Efterkommere af Mads Høholt

Efterkommere af Mads Høholt

(Første, anden og tredje generation)

Indledning til beskrivelsen af slægten efter

Mads Høholt og Dorthe Jensdatter

Høholt.

I januar 1840 kom der nye folk på selvejergården Høholt i Jerslev sogns nordøstlige hjørne på det sted, hvor jorden skråner ned mod de lave engdrag, der fortsætter langs nord- og østsiden af de høje morænebakker fra hvis top, der er en storslået udsigt over hele Horns Herred.

De nye folk var Mads Christian Larsen, født d. 6. maj 1803 i Hæstrup, og som senere kom til at bære navnet Mads Høholt, og hans hustru Dorthe Jensdatter, født d. 24. oktober 1802 i Tårs. De var begge 37 år og kom fra Lund Præstegård, hvor de havde været forpagtere.

I amtsforvalter Brink Seidelins bog om jordbruget i Hjørring Amt i disse år er især fremhævet de nye dyrkningsmetoder på Lund Præstegård. Så det er sikkert med en god landbrugsmæssig ballast, de to går i gang med arbejdet på deres nye gård. M ed sig fra Lund har de ud over deres to drenge, Julius på 4½ år og Laurits på 2 år, deres tjenestefolk, den 24 årige Christian Andersen og den 22 årige Johanne Kristine Christiansdatter. Forinden havde de den 19. april 1837 måttet begrave en dødfødt dreng, som var kommet til verden den 13. april 1837.

Begejstringen over at få foden under eget bord viste sig hen på efteråret, nærmere d. 4. oktober 1840, i form af en lille pige, deres tredje barn. Hun blev døbt i Jerslev kirke d. 8. november og kom til at hedde Grethe Madsen.

Senere kom yderligere to døtre til, Gitte, som blev født d. d. 3. juli 1843, og Karoline, født d. d. 16. okt. 1845. Ved folketællingen i 1855 optræder der også en dreng, Anders, født d. 10.oktober 1850. Han er død den 27. august 1855.. Dorthe Jensdatter dør i 1857.

At være landbrugere på den tid har været noget af en udfordring. Nye driftsformer krævede rydning af lyngen fra markerne, som nu skulle bære korn. Studene blev afløst af heste som trækdyr og fårene måtte se sig slået af koen og grisene. Sam færdselen blev lettet ved udbedring af vejnettet og anlæggelse af jernbanen mellem Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. I petroleumslampens skær blev sønnernes fremtid planlagt. Det bedste, man kunne gøre, var at hjælpe dem i gang med et mindre jordbrug, som netop i denne tid skød op overalt på den genstridige lynghede. Dette skete også for Madses sønner. Julius blev hjulpet i gang på ejendommen Ulvmose ikke langt fra Høholt, og Laurits blev startet i købmandsgården i Flyvbjerg.

Engang efter 1865 flyttede Mads til et mindre sted lidt tættere på Vrejlev, hvor han og Dorthe oprindeligt var startet. Mads havde da været enkemand i otte år. Høholt blev solgt til Mathias Lambert Franck Thestrup, og det nye hjem blev indrettet på ejendommen ”Kikkenborg” ved galgebakken nær Høgsted Skole. I 1866 gifter Mads sig igen med en Sidsel Marie Christensdatter fra Vrå.

Efter at datteren Grethe var blevet dræbt af en vildfaren kugle fra skydebanen i Vejgård, kom barnebarnet Dorthea, som nu var 3½ år, til at bo her hos bedstefaderen og hans nye kone samt den yngste moster, Caroline. Efterhånden blev hun en god hjælp i husholdningen og en god støtte for bedstefaderen, da også Caroline blev voksen og flyttede.

Fra Galgebakken kunne den lille Dorthea se over til den ældste moster, Gitte, som var kone på den store gård Hvidsted Østergård. Mangen gang fandt den lille pige stien over engene, når længselen efter mosteren blev for stor. Senere i livet omtalte Dorthea aldrig sin nye bedstemor så noget måtte være kommet dem imellem. Engang ønskede Dortheas far at hun skulle komme og bo hos ham og stedmoderen, men det gik ikke og kort efter var Dorthea igen Vendsyssel.

***

Mads Høholts rigtige navn var Mads Christian Larsen, og her følger optegnelser over hans familie så langt som det på nuværende tidspunkt har kunnet lade sig gøre at samle og følge op på udsagn og beretninger. Optegnelserne vil aldrig kunne give et endeligt billede, da familien hele tiden forøges og forandres. Ligeledes kan oplysningernes rigtighed ikke blive større end kildernes troværdighed. Hvis du derfor støder på oplysninger som enten er fejlagtige eller mangelfulde modtager jeg meget gerne rettelser. Oplysningerne tilhører alle som på en eller anden måde har andel i det, der er skrevet, og det er helt frit at kopiere materialet. Jerslev d. 19. januar 2007.

***

1. Mads Christian Larsen født d. 6 maj 1803, Hæstrup, (søn af Laurs Christensen og Margrethe Poulsdatter ) stilling Landmand, gift (1) 30 dec. 1834, i Taars, Dorthe Jensdatter , født d. Tårs, (datter af Jens Nielsen og Karen Margrethe Nielsdatter ) stilling Husmoder, død 31 jan. 1857, Høholt i Jerslev Sogn, begravet 9 feb. 1857, Jerslev, gift (2) Sidsel Marie Christensdatter , født d. 1803, Vrå, død 11 jan. 1880, Vrejlev, begravet 18 jan. 1880, Vrejlev. Mads døde 21 nov. 1888, Budolfi landsogn, begravet 30 nov. 1888, Jerslev. Konfirmeret i Vrejlev kirke 1818, 14 3/4 år. Fader, fæster Lars (eller Laurs) Christensen, moder, Margrethe Poulsdatter fra Linderup i Tolstrup sogn, temmelig god af kundskab og god opførsel.

Mads boede i Høgsted 3. juni 1866.

Ifølge kirkebogen for Vrejlev : Copulerede, ( det vil sige, indgik ægteskab), den 10. april 1866, enkemand efter første ægteskab Mads Christian Larsen (Laursen ), forhenværende gårdmand i Høholt, Jerslev sogn og enke efter 1. ægteskab med Niels Jensen i Høgsted, Sidsel Marie Christensdatter, født d. i Vraa 1803. Forlovere var Christoffer Laursen og Julius Madsen.

Da Mads døde, blev han begravet på kirkegården i Jerslev .

Børn:

2. i Julius Madsen født d. 13 okt. 1835.

3. ii Laurits Madsen født d. 11 aug. 1838.

4. iii Grethe Sørensen født d. 4 okt. 1840.

5. iv Gitte Pedersen født d. 3 jul. 1843.

6. v Karoline Madsen født d. 16 okt. 1845.

vi Anders Madsen født d. 10 okt. 1850, Høholt, Jerslev, død 27 aug. 1855, Jerslev, begravet 2 sep. 1855, Jerslev.

Anden Generation

2. Julius Madsen (1.Mads¹) født d. 13 okt. 1835, Vrejlev, stilling Landmand, gift 24 maj 1861, Mette Marie Madsen , født d. 14 aug. 1838, V. Hjulskov, stilling Husmoder, død 16 jun. 1914, Jerslev. Julius døde 21 jul 1907, Jerslev. Hjemmedøbt 15 okt. 1835. Julius Madsen, den ældste af Mads Høholts børn, blev landmand og købte d. 9. juli 1861 gården Ulvmose ikke ret langt fra hjemmet, Høholt. Ulvmose lå helt oven på bakken på sydsiden af vejen fra Mylund til Øster Vrå. En stor del af den jord, som hørte til gården, var dækket af lynghede, sådan som det var almindeligt på den tid. Hvert år ryddede bønderne et stykke af heden, så meget som man orkede. Lyngen skulle graves op. De store sten fjernes , og jorden skulle jævnes og pløj es. Man kaldte det at brække heden. På den anlagte mark kunne der nu skiftevis dyrkes korn, høstes hø og græsses malkekøer. På lyngheden var det mest får, der kunne finde føden.

Julius var blevet gift med Mette Marie Madsen. Allerede året efter fik de en søn, Adolf Madsen, født d. d. 22 juni 1862. Og 8 år efter fik de endnu en søn, Markus Madsen Ulvmose, født d. i 1870.

Julius og Mette Marie kom til at bo på Ulvmose resten af deres liv. Den 10. december 1896 overdrog de gården til sønnen Markus mod, at de selv fik lov at bo der på aftægt.

Julius døde d. 21. juli 1907 og Mette Marie fulgte efter d. 16. juni 1914. De blev begravet på Jerslev kirkegård.

Børn:

7. i Adolf Madsen født d. 22 jun. 1862.

8. ii Markus Madsen Ulvmose født d. 4 feb. 1870.

3. Laurits Madsen (1.Mads¹) født d. 11 aug. 1838, Lund Præstegård, stilling Landmand, gift (1) 9 okt. 1863, Margrethe Kathrine Madsen , født d. ca. 1840, død 11 jun. 1863, Jerslev, begravet 18 jun. 1863, Jerslev, gift (2) 9 okt. 1863, Kristine Marie Madsen , født d. 9 sep. 1845, Ugilt, stilling Husmoder. Laurits døde 1902, Rakkeby. Hjemmedøbt 13 Aug. 1838.

Laurits Madsen, den næstældste af Mads Høholts børn, voksede også op ved landbruget. Han blev først gift med Margrethe Kathrine, men hun døde, og han blev senere gift med Kristine Marie Madsen kaldet Lise, og de købte købmandsgården i Flyvbjerg lidt nord for den senere anlagte Flyvbjerg Købmandshandel i krydset mellem Serritslevvej og Flyvbjergvej. Om det var en tilfældighed, at de slog sig ned her, er uklart, men det var en meget mager jord, nærmest flyvesand, så måske var det lettere at blive selvstændig her. Siden kom en hel del af den gren af familien til at leve deres liv i dette område. Jeg flyttede selv ( Bent Christiansen) ved en tilfældighed hertil i 1964. På dette tidspunkt boede der stadig efterkommere af Mads Høholt på egnen her.

Laurits og Lise fik to sønner, Jacob Madsen, født d. i 1869, og Christian Madsen, født d. 1875.

På deres ældre dage flyttede de til Rakkeby, hvorfra Laurits' far stammede. Laurits døde 1902 i en alder af 63 år. Lise blev derimod meget gammel og nåede at blive 97 år. Kristine: Lise blev derimod meget gammel og nåede at blive 97 år.

Børn:

9. i Jacob Kristian Madsen født d. 26 sep. 1864.

ii Christian Theodor Madsen født d. 15 sep. 1869, Jerslev, død 21 apr. 1873, Jerslev, begravet 27 apr. 1873, Jerslev.

10. iii Christian Theodor Madsen født d. 9 aug. 1875.

4. Grethe Sørensen (1.Mads¹) født d. 4 okt. 1840, Høholt/Jerslev, stilling Husmoder, gift i Jerslev med Christian Carl Sørensen , født d. 15 maj 1836, Tolne, (søn af Søren Hansen og Ane Johanne Christensdatter ) stilling Mejeriforpagter, død 7 nov. 1887, Vejgård, begravet 11 nov. 1887, Vejgård/Aalborg, Budolfi Sogn. Grethe døde 18 nov. 1867, Aalborg, begravet 23 nov. 1867, Frue Kirke i Aalborg.

Grethe Sørensen, den tredjeældste af Mads Høholts børn, blev gift med Christian Carl Sørensen, som var født d. i Tolne d. 15. maj 1836. Carls mor var Ane Johanne Christensdatter af Mølkjærhus i Tolne. Hun var ugift ved Carls dåb. Faderen var ungkarl Søren Hansen af Kvælhals ved Hjørring. De blev dog gift ret hurtigt efter at Carl var født. Christian Carl Sørensen var konfirmeret i Sct. Cathrine kirke i 1850 som søn af gårdmand Søren Hansen og Ane Johanne Christensdatter, Tolne, Vogn. Carl, som han kom til at hedde i daglig tale, er opvokset i Hjørring i h.t. folketællingerne fra 1845 (Bidstrup, et hus, 2 familier) og 1850 ( Tinpottegyde).

Grethe og Carl Sørensen er sikkert blevet gift medens de begge boede på Bruunsminde i Aalborg. Da Carl blev indkaldt til krigen flyttede Grethe sandsynligvis hjem til hendes forældre på gården Høholt. I hvert fald er deres første barn, Dorthea, født d. i 1864 i Høholt. Da Carl efter krigen i 1864 vender hjem, slår de sig ned Bakkegården i Vejgård, som forpagtere. Her nåede de at få endnu to børn, Søren og Valdemar, inden Grethe ved en vådeskudsulykke mødte sin skæbne i form af en vildfaren kugle fra den nærliggende skydebane i året 1867. Som det var almindeligt på den tid, måtte børnene anbringes rundt om hos familien. Det var jo ret vanskeligt for en enlig fader at klare dagen og vejen med tre helt små børn, og der var ingen offentlig hjælp at hente. Derfor blev Dorthea anbragt hos bedsteforældrene i Høholt. Søren kom ikke så langt væk. Han blev anbragt hos sin moster Karoline i Skalborg. Valdemar kom til morbroderen, Julius Madsen, i Ulvmose. På den måde voksede de ikke op som en familie, men til gengæld blev de årsag til, at deres fætre og kusiner blev sammenknyttede i en usædvanlig grad.

Vådeskudsulykken i Vejgård.

Om vådeskudsulykken i Vejgård fortæller Åge Andersen (BetteÅge) efter sin far, Svend Pedersen, følgende: Grethes lillesøster Gitte havde en tid været ansat som mejerske på den store gård, Hvidstedgård. Hun var snart blevet ven med Svend, der var søn på nabogården Hvidsted Østergård. Derfor kendte Svend allerede parret, Grethe og Carl, skønt de var flyttet til Vejgård ved Ålborg, hvor de havde forpagtet en ejendom, Bakkegården, lige op ad de militære skydebaner. På den måde havde de håbet at kunne være mere sammen i den tid Carl skulle være genindkaldt som soldat.

Som bekendt havde Danmark tabt krigen i 1864. Angiveligt fordi fjendens våben var bedre end vore. Tyskerne havde nemlig fået geværer, hvori man satte patroner, i modsætning til vore, som skulle lades ved, at man hældte krudt og kugler i forfra ned gennem løbet, for derefter at stampe det med en ladestok inden brug. Straks efter krigen blev alle de danske soldater genindkaldt for at lære at skyde med de nye bagladegeværer, man havde indkøbt. Ikke alene var geværerne hurtigere, men de skød også væsentlig længere end de gamle. Det var derfor ikke sjældent at kuglerne nåede ud forbi Bakkegården.

Svend Pedersen, der var befalingsmand, var også genindkaldt til tjeneste i Ålborg. På den ulykkelige dag havde Carl, som menig soldat, deltaget i skydningen og var derefter aftrådt ved Bakkegården på vejen til kasernen i Ålborg. Medens det kompagni Svend Pedersen var befalingsmand i, senere skulle skyde.

Da Christian Carl kom hjem, lagde han sig på divanen, medens Grethe var ved at vaske. Efter at have hentet det sidste vasketøj ind fra snorene, sagde hun: "Jeg vil altså ikke ud mere i dag, for kuglerne de fløjter forbi hele tiden". Hun gik derefter ind i soveværelset for at lægge tøj sammen ved siden af Valdemars seng, hvori han lå. Noget efter hørte Carl et bump. Han gik ind for at se, hvad det var, og fandt Grethe skudt gennem hovedet af en kugle, man senere fandt i Valdemars seng. Da han kunne se, at hun allerede var død, bad han lille Dorthea passe sine søskende, og selv gik han ud på vejen, hvor han ventede til Svends kompagni kom forbi. Han gik da i trit, idet han nærmede sig Svend og sagde stille til ham: "Grethe er død, kom så snart du kan".

Bakkegården i Vejgård.

Efter ulykken giftede Carl sig igen d. 8. september 1868. Han var på det tidspunkt mejeriforpagter med bopæl på Bakkegården i Vejgård. Men også denne gang døde hans hustru efter at givet ham en datter, Karen Marie Thomine Sørensen. Ved hende s dåb står han som værtshusholder. Han var 41 år, da han d. 1. november 1877 giftede sig for tredje gang med Engine Christine Svendsen. Han står i kirkebogen angivet som sodavandskusk på dette tidspunkt. I dette ægteskab fik han datteren Anna Sørensen. Men kun ti år senere døde han i en alder af 51 år d. 7. november 1887. Han står denne gang opført i kirkebogen som værtshusholder, hvilket han havde været i en del år. Han boede på det tidspunkt i Skolegade 13. Der lægges heller ikke i familien skjul på, at livet med alkoholen var med til at forårsage døden. Måske havde tilværelsen heller ikke budt ham megen medgang, når man ser tilbage på livsløbet.

Børn:

11. i Dorthea Sørensen født d. 20 maj 1864.

12. ii Søren Immanuel Sørensen født d. 10 mar. 1866.

13. iii Mads Christian Valdemar Sørensen født d. 5 apr. 1867.

5. Gitte Pedersen (1.Mads¹) født d. 3 jul 1843, Høholt/Jerslev, stilling Husmoder, uddannet mejers, gift 3 jul 1866, i Vrejlev Kirke, Svend Pedersen , født d. 14 aug. 1844, Hvidsted, (søn af Peder Christian Svendsen og Else Larsdatter ) stilling Sognefoged/gårdejer, død 15 okt. 1925, Hvidsted/Tårs, begravet Tårs. Gitte døde 5 jun. 1919, Tårs, begravet Tårs. Svend: Svend Pedersen er født d. d. 14. August 1844 i Taars Sogn som Søn af Gaardejer Peder Christian Svendsen og Hustru Else Larsdatter, og han døde d. 15. Oktober 1925 i Taars Sogn og blev begravet d. 21. Oktober 1925. Han blev døbt i Kirken d. 18. August 1844, og Faddere ved Dåben var Gaardmand Laurs Mikkelsens Kone, Maren Nielsdatter af Hvidsted, Pigen Maren Olesdatter, tjener ved Jelbro, Husmand Niels Christensen af Hvidsted samt Karlene Johan op Peder Mortensen fra Jelbro. Svend Pedersen blev konfirmeret 1858 med Karaktererne: Udmærkede ,gode Kundskaber og mg i Opførsel og han overtog sin fødegaard "Østergaard" i Hvidsted, Taars Sogn efter Forældrene. Han blev gift d. 3. Juli 1866 i Vrejlev kirke med Gitte Madsen.

Svend Pedersen var født d. på Hvidsted Østergård. Han blev som ung uddannet ved landbruget, gift med Gitte Madsen fra Høholt, overtog hjemmet i 1885, aftjente sin værnepligt og blev underofficer i hæren og var den 18. november 1867 med 30. bataljon på skydeøvelse i Vejgård den dag, hvor svigerinden Grethe en søster til Gitte blev dræbt af et vådeskud. Svend var en dygtig og afholdt landmand, og han blev snart betroet en række tillidshverv. Han var således formand for Ugilt-Taars sogneråd fra 1882 - 86. Ved sognenes adskillelse i 1886 blev han formand for Taars sogneråd, hvor han fortsatte til 1889. Fra 1899-1919 var han tillige sognefoged i vestre distrikt. Gennem årene medvirkede Svend Pedersen ved oprettelsen af sparekassen, mejeriet, forsamlingshuset og brugsforeningen. Han var i skolekommissionen og i bestyrelsen for svineslagteriet i Hjørring i en årrække. Da han i 1919 trak sig tilbage som sognefoged, modtog han et sølvbæger og en pengegave fra distriktets beboere som tak for sit virke på egnen. Svends og Gittes hjem i Hvidsted Østergård var i høj grad med til at forme livet på egnen. Begge havde de gode, menneskelige egenskaber, som satte varigt præg på sognets liv og udvikling.

Børn:

i Else Dorthea Pedersen født d. 12 nov. 1867, Tårs, død 4 jun. 1869, Tårs, begravet 13 jun. 1869, Tårs. Dødsårsag: Halssygdom.

14. ii Peder Theodor Pedersen født d. 4 jun. 1869.

15. iii Else Nielsen født d. 10 apr. 1872.

16. iv Margrethe Pedersen født d. 1 jun. 1877.

v Johanne Pedersen født d. 17 aug. 1882, Hvidsted/Tårs, stilling Barn, død 30 mar. 1886, Hvidsted/Tårs, begravet 5 apr. 1886, Tårs. Skoldet ihjel.

6. Karoline Madsen (1.Mads¹) født d. 16 okt. 1845, Høholt/Jerslev, stilling Husmoder, gift 18 okt. 1864, Martin Christian Madsen , stilling Vognmand, død 1912, Aalborg. Karoline døde ?, Aalborg. Konfirmeret 02 okt. 1859 i Jerslev Martin: Martin var vist oprindeligt mejerist, men var senere vognmand.

Børn:

i Karl Madsen født d. 15 sep. 1870, Aalborg, stilling Vægtsmed, gift Anna Buus , født d. Aalborg, død ?. Karl døde ?. Se Karl på billedet herunder.

Billede af Høholtfamilen i Bette-Åges, Åge Andersens, have i Tårs

Tredje Generation

7. Adolf Madsen (2.Julius², 1.Mads¹) født d. 22 jun. 1862, Jerslev, stilling Landmand, gift 12 dec. 1884, Nikoline Jensine Madsen , født d. 17 jul 1863, stilling Husmoder, død 30 dec. 1947, Vrå, begravet Jerslev. Adolf døde 29 mar. 1929, Brønderslev, begravet Jerslev. Adolf er født og opvokset på gården Ulvmose. Han blev konfirmeret i Jerslev kirke den 1. okt. 1876. Han blev gift med Nicoline og de købte ejendommen Lågen ved Mylund. Det siges, at der fortsat findes en mursten på ejendommen, hvori Adolf ha r indridset navn og dato for ankomsten hertil. (udsagn af Lars Jensen, Lågen). Den første søn er født d. 15. januar 1886 her, men kort efter flyttede de til ejendommen Villestrup og senere til Flyvbjerg ved Jerslev til en ejendom, som i dag har nr. 242 på Flyvbjergvej. Her boede de i mange år, men flyttede til sidst til Brønderslev. Efter Adolfs død i 1929 flyttede Nicoline til Vrå, hvor hun døde i 1947. De er begge begravet på Jerslev kirkegård lidt syd for kirken

Adolf Madsen Nicoline Jensine Madsen

Børn:

17. i Christian Madsen født d. 15 jan. 1886.

ii Marie (Madsen) født d. 26 mar. 1897, Jerslev, gift Alfred Madsen , født d. 23 sep. 1891, Flyvbjerg/Jerslev, (søn af Jacob Kristian Madsen og Grethe Karoline Madsen ) stilling Karetmager, død 11 jul 1954, Jelling, begravet Jelling. Marie døde 7 jun. 1964, Jelling. Alfred: Alfred Madsen var udlært karetmager og startede sammen med hustruen Maria en virksomhed op i Poulstrup, Poulstrup Karrosserifabrik. Det blev en stor virksomhed og bygningerne kan stadig ses på vest siden af hovedgaden midt i byen. I 1938 fik Alfred desværre en blodprop. De solgte fabrikken og rejste til Jelling. Her startede de i 1939 en lille fabrik, der lavede skafter til virksomheden Lysbro. Men kræfterne slog ikke til. Nevøen Reinholdt Madsen arbejdede hos dem i 4 år. Alfred døde i 1954 og Maria i 1964. Deres grav lå på nord siden af Jelling Kirke. (Se videre under Alfred Madsen)

18. iii Anna Madsen .

8. Markus Madsen Ulvmose (2.Julius², 1.Mads¹) født d. 4 feb. 1870, Jerslev, stilling Landmand, gift Jensine Madsen Ulvmose , født d. 1870, stilling Husmoder, død 2 sep. 1959, Jerslev, begravet Jerslev. Markus døde 9 sep. 1936, Jerslev, begravet Jerslev. Markus er født d. og opvokset på gården Ulvmose ved Mylund. Han blev konfirmeret i Jerslev kirke 20 apr. 1884. Han blev gift med Jensine og de overtog hjemmet Ulvmose og fortsatte med at brække heden, som hans forældre havde startet på. De flyttede en tid til Midtjylland, men i 1916 flyttede de til ejendommen Ny Håb lidt tættere på Kirkholt. Medens de boede her lå det Markus meget på sinde, at Mylund skulle have sin egen kirke, og han skænkede en lod af sin jord, således at kirken kunne blive bygget lige sydvest for ejendommen. Senere flyttede de nogle år til Tylstrup, hvor de havde en vognmandsforretning. De vendte dog tilbage og bosatte sig i Kirkholt de sidste år. Da Markus døde blev han begravet lige uden for indgangen til kirkens våbenhus, som tak for hans indsats for kirken. Stenen er siden blevet flyttet over bag kirkens nordside i forbindelse med en omlægning af gravene, så der kunne dannes en kørevej til kirkens indgang.

Børn:

19. i Martin Ulvmose født d. 28 feb. 1895.

20. ii Harald Marinus Senius Madsen Ulvmose født d. 28 mar. 1897.

iii Georg Ulvmose født d. 13 sep. 1901, Jerslev, stilling Landmand/Mælkemand, gift Gerda Ulvmose, stilling Husmoder. GULDBRYLLUP Gerda og Georg Ulvmose. Lørdag den 12. november kan Gerda og Georg Ulvmose, Skræddervej 19, Gærum, fejre guldbryllup. Efter deres giftermål købte de en landeejendom, som de drev i otte år, men på grund af Georg Ulvmoses helbred solgte de ejendommen og flyttede til Ø. Brønderslev. Her boede de dog, kun kort tid, hvorefter de bosatte sig i Brønderslev By, hvor Georg Ulvmose i en årrække var mælkemand, og med sin flid og dygtighed skaffede han sig en god kundekreds. Da mælkeruten ophørte, fik han arbejde på Pedershåb Maskinfabrik. I 1970 flyttede ægteparret

til Gærum, hvor Georg Ulvmose arbejdede på dørfabrikken, og her havde han sit virke, til han gik på pension som 68-årig. Det er et ægtepar, der altid er i fuld vigør både ude og inde. Haven har Georg Ulvmoses store interesse og den bliver passet og plejet og har et væld af blomster fra tidligt forår til sen efterår. Gerda Ulvmose har været hjemmegående og har i alle årene med stor dygtighed passet deres dejlige hjem, som bærer præg af hendes mange aktiviteter, såsom broderi, hækling, porcelænsmaling og perlesyning. Desuden har familie og venner nydt godt af hendes kreativitet.

21. iv Augusta Ulvmose født d. 3 jun. 1904.

9. Jacob Kristian Madsen (3.Laurits², 1.Mads¹) født d. 26 sep. 1864, Jerslev, stilling Landmand, gift 26 feb. 1889, i Jerslev, Grethe Karoline Madsen , født d. 1 nov. 1861, stilling Husmoder. Jacob døde ?. Konfirmeret 06 okt. 1878. Jacob Madsen startede som selvstændig landmand på ejendommen Løthvej 93 i Jerslev. Senere byggede han selv landejendommen lige ved siden af Flyvbjerg Skole, I dag hedder ejendommen Flyvbjergvej 170. Her fra flyttede de til en ejendom i Tollestrup. Denne lå på nordsiden af købmandsgården i vejkrydset, hvor vejen til Rønnebjerg går fra vejen til Poulstrup. Her har moster Ellen været med hendes forældre på besøg, når de besøgte hendes ældste bror og hans familie i Tollestrup. Jacob og Grethe byggede endelig et nyt hus med plads til et lille karetmagerværksted og garage på sydsiden af købmandsgården. Huset og garagen ligger stadig i sin oprindelige form om end en dør på sydsiden er flyttet. Huset ligger på østre hjørne af Bastholmvej, hvor denne går ud af Tollestrup.

Billedet viser Jacob og Grethe med to af Lauras børn, Henry og Carl,
og Ludvigs datter, Edith, på besøg.

Børn:

22. i Laura Sørensen født d. 6 dec. 1889.

ii Alfred Madsen født d. 23 sep. 1891, Flyvbjerg/Jerslev, stilling Karetmager, gift Marie (Madsen) , født d. 26 mar. 1897, Jerslev, (datter af Adolf Madsen og Nikoline Jensine Madsen ) død 7 jun. 1964, Jelling. Alfred døde 11 jul 1954, Jelling, begravet Jelling. Alfred Madsen var udlært karetmager og startede sammen med hustruen Maria en virksomhed op i Poulstrup, Poulstrup Karrosserifabrik.

Det blev en stor virksomhed og bygningerne kan stadig ses på vest siden af hovedgaden midt i byen. I 1938 fik Alfred desværre en blodprop. De solgte fabrikken og rejste til Jelling. Her startede de i 1939 en lille fabrik, der lavede skafter til virksomheden Lysbro. Men kræfterne slog ikke til. Nevøen Reinholdt Madsen arbejdede hos dem i 4 år. Alfred døde i 1954 og Maria i 1964. Deres grav lå på nord siden af Jelling Kirke.

Ved Alfreds begravelse udtalte præsten følgende:

Vi mennesker lærer hinanden at kende gennem fælles oplevelser. Derfor kan det være forskelligt, som vi kender en mand. Nogle har mange års, andre kun en kort tids oplevelse af ham. Men fælles bliver, at det er dette menneskes sind og væsen, vi lærer at kende. For os i Jelling gælder det, at det kun var karetmager Madsens sidste år, vi således kender, mens I mange, der i dag har taget den lange vej herned nordfra til hans jordefærd, mindes mange flere år, hans ungdom og manddom. Han kom til Jelling som en svag mand, der søgte en mindre virksomhed, og også i disse sidste år tvang sygdommen ham til yderligere at indskrænke det daglige virke. Alligevel tror jeg, at vi har lært det samme menneske at kende, det samme sind. Personligt h ar jeg mødt karetmager Madsens sind i en oplevelse fra de år, da han havde indrettet sit beskedne værksted i præstegårdens nabolag. Da hørte vi tit, at han sang derinde, højt over maskinernes durrende tone, tit uden ord selv blot som en summende tone. Han sang både godt og gerne, både fædrelandssange og salmer. Dette syngende sind vil jeg tro, I genkender fra hans livs gode år. Da jeg sent søndag aften erfarede karetmager Madsens død, tegnede derfor hans livs billede sig for mig i en lille sang, vi alle kender:

Jeg har båret lærkens vinge, jeg har sunget højt dens sang,
jeg har følt, jeg skal mig svinge ind i Paradis en gang.

Jeg har følt, jeg har kun hjemme, der hvor sang og glæde bor,
genlyd af min ungdoms stemme altid følger mig på jord.

Lad kun gråd mit øje blinde, har min sjæl sin vinge blot,
skal jeg vejen atter finde til min ungdoms lyse slot

Når jeg frem med hævet pande syngende i mærket går,
ved jeg, at i dødens lande springer atter ud en vår.

Sådan har sangen båret denne mands liv og med tone og ord udløst hans sind, også nu, da lammelsen nægtede hans mund at give udtryk for det, han før så gerne sang ud, både i salmer her i Jelling kirke og hjemme ved arbejdet. Sangen bar, bar frem og opad, med tro på en vej ind i paradis engang. Og sang og glæde hører sammen - som en tysk digter siger, at hvor mennesker synger, tør vi trygt sætte os ned, for vrede og onde folk har ingen viser. Den, der har fundet sig hjemme i sangens glæde i de unge år, har altid noget i sig, der vil følge ham hans jordvandring til ende. Der kan som i karetmager Madsens liv komme sygdom og sorg og få os til at græde, og dog kan vi finde tilbage til og holde fast ved den tro, der i ungdommen gjorde livet til et lyst slot for os. Ja, selv ind i det sidste og svære mørke, kan det salmens budskab, som vi nemmede og sang med i menigheden, holde troen fast ved, at der af Guds gode nåde vil blive givet os en ny vår i død ens lande. Kære fru Madsen! Da vi børn og gik i skole, måtte vi ofte med møje lære en lektie udenad, også en lektie i kristen børnelærdom. Senere må vi tit, som De nu, erfare, at den samme lektie kan være endnu sværere at skulle lære indenad i livets strenge skole. Men da erfarer vi, at det, vi lærte som børn og unge, blev givet os til livets rejsekost at tære på som hjertets udtryk i sang under alle dagene og prøvelserne, for at det skal bære vort sind og vor tro til dagenes ende genne m liv og død til opstandelsen.

Helge Rasmussen Salmer: Gud skal alting mage og Hjerte, løft sin glædes vinger.

23. iii Ludvig Madsen født d. 1894.

24. iv Harald Viggo Madsen født d. 17 jul 1901.

10. Christian Theodor Madsen (3.Laurits², 1.Mads¹) født d. 9 aug. 1875, Jerslev, stilling Landmand, gift Stine (Madsen) , stilling Husmoder. Christian døde ?, Jerslev. Konfirmeret 06 okt. 1889 i Jerslev.

Christian holder tale. Stinne, Laurits og Sofie hører på nærmest Christian.

Børn:

i Laurits Madsen stilling tdl. gårdejer, gift Sofie _____ , død ?. Laurits døde ?. Laurits Madsen blev gift med Sofie som var en søster til Åge Andersens kone Linne. De fik Lille Lundgård efter hans forældre, men flyttede senere til Sæby

Billedet viser familien på Lille Lundgård
ved Laurits og Sofies bryllup. De sidder yderst til højre.
Det skulle være Christians mor Lise, der sidder ved hans side.

11. Dorthea Sørensen (4.Grethe², 1.Mads¹) født d. 20 maj 1864, Jerslev, stilling Husmoder, gift 13 sep. 1889, i Tårs, Christian Peter Sørensen , født d. 28 okt. 1864, Bastholm, (søn af Søren Christian Andersen og Karen Marie Hansdatter ) stilling Landmand, død 16 mar. 1933, Tårs, begravet 22 mar. 1933, Tårs. Dorthea døde 2 sep. 1956, Tårs, begravet 5 sep. 1956, Tårs Kirke. Dorthea blev født d. på sine bedsteforældres ejendom Høholt i Mylund. Dorthea er konfirmeret 6. okt. 1878 i Vrejlev kirke.

Vendsyssel Tidende tirsdag den 18. maj 1954.: ”JEG ER BÅDE MENNESKER OG GUD TAKNEMLIG FOR LIVET. på torsdag fylder fru Dorthea Sørensen, Tårs, 90 år. Hun kan huske, da hendes moder blev skudt for 86 år siden.. Jeg var 3½ år gammel, det var i 1867, da min mor blev skudt. Hun havde været ude at tage børnetøj ned og kom ind til os børn i soveværelset. "Kuglerne flyver omkring mig som sne", sagde hun. I det samme gik der en kugle ind gennem vinduet, den ramte hende i nakken og kom ud af panden og faldt ned i vuggen til det mindste barn. Jeg råbte "Mor, mor, nu kan du aldrig tale mer". Kort efter kom min far ind, og min mors ansigt blev dækket til med et klæde. Denne dramatiske begivenhed er det første, den 90-årige fru Dorthea Sørensen husker. De 90 vil blive nået torsdag den 20. maj og dagen festligholdes hos datteren, fru tømrermester Knudsen, Fredensvej 5, Tårs, hvor fru Sørensen har haft ophold i 21 år. Hun bebor et par små sirligt holdte stuer, befolket med snesevis af familiebilleder.

HAVDE INTET HJEM. Min mor blev skudt, fordi soldaterne havde fået nye geværer, der skød højere end de hidtidige, og efter ulykken blev skydebanen flyttet. Vi boede dengang i Vejgaard. Min far fik 3-400 kr. i erstatning af kongen. Jeg er født d. i Høholt i Jerslev sogn, men ikke længe efter flyttede vi til Bakkegården i Vejgaard. Efter ulykken var jeg hos min morfar i Høgsted, til jeg blev konfirmeret og kom ud at tjene, og så tjente jeg i elleve år på Tårsegnen 25 år gammel blev jeg gift , min mand var husmand Kristian Peter Sørensen, Hvidsted, og først da fik jeg et hjem. Det havde jeg ikke haft før, og jeg siger tit til børnebørnene, at de skal være glade for, at de har et hjem. Vi havde tre køer og en hest, og min mand gik på arbejde, han tærskede for 25 øre om dagen, ja, og kosten også, eller han tækkede, og jeg lavede simer og passede ellers ejendommen. - Simer?. - Det er tækkegarn, lavet at rughalm, som blev tvundet sammen ved at blive kørt gennem en maskine, som lignede en hakkelsesmaskine. Jeg trådte maskinen med min ene fod. Det var en lang arbejdsdag, vi begyndte ved 5-6 tiden og blev ved, så længe vi kunne se. Vi boede i Hvidsted i 37 ar, så solgte vi til en søn - der var i alt ti børn - Søren Sørensen, og vi købte villa Solhøj i Tårs, her boede vi i seks år. så døde min mand, og det er nu 21 år siden.

VAR NÆSTEN BLIND. Fru Dorthea Sørensen er nu en rask gammel dame, som dårlig nok kender sygdom, men netop for 21 år siden var hun hjælpeløs og så godt som blind. Jeg var blevet opereret for stær på det højre øje og gik i lang tid med mørke briller. Men så fik jeg briller, så jeg ved hjælp af en kraftig lup igen kunne læse og strikke. Og jeg både læser og strikker nu. Jeg læser Morten Korch, men helst læser jeg i min prædikensbog, andagtskalenderen og salmebogen. Jeg er både mennesker og Gud taknemlig for, at jeg har det så godt. Jeg er glad for at leve, taknemlig for min tilværelse, men jeg er også beredt til at skulle væk, når den dag kommer. Datteren, fru Margrethe Knudsen, siger: "Mor har altid stået kristenlivet nært, hun har fundet det, der kan bære." Og fru Sørensen fortæller om dengang hun som ung tjente hos Per Graum, daværende sognefoged Per Christensen i Meller Graum. Efter spisetid blev folkene kaldt sammen til aftenbøn, og hver søndag kl. 10 lukkede Per Graum døren op til køkkenet og sagde: "Kom ud, så læser jeg en prædiken". Fru Sørensen tjente her sammen med sin senere mand, og påvirkningerne fra dette hjem kom til at præge hjemmet i Hvidsted.

BØRNENES TUMLEN KVIKKER OP. Den gamle dame kan fortælle meget om tidligere tider på Tårsegnen. Hun husker, da der kun var tre huse vest for kirken i Tårs, og da heden bredte sig rundt omkring, hvor der nu er marker. Fra sine pladser rundt om på gårdene spadserede hun ofte til Hvidsted, hvor hun holdt til hos en moster. De største glæder i den lange livsaften oplever fru Sørensen, når hun får besøg af de 28 børnebørn og 27 oldebørn. Af sin egen børneflok på ti har fru Sørensen mistet to sønner som voksne. Fødselsdagene er årlige festdage for fru Sørensen, og hun glæder sig til samværet med familien. - Det er tumlen af småfolk, der holder mor kvik, siger fru Knudsen.” .

Dødsfald: Den 92-årige fru Dorthea Sørensen er i går død hos sin datter og svigersøn på Fredensvej i Taars. Afdøde, der er født d. i Jerslev, havde boet i Tårs i ca. 60 år, først i 37 år på en mindre landejendom i Hvidsted, derefter nogle år i Tårs by, hvor manden døde for 23 år siden. Siden har hun boet hos en datter, der er gift med tømrermester Kr. Knudsen, Tårs, og hun har her nydt en kærlig og god pleje. Afdøde har været en sjælden arbejdsom og god hustru og mor, der bevarede et godt humør og et sjældent lyst sind, indtil den sidste tids svære sygdom. I hjemmet i Hvidsted voksede ti børn op, hvoraf to sønner er døde, de otte andre er bosatte i landsdelen.

Jordefærd. Et meget stort følge fulgte i går den 92-årige fru Dorthea Sørensen, Fredensvej, til graven på Tårs kirkegård. I kirken talte pastor Kaarsbo over ordene af Paulus: " Sig altid Gud og faderen tak for alle ting i Vor Herre Jesu navn". Dette huskes ofte bedst af de gamle iblandt os. Afdøde, der i sit lange liv havde haft så mange sorger, var et mildt o g kærligt og meget taknemmeligt menneske. Ved graven takkede afdødes svigersøn, tømrermester Kr. Knudsen, for deltagelsen. Følget samledes derefter i forsamlingshuset, hvor der blev talt af pastor Evald Kristensen, pens. lærer Dissing, sønnen Aksel Sørensen, Hvidsted, et datter, fru Karen Christiansen, Hirtshals, fru Sine Nielsen, Løkken, frk. Hvidsted, den ældste af børnebørnene, gdr. Jacob Sørensen, V. Mellerup, Jerslev og pastor Kaarsbo. Alle mindedes afdødes store betydning for hjem og egn og som midtpunkt i en stor familie.

Høstbilledet som er blevet familiens ”Klenodie”:

Billedet er taget i 1914 af fotograf Helga Andersen, Hjørring. Personerne på billedet er Dorthea og Christian Peter, hjulpet af deres børn Carl og Margrethe. Til venstre uden for billedet sidder Karen, som ellers var ved at hjælpe med at "høste for" på en mark, som tilhørte en anden brors ejendom på østsiden af Ilbjerge. Margrethe og Helga Andersen var netop kommet fra Hjørring, og selvfølgelig kunne Helga ikke lade det gode motiv gå fra sig. Det er Helgas hjem, man ser t il højre for Christian Peter, nemlig Ilbjerge gamle skole. Ser man godt efter, kan man ude i baggrunden se røgen fra toget, der er på vej mellem stationerne Lørslev og Bøjholm. Billedet er taget i sort-hvid på glasplade, og denne indgår i den samling af originalplader, man gemmer i Hjørring Lokalhistoriske arkiv.

Christian Peter Sørensen blev født d. 28 okt. 1864 på Bastholmgård i Bastholm. Forældrene flyttede derfra til Linderum og senere til Sørup i Tårs. Christian Peter blev fremstillet i Vrejlev kirke 30. juli 1865. Han og Dorthea ejede i årene 1890-1926 ejendommen Hvidstedlund, Smalbyvej 24 i Hvidsted. (matr.nr. 23b)

Nekrolog bragt i VT: Dødsfald. I går døde på Hjørring Sygehus en af Tårs Sogns kendte og dygtige mænd, husejer Christian Peter Sørensen, Tårs Stationsby, efter længere tids håbløs sygdom, 69 år gammel. Afdøde var født d. i Sørup i Tårs og broder til partikulier Peder Chr. Sørensen og Sparekasseformand Andreas Vogdrup, Houstrup. Han boede hele sin tid i Hvidsted, hvor han drev et godt husmandsbrug, men ved siden af deltog han meget i det offentlige liv. Han var en af pionererne i Husmandsbevægelsen og var i flere år formand for Tårs Husmandsforening. Fra Husmandsbrandkassen blev stiftet var han en dygtig repræsentant for Børglum Herred. Han var med til at rejse Sygekassebevægelsen og også i ledelsen i flere år. Han var formand for "Julens Glæde" i Tårs. Et af hans betydeligste arbejder var det store forarbejde for mergelsagen, så det måske nok skylde ham, at den store sag blev realiseret. Han ønskede dog ikke at være formand for mergelselskabet. Christian Peter Sørensen har haft flere andre tillidshverv, og alt hvad han påtog sig, varetog han på en solid og dygtig måde. Derved og ved sin venlige færd vandt han sig agtelse og venskab. Han efterlader sig enke og en stor børneflok, der alle er bosatte i Tårs og omegn.

Jordefærd omtalt i VT: Under stor deltagelse jordedes i onsdags på Taars kirkegård husejer Christian Peter Sørensen, Taars stationsby. Tårs kirke var helt fyldt at det store følge og meget smukt pyntet. Pastor Bjerre talte smukt og forstående over afdøde og trøstende til de efterladte. Seks sønner bar deres fader til graven. Ved graven takkedes afdødes svigersøn, tømrer Kr. Knudsen, Tårs stationsby, for al den venlighed og deltagelse, der var vist familien under afdødes sygdom og ved hans død. Husmand Valdemar Kirkegaard, Tolne, bragte afdøde en tak for hans store arbejde for Husmandsbrandkassen og nedlagde en signeret krans fra Husmandsbrandkassen på graven. Desuden var der signerede kranse fra Tårs sygekasse.

NB! For mange år siden skrev jeg om mine oplevelser som feriedreng hos "Bedste". Klik her, hvis du vil læse beretningen.

Børn:

25. i Søren Kristian Sørensen født d. 6 jun. 1890.

26. ii Carl Johan Sørensen født d. 4 aug. 1891.

27. iii Kristian Sørensen født d. 21 mar. 1893.

28. iv Margrethe Knudsen født d. 30 dec. 1895.

29. v Aksel Sørensen født d. 19 nov. 1896.

vi Carl Sørensen født d. 20 maj 1900, Hvidsted, stilling Landbrugsmedhjælper, død 27 jun. 1923, Hvidsted, begravet Tårs. Carl blev som sine brødre landmand. Han tjente bl.a. på gården Smørkrogen ved Linderum, men var meget af tiden hjemme for at passe hjemmet, da faderen meget af tiden var ude på cykel for Husmandsbrandkassen. Carl døde som ung af meningitis på gården Lundhøj nordvest for Hjørring, hvor han tjente hos broderen Christian sammen med sin ældste bror Søren.

Carl Sørensen

30. vii Karen Christiansen født d. 21 aug. 1903.

31. viii Julius Sørensen født d. 12 jul. 1906.

32. ix Kristian Ejnar Sørensen født d. 28 jun. 1909.

33. x Ellen Marie Vogdrup født d. 7 jul 1911.

12. Søren Immanuel Sørensen (4.Grethe², 1.Mads¹) født d. 10 mar. 1866, Vejgård/Aalborg, stilling Stabssergent, gift i Aalborg, Christine Nielsen , stilling Husmoder, død 1943. Søren døde apr. 1938, Aalborg. Søren blev født d. på Bakkegården i Vejgård. Faddere ved dåben: Snedkersvend Nielsen og hustru, Ålborg, Underkorporal Madsen og hustru samt soldat Thomas Christian Sørensen. Efter at moderen, Grethe, var blevet skudt ved en vådeskudsulykke i 1967, blev familien opløst og børnene anbragt hos moderens familie. Den lille Søren kom til mosteren, Karoline Madsen i Skalborg, hvor han voksede op. Som helt ung var han handelsmand, idet han kørte rundt til gårdene med en lille hestevogn, en gig, hvorfra han solgte vognsmørelse og møllefedt. I tyverne solgte han fra en "HGF" med bagklap og løse fælge. Han overnattede tit i Hvidsted, (fortæller hans søstersøn Julius Sørensen). Senere blev han underofficer, Stabssergent, med tjeneste i bl.a. Aalborg, Køge og København.

Søren Sørensen fotograferet i Tårs ved besøg hos Dorthea.

Søren og Kristine boede på Kærlundsvej 30 i Aalborg, da han døde i 1938. Kort efter flyttede Kristine til Sønderborg, hvor hun boede hos datteren Tekla de sidste år. Hun døde i 1943.

Børn:

34. i Margrethe Sørensen .

35. ii Kaja Larsen .

36. iii Tekla Nielsen født d. 24 sep. 1894.

37. iv Carl Sørensen .

v Harald Sørensen født d. Aalborg, død ?.

38. vi Svend Sørensen .

39. vii Ellen Klysner født d. 5 jan. 1901.

40. viii Poul Hakon Sørensen .

13. Mads Christian Valdemar Sørensen (4.Grethe², 1.Mads¹) født d. 5 apr. 1867, Nørre Tranders, stilling Skotøjshandler, gift (1) 6 nov. 1896, i Tårs, Karen Marie Sørensen , født d. 28 apr. 1869, Skallerup, stilling Husmoder, død mar. 1910, Mylund, gift (2) Johanne Martine Sørensen , født d. 12 okt. 1877, stilling Husmoder, død ?. Mads døde 21 aug. 1941, Tårs, begravet Tårs. Valdemar, som han hed til daglig, var født d. på Bakkegården i Vejgård. Faddere ved hans dåb var: gårdbestyrer Svend Pedersen og hustru, Tårs, pigen Pouline Jensen og tjenestekarl Carl Christian Sørensen. Efter at moderen, Grethe, var blevet skudt ved en vådeskudsulykke i 1867, blev familien opløst og børnene anbragt hos moderens familie. Valdemar kom til morbroderen Julius Madsen på gården Ulvmose ved Mylund. Han voksede op her og fik en start som landmand.

Han blev gift med Karen og de startede for sig selv med købet af ejendommen Lille Norge. Senere solgte de og købte gården Vester Mylund. Men Karen døde i barselsseng, da hun havde født Hans. Derefter giftede Valdemar sig med Johanne, som fødte to piger inden de solgte gården og flyttede til Tårs. I Tårs drev Valdemar en skomagerforretning og skotøjshandel fra 1916.

Valdemar og Karen

Børn:

i Karl Valdemar Bøgedal Sørensen født d. 31 jul 1898, Jerslev, død ?. Karl var mælkemand i Ballerup. Han havde selv en mælkevogn og solgte mælk på gaden.

41. ii Margrete Dagny Bøgedal født d. 31 aug. 1900.

iii Ester Bøgedal Sørensen født d. 13 nov. 1903, Jerslev Sogn, stilling Leder af Ældrehjem i Kbh., død 28 dec. 1991, Tårs, begravet 3 jan. 1992, Tårs.

Nekrolog: Ester Sørensen, der til det sidste var frisk og havde et godt helbred, døde pludselig få dage før nytår. Hun var født d. i Mylund og tog som ung pige til England for at lære husholdning. Hjemkomsten herfra uddannede hun sig til økonoma og fik plads som sådan på Blindeinstituttet i Kalundborg. Her var der et par hundrede personer at sørge for, og her var hun i 25 år. Herefter fulgte 10 år som økonoma på et plejehjem i København. Efter at være blevet pensioneret, flyttede Ester Sørensen tilbage til Kalundborg, hvor hun havde sin vennekreds. Det var altid hendes mening at komme til Vendsyssel for at tilbringe sine sidste år, og hun flyttede til Tårs for to år siden. Ester Sørensens liv var indholdsrigt og hun havde mange interesser, også af kulturel art. Hun rejste meget og v ar en god bridgespiller. Hun var ugift og overleves af tre søskende, der er bosat i Vendsyssel.

42. iv Hans Bøgedal Sørensen født d. 15 mar. 1911.

Valdemar og Johanne

43. v Karen Marie Bøgedal Hamborg født d. 26 jun. 1913.

44. vi Christine Bøgedal Dissing født d. 13 mar. 1916.

14. Peder Theodor Pedersen (5.Gitte², 1.Mads¹) født d. 4 jun. 1869, Hvidsted/Tårs, stilling Landmand, gift i Tårs, Sidsel _____ , stilling Husmoder, død ?. Peder døde 1934. Peder fik d. 22 apr. 1896 næringsbrev som detaillist på matr. 4, Tidemandsholm. Den 5 okt. 1899, som høker i Hvidsted på Sæbyvej 605. Han har haft flere ejendomme i sognet, bl.a. Løvbrønden. Han interesserede sig meget for lokalhistorie og nedskrev sine erindringer om sognet, som han huskede det omkring 1880. Han var født d. i Østergaard i Hvidsted i 1869 og døde i 1934. Han havde ejendommen Løvbrønden, Sæby Landevej 224, i årene 1925-26.

Børn:

i Marie Pedersen .

ii Svend Pedersen død ?.

45. iii Johanne Sørensen født d. 12 feb. 1904.

iv Julius Pedersen født d. Tårs, gift Oda _____ , død ?.

15. Else Nielsen (5.Gitte², 1.Mads¹) født d. 10 apr. 1872, Hvidsted/Tårs, stilling Husmoder, gift Anders Christian Nielsen , født d. 22 dec. 1860, Hvidsted, stilling Landmand, død 21 jan. 1940, Houstrup/Tårs, begravet Tårs. Else døde 13 jul 1940, Tårs, begravet Tårs. Anders: Boede i Mellergård i Hvidsted i årene 1899-1926, hvorefter sønnen Svend Nielsen overtog gården.

Børn:

i Johanne Nielsen født d. 26 jun. 1895, Hvidsted/Tårs, død 5 okt. 1952, Houstrup/Tårs, begravet Tårs.

46. ii Svend Nielsen født d. 4 jun. 1896.

16. Margrethe Pedersen (5.Gitte², 1.Mads¹) født d. 1 jun. 1877, Hvidsted/Tårs, stilling Husmoder, gift 28 sep. 1900, i Tårs, Peder Jensen Andersen , født d. 20 dec. 1875, Jerslev, stilling Gårdejer, død 14 jul 1940, Tårs.

Margrethe døde 1 nov. 1931, Tårs, begravet Tårs.

Børn:

i Johanne Andersen født d. 6 dec. 1902, Jerslev, død ?.

ii Svend Andersen født d. 4 okt. 1903, Tårs, død 24 aug. 1904, Tårs.

47. iii Aage Peter Andersen født d. 21 jun. 1905.

48. iv Frode Andersen født d. 4 dec. 1907.

49. v Thorkild Andersen født d. 29 sep. 1909.

50. vi Martin Andersen født d. 12 jun. 1912.

vii Birgitte Andersen født d. 14 aug. 1914, Tårs, død 23 jun. 1917, Tårs.

viii Dorthea Andersen født d. 28 jun. 1916, Tårs, død 5 jun. 1917, Tårs.

51. ix Ingeborg Andersen født d. 8 jun. 1918.

x Helga Andersen født d. 17 feb. 1922, Tårs, død 2 okt. 1983, begravet Tårs Kirkegård. Helga var sit hjems yndlingsdatter. Vel viste det sig lidt efter lidt, at hun var af mongoltypen og at hendes udvikling ville følge sin egen upåvirkelige retning. Med sit følelsesfulde sind, der reagerede lige let for smil som for tårer og med hendes store musikalske evner for ikke alene melodi, men også sangtekster, kunne hun daglig glæde sine omgivelser, og hun gjorde det. Den store barnlige kærlighed hun aldrig var hæmmet af at lade sine nærmeste se og føle, bevirkede, at vi simpelt hen måtte holde meget af hende. Hun tilbragte de allerfleste år på institution, og her sang hun sig ind i manges hjerter. Helga døde i oktober 1983 61 år gammel. Hendes urne er nedsat i det gamle familiegravsted på Tårs Kirkegård. (Skrevet af Torkild Andersen).