2 generationer af
efterkommere af Grethe Sørensen
(Dortheas mor og far)
Dorthea er min mormor.
1. Grethe Sørensen
, født 04 okt 1840 i Høholt/Jerslev,
(datter af Mads Christian Larsen
og Dorthe Jensdatter
) død 18 nov 1867 i Aalborg, begravet 23 nov
1867 i Frue Kirke i Aalborg. Grethe
Sørensen, den tredje ældste af Mads Høholts børn, blev gift med Christian
Carl Sørensen, som var født i Tolne d. 15. maj 1836. Carls mor var Ane Johanne
Christensdatter af i Tolne. Hun var ugift, og faderen, ungkarl Søren Hansen af
Qvælhals ved Hjørring.
Grethe og
Christian Carl Sørensen er blevet gift medens de begge boede på Bruunsminde i
Aalborg. Deres første barn, Dorthea, blev født i Høholt, mens Christian Carl
Sørensen var indkaldt i krigen 1864. Deres første hjem har sikkert været
Bakkegården i Vejgård, som de havde forpagtet. Her nåede de at få endnu to børn,
Søren og Valdemar, inden Grethe ved en vådeskudsulykke mødte sin skæbne i
form af en vildfaren kugle fra den nærliggende skydebane i året 1867. Som det
var almindeligt på den tid, måtte børnene anbringes rundt om hos familien.
Det var jo ret vanskeligt for en enlig fader at klare dagen og vejen med tre
helt små børn, og der var ingen offentlig hjælp at hente. Derfor blev Dorthea
anbragt hos bedsteforældrene i Høholt. Søren kom ikke så langt væk. Han
blev anbragt hos moster Karoline i Skalborg. Valdemar kom til morbroderen Julius
i Ulvmose. På den måde voksede de ikke op som en familie, men til gengæld
blev de årsag til, at deres fætre og kusiner blev sammenknyttede i en usædvanlig
grad.
Om ulykken på
Bakkegården og avisudklip, se herunder og under referencer:
Vådeskudsulykken
i Vejgård.
Om vådeskudsulykken i Vejgård fortæller Age Andersen (Bette-Age) efter
sin far, Svend Pedersen, følgende: Grethes lillesøster Gitte havde en tid været
ansat som mejerske på den store gård, Hvidstedgård.
Hun var snart blevet ven med Svend, der var søn på nabogården Hvidsted
Østergård. Derfor kendte Svend
allerede parret, Grethe og Carl Christian, skønt de var flyttet til Vejgård
ved Ålborg, hvor de havde forpagtet en ejendom, Bakkegården, lige op ad de
militære skydebaner. På den måde havde de håbet at kunne være mere sammen i
den tid Carl Christian skulle være genindkaldt som soldat. Som bekendt havde
Danmark tabt krigen i 1864. Angiveligt
fordi fjendens våben var bedre end vore. Tyskerne havde nemlig fået geværer,
hvori man satte patroner, i modsætning til vore, som skulle lades ved, at man hældte
krudt og kugler i forfra ned gennem løbet, for derefter at stampe det med en
ladestok inden brug. Straks efter krigen blev alle de danske soldater
genindkaldt for at lære at skyde med de nye bagladegeværer, man havde indkøbt. Ikke alene var geværerne hurtigere, men de skød også væsentlig
længere end de gamle. Det var
derfor ikke sjældent at kuglerne nåede ud forbi Bakkegården.
Svend Pedersen, der var befalingsmand, var også genindkaldt til tjeneste
i Ålborg.
På den ulykkelige dag havde Carl Christian, som menig soldat, deltaget i
skydningen og var derefter aftrådt ved Bakkegården på vejen til kasernen i Ålborg.
Medens det kompagni Svend Pedersen var befalingsmand i, senere skulle
skyde. Da Carl Christian kom hjem, lagde han sig på divanen, medens Grethe var
ved at vaske. Efter at have hentet
det sidste vasketøj ind fra snorene, sagde hun: " Jeg vil altså ikke ud
mere i dag, for kuglerne de fløjter forbi hele tiden". Hun gik derefter ind i soveværelset for at lægge tøj
sammen ved siden af Valdemars seng, hvori han lå. Noget efter hørte Carl
Christian et bump. Han gik ind for at se, hvad det var, og fandt Grethe skudt
gennem hovedet af en kugle, man senere fandt i Valdemars seng.
Da han kunne se, at hun allerede var død, bad han lille Dorthea passe
sine søskende, og selv gik han ud på vejen, hvor han ventede til Svends
kompagni kom forbi. Han gik da i
trit, idet han nærmede sig Svend og sagde stille til ham: "Grethe er død,
kom så snart du kan". Hun blev gift med Christian Carl Sørensen
, gift 27 nov 1863 i Budolfi, født 15 maj
1836 i Tolne, (søn af Søren Hansen
og Ane Johanne Christensdatter
) død 07 nov 1887 i Vejgård, begravet 11
nov 1887 i Vejgård/Aalborg Budolfi
sogn.
Børn:
2. i.
Dorthea Sørensen
født 20 maj 1864.
3. ii.
Søren Immanuel Sørensen
født 10 mar 1866.
4. iii.
Mads Christian Valdemar Sørensen
født 05 apr 1867.
2. Dorthea Sørensen
, født 20 maj 1864 i Jerslev, død 02 sep
1956 i Tårs, begravet 05 sep 1956 i Tårs Kirke.
Dorthea blev født på sine bedsteforældres ejendom Høholt i Mylund. I
henhold til kirkebogen var faderen soldat, mejeriforpagter og brændevinshandler.
Dorthea er
konfirmeret 6. okt. 1878 i Vrejlev kirke.
Vendsyssel
Tidende tirsdag den 18. maj 1954.:
JEG ER BÅDE
MENNESKER OG GUD TAKNEMLIG FOR LIVET.
på torsdag
fylder fru Dorthea Sørensen, Tårs, 90 år. Hun kan huske, da hendes moder blev
skudt for 86 år siden.. Jeg var 3½ år gammel, det var i 1867, da min mor blev
skudt. Hun havde været ude at tage børnetøj ned og kom ind til os børn i
soveværelset. "Kuglerne flyver omkring mig som sne", sagde hun. I det
samme gik der en kugle ind gennem vinduet, den
ramte hende i nakken og kom ud af panden og faldt ned i vuggen til det mindste
barn. Jeg råbte "Mor, mor, nu kan du aldrig tale mer".
Kort efter kom min far ind, og min mors ansigt blev dækket til med et klæde.
Denne dramatiske begivenhed er det første, den 90-årige fru Dorthea Sørensen
husker. De 90 vil blive nået torsdag den 20. maj og dagen festligholdes hos
datteren, fru tømrermester Knudsen, Fredensvej 5, Tårs, hvor fru Sørensen har
haft ophold i 21 år. Hun bebor et par små sirligt holdte stuer, befolket med
snesevis af familiebilleder.
HAVDE INTET
HJEM.
Min mor blev
skudt, fordi soldaterne havde fået nye geværer, der skød højere end de
hidtidige, og efter ulykken blev skydebanen flyttet. Vi boede dengang i
Vejgaard. Min far fik 3-400 kr. i erstatning af kongen. Jeg er født i Høholt i
Jerslev sogn, men ikke længe efter flyttede vi til Bakkegården i Vejgaard.
Efter ulykken var jeg hos min morfar i Høgsted, til jeg blev konfirmeret og kom
ud at tjene, og så tjente jeg i elleve år på Tårsegnen. 25 år gammel blev
jeg gift. Min mand var husmand Kristian Peter Sørensen, Hvidsted, og først da
fik jeg et hjem. Det havde jeg ikke haft før, og jeg siger tit til børnebørnene,
at de skal være glade for, at de har et hjem.
Vi havde tre køer
og en hest, og min mand gik på arbejde, han tærskede for 25 øre om dagen, ja,
og kosten også, eller han tækkede, og jeg lavede simer og passede ellers
ejendommen.
- Simer?.- Det
er tækkegarn, lavet af rughalm, som blev tvundet sammen ved at blive kørt
gennem en maskine, som lignede en hakkelsesmaskine. Jeg trådte maskinen med min
ene fod. Det var en lang arbejdsdag, vi begyndte ved 5-6 tiden og blev ved, så
længe vi kunne se. Vi boede i Hvidsted i 37 ar, så solgte vi til en søn - der
var i alt ti børn - Søren Sørensen, og vi købte villa Solhøj i Tårs, her
boede vi i seks år, så døde min mand, og det er nu 21 år siden.
VAR NÆSTEN
BLIND. Fru Dorthea Sørensen er nu en rask gammel dame, som dårlig nok kender
sygdom, men netop for 21 år siden var hun hjælpeløs og så godt som blind.
Jeg var blevet opereret for stær på det højre øje og gik i lang tid med mørke
briller. Men så fik jeg briller, så jeg ved hjælp af en kraftig lup igen
kunne læse og strikke. Og jeg både læser og strikker nu. Jeg læser
Morten Korch, men helst læser jeg i min prædikensbog, andagtskalenderen
og salmebogen.
Jeg er både
mennesker og Gud taknemlig for, at jeg har det så godt. Jeg er glad for at
leve, taknemlig for min tilværelse, men jeg er også beredt til at skulle væk,
når den dag kommer. Datteren, fru Margrethe Knudsen, siger: "Mor har altid
stået kristenlivet nært. Hun har fundet det, der kan bære. "Og fru Sørensen
fortæller om dengang hun som ung tjente hos Per Graum, daværende sognefoged
Per Christensen i Meller Graum. Efter spisetid blev folkene kaldt sammen til
aftenbøn, og hver søndag kl. 10 lukkede Per Graum døren op til køkkenet og
sagde: "Kom ud, så læser jeg en prædiken". Fru Sørensen tjente her
sammen med sin senere mand, og påvirkningerne fra dette hjem kom til at præge
hjemmet i Hvidsted.
BØRNENES
TUMLEN KVIKKER OP. Den gamle dame kan fortælle meget om tidligere tider på Tårsegnen.
Hun husker, da der kun var tre huse vest for kirken i Tårs, og da heden bredte
sig rundt omkring, hvor der nu er marker. Fra sine pladser rundt om på gårdene
spadserede hun ofte til Hvidsted, hvor hun holdt til hos en moster.
De største glæder
i den lange livsaften oplever fru Sørensen, når hun får besøg af de 28 børnebørn
og 27 oldebørn. Af sin egen børneflok på ti har fru Sørensen mistet to sønner
som voksne.
Fødselsdagene
er årlige festdage for fru Sørensen, og hun glæder sig til samværet med
familien. - Det er tumlen af småfolk, der holder mor kvik, siger fru Knudsen.
Dødsfald.
Den 92-årige fru Dorthea Sørensen er i går død hos sin datter og
svigersøn på Fredensvej i Taars. Afdøde, der er født i Jerslev, havde boet i
Tårs i ca. 60 år, først i 37 år på en mindre landejendom i Hvidsted,
derefter nogle år i Tårs by, hvor manden døde for 23 år siden. Siden har hun
boet hos en datter, der er gift med tømrermester Kr. Knudsen, Tårs, og hun har
her nydt en kærlig og god pleje. Afdøde har været en sjælden arbejdsom og
god hustru og mor, der bevarede et godt humør og et sjældent lyst sind, indtil
den sidste tids svære sygdom.
I hjemmet i
Hvidsted voksede ti børn op, hvoraf to sønner er døde, de otte andre er
bosatte i landsdelen.
Jordefærd.
Et meget stort følge fulgte i går den 92-årige fru Dorthea Sørensen,
Fredensvej, til graven på Tårs kirkegård. I kirken talte pastor Kaarsbo over
ordene af Paulus: " Sig altid Gud og faderen tak for alle ting i Vor Herre
Jesu navn". Dette huskes ofte bedst af de gamle iblandt os. Afdøde, der i
sit lange liv havde haft så mange sorger, var et mildt og kærligt og meget
taknemmeligt menneske.
Ved graven
takkede afdødes svigersøn, tømrermester Kr. Knudsen, for deltagelsen. Følget
samledes derefter i forsamlingshuset, hvor der blev talt af pastor Evald
Kristensen, pens. lærer Dissing, sønnen Aksel Sørensen, Hvidsted, en datter,
fru Karen Christiansen, Hirtshals, fru Sine Nielsen, Løkken, frk. Hvidsted, den
ældste af børnebørnene, gdr. Jacob Sørensen, V. Mellerup, Jerslev og pastor
Kaarsbo. Alle mindedes afdødes store betydning for hjem og egn og som midtpunkt
i en stor familie.
Høstbilledet:
Billedet er taget i 1914 af fotograf Helga Andersen, Hjørring.
Personerne på billedet er Dorthea og Kristian Peter, hjulpet af deres børn
Carl og Margrethe. Til venstre uden
for billedet sidder Karen, som
ellers var ved at hjælpe med at "høste for" på en mark, som tilhørte
en anden brors ejendom på østsiden af Ilbjerge. Margrethe og Helga Andersen var netop kommet fra Hjørring,
og selvfølgelig kunne Helga ikke lade det gode motiv gå fra sig.
Det er Helgas hjem, man ser til højre for Kristian Peter, nemlig
Ilbjerge gamle skole.
Ser man godt
efter, kan man ude i baggrunden se røgen fra toget, der er på vej mellem
stationerne Lørslev og Bøjholm.
Billedet er
taget i sort-hvid på glasplade, og denne indgår i den samling af
originalplader, man gemmer i Hjørring Lokalhistoriske arkiv. Hun blev gift med
Kristian Peter Sørensen
, gift 13 sep 1889 i Tårs, født 28 okt 1864
i Bastholm, (søn af Søren Andersen
og Karen Marie Hansdatter
) død 16 mar 1933 i Tårs, begravet 22 mar
1933 i Tårs.
Kristian
Peter: Kristian Peter blev født på Bastholmgård i Bastholm.
Forældrene flyttede derfra til Linderum og senere til Sørup i Tårs.
Kristian Peter blev fremstillet i Vrejlev kirke 30. juli 1865. Kristian Peter
ejede i årene 1890-1926 ejendommen Hvidstedlund, Smalbyvej 24 i
Hvidsted.(matr.nr. 23b)
Nekrolog bragt
i VT:
Dødsfald. I går døde på Hjørring Sygehus en af Tårs Sogns kendte og
dygtige mænd, husejer Kristian
Peter Sørensen, Tårs Stationsby, efter længere tids håbløs sygdom, 69 år
gammel. Afdøde var født i Sørup i Tårs og broder til partikulier Peder Chr.
Sørensen og Sparekasseformand Andreas Vogdrup, Houstrup. Han boede hele sin tid
i Hvidsted, hvor han drev et godt husmandsbrug, men ved siden af deltog han
meget i det offentlige liv. Han var en af pionererne i Husmandsbevægelsen og
var i flere år formand for Taars Husmandsforening. Fra Husmandsbrandkassen blev
stiftet var han en dygtig repræsentant for Børglum Herred. Han var med til at
rejse Sygekassebevægelsen og også i ledelsen i flere år. Han var formand for
"Julens Glæde" i Taars.
Et af hans
betydeligste arbejder var det store forarbejde for mergelsagen, så det måske
nok skylde ham, at den store sag blev realiseret. Han ønskede dog ikke at være
formand for mergelselskabet. Kristian Peter Sørensen har haft flere andre
tillidshverv, og alt hvad han påtog sig, varetog han på en solid og dygtig måde.
Derved og ved sin venlige færd vandt han sig agtelse og venskab. Han efterlader
sig enke og en stor børneflok, der alle er bosatte i Taars og omegn.
Jordefærd
omtalt i VT:
Under stor deltagelse jordedes i onsdags på Taars kirkegaard husejer Kristian
Peter Sørensen, Taars stationsby. Taars kirke var helt fyldt at det store følge
og meget smukt pyntet.
Pastor Bjerre
talte smukt og forstående over afdøde og trøstende til de efterladte. Seks sønner
bar deres fader til graven. Ved graven takkedes afdødes svigersøn, tømrer Kr.
Knudsen, Taars stationsby, for al den venlighed og deltagelse, der var vist
familien under afdødes sygdom og ved hans død. Husmand Valdemar Kirkegaard,
Tolne, bragte afdøde en tak for hans store arbejde for Husmandsbrandkassen og
nedlagde en signeret krans fra Husmandsbrandkassen på graven. Desuden
var der signerede kranse fra Taars sygekasse.
Naboer og
venner havde rejst en smuk mindesten på afdødes grav. Efter jordefærden
samledes de fleste af følget på Hotellet til en mindesammenkomst. Her blev der
talt af lærer Niels Dissing, Houstrup, Husmand Chr. Sørensen, Agdrup, Brønderslev,
Fru Johanne Fløe, Taars, Jens Libak Hansen, Taars, Valdemar
Kirkegaard, Tolne, Fru Sine Nielsen, Løkken m.fl., ligesom der blev
sunget en del salmer.
Børn:
i.
Søren Kristian Sørensen
, født 06 jun 1890 i Tårs, død 11 jun 1959
i Tårs, begravet i Tårs. Søren
er født og opvokset på ejendommen Hvidstedlund, nu Skovbrynet, Smalbyvej 24 i
Hvidsted.Han var den ældste af Dorthea og Kristian Peters børn. derfor var det
naturligt, at det blev ham, der gradvis overtog det hårde arbejde med hjemmets
landbrug, da Kr. Peter efterhånden tilbragte det meste af tiden med at cykle
rundt for Husmandsbrandkassen. Efter et ophold på Borris landbrugsskole tjente
han rundt om på egnen, til han blev gift,
Johanne
var født den 12. februar 1904. Hendes forældre Peder Theodor Pedersen og
Sidsel boede på ejendommen Løvbrønden ved Gl.Sæsing.Søren så første gang
Johanne i barnevognen, og han udbrød da:"Hende vil jeg giftes med".
Han fastholdt det, og de blev gift og overtog i 1926 hjemmet på Smalbyvej i
Hvidsted. Senere blev Søren efter faderen formand for Ilbjerge plantage med
Stouhøjen.
I
1958 solgte de ejendommen og flyttede til Tårs. Søren døde 2 år efter, den
11 juni 1959. Han ligger begravet i Tårs. Han blev gift med Johanne Sørensen
, født 12 feb 1904 i Tårs, (datter af Peder
Theodor Pedersen
og Sidsel Pedersen
) død 21 aug 1993 i Tårs, begravet 26 aug
1993 i Tårs.
Nekrolog:
Johanne Sørensen, Tårnbakkevej 18, Tårs, er død, 89 år.
Johanne
Sørensen var født i Hvidsted, men den egentlige opvækst fandt sted i Løvbrønden
i Sæsing, hvortil familien flyttede i 1910. Hun og hendes andre søskende fandt
hurtigt ud af, at de kunne tjene en skilling i tørvemosen, og Johanne Sørensen
glemte aldrig siden synet af Sæsing enge, som hun sagde var "sorte af tørv".
Efter
et ophold på Vrå højskole, først som elev, siden som ung pige, fulgte to år
som pige hos Thv. Baggesen i Rakkeby, og disse år blev en tid, som prægede
hende for livet, og en tid hun altid tænkte tilbage på med glæde.
I
1926 blev hun gift med Søren Sørensen, Hvidsted, og de overtog samtidig Sørens
hjem på Smalbyvej. Her drev de husmandsbrug, og de hjembragte mange præmier
fra husmandsforeningen for vel drevet landbrug.
I
1957 solgte de ejendommen og flyttede til Vestergade i Tårs, hvor manden døde
et par år efter. I 1990 flyttede Johanne Sørensen til Tårnbakkevej. Hun havde
en god hukommmelse og fulgte godt med i, hvad der skete både lokalt og ude i
den vide verden. Mens synet endnu var godt, tog Johanne Sørensen ivrigt del i læsekredsen,
og da det svigtede, havde hun megen
glæde af de materialer, hun fik tilsendt fra Blindesamfundet.
Johanne
Sørensen efterlader sig datteren Ellen i Skibsby og sønnen Kristian , der er
talepædagog i Ljørslev på Mors.
ii.
Carl Johan Sørensen
, født 04 aug 1891 i Tårs, død 12 aug 1938
i Brønderslev, begravet i Brønderslev. Carl
Johan Sørensen startede som landmand. Efter giftermålet med Laurine Pauline
Madsen d. 10. november 1914, ( hvor for øvrigt Laurits Madsen, hendes fætter,
var forlover), drev de først i fire år den ejendom, Karlsminde ( Stouhøjvej
55 ) i Hvidsted, hvor "Høstbilledet"
er taget. Med en ejendom imellem var de naboer til Johan's hjem på Smalbyvej i
Hvidsted. De boede kun kort tid her og flyttede så til Sønderbroens mark. Her
boede de nogle år, som naboer til hans broder Christian. Sønnerne Jacob og
Henry er født her. Siden flyttede de til Tollestrup Hede og senere til Brønderslev.
Her kom Johan til at arbejde ved vejvæsenet. Efter endnu nogle flytninger døde
Johan i 1938 af et hedeslag. Han ligger begravet i Brønderslev. Laura boede
herefter først i Ladefogedgården, dernæst i huset ved siden af
sodavandsfabrikken på Brygerivej op ad hovedvejen og, indtil hun døde i 1969 i
Anneksgade. Hun er også begravet i Brønderslev.
Laurine:
Laurine blev fra ung af kaldt Laura. Hun er født 06 dec 1889 i Flyvbjerg/Jerslev,
(datter af Jacob Kristian Madsen
og Grethe Karoline Madsen
), død 22 aug 1969 i Brønderslev. Hun var
elev på Horne ungdomsskole, hvorfra et af billederne er taget. Hun var meget
smuk og havde et dejligt væsen, som gjorde hende populær og elsket i hele
familien. (Ifølge Ellen Vogdrup).
iii.
Kristian Sørensen
, født 21 mar 1893 i Tårs, død 04 aug 1957
i Hundelev, begravet 07 aug 1957 i Jelstrup Kirke. Kristian Sørensen var landmand. Han og hustruen Margrethe
fik deres første ejendom på Sønderbroens mark, som naboer til broderen Johan
og dennes hustru Laura. Begge ejendomme var frastykket Kristian Sørensens
svigerfaders gård Sønderbroen.
Woldshøj
blev efter Kristians død overtaget og videreført af sønnen Mads Christian Sørensen
og senere igen af dennes søn Niels Sørensen. Han blev gift med Margrethe
Dusine Sørensen
, gift 19 nov 1916, født 05 mar 1888 i Sønderbroen/Ilbro,
(datter af Mads Sørensen
og Maren Sørensen
) død 24 mar 1972 i Hundelev, begravet i
Jelstrup Kirke.
Margrethe:
Margrethe Dusine Sørensen flyttede, efter at Kristian var død, og ejendommen
overtaget af sønnen Mads Christian Sørensen, ind i det lille hvide hus på
modsatte side af landevejen i Hundelev. Her boede hun indtil sin død og ligger
begravet på Jelstrup Kirkegård.
iv.
Margrethe Knudsen
, født 30 dec 1895 i Tårs, død 25 dec 1966
i Tårs, begravet 30 dec 1966 i Tårs. Margrethe
Knudsen, født Sørensen, blev født den 30. dec. 1895 i Hvidsted. Hun havde
arbejde flere forskellige steder, som pige i huset, inden hun den 28. dec 1917
blev gift med Kresten Knudsen. De boede i de første år i Hvidsted på
vejen op til Ilbjerge nær Margrethes hjem
i et hus, som havde tilhørt Peter og Sidsel (Tante Johannes forældre). Derfra
flyttede de til Houstrup, hvor Kresten startede sin egen tømrerforretning.
Senere flyttede de ind på et tidligere malerværksted med lejlighed ovre i Tårs,
og her boede de, mens de byggede huset og tømrerværkstedet på Fredensvej (nu
Paxvej). Margrethes søster Karen var pige i huset hos dem, og under byggeriet
boede hun hos postens i Villa Pax.
Da
Dorthea, Margrethes mor, blev enke, flyttede hun op i to af værelserne på 1.
sal, og her kom hun til at bo i 23 år og nød en sjælden, stor godhed og
opofrelse fra både Krestens og Margrethes side.
Margrethe
var også meget udadvendt og sad i mange bestyrelser og lignende, f.eks. var hun
tilsynsførende i børneværnet og medlem af menighedsrådet.
Efter
Margrethes død den 25. dec.1966 blev Kresten boende i huset indtil han døde 1.
april 1976.
De
er begge begravet i familiegravstedet ved sydsiden af Tårs kirke. I graven
ligger Dorthea og Kristian Peter samt Carl, Margrethes bror.
VT:
Taars 30-12-1943
Sølvbryllupsfest:
Tømrermester Chr. Knudsen og Hustru fejrede i gaar deres Sølvbryllup.
Naboer og Venner havde i Løbet af Natten opsat en Æresport med Flagallé.
Om Morgenen blev Ægteparret vækket med Sang og Hornmusik. I Løbet af
Dagen modtog det mange Gratulanter, bl.a. en stor Blomsterkurv fra Håndværkerforeningen.
Der var en stor Pengegave fra en Del af Beboerne i Hvidsted og Taars. Ved Festen
om Aftenen paa Hotellet blev der talt af Lærer Chr. Knudsen, Aarhus, Lærer
Niels Dissing, Houstrup, Jens Libak Hansen, Lille Agdrup, og Knud Nalholm, Taars,
m. fl. Der var i Dagens Anledning skrevet 7 sange, der gjorde stor Lykke.
VT:
Dødsfald:
Tømrermester Kr. Knudsens hustru, fru Margrethe Knudsen, Fredensvej, Tårs, døde
1. juledag på centralsygehuset i
Hjørring, knap 72 år gammel.Fru Margrethe Knudsen boede hele sit liv i Tårs.
Hun var født i Hvidsted og boede fra ungdommen af i Tårs by. Hun var kendt som
en dygtig hustru og mor, et kærligt midtpunkt i familielivet, og selv om hun
havde en stor børneflok, passede hun i en lang årrække sin gamle mor. Også
udadtil var fru Knudsens gode sindelag kendt, og hun var altid parat til at række
en hjælpende hånd til et godt formål såvel kirkeligt som folkeligt.
Den sidste tid svigtede helbredet, og en blodsygdom blev årsag til flere
hospitalsophold. Nu sidst blev hun indlagt først i december. Hun overleves
foruden af sin mand af en søn, der bor i Hirtshals, samt syv døtre, hvoraf en
bor i Ålborg og de andre i Vendsyssel.
VT's
nekrolog: Begravelse: Tømrermester Kresten Knudsens hustru, fru Margrethe
Knudsen, Fredensvej, Tårs begravedes i går på Tårs kirkegård.
Efter
en andagt i centralsygehusets kapel i Hjørring kørte det store følge til Tårs
kirke, hvortil der var sendt et væld af blomsterbuketter og kranse, deriblandt
mange med bånd. Pastor Chr. Sønderby talte ud fra verset af Brorsons julesalme
"Lad verden mig alting betage" og han sagde bl.a. - Fru Knudsen var en
god kvinde og et stort menneske først og fremmest for sine egne, som hun fulgte
med råd og dåd, men også på så mange andre områder øvede hun en stilfærdig,
men påskønnelsesværdig gerning. Pastor Sønderby mindedes bl.a. fru Knudsens
støtte ved sammenkomster for ældre i præstegården.
Overlærer
A. E. Trinskjær takkede på familiens vegne for den store deltagelse. Følget
fyldte derefter Tårs forsamlingshus. Her talte svigersønnen, kontorpakmester
Alfred Jensen, Hjørring, på børn og svigerbørns vegne, og A. E. Trinskjær
omtalte Margrethe Knudsens indsats som medlem af børneværnet i Tårs i 17 år.
Desuden blev der talt af tømrermester Ejner Thomsen, Serritslev, fru Anna
Nygaard, Tårs, fru Karen Christiansen, Hirtshals, Mathiesen, Tårs, samt Kr.
Knudsen. Hun blev gift med Kresten Knudsen
, gift 28 dec 1917, født 09 dec 1895 i Skærum
Sogn, (søn af Martin Knudsen
og Ann Knudsen
) død 01 apr 1976 i Tårs, begravet i Tårs
Kirkegård. Kresten: Kresten
Knudsen er født og opvokset Amdal Mølle ved Ilbro. Han blev udlæret som tører
hos Niels Nielsen i Tårs. I mange år drev han sin egen tømrerforretning i Tårs,
som omtalt under hustruen Margrethe. Efter Margrethes død solgte Kresten huset
og flyttede til en mindre bolig ved Tårs Butikscenter. Kresten omkom ved en
trafikulykke.
Aalborg
Stiftstidende: Den 81-årige tidligere tømrermester Kristen Knudsen, Paxvej, Tårs,
blev torsdag eftermiddag dræbt på Sæbyvejen nær Hjørring, da han kom trækkende
med sin cykel. Han blev ramt af en bil, ført af en lærling, der kom kørende
fra Hjørring. Under overhaling af en anden vogn kom lærlingen så langt over i
venstre side, at bilen kørte lige ind i den gamle mand, der blev dræbt på
stedet.
Kristen
Knudsen drev i en menneskealder en større tømrermesterforretning i Tårs.
Udklip
fra Vendsyssel Tidende 2. april 1976:
80-årig fra Tårs bildræbt:
Den 80-årige fhv. tømrer Christen Knudsen, Paxvej, Tårs, blev i går ved
20-tiden dræbt af en bil ved Tårs, da han kom trækkende med sin cykel.
Christen Knudsen, kom gående i vejsiden på Sæby landevej vest for Tårs, da
han blev ramt af bilen, der kom i modsat retning. Lærling Thorkild Foss-Jensen,
Solbakken 11, Tårs, var ved at overhale en anden bil med ca. 90 kms. fart, da
Christen Knudsen blev ramt og dræbt på stedet. Christen Knudsen var fra Amdal,
hvor hans far havde Amdal Mølle. Efter konfirmationen kom han i tømrerlære i
Tårs, oprettede sin egen forretning og drev den med stor dygtighed i en meget
lang årrække. Han var ualmindelig afholdt for sit venlige væsen og hele
reelle færd. Knudsens hustru døde for nogle år siden. Han overleves af en søn
og fire døtre, der alle bor i landsdelen.
Kresten
Knudsen blev påkørt lige ved Houstrup Skole, medens han trak med cyklen på
vej til Amdal Mølle.( Ifølge Herdis Madsen)
v.
Aksel Sørensen
, født 19 nov 1896 i Tårs, død 11 maj 1960
i Tårs, begravet 16 maj 1960 i Tårs. Aksel
blev uddannet som landmand og var den eneste af brødrene, der blev soldat.
Efter giftermålet med Kristine overtog de Kristines hjem, som omtalt under
Kristine. Han blev gift med Hansine Kristine Elisabeth Sørensen
, født 25 maj 1897 i Grøndal Hus,
Fjeldsted, Sindal, (datter af Niels Jensen
og Sara Johanne Jensen
) død 15 mar 1991 i Tårs, begravet 18 mar
1991 i Tårs Kirke. Hansine: VT. d. 24. maj 1987:
90 år Kristine Sørensen, Vesterled 4, Tårs, fylder 90 år mandag den
25. maj. Kristine Sørensen er født og opvokset i Hvidsted på en mindre
landejendom, der hed Ålehuset. Navnet kommer sig af, at Hvidstedgård havde
oprettet en ålegård i Uggerby Å, og da ejendommen havde jord ned til åen,
blev ålegården drevet herfra. Efter at Kristine Sørensen var blevet gift,
overtog hun og hendes mand Aksel Sørensen hendes fødehjem og drev landbrug her
i mange år. Da Aksel Sørensen blev syg, solgte de gården og købte huset på
Vesterled i Tårs. Efter kort tid døde Aksel Sørensen, og Kristine, der fandt,
at huset var lige stort nok til én, begyndte hun at drive pensionat. Hun havde
fem-seks personer i kost, og nogle af dem havde værelse i huset. Pensionærerne
har ikke glemt Kristine Sørensen og hendes gode mad, og hun kan stadig glæde
sig over, at flere af hendes gamle pensionærer besøger hende. Kristine Sørensen
har altid haft godt humør og vil gerne i kontakt med andre mennesker, men nu
kniber det noget med at komme omkring. Hun følger dog stadig med i, hvad der
foregår her og hist, og naboer og venner er flinke til at besøge hende, og det
vil de sikkert også gør på fødselsdagen på mandag.
Stiftstidende:
Kristine Sørensen, Tårs plejehjem, er død, 93 år. Kristine Sørensen blev født
i Grøndal Hus ved Fjeldsted, men da hun var 1 år flyttede familien til en
landejendom, som hed Ålehuset, i Hvidsted. Navnet Ålehuset kom af, at
Hvidstedgård på et tidspunkt havde oprettet en ålesluse ved Uggerby Å på
dette sted, og da ejendommens jord stødte ned til åen, blev ålegården drevet
herfra. Efter at Kristine Sørensen var blevet gift, overtog hun og hendes mand,
Aksel Sørensen, hendes fødehjem og drev her landbrug i mange år. Kort tid
efter, at ægteparret var flyttet til Tårs, døde Aksel Sørensen, og Kristine
begyndte at drive pensionat i huset
på Vesterled og havde til stadighed fem-seks personer, som fik kost og nogle
endda logi. Pensionærerne glemte ikke Kristine Sørensen og hendes gode mad, og
flere af dem vedblev at have kontant med hende og glæde hende med et besøg.
Det sidste par år opholdt hun sig på Tårs plejehjem.
Kristine
Sørensen overleves af sin søn, Niels Sørensen, i Tårs.
vi.
Carl Sørensen
, født 20 maj 1900 i Hvidsted, død 27 jun
1923 i Hvidsted, begravet i Tårs. Carl
blev som sine brødre landmand. Han tjente bl.a. på gården Smørkrogen ved
Linderum, men var meget af tiden hjemme for at passe hjemmet, da faderen meget
af tiden var ude på cykel for Husmandsbrandkassen.
Carl
døde som ung af meningitis på gården Lundhøj nordvest for Hjørring, hvor
han tjente hos broderen Christian sammen med sin ældste bror Søren.
vii.
Karen Christiansen
, født 21 aug 1903 i Hvidsted, død 30 jun
1988 i Hirtshals, begravet 05 jul 1988 i Hirtshals.
Om sin barndom fortæller Karen, at hun gik i skole i Houstrup, som alle
hendes søskende havde gjort. Efter skoletid var hun til daglig "høwer"
(hyrde), idet ejendommens kreaturer hver dag skulle drives på græs i engene
syd for Tårsvejen og hentes hjem igen til malketid. Som barn var Karen meget
syg. Hun kom først ud at tjene, da hun var 14 år og gik til præst samtidig
med at hun var pige hos Laura og Johan. I 1925 var hun pige hos broderen
Kristian og dennes hustru, Margrethe, på
Sønderbroens mark. Hun blev senere uddannet syerske i Tårs på Ingeborg
Christiansen's (senere Mikkelstrup's) systue. Karen blev gift med Evald
Christiansen den 5. juni 1928. Se nærmere her om beskrivelsen af deres fælles
liv.
Efter
Evalds død blev Karen boende i huset i Højersgade i nogle år. Men 1. august
1967 flyttede Karen til Jernbanegade 23, st. tv. Hun boede her lige indtil hun døde
på Hjørring Sygehus efter en længere sygdomsperiode. Hun ligger begravet
sammen med Evald på Hirtshals Kirkegård.
VT's
nekrolog: "Karen Christiansen, Jernbanegade 23, Hirsthals, er død på Hjørring
Sygehus, 84 år. Hun var fra en ejendom i Hvisted og blev uddannet som
sygeplejerske (NB! syerske). Karen Christiansen blev gift i 1928 med tømrer
Evald Christiansen fra Sønderskov.Efter at have boet i Tårs flyttede parret i
1928 til Vidstrup for at drive en tømrerforretning. I 1938 flyttede familien
til Hirtshals og drev fra 1950 til 62 skibstømrerværksted på havnen syd for
Havnegade. Karen Christiansen blev alene i 1963 og helligede sig familie og
venner. Karen Christiansen overleves af fem børn, hvoraf fire bor på Sjælland
og kun et i Vendsyssel." Hun blev gift med Frederik Evald Christiansen
, gift 05 jun 1928 i Tårs, født 06 mar 1903
i Terpet, (søn af Karl Peter Kristiansen
og Vilhelmine Kristiansen
) død 05 jun 1963 i Hirtshals, begravet 09
jun 1963 i Hirtshals. Frederik
Evald Christiansen er født på ejendommen Renden i Terpet. Konfirmeret i
Ugilt kirke 18 Febr. 1917. Kort efter flyttede familien til en gård Åsted og
senere til gården Rountved ved Sønderskov. Her var han karl i 1921. Efter endt
militærtjeneste kom Evald i tømrerlære hos Lysdal i Sindal. I læretiden var
han elev på Hørby Håndværkerskole i 1928. Karen og Evald blev gift den 5.
juni 1928, og Evald arbejdede det første halve år i Sønderskov, hvor de boede
hos tømrermester Carl Sørensen. Derefter arbejdede han en tid hos svigerindens
mand, Kresten Knudsen i Tårs; men ønsket om at få foden under eget bord
gjorde, at de slog sig ned i Vidstrup, hvor Evald startede som tømrermester den
1. februar 1929..I september 1938 flyttede familien til Hirtshals, hvor de først
boede til leje i sagfører Lûtzens hus "Rynglen"
bag lærer Olesens hus omtrent hvor Kystvejen nu ligger. Evald var
startet som rejsebud, allerede mens de boede i Vidstrup. Senere flyttede
familien til et lejet hus i Højersgade, nr 14. Den 15. juli 1940 tinglystes køb
af Højersgade 20 med summen 11.700 kr. - 9.000 kr. I 1943 solgte Evald
rejsebudruten og fik arbejde som tømrersvend hos Øland, senere hos Kesse
Peter. Oktober 1950 købte Evald det tidligere ”Charles Christiansens Skibstømrerværksted” på havnen
syd for Havnegade. På grund af sygdom solgte han værkstedet i 1962, men døde
den 5. juni 1963. Han er begravet på Hirtshals kirkegård.
En
avisomtale fra tiden i Vidstrup lyder således: Kristiansen, Frederik Evald, Tømrermester,
Vidstrup. Født i Taars den 6. Marts 1903. Udlært hos Tømrermestrene Lysdal i
Sindal og C. Knudsen, Taars. Frekventerede i 1928 Hørby Håndværkerskole,
Arbejdede som Svend hos forskellige Mestre i Nordjylland og etablerede sig i
Vidstrup den 1. Februar 1929. Har haft Tømrerarbejdet ved Opførelsen af flere
af Egnens større og mindre Landbrugs- og Beboelsesejendomme,
Forretningsbygninger og Villaer samt nogle Villaer i Hjørring.
Nekrolog
Hirtshals avis den 12. juni 1963:
Dødsfald: Forleden er skibstømrer Evald Christiansen, Højersgade, afgået ved
døden på centralsygehuset i Hjørring, 60 år gammel. Afdøde, der stammede
fra Tårs, blev udlært som snedker
i Sindal. I 10 år drev han forretning i Vidstrup og flyttede derpå til
Hirtshals, hvor han havde sit eget tømrerværksted på havnen, indtil han
sidste år blev ramt af sygdom. Han blev kendt i Hirtshals som en stabil og
dygtig håndværker, som ved sit stille og venlige væsen vandt sig mange
venner. Afdøde efterlader sig hustru og 5 børn.- Jordefærden foregik lørdag
eftermiddag fra Hirtshals kirke. Der var til båren sendt mange kranse. Pastor
Hauge talte smukt over afdøde ud fra ordet: "Men da de opløftede deres øjne,
så de ingen uden Jesus alene". Det er ikke så sjældent, at man siger om
et menneske, at det har levet et indholdsrigt liv, men hvad hjælper det alt
sammen, når man står overfor døden, men det at have set Jesus er noget helt
andet. Der er ikke noget, der varer en kort tid, men det er noget, man mærker
hele livet igennem. Evald Christiansen havde set Jesus. Han var her i byen kendt
som den jævne og stilfærdige mand, der levede hele sit liv og gjorde sin
gerning. Han var også kendt for sit stilfærdige virke i menigheden, men størst
var hans indsats i hjemmet i Højersgade.
Viceskoleinspektør
A. Kristensen takkede ved graven for deltagelsen.
VT
10. juni 1963:
Begravelse:
Under stor deltagelse begravedes tømrermester Evald Christiansen i går fra
Hirtshals kirke. Der var sendt mange kranse til båren, hvoraf flere med bånd.
Pastor
M. Hauge talte ud fra ordene "Da de opløftede deres øjne, så de ingen
anden end Jesus". Pastor Hauge mindede om, at Evald Christiansen havde
levet et stilfærdigt liv blandt sine medmennesker og i menigheden, og at han hørte
til dem, der havde set Jesus. Ved graven takkede viceskoleinspektør A.
Kristensen på familiens vegne for deltagelsen.
viii.
Julius Sørensen
, født 12 jul 1906 i Tårs, død 08 jan 2000
i Aalborg, begravet 15 jan 2000 i Østre Kapel, Østre Kirkegård, Aalborg.
Julius og Jenny boede først i Tårs et år. Derefter flyttede de til
Jerslev, medens Julius arbejdede
for tømrermester Thiel i Poulstrup. Det næste flyt blev til Dannebrogsgade i
Aalborg. Her havde Julius eget snedkerværksted i 4 år, Senere flyttede de til
Solbakkevej i Aalborg, men efter Jennys død flyttede Julius til Cort Adelersgade. I
17 år havde Julius et mejeriudsalg i Dannebrogsgade. En tid boede han i
Christiansgade, men flyttede til Scheelsmindevej. Julius boede sidst på
Langelandsgade 15 i Aalborg.
I
anledning af Julius's 90 års fødselsdag skrev Aalborg Stiftstidende d. 9. juli
1996: Tømrer Julius Sørensen, Langelandsgade 15, Aalborg, fylder fredag 90 år.
Julius Sørensen er født i Hvidsted ved Hjørring. Som ganske ung var han en
kort tid ved landbruget, men senere kom han i lære som tømrer i Poulstrup i
Vendsyssel. Efter udstået læretid og efter at have været på Hørby Håndværkerskole
flyttede Julius Sørensen til Aalborg og nedsatte sig som tømrermester i
Vejgaard. Julius Sørensen har senere arbejdet hos forskellige entreprenørfirmaer
i byen og har også beskæftiget sig med maskinsnedkeri. Bortset fra et dårligt
syn er Julius Sørensen frisk og rask og tager hver dag en lang spadseretur,
ligesom han selv klarer det meste af den daglige madlavning og rengøring.
Julius Sørensen er hjemme på dagen indtil kl. 12.
Dødsfald:
Fhv. tømrer Julius Sørensen, Lollandsgades Plejehjem i Aalborg, 93 år.
Julius Sørensen var født og opvokset i Hvidsted ved Tårs, og efter få år
ved landbrug, sidst hos Frederik Jensen, Håsen, fik han lyst til tømrerfaget
og blev udlært hos tømrermester Thiel i Poulstrup. Efter at han og Jenny havde
giftet sig, boede de først i Jerslev, men flyttede så til Aalborg, hvor Julius
Sørensen arbejdede i et tømrerfirma, til han gik på pension. Efter få år i
Aalborg døde Jenny Sørensen, og Julius Sørensen stod tilbage med to små børn.
Siden blev han gift med Karen, som var kommet i hjemmet som husbestyrerinde, og
de fik mange gode år sammen. Om sommeren tilbragte de megen tid i Sæby, hvor
deres campingvogn stod. Siden Karen Sørensens død for flere år siden har
Julius Sørensen passet sit hjem, indtil han blev næsten blind. Så længe han
kunne ville han gerne på rejser og ud at besøge venner. Familiens ve og vel lå
ham stærkt på sinde, og han var meget afholdt som bror og onkel. Julius Sørensen
var meget musikalsk, og sammen med et par brødre spillede han ofte op på sin
harmonika, når de unge samledes til ladebal. Han blev gift med Jenny Sørensen
, d. 17 apr 1930 i Jerslev, født 11 apr 1907 i Stenum, (datter af Niels
Christian Hansen
og Emilie Hansen
) død 28 sep 1941 i Aalborg. Jennys far var lærer Niels Christian Hansen i
Jerslev. Hun var en meget livlig, glad og musikelskende pige, som nød stor
beundring i svigerfamilien. Stor var derfor sorgen og medfølelsen, da hun så
ung døde fra sin lille familie.
ix.
Kristian Ejnar Sørensen
, født 28 jun 1909 i Tårs, død 12 feb 1988
i Hellum, begravet 18 feb 1988 i Hellum. Ejnar
Sørensen var uddannet ved landbruget og tjente først på Tårsegnen. Mest
kendt er han dog som fodermester i Vangen i 12 år og senere som
"Mester" på Pilegårds Mølle i Hellum i 31 år.
VT.
bragte engang et portræt af Ejnar Sørensen, hvor han selv fortæller om sit
liv:
Et liv med køer.
Kristian Ejnar Sørensen, 69 år og fra Hellum, har været fodermester i 46 år.
Jeg har været beskæftiget med køer, siden jeg som 14 årig begyndte at
tjene. Og jeg holder vældig meget af køerne. At leve op og ned ad dem synes
jeg er dejligt.- Mit fulde navn er ganske rigtigt Kristian Ejnar Sørensen, men
jeg bliver aldrig kaldt andet end "mester", griner Ejnar.
Det er "chefen", Karl Christensen, 72 år, som kalder mig det.
Jeg har været fodermester her på Pilegaards Mølle i godt 31 år, men på
tirsdag er det slut. Så sælger vi de
sidste syv gamle malkekøer til slagteriet i Aalborg. Bestanden her på gården
har været mellem 44 og 50 malkekøer, ungkreaturer og en avlstyr, og nu er der
bare syv tilbage.
-
Ja, det er for dyrt at holde køer, siger Karl Christensen. Det kan ikke betale
sig. Måske skal vi have grise til foråret, men det vil tiden vise.- Før jeg
blev fodermester her, var jeg i et år på Boller Hovedgård i Tårs, fortæller
Ejnar videre. 12 år var jeg på gården Vangen, og så to år i Hjulskov. I alt
er det blevet til 46 år. Men fra tirsdag vil jeg slappe af. Det er jo en hård
arbejdsdag, jeg har haft. Op kl.4 om morgenen, så malker jeg køerne og
fodrer dem bagefter. Der er mest arbejde om vinteren, mens det ikke er så slemt
om sommeren. Der går de jo ude og skal bare malkes morgen og aften, slutter
"mester", Kristian Ejnar Sørensen, 69 år. Han blev gift med Theodora
Sørensen
, født 25 nov 1911 i Tårs, død 21 okt 2004
i Jerslev, begravet 28 okt 2004 i Hellum Kirke. Dora, som Theodora kaldtes i det
daglige, var fra Tårs, hvor hendes far havde gården Kragdrup. Han havde købt
den af Peder Sørensen Kragdrup en broder til Kristian Peter Sørensen.
Forinden
giftermålet havde Dora tjent på forskellige gårde deriblandt Øster Hulsig i
Tollestrup.
Nordjyske
Stiftstidende d. 24/10 2004:
Dødsfald.
Dora Sørensen, Voldgade 65, Jerslev, tidligere Hellum, 92 år. Dora Sørensen
var født i Taars. Som ung havde hun plads i huset. I 1932 blev hun gift med
Ejnar Sørensen, og de fik plads som fodermesterpar på gården Vangen ved
Jerslev. Otte år senere flyttede de til Pilegaards Mølle i Hellum, hvor de var
ansat i 39 år.
I
1968 købte parret huset Mosen i Hellum. Huset havde flere lejligheder, der blev
lejet ud. I 1978 flyttede parret selv ind i huset, og de øvrige lejligheder
blev nedlagt.
I
1988 døde Ejnar Sørensen, men Dora Sørensen blev boende i huset. Hun var en
stille og rolig kvinde. Efter at hun blev
alene, tog hun gerne med på udflugter og ture inden for landets grænser. For
seks år siden flyttede hun til en beskyttet bolig ved Jerslev Plejehjem. Hun
spiste sin middagsmad på plejehjemmet, men har ellers klaret sig selv. Det var
et meget hårdt slag for hende at miste sin ældste datter Grethe, og sin yngste
søn , Erik. Dora Sørensen efterlader tre børn, Rigmor, der bor i Sindal, Aase
i Svennum og Eigil i Hellum samt 19 børnebørn og 27 oldebørn.
x.
Ellen Marie Vogdrup
, født 07 jul 1911 i Tårs, død 30 aug 2003
i Hjørring, begravet 04 sep 2003 i Tårs.
Ellen Vogdrup fortæller om sig selv og sin barndom i Sognebladet i Tårs
1992, v. lokalhistorisk forening:
"Elev
i Houstrup skole i 1919.
Jeg begyndte at gå i skole, da jeg var 7 år, i 1919 i Houstrup skole,
der ligger ca. 8 km øst for Hjørring. Der var to skoler, en lille og en større.
I den lille var der en lærerinde, som hed Grethe Poulsen. Der var fire klasser
med 25 elever i hver. Jeg begyndte hos lærerinden i 1. klasse og gik der i to
år. Så kom jeg i anden klasse, hvor der i den første tid var en gammel lærer,
der hed Lauritsen. Senere kom Niels Dissing som lærer. Jeg tror nok, det var
hos Grethe Poulsen, vi lærte mest, for hun var skrap. Der måtte vi ikke være
inde i frikvartererne, vi var ude i en lille kold gang eller ude på
legepladsen, når vejret var til det. Grethe Poulsen havde blomster i vinduerne,
og de blev jo støvede, hvis vi var inde. Ovre i den store skole måtte vi godt
være inde i frikvartererne. Der var en stor kakkelovn midt i skolestuen og fire
stænger rundt omkring den og en mægtig stor tørvekasse foran. Jeg kan huske,
at det første, Dissing gjorde, når han kom ind til timerne, var at lukke et
vindue op. Han var en herlig lærer. Der var en fælles legeplads til skolerne,
her spillede vi bold eller trillede kugler. Dengang var der jo ingen
gymnastiksal, så der var bomme og ribber ude på legepladsen. Dem legede vi også
meget ved. Det gjaldt om at kunne gå på bommene og springe over hesten for at
se, hvem der var bedst til det. Når vi havde gået i 2. klasse i to år, kom vi
over til lærerinden i 3. klasse. Der havde vi piger håndarbejde. Vi strikkede
strømper og hæklede blonder til at sy i forneden af bukserne eller til at sætte
foroven af vores særke, som vi syede i hånden. Vi syede også bukser i hånden.
De var af hvidt lærred. Senere broderede vi også tunger både på bukser og særke.
Da jeg begyndte at gå i skole, var der nogle lange borde med bænke. Der plads
til 5-6 elever, Nedenunder pladen var der en hylde til vores bøger, og foroven
var der en smal fordybning til vores grifler, blyanter, penneskaft og penne, der
var der var også tre huller, der lige kunne gå blækhuse ned i. Senere i
skolen fik vi borde, vi kunne sidde to og to ved. Drengene sad i den ene side af
stuen og pigerne i den anden. Lærerens børn var tit inde i skolen i timerne.
De sad mange gange på den store tørvekasse. På begge skoler var der to
toiletter ude i udhuset, et til drengene og et til pigerne. Men der var jo også
kasser med spande under. Der var også en gris ude i udhuset. På toilettet var
der ikke indlagt vand, men ude i skolegården stod en pumpe med en øse ved til
at drikke af.
Når
vi havde gået i 3. klasse i to år, kom vi over i 4. klasse, og det var der, vi
blev konfirmerede. Jeg kan ikke huske, om vi gik i skole fra 8.00 - 14.00 eller
om det var fra 9.00 -15.00. Jeg mener, vi mødte tidligere i skole om sommeren,
men da gik de store børn kun i skole tirsdag og fredag. De fleste af os var jo
fra landet, så vi skulle jo hjælpe til derhjemme med forskellige ting. Om
vinteren gik vi i skole hver søgnedag. Der var ikke noget, der hed
ekstraundervisning dengang - de der ikke kunne følge med, blev sat på den
nederste bænk. De var ikke ret meget klogere, når de gik ud af skolen, end
dengang de startede. De sad tit efter, det var en time længere end os andre.
Jeg husker aldrig, jeg sad efter. Det var sådan, at hvis en havde lavet et
eller andet, de ikke måtte, ikke kunnet lektierne, været oppe at slås eller
lignende, så skulle de sidde efter. Hvis en kom for sent, gik han eller hun
bare ind og satte sig på sin plads.
Vi
havde historie, kristendom, geografi, skrivning, regning og læsning. Hver
morgen, når vi kom, stod vi ved siden af bordene og sang morgensang. Vi læste
jo et lille stykke af det, vi havde for èn og èn. Jeg husker en gang, vi læste,
da faldt Dissing i søvn. Vi syntes, det var sjovt, så vi sad stille et stykke
tid. Så var der en, der sagde: "Nu sover du, Dissing!". Da så han
ned på os og sagde: "Det gjorde jeg sandelig også". Vi skiftedes også
til at skrive på den store tavle, hvis det var et svært regnestykke eller et
svært ord, der skulle staves. Vi skulle også vise på det store atlas, hvor de
forskellige byer og floder og andre ting var. Vi lærte mange byer udenad og
skulle sige dem på remse efter hinanden. Vi respekterede vores lærerinde, vi
var mange gange bange for hende. Hvis vi ikke sad stille, når hun læste eller
fortalte noget for os, kunne hun godt gå ned og give ham eller hende en på øret.
Men vi havde ikke megen respekt for vores lærer, jeg kan ikke huske, han slog
nogen af os, men han blev så ked af det, når der var en, der ikke var
ordentlig .Selv om det var i en time, så kunne en eller to af os piger blive
sendt ned med mad fra fru Dissing til en gammel kone, som boede tæt ved skolen.
Det var altid sjovt. Engang imellem hentede vi også brænde ind, det var lige
meget, om det var i en time eller i et frikvarter. Der var ikke noget særligt,
jeg ikke brød mig om. Jeg kan aldrig huske, at jeg fik klø, eller der på
anden måde var noget at være ked af. Vi var dus med lærerne, måske fordi det
var på landet, og både lærerinden og læreren med kone kom meget omkring i de
forskellige hjem."
Om
Ellen Marie Vogdrup's videre liv:
Efter skolen kom Ellen ud at tjene hos storesøster Margrethe og hendes mand
Chresten Knudsen. Medens hun var fæstet der, byggede de huset og værkstedet på
Fredensvej, nu Paxvej, i Tårs. Siden tjente hun i Thise et år og kom også til
Rønnebjerg en tid, men blev så hentet hjem til Hvidsted for at hjælpe til med
at sy, da søster Karen, som ellers var hjemme som sypige, blev gift og flyttede
hjemmefra.
Ellen
og Niels James Vogdrup blev gift i 1930 og overtog senere Niels's hjem, gården
Øster Vogdrup. Niels's mor Ane Marie var på aftægt hos dem indtil hun døde i
1945. I hjemmet opvoksede de to døtre Erna og Ragna, og samtidig nød mange
feriebørn, deriblandt jeg selv, Bent Christiansen, den utrolig varme og skønne
atmosfære i hjemmet. For mange af os feriebørn forblev "Øster Vogdrup"
barndommens Paradis, et sted, som satte sig varige spor og uforglemmelige
minder, indberebet af kærlighed og omsorg.
I
1955 overdrog Ellen og Niels gården til datteren Erna og hendes mand Tage og
flyttede til Tårs. Men allerede i 1957 blev Øster Vogdrup solgt. Erna, Tage og
børnene flyttede så også til Tårs og de boede dør om dør med Ellen og
Niels. Da Erna og Tage senere flyttede til Hjørring, fulgte Ellen, som nu var
blevet enke, med og boede i en lejlighed øverst i huset på Løkkensvej. Endnu
engang fulgte Ellen med, da familien flyttede til en nedlagt gård i Hundelev.
Efter at have mistet begge døtre flyttede Ellen til Hjørring, hvor hun fik en
lejlighed nær plejehjemmet Vesterlund.
Nekrolog
over Ellen Marie Vogdrup født den 7. juli 1911 i Hvidsted pr. Tårs og død på
plejehjemmet Vesterlund i Hjørring den 30. august 2003.
Dødsfald:
Ellen Marie Vogdrup, Plejehjemmet Vesterlund, Hjørring, 92 år.
Ellen Marie Vogdrup var født og opvokset i Hvidsted ved Tårs.
Hun gik i Houstrup skole, og tidligt kom hun til at hjælpe til med
arbejdet derhjemme. Efter skolegangen kom hun ud at tjene bl.a. på Øster
Vogdrup i Tårs, og her traf hun sin senere ægtemand, Niels James Vogdrup.
Ellen Marie og Niels Vogdrup blev gift i 1930, og snart overtog de hans hjem, Øster
Vogdrup, som i 25 år kom til at danne ramme om deres hjem og de to døtres opvækst.
Et varmt og gæstfrit hjem, som desuden blev samlingspunkt for begges familier,
og mange søskendebørn og feriebørn har haft uforglemmelige oplevelser her.
I
1955 overdrog Ellen Marie og Niels Vogdrup gården til datteren Erna og hendes
mand Tage Olesen, og de flyttede til Tårs, hvor Niels døde i 1965. Senere
boede Ellen Marie Vogdrup på Løkkensvej i Hjørring og en tid i Hundelev.
Efter
at have mistet begge døtre, Erna og Ragna, flyttede Ellen Marie Vogdrup til en
lejlighed på Vester Alle i Hjørring og senere ind på Vesterlund.
På trods af sorg og modgang, som også rummede tab af svigersøn og to børnebørn,
forblev Ellen Marie Vogdrup et positivt, varmt og gæstfrit menneske med stor
interesse i at følge med i verden omkring sig. Lige til det sidste beholdt hun
sit gode humør, store lune og taknemmelighed og ikke mindst en omfattende kærlighed
til familie og venner. Hun overleves af fem børnebørn og ni oldebørn. Hun
blev gift med Niels James Christensen Vogdrup
, gift 30 sep 1930 i Tårs, født 28 jun 1891
i Tårs, (søn af Christen Nielsen
og Ane Marie Nielsen
) død 30 jul 1965 i Tårs, begravet i Tårs.
Som ung var Niels Vogdrup på Kvissel Højskole. Derefter var han et år ude at
tjene på en gård nær ved Rødby på Lolland. Her var han da faderen døde, og
han blev straks kaldt hjem for at drive Øster Vogdrup videre. Han var meget
interesseret i skoven, dyrene i naturen og
ikke mindst i, hvad der havde med jagt at gøre. Efter faderens død var det
moderen Karen Marie Vogdrup, der stod som ejer af gården. Det var først i
1939, at Niels på papiret overtog Øster Vogdrup.
I
Danske Landmænd og Deres Indsats (1945), Side 211 står følgende: Vogdrup,
Niels James Christensen, Gdr., Øst Vogdrup, Taars. Født 28. Juni 1891 på
Gaarden, Søn af Christen Nielsen. Gift med Ellen Vogdrup, født Sørensen, født
7. Juli 1911 i Taars, Datter af Christian Peder Sørensen. Gaardens Navn er
"Øster Vogdrup", den har været i Slægtens Eje siden 1840 i 3
Generationer, Stuehuset er gammelt; Udhusene er opført 1924 og overtaget af
Vogdrup 1939. Der var da opdyrket 59 Tdr. Ld. mod nu 66 Tdr. Ld. plus 14 Tdr. Ld.
Hede. Ejendomsskyld Kr. 15.000. Besætningen var ved Overtagelsen 6 Heste, 22 Køer,
20 Ungkvæg, 30 Svin og 4 Faar, den er nu 7 Heste, 20 Køer, 20 Ungkvæg, 30
Svin og 4 faar. Vogdrup har været på Kvissel Højskole 1914 - 15.
3. Søren Immanuel Sørensen
, født 10 mar 1866 i Vejgård/Aalborg, død
apr 1938 i Aalborg. Søren blev født
på Bakkegården i Vejgård. Faddere ved dåben: Snedkersvend Nielsen og hustru,
Ålborg, Underkorporal Madsen og hustru samt soldat Thomas Christian Sørensen.
Efter at moderen, Grethe, var blevet skudt ved en vådeskudsulykke i 1867, blev
familien opløst og børnene anbragt hos moderens familie. Den lille Søren kom
til mosteren, Karoline Madsen i Skalborg, hvor han voksede op. Som helt ung var
han handelsmand, idet han kørte rundt til gårdene med en lille hestevogn, en
gig, hvorfra han solgte vognsmørelse og møllefedt. I tyverne solgte han fra en "HGF" med bagklap og løse
fælge.
Han
overnattede tit i Hvidsted, (fortæller hans søstersøn Julius Sørensen).
Senere blev han underofficer, Stabssergent, med tjeneste i bl.a. Aalborg, Køge
og København.
Søren og
Kristine boede på Kærlundsvej 30 i Aalborg, da han døde i 1938. Kort efter
flyttede Kristine til Sønderborg, hvor hun boede hos datteren Tekla de sidste
år. Hun døde i 1943. Moster Ellen Vogdrup fortæller fra barndomshjemmet i
Hvidsted, at Søren kom kørende i en lang åben bil. Når den var på besøg
skulle der ryddes op i laden, for bilen skulle køres derind om natten. Det var
en vældig begivenhed når han kom på besøg. Moster siger, at han var et eller
andet ved Militæret.
Iflg. en
folketælling 1901 flyttede familien fra København til Terndrup. I 1906 var de
flyttet igen, sandsynligvis til Aalborg. Det er tænkeligt, at Søren i denne
tid var ansat ved militæret. Han blev gift med Christine Marie Magdalene
Nielsen
, gift 26 aug 1890 i Nr. Tranders, født 08
jul 1864 i Nørre Tranders, (datter af Jens Christian Laustsen
og Vilhelmine Lauridsen
) død 1943 i Aalborg.
Børn:
i.
Vilhelmine Margrethe Sørensen
, født 27 dec 1890 i Nr. Tranders, død ?.
Hun blev gift med Christian Larsen
, død?.
ii.
Kaja Larsen
, født 22 jul 1892 i Nr. Tranders, død ?.
Hun blev gift med (1) Johannes (Don) Larsen
, født 12 dec 1911, død ?.
Hun blev gift med (2) Aksel Ullerik
.
iii.
Tekla Nielsen
, født 24 sep 1894 i Nr. Tranders, død ? i
Sønderborg. Faddere: Anna Buus,
Vesterbro 50, ungkarl Carl Madsen og gdr. Martin Madsen, Kettrup Kjær, Budolfi
landsogn. Hun blev gift med Frede Nielsen
, gift 24 sep 1920, født 05 maj 1891 i Aaalsø,
(søn af Konrad Nielsen
og Anna Nielsen
) død 1954 i Sønderborg. Frede: Frede var uddannet journalist og blev i 1943 medlem af
Folketinget. Kraks Blå Bog skriver bl.a. således: På Askov Højskole 1912-14;
forskellige studierejser i udlandet; Journalist ved Nordjyllands Social-Demokrat
i Aalborg 1917- 23; Redaktionssekretær ved Vestsjællands Social-Demokrat
1923-25; Redaktør ved Nykøbing F. Social-Demokrat 1925-30;
Redaktør
af den sønderjydske socialdemokrtiske Presse (nu "Sønderjyden")
1930- 43: Derefter politisk redaktør ved samme.
Har
skrevet: Fra Udmark til Forpost 1938; og Danmark i Besættelsestiden 1945.
I
nordisk leksikon beskrives han således: Politiker, født i 1891. Ophold på
Askov 1912-14, journalist ved "Nordjyllands Socialdemokrat" 1917-23.
Derefter ved forskellige andre socialdemokratiske provinsblade. Redaktør af den
sønderjydske socialdemokratiske presse ("Sønderjyden") 1930-43. Fra
1943 politisk redaktør ved samme, medlem af Folketinget 1943, kirkeminister i
ministeriet Hedtoft 1947 og trafikminister ved rekonstruktionen sep.-nov. 1950.
Frede Nielsen har flere gange varet partiets talsmand i spørgsmål vedrørende
nordslesvigske spørgsmål. Har udgivet: "Fra Udmark til Forpost" og
"Danmark i Besættelsestiden".
iv.
Carl Sørensen
, født 27 nov 1896 i Nr. Tranders, død ?.
Han blev gift med Grethe Sørensen
, død ?.
v. Harald
Sørensen
, født 25 jan 1898 i Nr. Tranders, død ?.
vi.
Svend Sørensen
, født 22 mar 1899 i København, død ?.
Svend sejlede, efter hvad Moster Ellen fortæller. Han blev gift med Else
Sørensen
.
vii.
Ellen Klysner
, født 05 jan 1901 i Terndrup, Aalborg, død
29 dec 1983 i Frederiksberg, begravet 06 jan 1984 i Sct. Thomaskirken,
Bispebjerg. Ved Ellen Klysners dåb
var følgende faddere: Mikkel Nielsen og hustrup Margrethe Nielsen, Niels
Pedersen Moll og hustru Ane Margrethe Christensen og gæstgiver Nielsen, alle af
Terndrup. Faderen var på dette tidspunkt politibetjent. Ellen og hendes mand
boede først i Sorø dernæst i København, men flyttede igen i 1933 til Sorø.
Først mange år senere flyttede de tilbage til København. Ellen boede i 1982 i
Hostrups Have på Frederikberg. Hun havde i sin tid været musiklærer og havde
undervist mange elever ved sit nøddetræsflygel i stuen. Desuden havde hun haft
del i en lotterikollektion. Hun døde omkring 1984? Hun blev gift med Kaj Hilmer
Johannes Klysner
, gift 13 maj 1921, født 09 jul 1898 i København,
død 1943. Kaj: Iflg. folketællingen
1940 var Klysner handelsrejsende og boede Mosedalsvej 4 st., Frederiksberg, Sorø
(Lynge sogn).
viii.
Poul Hakon Sørensen
, født 27 jun 1904 i Terndrup, død ?.
Faddere: Christen Nørgaard og hustru Ane Christine Nørgaard, kontorist
Christen Christensen og hustru Mathilde Grimm, alle af Terndrup. Faderen var da
politibetjent.
Poul
var luftkaptajn ifølge Moster Ellen. Poul var ofte med i Hvidsted, når faderen
Søren var på besøg.
Ifølge
Folketællingen 1901 flyttede familien fra København til Terndrup. I 1906 var
de flyttet igen, sandsynligvis til Aalborg. Han blev gift med Else (Sørensen)
, død ?.
4. Mads Christian Valdemar Sørensen
, født 05 apr 1867 i Nørre Tranders, død
21 aug 1941 i Tårs, begravet i Tårs. Valdemar,
som han hed til daglig, var født på Bakkegården i Vejgård. Faddere ved hans
dåb var: gårdbestyrer Svend Pedersen og hustru, Tårs, pigen Pouline Jensen og
tjenestekarl Carl Christian Sørensen. Efter at moderen, Grethe, var blevet
skudt ved en vådeskudsulykke i 1867, blev familien opløst og børnene anbragt
hos moderens familie. Valdemar kom til morbroderen, Julius Madsen, på gården
Ulvmose ved Mylund. Han voksede op her, blev konfirmeret d. 24. april 1881 i
Jerslev Kirke, og fik en start som landmand. Han blev gift med Karen Sørensen
og de startede for sig selv med købet af ejendommen Lille Norge. Senere solgte
de ejendommen og købte gården Vester Mylund. Men Karen døde i barselsseng, da
hun havde født Hans. Derefter giftede Valdemar sig med Johanne Sørensen,
som fødte to piger inden de solgte gården og flyttede til Tårs. I Tårs drev
Valdemar en skomagerforretning og skotøjshandel fra 1916. Den lå på
hovedgaden i Tårs på det ene af hjørnerne i krydset over for Paxvej, lige
over for Urmager Vittrups hus og forretning. Han blev gift med (1) Karen Marie Sørensen
, gift 06 nov 1896 i Tårs, født 28 apr 1869
i Skallerup, (datter af Peder Nielsen
og Martine Christine Christensen
) død 29 mar 1910 i Mylund, begravet 04 apr
1910 i Jerslev. Han blev gift med
(2) Johanne Martine Sørensen
, gift 12 okt 1912, født 12 okt 1889, død
?, begravet i Tårs.
Børn:
i.
Dagny Margrethe Bøgedal Sørensen
, født 07 jun 1897 i Nr. Tranders, død 08
sep 1897 i Nr. Tranders, begravet 11 sep 1897 i Nr. Tranders.
ii.
Karl Valdemar Bøgedal Sørensen
, født 31 jul 1898 i Nørre Tranders, død
?. Faddere: aftægtsmand Julius
Madsen og Mette Marie Madsen samt Martin Madsen, Priorgade 13, Aalborg.
Karl
var mælkemand i Ballerup. Han havde selv en mælkevogn og solgte mælk på
gaden.
iii.
Margrete Dagny Bøgedal Sørensen
, født 31 aug 1900 i Jerslev Sogn, død ?.
Hun blev gift med Edvard Herlufsen
.
iv.
Ester Bøgedal Sørensen
, født 13 nov 1903 i Jerslev Sogn, død 28
dec 1991 i Tårs, begravet 03 jan 1992 i Tårs.
Ester Sørensen, der til det sidste var frisk og havde et godt helbred, døde
pludselig få dage før nytår. Hun var født i Mylund og tog som ung pige til
England for at lære husholdning. Hjemkomsten herfra uddannede hun sig til økonoma
og fik plads som sådan på Blindeinstituttet i Kalundborg. Her var der et par
hundrede personer at sørge for, og her var hun i 25 år.
Herefter
fulgte 10 år som økonoma på et plejehjem i København.
Efter
at være blevet pensioneret, flyttede Ester Sørensen tilbage til Kalundborg,
hvor hun havde sin vennekreds.Det var altid hendes mening at komme til
Vendsyssel for at tilbringe sine
sidste år, og hun flyttede til Tårs for to år siden. Ester Sørensens liv var indholdsrigt og hun havde mange interesser, også af
kulturel art. Hun rejste meget og var en god bridgespiller.
Hun
var ugift og overleves af tre søskende, der er bosat i Vendsyssel.
v.
Hans Bøgedal Sørensen
, født 15 mar 1910 i Mylund, død 01 jan
1994 i Hjørring. Da Hans's mor døde
i barselsseng kom Hans til at vokse op på gården Villestrup i Mylund hos Johan
og Ane Margrethe Sørensen. Omkring 1935 havde Gerda Madsen ham som lærer på
Handelsskolen i Øster Vrå. Vist nok boede han da på Villestrup endnu. Han
blev gift med Kirsten og boede først i Villestrup. Derefter i Tårs, Ilbro
Central i to år, og Lønstrup Central fra 1946 til 1960, hvor Kirsten var
centralbestyrer. Hans Bøgedal blev lærer og talepædagog på Østre Skole i Hjørring,
i
1960
flyttede familien til Hjørring. Han blev gift med Kirsten Bøgedal Sørensen
, død 29 mar 2003 i Hjørring.
Kirsten: Kirsten havde først centralen i Ilbro og senere den i Lønstrup
i en årrække.
Kirsten
bor nu (i år 2000) på Cathrinestræde 34 i Hjørring.
vi.
Karen Marie Bøgedal Hamborg
, født 26 jun 1913 i Jerslev Sogn, død 31
okt 1993 i Horne. Hun blev gift med
Christian Hamborg
, født 18 sep 1908, død 15 mar 1980 i
Horne.
vii.
Kristine Bøgedal Dissing
, født 13 mar 1916 i Tårs, død 09 apr 2003
i Tårs, begravet 15 apr 2003 i Tårs Kirke.
Hun blev gift med Laurids Dissing
, gift 23 sep 1939, født 11 mar 1911 i Tårs,
(søn af Christen Dissing
og Sofie Dissing
). Laurids: Laurits er født på gården Bjørnstrup,
som han overtog i 1939 efter, at han var blevet gift med Christine. Han var
tredie generation på gården og forbedrede jordens ydeevne ved en god
jordbehandling, plantede læhegn. Hans store besætning af rød dansk malkerace er ofte blevet præmieret.
(Danske Landmænd og deres indsats side 187).