Fra Inges familie: 1. Fra Inges mors og fars sølvbryllup.
|
|
Sølvbryllupsbilledet er taget i Thorsager i haven ved huset 1919, som
deres hus altid blev omtalt. Navnet kom af at huset var bygget i 1919.
Inges far Harald havde selv været med til at lave murstenene i det
teglværk, der oprindeligt lå på grunden lige over for savværket.
Senere kom der til at ligge hus på stedet og Esther og Harald Thisted
flyttede ind der.
Personerne på billedet er sølvbrudeparret med bedstemoderen og
søskende på begges sider samt disses børn. Der er også venner med,
men det kniber at sætte navn på disse.
Billedet er taget den 22 december 1947. |
2. Inges bedsteforældre med
børn og de svigerbørn som var knyttet til familien på dette tidspunkt.
|
|
Billedet må være taget i foråret 1923.
Harald og Esther (Inges forældre) er blevet gift den 19. december 1922
og Harald er i sit bryllupstøj. Esther har en anden kjole på, så det
er ikke på dagen. Det fortælles at billedet er taget i forbindelse med
at Jens Thisted dagen efter rejser til Argentina for at blive landmand
der. Harald og Esther får deres første barn, Germand i marts 1924 og
bedstefaderen Gjerman Jensen Thisted dør i september 1924. Ved at
sammenligne med andre billeder må det antages, at billedet er taget hos
fotograf Chr. E. Jörgensen i Viborg. |
3. Inges mors forældre med de ældste børn.
|
|
Dorthe og Søren Amdi Madsen
er fotograferet i 1906. Søren Amdi Madsen havde været gift to gange
tidligere, men begge hustruer var døde efter kort tid uden at have
født børn. Dorthe og Søren Amdi fik senere endnu to børn, Anna
Sørine Dorthea (gift Filt) og Ejnar Johannes Madsen.
Ved 1. hustrus død er Søren Amdi Madsen opført i kirkebogen som
indesidder og murer i Over Viskum. Ved 2. hustrus død er han opført
som skovfoged. Det er således tænkeligt, at Søren Amdi Madsen er
blevet skovfoged omkring år 1891. I starten var han om sommeren murer
ved siden af, og om vinteren syede han støvler til andre end familien.
Han var en streng fader. Skovfogeden måtte have køer på græs i
skoven. Drengene skulle følge køerne, og de skulle komme hjem med dem
på klokkeslet. Derfor havde de med sig en solring. Med den kunne de se,
hvad klokken var. Peter ville gerne på jagt, men måtte ikke. Han var
jo ikke voksen. Han tog faders bøsse, ladede den og gik på jagt, men
bøssen gik ikke af, da han ville skyde. Den blev lagt på plads over
hanebjælken. Derfra faldt den senere ned på Søren Amdis fod, og nu
gik den af. Der gik koldbrand i foden. Det var årsagen til dødsfaldet
på Viborg Sygehus i 1921. |
4. Dorthe og Søren Amdi Madsens skovfogedbolig i Viskum Skov.
|
|
Skovfogedboligen i Viskum Skov. Billedet viser et maleri
af ejendommen som den så ud på Dorthe og Søren Amdis tid. Maleriet
hang i mange år i Esther og Harald Thisteds hjem. Da de var borte kom
maleriet op i sønnen Ivar Thisteds hjem, netop i dette hus. Nu hænger
billedet hos Charlotte og Kim Thisted, som tredje generation efter
Dorthe og Søren Amdi.
Klik på billedet for at se det i større udgave. |
5. Inges forældre, Esther og Harald Thisted fotograferet i 1934 med de fem
børn.
|
|
Efter at billedet blev taget i 1934 kom
der i henholdsvis 1937 og 1941 yderligere to børn til, Jørn Thisted og
Inge.
Familien blev ikke fotograferet samlet
senere. |
6. Inges bedstefar Gjermann Thisted, havde en storebror som var lærer og
forfatter.
Han hed Peder Jensen Thisted. Kort før hans pludselige død i 1905 blev dette
billede taget
af hans familie ved datterens konfirmation. For at se billedet større eller
forordet til sidste bog
klik på en af delene og brug browserens tilbage-pil.
|
|
Peder ses her med sin kone
og børn. Peder er født den 25. februar 1859 i Mammen sogn. Tog lærereksamen
i 1889. Udgav i 1898 sin første roman, En Skærsild, under pseudonymet
Poul Hertel. 1900 udgav han ligeledes under pseudonym: Husmandsbørn.
1903: Pottemandsdrengen og hans Brud. Endelig i1906: Frihed. Denne Bog
blev den sidste, Peder Thisted fik skrevet. Han døde kort efter at have
fuldendt dette sit modneste og mest afrundede Arbejde.
Forord
af Hans Henriksen til Peder Thisteds fortælling » Frihed « udgivet i
1906. |