.  Det var vedrørende gården Randrup. I den forbindelse blev han beskyldt for mened, men blev dog ved Viborg landstings dom 1664 frifundet med den motivering, at han havde fejlet af uforstand.

           1664 boede også hans bror Christen Christensen hjemme i Vigstrup.

           Laurs Christensen døde i 1674. Han blev gift med Karen Nielsdatter , gift OMKR 1654.

 

3621.  Karen Nielsdatter , født OMKR 1633, død OMKR 1690 i Vigstrup. er født omkring 1633.

           Efter mandens død i 1674 beholder hun gården indtil sin død omkring 1690, hvor fæstet overgård til sønnen Christen Laursen (Vistrup).

 

3632.  Mads Laursen Skaun , født OMK 1650 i Vinkel, død OMK 1705 i Vinkel.  Mads formodes at være født omkring 1650 i Vinkel.

           Han nævnes i matriklen fra 1688 som 2. fæster af gården matr.nr. 11 i Vinkel. Den var indtil 1688 fæstet af faderen Laurits Madsen Skaun. Gårdens hartkorn var 2 tdr. 6 skp. 2 fjdk. 1 alb. efter ny matrikulering i 1681.

           Fæstet overgår i 1705 til sønnen Niels Madsen Skaun, hvorfor det antages, at Mads er død da eller lidt senere.

 

Tip-9-oldeforældre

 

7264.  Laurits Madsen Skaun , født OMK 1635, død OMK 1688 i Vinkel.  Laurits formodes at være født omkring 1635.

           Han nævnes i 1661 som første bekendte fæster af gården matr.nr. 11 i Vinkel.

           Gårdens gamle hartkorn var 3 tdr. 5 skp. 0 fjdk. 4/5 alb., som ved den ny matrikulering efter 1681 reduceredes til 2 tdr. 6 skp. 2 fjdk. 1 alb.

           Fæstet overgår i 1688 til sønnen Mads Laursen Skaun, hvorfor det formodes, at Laurits er død da eller nogle år senere.