Anetavle for vort barnebarn,
Christina Maria Nielsen
som den er kendte d. 26. januar 2007.
Listen er udskrevet med programmet Brothers Keeper version 6.
1.
Christina Maria Nielsen
, født 03 dec 1995 i Hjørring.
Christina er ivrig spejder, som resten af hendes familie. Både mor og søskende
er med i KFUM-Spejderne i Lendum. Far er formand for Grupperådet. Christina går
i Lendum Skole, hvor far er formand for skolebestyrelsen. Desuden spiller
Christina saxofon i Sindal Musikskole.
Forældre
2.
Steen Ove Nielsen
, født 27 feb 1962 i Skærum.
Steen er født og opvokset i Gærum. I 1980 blev han elev i sparekassen
Bikuben i Frederikshavn og blev sparekasseassistent samme sted 1982. Steen var
meget ivrig Grøn spejder og mødte her Helle, som han blev gift med i 1985.
Sammen købte deejendommen Råsig på 26 tdr. land ved Lendum. Den blev udstyret
med en fåreflok og ellers drevet som korngård. I 1987 flyttede Steen til
Sparekassen Nordjylland og blev afdelingsbestyrer i Lendum afdeling. Men i 1991
flyttede han til sparekassens afdeling i Frederikshavn indtil han i 1994 blev
ekspeditionssekretær i Sparekassen Nordjyllands hovedsæde i Aalborg. Ved siden
af job og landbrug blev der også tid til at supplere uddannelsen løbende. Han
er merconom i regnskab, ligesom han har gennemgået sparekassens videregående
uddannelse. Han er formand for Lendum Børnehave og grupperådsformand hos
KFUM-spejderne i Lendum. Han blev gift med Helle Nielsen
, gift 25 maj 1985 i Jerslev.
3.
Helle Nielsen
, født 24 jul 1964 i Jerslev.
Helle er født og opvokset på Sterup Hedevej i Jerslev. Hun startede i
Sterup Skole, fortsatte i Jerslev og sluttede med HH fra Handelskolen i Hjørring.
Hun blev færdiguddannet i administrationen på Sygehuset i Brønderslev.
Derefter blev hun ansat i administrationen på Hjørring Sygehus, hvor hun nåede
at blive overassistent, inden hun flyttede til Frederikshavn Sygehus fra juni
1997. Sideløbende med arbejdet har hun flittigt deltaget i videreuddannelse i
forbindelse med sit arbejdsområde. Fra hendes opvækst kan nævnes to store
interesseområder spejderarbejdet og musikken. Begge interesser optager hende
stadig. Hun har været aktiv spejderleder i Lendum indtil 2005, og desuden er
hun medlem af blæserorkesteret, Sindal-blæserne.
Bedsteforældre
4.
Erling Nielsen
, født 15 nov 1927 i Skallerup.
Erling er født og opvokset i Karup ved Frederikshavn. Meget tidligt kom
han til at hjælpe til på to ejendomme i Karup foruden at han hjalp til hjemme
på forældrenes landbrug. Hans store interesse var heste og landbrug. Hans første
ansættelse som karl var på en gård i Karup, hvor han startede 1. november
1941. Her var han i et år, som det var almindeligt i landbruget den gang. Næste
plads var Øster Mellergård. Derefter på Nørre Rævdal og endelig på
Stenshede i Voldstrup. En tid var han ansat på ismejeri i Sæby og derefter i 1½
år hos en vognmand i Skagen. I november 1948 kom han ind som soldat ved det
tunge motoriserede artilleri i Esbjerg. Her gik tiden oftest med at køre med de
store lastbiler. Efter tjenesten hjalp Erling igen hjemme i 1949-50. Herefter
kom han til Blakshøjgård, hvor også Elly hjalp til i huset. De var her i 1½
år og købte så i maj 1951 gården Bakkely for at starte selvstændigt
landbrug. I 1958 flyttede de til Gungerholt ved Gærum og drev samtidig gården
Øster Nørkjær fra 1966. I 1967 flyttede de til Øster Nørkjær og her drev
Elly og Erling landbrug i 22 år. På grund af svigtende helbred måtte de afhænde
det i 1988. De flyttede herefter til Gærum by, idet de købte den gamle
sparekasse og kommunekontor. Ved siden af landbruget tog Erling sig også tid
til at arbejde i menighedsråd og som kirkeværge i mange år. Efter at have
trukket sig tilbage fra landbruget var han desuden formand for ældrecenteret i
Gærum.
I anledning af Guldbrylluppet 12 november 2002 bragte avisen følgende:
Elly og Erling Nielsen, Vrangbækvej 4, Gærum.
Elly og Erling Nielsen har gennem hele ægteskabet været beskæftiget
inden for landbruget - først som ansatte på Blakshøjgård. Men trangen til at
være selvstændige resulterede hurtigt i køb af ejendomme Bakkely i Gærum.
Samtidig med landbruget var Erling Nielsen i den første tid også chauffør og
kørte med kreaturer og mælk. Senere flyttede de til ejendommen Gungerholt for
til sidst at købe Øster Nørkjær i Gærum. Begge har været engageret i
foreningslivet, og det kan nævnes, at Erling Nielsen gennem mange år var i
bestyrelsen for DLG og formand for Brugsen i Gærum. Senere overtog han
formandshvervet i menighedsrådet. Spejderne nød også godt af deres arbejde.
Erling Nielsen var spejder gennem mange år for til sidst og gå ind i grupperådsarbejdet.
Hvor han også var formand. Elly Nielsen var aktiv i bestyrelsen for spejdernes
forældreforening. Ellers var hun den, der samlede trådene i hjemmet, hvor de
to sønner nød godt af, at deres mor altid var der, når der var bug for det.
Den tryghed og omsorg har Erling Nielsen også nydt godt af , bl.a. med en
aldrig svigtene forplejning. Efter at de er flyttet til huset i Gærum, har de
de seneste 12 år nydt friheden og brugt den til rejser og mange køreture inden
for landets grænser. Der har også været tid til at deltage i fællesskabet i
Ældrecentret Sydbyen, hvor Erling Nielsen var én af kræfterne bag indsamling
af penge til den nu erhvervede liftbus. Samtidig finder de også tid til at
pleje familie og vennekredsen, så det er absolut et stadigt travlt og optaget
par, der nu kan fejre guldbryllup. Guldbryllupet fejres 18, november med fest i
JOS Selskabslokaler. På selve guldbryllupsdagen, onsdag er der morgenvækning
kl. 8. Han blev gift med Elly Elisabeth Nielsen
, gift 15 nov 1950 i Gærum.
5.
Elly Elisabeth Nielsen
, født 23 dec 1927 i Skærum, død 22 jan
2007 i Frederikshavn, begravet 29 jan 2007 i Gærum Kirkegård.
Elly Nielsen er opvokset på en gård i Gærum. Hun hjalp efter skoleårene
til der hjemme indtil hun fik ansættelse på Gærum Central. Efter igen at have
hjulpet hjemme en tid kom hun til Stenhøj Central. Her fra kom Elly til Sæby
Sygehus som medhjælper. Efter et år på Højskolen i Rønde arbejdede hun
atter hjemme i 1948 - 50. Hvorefter hun kom til Blakshøjgård og blev her
indtil giftermålet med Erling, og de to sammen startede egen bedrift i Bakkely.
Senere købte de Gungerholt og drev den i 8 år inden de købte gården Nørkjær ved Gærum.
6.
Karl Bent Christiansen
, født 15 okt 1938 i Hirtshals.
Bent, som han hedder til daglig, er født den 15. oktober 1938 i
Hirtshals som søn af skibstømrer Frederik Ewald Christiansen og hustru Karen Sørensen.
Han gik i skole i Hirtshals, og bestod realeksamen 1955. Først tog han ud at
sejle 1 år med et norsk tankskib, M/T Evina. Derefter blev han uddannet som
maskinarbejder hos Ove Christensens maskinværksted på Hirtshals havn, og var
udlært 1959. Bent blev derefter optaget på Rønde Kursus, og tog
klassisk-sproglig studentereksamen1962 og startede som stud.teol i Århus.
Studiet blev dog afbrudt af en indkaldelse til søværnet. Han aftjente sin værnepligt
ved søværnet, dels i Auderød og dels ved Marinestation Århus, og hjemsendtes
i oktober 1963 og blev gift med Inge en uge senere. Han blev nu værktøjsmager
ved G.A.L. Thorsen i Lystrup, og senere montør ved Nestlé i Hjørring. I 1964
blev Bent optaget på Hjørring Seminarium, og dimitteredes som lærer i 1967.
August samme år fik han ansættelse som lærer ved Holmegårdsskolen i Hjørring.
Han har interesseret sig meget for arbejdet med K.F.U.M. spejderne, og har
virket som leder en del år. Han var bl.a med i den danske stab så tidligt som
ved deltagelsen i jubilæumsjamboreen i England 1957. 1981 blev Bent
fagkonsulent i Direktoratet for Folkeskolen, i 1986 Forstander for Dansk Sløjdlærerskole
i København. Fra 1992 rektor for Aalborg Seminarium. Måske var det turen ud i
verden som sømand, der gav ham en stor trang til udlængsel. Noget han bragte
med sig ind i de job han fik. Han deltog i disse år fortsat i læseplansudvalg
på sløjdområdet for undervisningsministeriet. Ligeledes deltog han i præsidiet
for det nordiske forum for forskning og udvikling inden for de praktisk/æstetiske
fag i læreruddannelsen, NordFo, som han havde været med til at starte. Det
internationale arbejde blev naturligt opprioriteret, og hans internationale
kontaktnet er stort. 1. november 1998 fratrådte Bent sin stilling som rektor og
gik på pension. Han var forinden blevet benådet med udnævnelse til
Ridder af Dannebrog. Han har fortsat tilknytning til organisationen
NordFo og plejer de internationale relationer. Ligeledes var han aktiv i Dansk
Huflidsselskab som amtskredsformand for Vendsyssel Husflidskreds fra 2000 til
2005. Han har været medlem af bestyrelsen for Den Danske Husflidshøjskole i
Kerteminde og formand i perioden 2002 til 2002, indtil deling af institutionen.
Han er æresmedlem i Danmarks Sløjdlærerforening og i Vendsyssel Sløjdlærerforening,
som han i sin tid startede og var formand for. Hans største passion er føring
af et familieregister til gavn og glæde for alle som interesserer sig for
familien. Han blev gift med Inge Grethe Jensen Christiansen
, gift 26 okt 1963 i Viskum Kirke.
7. Inge Grethe Jensen Christiansen , født 02 feb 1941 i Amtssygehuset i Viborg. Inge er opvokset i Thorsager, men tog præliminæreksamen i Ørsted. Efter et år i huset og et højskoleophold tog Inge sygeplejeuddannelse ved Århus Kommunehospital. Da den var overstået i 1964, var Inge blevet gift. Familiens første hjem blev indrettet i en lille taglejlighed på Randersvej i Århus. Siden flyttede de til Hjørring og kort derefter til ejendommen på Sterup Hedevej i Jerslev. Under børnenes opvækst var Inge hjemmeløbende, men da pigerne var flyvefærdige, blev hun igen sygeplejerske, først i Brønderslev på plejehjem, siden i Hjørring og så på Jerslev Plejehjem og sidst igen i Hjørring. På grund af, at hun dårligt kunne holde til det til tider tunge arbejde, gik hun på efterløn pr. 1. marts 2001. I de år, hvor Inge ikke var udearbejdende, deltog hun ivrigt og aktivt i pigernes spejderinteresser og opbyggede et netværk med veninde- og tøseklubber på baggrund af interessefællesskaber. Desuden har hun deltaget i mange aftenskole- og VUC-kurser. Familiens ejendom på Sterup Hedevej 70 blev erhvervet i 1964, og kort efter blev jorden tilplantet og stuehuset ombygget. Stedet blev familiens faste bopæl og ramme om Inges lyst til dyrkning af grønsager, bær, frugt og blomster. På det sidste er også et drivhus kommet til. Lige så stort som huset er, lige så gæstfrit har hjemmet altid været, og rigtig mange gange har Inge dækket op for gæster fra ind og udland. Selv om det er blevet til en del rejser rundt i verden gennem årene, har samværet med børn, svigerbørn og børnebørn fået højeste prioritet. Ude er godt, men hjemme er bedst, især når huset summer af liv og børnestemmer. Så når glæden ved at bo i skoven med rådyr i haven sit højeste. Inge var meget glad for sit arbejde med de ældre. Derfor deltager hun fortsat en gang om ugen i et arbejde med at give de demente på Plejehjemmet Vesterlund i Hjørring et par oplevelsestimer. I 2005 indtrådte hun i bestyrelsen for Kirkeligt Samfund i Jerslev.
Oldeforældre
8.
Jelle Nielsen
, født 24 jul 1901 i Mylund, død 24 dec
1951 i Gærum, begravet i Gærum Kirkegård.
Magda og Jelle Nielsen var bosat i Karup, hvor Jelle havde en
cykelforretning. Han blev gift med Magda Luther Nielsen
, gift 02 nov 1926 i Gærum.
9.
Magda Luther Nielsen
, født 23 jul 1902, død 04 apr 1981,
begravet i Gærum Kirkegård. Magda
blev gift med Jelle og fik de tre børn, Erling, Ingrid og Gunnar. Efter Jelles
død giftede hun sig med Luther. De bosatte sig i Åbyen.
10.
Knud Christian Pedersen
, født 07 jan 1895 i Vesterborg, Lolland, død
13 apr 1968 i Gærum, begravet i Gærum Kirkegård.
Knud Christian er døbt i Vesterborgs gule kirke på Lolland. Da han var
fem år flyttede forældrene hjem for at overtage Knuds forældres ejendom,
Flade gamle skole. Under krigen ville Tyskerne, som havde besat landet, anlægge
en flyveplads ved Knivholt. De rev derfor ejendommen ned, så der idag intet er
tilbage af skolen og husene. Han blev gift med Olga Augusta Pedersen
, gift 24 feb 1925 i Gærum.
11.
Olga Augusta Pedersen
, født 09 dec 1901 i Gungerholt i Gærum, død
10 maj 1966 i Gærum, begravet i Gærum Kirkegård.
12.
Frederik Evald Christiansen
, født 06 mar 1903 i Terpet, død 05 jun
1963 i Hirtshals, begravet 09 jun 1963 i Hirtshals.
Evald Christiansen er født på ejendommen Renden i Terpet.Konfirmeret i
Ugilt kirke 18 Febr. 1917. Kort efter
flyttede familien til en gård Åsted og senere til gården Rountved ved Sønderskov.
Her var han karl i 1921.
Efter endt militærtjeneste kom Evald i tømrerlære hos Lysdal i Sindal.
I læretiden var han elev på Hørby Håndværkerskole i 1928.Karen og Evald
blev gift den 5. juni 1928, og Evald arbejdede det første halve år i Sønderskov,
hvor de boede hos tømrermester Carl Sørensen. Derefter arbejdede han en tid
hos svigerindens mand, Kresten Knudsen i Tårs; men ønsket om at få foden
under eget bord gjorde, at de slog sig ned i Vidstrup, hvor Evald startede som tømrermester
den 1. februar 1929..I september 1938 flyttede familien til Hirtshals, hvor de først
boede til leje i sagfører Lûtzens hus "Rynglen"
bag lærer Olesens hus omtrent hvor Kystvejen nu ligger. Evald var
startet som rejsebud, allerede mens de boede i Vidstrup. Senere flyttede
familien til et lejet hus i Højersgade, nr 14. Den 15. juli 1940 tinglystes køb
af Højersgade 20 med summen 11.700 kr. - 9.000 kr. I 1943 solgte Evald
rejsebudruten og fik arbejde som tømrersvend hos Øland, senere hos Kesse Peter.
Oktober 1950 købte Evald det tidligere Charles
Christiansens skibstømrerværksted på havnen syd for Havnegade. På grund af
sygdom solgte han værkstedet i 1962, men døde den 5. juni 1963. Han er
begravet på Hirtshals kirkegård.
En avisomtale fra tiden i Vidstrup lyder således: Kristiansen, Frederik
Evald, Tømrermester, Vidstrup. Født i Taars den 6. Marts 1903. Udlært hos Tømrermestrene
Lysdal i Sindal og C. Knudsen, Taars. Frekventerede i 1928 Hørby Håndværkerskole,
Arbejdede som Svend hos forskellige Mestre i Nordjylland og etablerede sig i
Vidstrup den 1. Februar 1929. Har haft Tømrerarbejdet ved Opførelsen af flere
af Egnens større og mindre Landbrugs- og Beboelsesejendomme,
Forretningsbygninger og Villaer samt nogle
Villaer i Hjørring.
Nekrolog Hirtshals avis den 12. juni 1963:
Dødsfald: Forleden er skibstømrer Evald Christiansen, Højersgade, afgået
ved døden på centralsygehuset i Hjørring,
60 år gammel. Afdøde, der stammede fra Tårs, blev udlært som
snedker i Sindal. I 10 år drev han forretning i Vidstrup og flyttede
derpå til Hirtshals, hvor han havde sit eget tømrerværksted på havnen,
indtil han sidste år blev ramt af sygdom. Han blev kendt i Hirtshals som en
stabil og dygtig håndværker, som ved sit stille og venlige væsen vandt sig
mange venner. Afdøde efterlader sig hustru og 5 børn.- Jordefærden foregik lørdag
eftermiddag fra Hirtshals kirke. Der var til båren sendt mange kranse. Pastor
Hauge talte smukt over afdøde ud fra ordet: "Men da de opløftede deres øjne,
så de ingen uden Jesus alene". Det er ikke så sjældent, at man siger om
et menneske, at det har levet et indholdsrigt liv, men hvad hjælper det alt
sammen, når man står overfor døden, men det at have set Jesus er noget helt
andet. Der er ikke noget, der varer en kort tid, men det er noget, man mærker
hele livet igennem. Evald Christiansen havde set Jesus. Han var her i byen kendt
som den jævne ig stilfærdige mand, der levede hele sit liv og gjorde sin
gerning. Han var også kendt for sit stilfærdige virke i menigheden, men størst
var hans indsats i hjemmet i Højersgade. Viceskoleinspektør
A. Kristensen takkede ved graven for deltagelsen.
VT 10.juni 1963:
Begravelse:
Under stor deltagelse begravedes tømrermester Evald Christiansen i går
fra Hirtshals kirke. Der var sendt mange kranse til båren, hvoraf flere med bånd.
Pastor M. Hauge talte ud fra ordene "Da de opløftede deres øjne, så
de ingen anden end Jesus". Pastor Hauge mindede om, at Evald Christiansen
havde levet et stilfærdigt liv blandt sine medmennesker
og i menigheden, og at han hørte til dem, der havde set Jesus.
Ved graven takkede viceskoleinspektør A. Kristensen på familiens vegne
for deltagelsen.
Han blev gift med Karen Christiansen
, d. 05 jun 1928 i Tårs.
13.
Karen Christiansen
, født 21 aug 1903 i Hvidsted, død 30 jun
1988 i Hirtshals, begravet 05 jul 1988 i Hirtshals.
Om sin barndom fortæller Karen, at hun gik i skole i Houstrup, som alle
hendes søskende havde gjort. Efter
skoletid var hun til daglig "høwer" (hyrde), idet ejendommens
kreaturer hver dag skulle drives på græs i engene syd for Tårsvejen og hentes
hjem igen til malketid.
Som barn var Karen meget syg. Hun kom først ud at tjene, da hun var 14
år og gik til præst samtidig med at hun var pige hos Laura og Johan. I 1925
var hun pige hos broderen Kristian og dennes hustru, Margrethe,
på Sønderbroens mark.
Hun blev senere uddannet syerske i Tårs på Ingeborg Christiansen's
(senere Mikkelstrup's) systue.
Karen blev gift med Evald Christiansen den 5. juni 1928. Se nærmere her
om bekrivelsen af deres fælles liv.
Efter Evalds død blev Karen boende i huset i Højersgade i nogle år.
Men 1. august 1967 flyttede Karen til Jernbanegade 23, st.tv. Hun boede her lige
indtil hun døde på Hjørring Sygehus efter en længere sygdomsperiode. Hun
ligger begravet sammen med Evald på Hirtshals Kirkegård.
VT's nekrolog: "Karen Christiansen, Jernbanegade 23, Hirtshals, er død
på Hjørring Sygehus, 84 år. Hun var fra en ejendom i Hvisted og blev uddannet
som sygeplejerske (NB! syerske). Karen Christiansen blev gift i 1928 med tømrer
Evald Christiansen fra Sønderskov. Efter at have boet i Tårs flyttede parret i
1928 til Vidstrup for at drive en tømrerforretning. I 1938 flyttede familien
til Hirtshals og drev fra 1950 til 62 skibstømrerværksted på havnen syd for
Havnegade. Karen Christiansen blev alene i 1963
og helligede sig familie og venner. Karen Christiansen overleves af fem børn,
hvoraf fire bor på Sjælland og kun et i Vendsyssel."
14.
Harald Jensen Thisted
, født 17 sep 1896 i Ørum Søndelyng, død
24 dec 1975 i Thorsager, begravet 29 dec 1975 i Viskum. Harald er født den 17. september 1896 i Ørum Sønderlyng og
døbt i kirken den 1. november. Han blev
konfirmeret den 9. oktober 1910. Harald gik i skole i Ørum. Efter skolegangen
fik han plads på Thorsager Savværk, Den 19. december 1922 giftede Harald sig i
Mammen kirke med Ester Madsen. I 1927 overtog Harald savværket, som han drev
indtil 1960, hvor sønnen Germand overtog det. Efter at Harald havde afhændet
savværket, begyndte han at fremstille dyvler til møbelindustrien. Det var
planen, at han selv skulle fremstille og sælge dyvlerne, men det greb om sig,
og der måtte ansættes folk til det.
Harald døde den 24. december 1975 og blev begravet i Viskum.
Thorsager (Viskum) Savværk m.m. (fra Børge Engmarksgårds bog:
Viskum Sogn og Kirke)
Viskum sogn var oprindelig et udpræget landsogn, hvor landbruget var
hovederhverv, men de følgende billeder vil vise, at der også var andre
muligheder i sognet. Tørvemosen er
allerede omtalt, og de store skove har givet mulighed for at etablere træindustri.Germand
Thisted, junior, har fortalt udførligt om baggrundshistorien. Germand Thisted, senior, startede i 1910 virksomheden i
Thorsager. Primært var det tømmer
til bygninger, der blev lavet, men man fabrikerede også dritler til smør.
Denne produktion var allerede startet i Ørum på adressen Østergade 9,
hvor Chr. Skydt nu bor. Stavene blev hugget ud af bøgekævler.
Det skulle være bøgetræ for ikke at give afsmag i smørret.
Ved et bål blev træet tørret og så fortsatte bearbejdningen af
stavene siddende på en »tællehest«.
Harald Thisted fortsatte faderens værk.
Han ses til højre på billedet med smørdritler.Foruden de nævnte
produkter blev der også malet korn på savværket.
Germand Thisted, senior, anskaffede sig nemlig en lokomobil, som primært
skulle trække saven, men også kunne bruges for en kværn.
Af omstående billeder ses, at lokomobilen også blev lejet ud til landmændene for at trække tærskeværket.
Nu afdøde Mads Peter Madsen, Ørum, har fortalt mig, at der fandtes to
af disse lokomobiler i sognet. Foruden
den i Thorsager var der også én i Overviskum.
Germand Thisted, senior, byggede et træhus i Thorsager som den første
bolig. l 1919 blev bygningen på hjørnet af landevejen og skovvejen bygget, den
kaldes stadig for 1919. Billedet
med skorstenen viser den gamle fabrik, savværk og stavfabrik.
Skorstenen var nødvendig, fordi man fyrede med brændsel for at få damp
til maskinerne, der trak savene. Den
store maskine på billedet afløste lokomobilen.
Harald Thisted overtog virksomheden i 1926 og moderniserede langsomt.
Mejerierne aftog mange dritler indtil sidst i fyrrene, hvor pakkesmørret
vandt frem. l 1946-47 brændte virksomheden ned til grunden.
På den tid fik Harald Thisted tilbudt at levere kosteblokke til Skive Børstefabrik
under navnet Vikan. Da dritlerne ikke mere
blev fabrikeret i Thorsager, var her en god afløsning. Det var alene løvtræ,
der kunne bruges til kosteblokke.
Harald Thisted afstod virksomheden i 1960 til sønnerne Ivar og Germand.
Virksomheden blev delt op i et egentligt savværk, som ligger oppe i
skoven på adressen Viskum Skovvej 13, og den gamle fabrik for kosteblokke.
Harald Thisted kunne ikke forholde sig i ro, men begyndte at fabrikere dyvler i
en udvidet garage til det hus, som han nu boede i på adressen Viskum Skovvej l,
sammen med Esther. Hun skal nævnes her i stor respekt. Det gjorde Harald - »For
uden hende var det aldrig gået«. Hun havde mange folk på kost.
Ivar Thisted moderniserede savværket.
På flere rejser til Sverige så han moderne savværker og overførte
ideerne hertil. Alt for tidligt døde Ivar Thisted i 1985, men savværket føres
videre af sønnen. Kim Harald
Thisted, der har fortsat automatiseringen.
Germand Thisted fortsatte sammen med hustruen, Irene, fabrikationen af
kosteblokke, men allerede i 1966 begyndte Germand så småt at lave møbelgreb i
ædle træsorter. Ideen fik han på Teknologisk Institut, hvor han så en overfræser
i gang. Produktionen udviklede sig
så hurtigt, at der måtte en udvidelse til.
Resultatet blev en ny og moderne fabrik på den anden side af vejen,
Viskum Skovvej 3. l 2 år kørte Irene og Germand de 2 fabrikker sammen. Fra januar 1970 hedder den ny fabrik
Germand Thisted A/S. l 1972 solgte Germand Thisted den gamle virksomhed til
Skive Børstefabrik. Den er nu opkøbt af
Kim H. Thisted, der laver paller og kasser på stedet.
Desuden er der nogle tørrestuer til træ.
Germand Thisted kunne nu hellige sig produktionen af møbelgreb fuldstændig,
og allerede i 1973 udvidede man første gang.
Der fandt en stor eksport sted til Norden og det meste af Europa.
Salget skete dels ved egen indsats og dels gennem agenter.
En tid eksporterede man også til USA, men dette marked blev overtaget af
lande i Østen. Fabrikken blev
udvidet i 1980 og 1983, hvor en lakafdeling blev føjet til, og ligeledes en
pakkeafdeling. l 1986 solgte Germand og Irene fabrikken til holdingselskabet
Thorkild Højvig A/S, Løgstør. Denne
har senere solgt til fabrikant B.O. Vonsild, der driver en lignende fabrik i
Thorsager på Djursland. Han
blev gift med Esther Bertheline Thisted
, gift 19 dec 1922 i Mammen Kirke.
15.
Esther Bertheline Thisted
, født 27 apr 1901 i Viskum, død 19 aug
1976 i Viskum, begravet 24 aug 1976 i Viskum.
Esther gik i skole i Øby, og havde efter skolegangen forskellige pladser
ved husgerning indtil giftermålet. Hun var gift Esther Thisted. I 1927 overtog
de Thorsager Savværk efter Haralds far, som var død i 1924. Haralds mor havde
i to år stået som ejer af savværket og Harald havde stået for driften. I
1935 køber de Viskum Skov og lægger denne til bedriften. Harald og Esther drev
savværket indtil 1960, hvor det blev splittet op og overdraget til to af sønnerne.
Ivar videreførte skov og savværket oppe i skoven. Germand videreførte løvtræssavværket
nede ved landevejen.
Tipoldeforældre
16.
Niels Christian Nielsen
, født 30 jul 1870 i Lyngby Sogn, død 30
okt 1932 i Mylund, begravet i Mylund. Ved
folketællingen i 1880 er han indskrevet i Hornum pr. Suldrup, på Hjedsbæk Mølle,
hvor hans forældre sikkert har været ansatte, idet han på dette tidspunkt er
10 år. Hjedsbæk ligger ved Suldrup ca. 10 km vest for Støvring. Ved folketællingen
i 1890 befinder han sig, som 20 årig, på Ormholt Mølle i Torslev Sogn. Godset
Ormholt ligger ikke langt fra Øster Vrå i Vendsyssel.
Senere er han landmand og har en ejendom lige øst for Mylund Kirke. På
et tidspunkt trækker de sig tilbage og flytter til et lille hus ved landevejen,
"Stensminde", idet de overlader ejendommen til et af børnene. Han
blev gift med Hanne Petrine Nielsen
.
17.
Hanne Petrine Nielsen
, født 12 jul 1875, død 07 jan 1955 i
Mylund, begravet i Mylund.
18.
Jens Christian Olesen
, født 26 sep 1869, død 06 aug 1928,
begravet i Gærum Kirkegård. Loise
og Jens Christian Olesen havde gården Store Hulsig. Han blev gift med Loise
Sofie Olesen
.
19.
Loise Sofie Olesen
, født 05 feb 1868, død 25 jun 1936,
begravet i Gærum Kirkegård.
20.
Carl Chresten Pedersen
, født 17 jun 1862, død 28 maj 1954.
Carl Chresten Pedersen og Oline overtog omkring århundredskiftet forældrenes
ejendom "Flade Gamle Skole", som havde en del jordtilliggende. De
havde tidligere drevet landbrug på Lolland, nærmere bestemt ved Vesterborg,
men ønskede at komme hjem og overtage
hjemmet.
Flade gamle skole er nu væk. Den blev ragt ned omkring 2. Verdenskrig,
idet tyskerne skulle gøre plads på stedet, hvor Knivholt flyveplads skulle anlægges.
I anledning af 90 års fødselsdagen skrev avisen:
I morgen, Søndag den 17. Juni fylder fhv. Husmand Chr. Pedersen, De gamles
Hjem, Frederikshavn, 90 år. Chr. Pedersen stammer fra Lolland, men efter sit
giftermål overtog han i 1900 sin hustrus hjem, Flade gamle skole, der da var
landbrug. Foruden at passe husmandsbruget arbejdede Chr. Pedersen ofte ved
havnen. I 1943 blev han enkemand, og da helbredet ikke mere var så godt som ønskeligt,
tog han ophold på De gamles hjem i Frederikshavn. Chr. Pedersen har en søn,
der driver en landejendom i Skærum, og to døtre i København, hvoraf den ene
er ugift. Han blev gift med Oline Pedersen
.
21.
Oline Pedersen
, født 24 maj 1867, død 10 feb 1943.
22.
Carl Peter Svendsen
, født 28 nov 1861, død 18 mar 1947,
begravet i Gærum Kirkegård. Boede
på gården "Vester Bouet" i Gærum. Han blev gift med Margrethe
Christence Svendsen
, gift 15 nov 1892 i Gærum.
23.
Margrethe Christence Svendsen
, født 02 sep 1871, død 11 jul 1952,
begravet i Gærum Kirkegård.
24.
Karl Peter Kristiansen
, født 02 feb 1870 i Trøderup i Skjærum
Sogn, død 11 aug 1961 i Poulstrup, begravet 16 aug 1961 i Ugilt.
Karl var opvokset under små kår, men havde som ung været forvalter på
Gården Kristiansminde under Børglum Kloster. Vilhelmine var mejerske og
syerske samme sted, indtil de giftede sig. Karl var som tidligere garder
dekoreret med Dannebrogsordenen. I 1930 blev han æresmedlem af
Garderforeningen. Karl og Vilhelmine boede i mange år på gården Rountved ved
Sønderskov. Da Vilhelmine døde, var det Rigmor, som passede huset. I 1940 købte
Karl en ejendom på Engkærvej i Poulstrup. Her til flyttede Karl sammen med Rigmor og Tage. I ca. 1945
overtog Rigmor og Tage ejendommen og levede der resten af deres dage.Som yngere
var Karl meget bestemt. Da Evald ikke ville blive hjemme og passe hestene i
Rountved blev Karl meget gal og sagde, at så måtte han klare sig selv helt og
holdent fra da af. Ikke en stump fik han med hjemmefra, end ikke et lommetørklæde,
da han som 18 årig gik i lære som tømrer. Ej heller til opholdet på Hørby Håndværkerskole.
Evald lærte at vende hver en øre og oplevede også, at der ikke vankede noget
ud over bryllupsgaven, en chaiselonge, til brylluppet med Karen. Han blev gift
med Vilhelmine Kristiansen
, gift 03 dec 1897 i Tårs.
25.
Vilhelmine Kristiansen
, født 21 sep 1866 i Aggersborg, død 29 aug
1931 i Hjørring Sygehus, begravet 03 sep 1931 i Ugilt. Faddere ved dåben: Smed Johansens kone fra Bejstrup, pige
Jacobe Mortensen af Aggersborg, smed P.Johansen, Bejstrup, husmand Peder Thomsen
af Aggersborg Kjær og ungkarl Johansen af Bejstrup.
Vilhelmine er konfirmeret d. 3. okt. 1880 i Aggersborg Kirke.
Vilhelmine havde en fætter: Guldsmed Mortensen, Gravensgade 15, Aalborg.
En anden fætter var brændemester
Beck i Røken i Norge. Selv var hun enebarn.
26.
Kristian Peter Sørensen
, født 28 okt 1864 i Bastholm, død 16 mar
1933 i Tårs, begravet 22 mar 1933 i Tårs.
Kristian Peter blev født på Bastholmgård i Bastholm.
Forældrene flyttede derfra til Linderum og senere til Sørup i Tårs.
Kristian Peter blev fremstillet i Vrejlev kirke 30. juli 1865.
Kristian Peter ejede i årene 1890-1926 ejendommen Hvidstedlund,
Smalbyvej 24 i Hvidsted.(matr.nr. 23b)
Nekrolog bragt i VT:
Dødsfald. I går døde på Hjørring Sygehus en af Tårs Sogns kendte og
dygtige mænd, husejer Kristian Peter Sørensen, Tårs Stationsby, efter længere
tids håbløs sygdom, 69 år gammel. Afdøde var født i Sørup i Tårs og
broder til partikulier Peder Chr. Sørensen og Sparekasseformand Andreas Vogdrup,
Houstrup.Han boede hele sin tid i Hvidsted, hvor han drev et godt husmandsbrug,
men ved siden af deltog han meget i det offentlige liv. Han var en af pionererne
i Husmandsbevægelsen og var i flere år formand for Taars Husmandsforening. Fra
Husmandsbrandkassen blev stiftet var han en dygtig repræsentant for Børglum
Herred. Han var med til at rejse Sygekassebevægelsen og også i ledelsen i
flere år. Han var formand for "Julens Glæde" i Taars.
Et af hans betydeligste arbejder var det store forarbejde for
mergelsagen, så det måske nok skylde ham, at den store sag blev realiseret.
Han ønskede dog ikke at være formand for mergelselskabet.Kristian Peter Sørensen
har haft flere andre tillidshverv, og alt hvad han påtog sig, varetog han på
en solid og dygtig måde. Derved og ved sin venlige færd vandt han sig agtelse
og venskab. Han efterlader sig enke og en stor børneflok, der alle er bosatte i Taars og omegn.
Jordefærd omtalt i VT:
Under stor deltagelse jordedes i onsdags på Taars kirkegaard husejer
Kristian Peter Sørensen, Taars stationsby.Taars kirke var helt fyldt at det
store følge og meget smukt pyntet.
Pastor Bjerre talte smukt og forstående over afdøde og trøstende til
de efterladte. Seks sønner bar deres fader til graven.Ved graven takkedes afdødes
svigersøn, tømrer Kr. Knudsen, Taars stationsby, for al den venlighed og
deltagelse, der var vist familien under afdødes sygdom og ved hans død.
Husmand Vald. Kirkegaard, Tolne, bragte afdøde en tak for hans store arbejde
for Husmandsbrandkassen og nedlagde en signeret krans fra Husmandsbrandkassen på
graven. Desuden var der signerede
kranse fra Taars sygekasse.
Naboer og venner havde rejst en smuk mindesten på afdødes grav.Efter
jordefærden samledes de fleste af følget på Hotellet til en mindesammenkomst.
Her blev der talt af lærer Niels Dissing, Houstrup, Husmand Chr. Sørensen,
Agdrup, Brønderslev, Fru Johanne Fløe, Taars, Jens Libak Hansen, Taars,
Valdemar Kirkegaard, Tolne, Fru Sine
Nielsen, Løkken m.fl.,ligesom der blev sunget en del salmer.
Han blev gift med Dorthea Sørensen
, gift 13 sep 1889 i Tårs.
27.
Dorthea Sørensen
, født 20 maj 1864 i Jerslev, død 02 sep
1956 i Tårs, begravet 05 sep 1956 i Tårs Kirke.
Dorthea blev født på sine bedsteforældres ejendom Høholt i Mylund. I
henhold til kirkebogen var faderen soldat, mejeriforpagter og brændevinshandler.
Dorthea er konfirmeret 6. okt. 1878 i Vrejlev kirke.
Vendsyssel Tidende tirsdag den 18. maj 1954.:
JEG ER BÅDE MENNESKER OG GUD TAKNEMLIG FOR LIVET.
på torsdag fylder fru Dorthea Sørensen, Tårs, 90 år. Hun kan huske,
da hendes moder blev skudt for 86 år siden..Jeg var 3½ år gammel, det var i
1867, da min mor blev skudt. Hun havde været ude at tage børnetøj ned og kom
ind til os børn i soveværelset. "Kuglerne flyver omkring mig som
sne", sagde hun. I det samme gik der en kugle ind gennem vinduet,
den ramte hende i nakken og kom ud af panden og faldt ned i vuggen til
det mindste barn. Jeg råbte "Mor, mor, nu kan du aldrig tale mer".
Kort efter kom min far ind, og min mors ansigt blev dækket til med et klæde.
Denne dramatiske begivenhed er det første, den 90-årige fru Dorthea Sørensen
husker. De 90 vil blive nået torsdag den 20. maj og dagen festligholdes hos
datteren, fru tømrermester Knudsen, Fredensvej 5, Tårs, hvor fru Sørensen har
haft ophold i 21 år. Hun bebor et par små sirligt holdte stuer, befolket med
snesevis af familiebilleder.
HAVDE INTET H
Min mor blev skudt, fordi soldaterne havde fået nye geværer, der skød
højere end de hidtidige, og efter ulykken blev skydebanen flyttet. Vi boede
dengang i Vejgaard. Min far fik 3-400 kr. i erstatning af kongen. Jeg er født i
Høholt i Jerslev sogn, men ikke længe efter flyttede vi til Bakkegården i
Vejgaard. Efter ulykken var jeg hos min morfar i Høgsted, til jeg blev
konfirmeret og kom ud at tjene, og så tjente jeg i elleve år på Tårsegnen.
25 år gammel blev jeg gift. Min mand var husmand Kristian Peter Sørensen,
Hvidsted, og først da fik jeg et hjem. Det havde jeg ikke haft før, og jeg
siger tit til børnebørnene, at de skal være glade for, at de har et hjem.
Vi havde tre køer og en hest, og min mand gik på arbejde, han tærskede
for 25 øre om dagen, ja, og kosten også, eller han tækkede, og jeg lavede
simer og passede ellers ejendommen. -
Simer?.- Det er tækkegarn, lavet at rughalm, som blev tvundet sammen ved at
blive kørt gennem en maskine, som lignede en hakkelsesmaskine. Jeg trådte
maskinen med min ene fod. Det var en lang arbejdsdag, vi begyndte ved 5-6 tiden
og blev ved, så længe vi kunne se. Vi boede i Hvidsted i 37 ar, så solgte vi
til en søn - der var i alt ti børn - Søren Sørensen, og vi købte villa Solhøj
i Tårs, her boede vi i seks år, så døde min mand, og det er nu 21 år siden.
VAR NÆSTEN BLIND.
Fru Dorthea Sørensen er nu en rask gammel dame, som dårlig nok kender sygdom,
men netop for 21 år siden var hun hjælpeløs og så godt som blind. Jeg var
blevet opereret for stær på det højre øje og gik i lang tid med mørke
briller. Men så fik jeg briller, så jeg ved hjælp af en kraftig lup igen
kunne læse og strikke. Og jeg både læser og strikker nu. Jeg læser
Morten Korch, men helst læser jeg i min prædikensbog, andagtskalenderen
og salmebogen.
Jeg er både mennesker og Gud taknemlig for, at jeg har det så godt. Jeg
er glad for at leve, taknemlig for min tilværelse, men jeg er også beredt til
at skulle væk, når den dag kommer.
Datteren, fru Margrethe Knudsen, siger: "Mor har altid stået
kristenlivet nært. Hun har fundet det, der kan bære. "Og fru Sørensen
fortæller om dengang hun som ung tjente hos Per Graum, daværende sognefoged
Per Christensen i Meller Graum. Efter spisetid blev folkene kaldt sammen til
aftenbøn, og hver søndag kl. 10 lukkede Per Graum døren op til køkkenet og sagde: "Kom ud, så læser jeg en prædiken".
Fru Sørensen tjente her sammen med sin senere mand, og påvirkningerne
fra dette hjem kom til at præge hjemmet i Hvidsted.
BØRNENES TUMLEN KVIKKER OP.
Den gamle dame kan fortælle meget om tidligere tider på Tårsegnen. Hun
husker, da der kun var tre huse vest for kirken i Tårs, og da heden bredte sig
rundt omkring, hvor der nu er marker. Fra sine pladser rundt om på gårdene
spadserede hun ofte til Hvidsted, hvor hun
holdt til hos en moster.
De største glæder i den lange livsaften oplever fru Sørensen, når hun
får besøg af de 28 børnebørn og 27 oldebørn. Af sin egen børneflok på ti
har fru Sørensen mistet to sønner som voksne.
Fødselsdagene er årlige festdage for fru Sørensen, og hun glæder sig
til samværet med familien. - Det er
tumlen af småfolk, der holder mor kvik, siger fru Knudsen.
Dødsfald.
Den 92-årige fru Dorthea Sørensen er i går død hos sin datter og
svigersøn på Fredensvej i Taars.Afdøde, der er født i Jerslev, havde boet i
Tårs i ca. 60 år, først i 37 år på en mindre landejendom i Hvidsted,
derefter nogle år i Tårs by, hvor manden døde for 23 år siden. Siden har hun
boet hos en datter, der er gift med tømrermester Kr. Knudsen, Tårs, og hun har
her nydt en kærlig og god pleje. Afdøde har været en sjælden arbejdsom og
god hustru og mor, der bevarede et godt humør og et sjældent lyst sind, indtil
den sidste tids svære sygdom.
I hjemmet i Hvidsted voksede ti børn op, hvoraf to sønner er døde, de
otte andre er bosatte i landsdelen.
Jordefærd.
Et meget stort følge fulgte i går den 92-årige fru Dorthea Sørensen,
Fredensvej, til graven på Tårs kirkegård. I kirken talte pastor Kaarsbo over
ordene af Paulus: " Sig altid Gud og faderen tak for alle ting i Vor Herre
Jesu navn". Dette huskes ofte bedst af de gamle iblandt os. Afdøde, der i
sit lange liv havde haft så mange sorger, var et mildt og kærligt og meget
taknemmeligt menneske.
Ved graven takkede afdødes svigersøn, tømrermester Kr. Knudsen, for
deltagelsen. Følget samledes derefter i forsamlingshuset, hvor der blev talt af
pastor Evald Kristensen, pens. lærer Dissing, sønnen Aksel Sørensen,
Hvidsted, et datter, fru Karen Christiansen, Hirtshals, fru Sine Nielsen, Løkken,
frk. Hvidsted, den ældste af børnebørnene, gdr. Jacob Sørensen, V. Mellerup, Jerslev
og pastor Kaarsbo. Alle mindedes afdødes store betydning for hjem og egn og som
midtpunkt i en stor familie.
Høstbilledet:
Billedet er taget i 1914 af fotograf Helga Andersen, Hjørring.
Personerne på billedet er Dorthea og Kristian Peter, hjulpet af deres børn
Carl og Margrethe. Til venstre uden
for billedet sidder Karen, som
ellers var ved at hjælpe med at"høste for" på en mark, som tilhørte
en anden brors ejendom på østsiden af Ilbjerge.
Margrethe og Helga Andersen var netop kommet fra Hjørring, og selvfølgelig
kunne Helga ikke lade det gode motiv gå fra sig.
Det er Helgas hjem, man ser til højre
for Kristian Peter, nemlig Ilbjerge gamle skole. Ser
man godt efter, kan man ude i baggrunden se røgen fra toget, der er på vej
mellem stationerne Lørslev og Bøjholm. Billedet
er taget i sort-hvid på glasplade, og denne indgår i den samling af
originalplader, man gemmer i Hjørring Lokalhistoriske arkiv.
28.
Gjermand Jensen Thisted
, født 20 sep 1862 i Korreborg i Mammen
Sogn, død 11 mar 1924 i Thorsager, begravet 18 mar 1924 i Viskum.
Gjermand er født den 20. september 1862 i Korreborg, Mammen sogn. Han døbes
hjemme den 27. september og fremstilles i kirken den 7. december. Faddere er
tjenestepige Juliane Pedersen af Hjorthede, gårdmand Peder Mogensen i Korreborg,
D.? Jens Pedersen af Store Fuglsang og husmd. Niels Peder Skomager på Bjerring
Hede.
Iflg. kirkebogen er han døbt Gjermand Jensen, men alle steder, hvor han
senere nævnes, kaldes han Gjermand Jensen Thisted.Gjermand giftede sig med
Kristine Jensen. Familien boede en tid i Mendoza, Argentina. En søn, Thorvald,
blev født i Danmark omkr. 1887, og døde i Argentina ca. 1 år gammel. De
rejste til Mendoza i 1888 og var der i fire år. De kom tilbage til Danmark den
3. maj 1892 altså 2 måneder før Kristine blev født den 5. juli 1892 i Ørum,
Sønderlyng. Birgit Laigaard, et oldebarn, fortæller: "Familien var i
Argentina i 7 år. De rejste til Argentina på grund af sygdom. Kristine havde
tuberkulose, og man mente, at klimaet der var godt mod sygdommen. Af samme grund
var hun kronraget. I Argentina så man skeptisk på det, da det der var tegn på,
at man var straffet for en alvorlig forbrydelse. Forholdene var svære. Familien
havde svært ved at klare sig. De fik hjælp af en anden dansk familie i området,
bl.a. med mælk til børnene. Den anden familie stammede fra Elsborg ? Før
hjemrejsen har familien haft problemer. Få dage før hjemrejsen var Gjermand af
sted for at hente penge, han havde til gode. Da havde han to pistoler med.
Aftenen før de brød op, lå de to pistoler på bordet under aftensmåltidet.
Da der på et tidspunkt hørtes personer uden for huset, skød man ud fra huset.
Næste dag fandt de blodspor udenfor. Derefter pakkede de deres sager, og drog
til kysten for at rejse til Danmark. "Efter hjemkomsten tager de
midlertidigt ophold hos Kristines far husmand og smed Jens Kristian Kristensen i
Hulbæk. I 1894 opgives familien at bo på Ørum Hede. Senere bosatte de sig i
ejendommen med kampestens-stuehuset beliggende på vestsiden af vejen kort før
skoven. Gjermand oprettede i 1910 Thorsager Savværk.
Han døde den 11. marts 1924 i Thorsager, og blev begravet den 18. marts
1924 i Viskum. Derefter drev Kristine savværket videre med sønnen Harald som
bestyrer indtil 1927, hvor han overtog det. Han blev gift med Christine
Jensen Thisted
, gift 29 apr 1887 i Sønder Resen Kirke.
29.
Christine Jensen Thisted
, født 30 sep 1863 i Hulbæk, død 26 sep
1952 i Thorsager, begravet i Viskum Kirkegård.
Kristine Jensen Thisted er født den 30. september 1863 i Hulbæk og døbt
i Ørum kirke den 27. december. Faddere er pigen Sidsel Marie Hasselager, Ørum
præstegård, Ane Kirstine Jensen, husmandskone af Lee; gårdmand Niels
Pedersen; bolsmand Mads Sørensen af Mollerup og gårdmand Peder Christensen af
Hulbæk. Hun bliver konfirmeret i Ørum den
14. april 1878. Bedømmelse angående kundskab og opførsel: mg - mg. Det
antages, at Christine da er ude at tjene i Mollerup.
Christine var gift Thisted. En tid, omkring 1934, boede hun på Færgevej
i Silkeborg sammen med sønnen Arnold. Senere, omkring 1944, boede hun i Ikast,
men senere boede Christine i nogle år på Thorsager Savværk ved sønnen
Harald. De sidste par år boede hun på Ørum Alderdomshjem, hvor hun døde den
26. september 1952. Hun er begravet i Viskum.
30.
Søren Amdi Madsen
, født 30 aug 1859 i Hjorthede, død 03 jan
1921 i Amtssygehuset i Viborg, begravet 11 jan 1921 i Viskum Kirkegård.
Ved 1. hustrus død er Søren Amdi Madsen opført i kirkebogen som
indesidder og murer i Over Viskum. Ved 2. hustrus død er han opført som
skovfoged. Det er således tænkeligt, at Søren Amdi Madsen er blevet skovfoged
omkring år 1891. I starten var han om sommeren murer ved siden af og om
vinteren syede han støvler til andre end familien. Han var en streng fader.
Skovfogeden måtte have køer på græs i skoven. Drengene skulle følge køerne,
og de skulle komme hjem med dem på klokkeslet. Derfor havde de med sig en
solring. Med den kunne de se, hvad klokken var. Peter ville gerne på jagt, men
måtte ikke. Han var jo ikke voksen. Han tog faders bøsse, ladede den og gik på
jagt, men bøssen gik ikke af, da han ville skyde. Den blev lagt på plads over
hanebjælken. Derfra faldt den senere ned på Søren Amdis fod, og nu gik den
af. Der gik koldbrand i foden. Det var årsagen til dødsfaldet på Viborg
Sygehus i 1921. Han blev gift med (1) Christine Madsen
, gift 01 jan 1889 i Viskum, født ca 1854, død
01 jan 1889 i Viskum, begravet 08 jan 1889 i Viskum Kirkegård.
Han blev gift med (2) Ane Marie Madsen
, gift 01 sep 1891 i Bjerring Kirke, født 17
mar 1854 i Bjerring Mark, død 14 jan 1892 i Skovfogedhuset i Viskum Sønderskov,
begravet 20 jan 1892 i Bjerring Sogns Kirkegård. Han blev gift med (3) Dorthe Madsen
, gift 19 dec 1894 i Viskum Kirke, født 31
jan 1869 i Terp, død 20 aug 1928 i Mammen, begravet 24 aug 1928 i Viskum Kirkegård.
31.
Dorthe Madsen
, født 31 jan 1869 i Terp, død 20 aug 1928
i Mammen, begravet 24 aug 1928 i Viskum Kirkegård.
Tip-tip-oldeforældre
32.
Jelle Nielsen
, født 09 okt 1845 i Bælum Sogn, død 29
aug 1909 i Sct. Olai Sogn, Hjørring, begravet 05 sep 1909 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.
Jelle Nielsen er sandsynligvis møllersvend på Hjedsbæk Mølle, da de første
gang bliver forældre i 1870. Ifølge "Taarsbogen 2" får Jelle
Nielsen næringsbrev til mølleri på Boller Mølle (ved Taars) den 30. maj
1883. Her bor familien stadig i1890, da deres yngste barn kommer til verden.
Familien flytter fra Boller Mølle til Skibsby før folketællingen i 1901. Ved
denne folketælling bor den tidligere mølleejer i et hus eller landsted. På
adressen nævnes også Ane Sofie Hansen (hustru), Jellemine Nielsen (barn) og en
slægtning Jacob Jørgensen, født 27. august 1899 i Hjørring. Et oldebarn,
Erling Nielsen, beretter i 2003, at han husker at have været med sin far inde på
Sct. Olai kirkegård i Hjørring og se oldefaderens gravsted.
Boller vand
I en beskrivelse af vandmøller på Tårsegnen, kan man se følgende om
Boller Vandmølle, skrevet af Gunnar Villumsen.
Boller Vandmølle er, så vidt ses, ikke den ældste mølle i sognet; den
er dog nævnt 1688, og hovedgården har ikke altid ejet den. Den var gennem
lange tidsrum i privat eje eller forpagtet af en mølleri-kyndig mand. 1761 har
synet erklæret, at vandmøllen ved gården var i god stand. Hartkornet var
1.4.3.0 td. 1821 meddeltes, at det var en overfalds-vandmølle, og den var
privilegeret. I Folketællingen 1850 angives, at der var 3 betjente ved møllen.
Der var meget stor søgning til denne mølle, og for at bedre at betjene
kunderne blev der opført en vindmølle på en højtomt nord for hovedgården.
Vindmøllen og vandmøllen gav i forening en meget økonomisk udnyttelse af
erhvervet. I den travleste tid holdt en hel række køretøjer på vejene belæsset
med tunge kornsække. Det var en gyldig regel i landskabslovens tid, at den, der
først kom til mølle, skulle først have malet. Ingen dristede sig til at bryde
denne regel. Ventetiden blev udnyttet til køb af varer hos daværende købmand
i Boller Møllegård. Tæt op til hovedgårdens have lå den store Boller mølledam,
hvor herskabet foretog mange natlige sejlture for at stange ål og fange gedder.
Ved at rette et skarpt lys ned mod bunden kunne ålenes bevægelser i det
mudrede vand let følges. Gedderne blev blændet af lyset, søgte op til
overfladen og var dermed sikre på at blive fanget. Lodsejerne ved mølledamen
havde ofte klaget over, at vandstanden ved de tilstødende vandløb og enge var
så høj, at plantevæksten blev ødelagt. Dammen blev derfor udtørret i 1914
og vandmøllen nedlagt. Som et minde fra fortidens
anseelige sø på dette sted findes nu kun en enkelt lille, rislende bæk,
som næsten usynligt og lydløst baner sig vej ind under vejen for, at fortsætte
sin beskedne tilværelse ud til Uggerby Å !I årene før nedlæggelsen af denne
vandmølle havde Jens Sørensen (tidl. Dals mølle) haft den i forpagtning.
Denne mand ejede også Boller Møllegård, matr.nr. 40; han havde 3 betjente i møllen
og 5 tjenestefolk. 1850 ejede Jens Chr. Christensen Boller mølle. 1869 nævnes
Carl Christensen som ejer; han overtog senere "Gården" i Nr. Tårs,
som han flyttede til Kirkebyen og indrettede der en købmandsforretning. 1896 nævnes
Jelle Nielsen som ejer af møllen, da en fløjbro ved møllen skulle udvides mod
syd og forsynes med rækværk. Han blev gift med Ane Sophie Hansen
, gift 23 okt 1869 i Astrup Kirke pr. Hellum.
33.
Ane Sophie Hansen
, født 03 okt 1843 i Astrup pr. Hellum,
Aalborg. Konfirmeret i Astrup Kirke
i 1857.
36. Andreas Martin Olesen
. Han
blev gift med Inger Kirstine Nielsen
.
37.
Inger Kirstine Nielsen
.
44.
Jacob Svendsen
. Han
blev gift med Martha Olesdatter
.
45.
Martha Olesdatter
.
46.
Kristian Jensen
. Han
blev gift med Karen Jensen
.
47.
Karen Jensen
.
48.
Christian Anton Nielsen (Renden)
, født 28 apr 1839 i Kjærsholm, Skærum
sogn, død 07 sep 1909 i Terpet, begravet 14 sep 1909 i Tårs. Fadderne ved dåb: Maren Nielsdatter, N.C.Larsen og C
Nielsen, Skærumhede, Elisabeth Nielsdatter og Jakob Christensen, Ny Hovbek.
Christian Anton var med i krigen 1864 og blev siden dekoreret med en hædersmedalje.
Denne er nu i oldebarnet Knud Madsens varetægt. Amalie overlevede Anton og
tilbragte sine sidste år hos datteren Johanne og dennes mand, Murerpeter, i Tårs.
Han blev gift med Ingeborg Amalie Nielsen
, gift 26 dec 1862 i Lendum Kirke.
49.
Ingeborg Amalie Nielsen
, født 19 jun 1844 i Albæk i Lendum sogn, død
04 dec 1931 i Terpet, begravet 10 dec 1931 i Tårs. Ved folketællingen 1925 boede Ingeborg Amalie Nielsen i
Houstrup og levede af sin formue. (Hun boede måske hos sønnen Valdemar
Nielsen).
50.
Johan Christian Andersen
, født 26 dec 1833 i Tommerup, død i
Aggersund. Faddere ved dåben:
Husmand Jacob Christoffersen, gårdejer Johan Nielsen, Balsløv Madsen, Anne
Kristine Bonnevie i Lilleskov samt Karen Jensdatter, Høgsholt.
Under konfimerede i Tommerup d. 10/4 1848 står opført: Johan Christian
Andersen født den 26/12 1833.
I 1860 var Johan Christian Andersen smedesvend hos smedemester Peter
Johansen i Bejstrup. Senere var han smed i Aggersborg Kjær. Boede i Kjettrup
fra 1862-65, altså før han blev gift, og før han blev smed i Aggersborg.
Kirkebogen Bejstrup ved hans kones død: Enkemanden sidder i uskiftet bo
med et myndigt fællesbarn. Han blev gift med Ane Margrethe Mortensdatter
, gift 25 jan 1866 i Aggersborg.
51.
Ane Margrethe Mortensdatter
, født 11 okt 1834 i Bejstrup, død 26 jan
1886 i Bejstrup, begravet 03 feb 1886 i Bejstrup.
Faddere ved dåben: Morten Jacobsen, Helene Kristine ?, Johan ?.Moderen
introduceret i Bejstrup kirke 16. nov.1834. Ane vaccineret i 1835.Konfirmeret i
1849 i Bejstrup kirke. Iflg. ft.1787 for Gøttrup:.
52.
Søren Andersen
, født 24 jul 1826 i Kjærlund, Tårs, død
09 dec 1879 i Hjørring Sygehus, begravet 16 dec 1879 i Tårs. Hjemmedøbt 30 Jul 1826.Søren Christian var landmand og
ejede fra 20.nov. 1856 gården Bastholm i Bastholm nær Tollestrup. Senere
flyttede familien til Linderum og derfra i 1871 til gården Sørup mellem Tårs
og Sæsing. Her boede de til Sørens død, hvorefter enken solgte i 1883. Han
blev gift med Karen Marie Hansdatter
, gift 10 jun 1853 i Vrejlev.
53.
Karen Marie Hansdatter
, født 10 okt 1827 i Børglum, død 15 apr
1900 i Hvidsted, begravet 23 apr 1900 i Tårs.
Hjemmedøbt 10 Okt 1827.Iflg. folketælling for 1890 aftægtskone i Sørup.
Død som aftægtskone på Hvidsted mark (hos Chr. Peter og Dorthea Sørensen).
54.
Christian Carl Sørensen
, født 15 maj 1836 i Tolne, død 07 nov 1887
i Vejgård, begravet 11 nov 1887 i Vejgård/Aalborg Budolfi sogn. Christian Carl
Sørensen er konfirmeret i Sct. Cathrine kirke i 1850 som søn af gårdmand Søren
Hansen og Ane Johanne Christensdatter, Tolne, Vogn. Christian Carl er opvokset i
Hjørring i h.t. folketællingerne fra 1845 (Bidstrup, et hus, 2 familier) og
1850 (Tinpottegyde). I hvert fald har
hans oplevelse af barndommen i Tolne været så stærk, at hans søn Søren
meget senere lod sine børn få mellemnavnet Tolne for at understrege
tilknytningen. Efter ulykken giftede han sig igen d. 8. september 1868. Han var
på det tidspunkt mejeriforpagter med bopæl på Bakkegården i Vejgård. Men
også denne gang døde hans hustru efter at givet ham en datter, Karen Marie
Thomine Sørensen. Ved hendes dåb står han som værtshusholder. Han var 41 år,
da han d. 1. november 1877 giftede sig for tredie gang med Engine Christine
Svendsen. Han står i kirkebogen angivet som sodavandskusk på dette tidspunkt.
I dette ægteskab fik han datteren Anna Sørensen. Men kun ti år senere døde
han i en alder af 51 år d. 7. november 1887. Han står denne gang opført i
kirkebogen som værtshusholder, hvilket han havde været i en del år. Han boede
på det tidspunkt i Skolegade 13. Der lægges heller ikke i familien skjul på,
at livet med alkoholen var med til at forårsage døden. Måske havde tilværelsen
heller ikke budt ham megen medgang når man ser tilbage på livsløbet. Han blev
gift med (1) Grethe Sørensen
, gift 27 nov 1863 i Budolfi, født 04 okt
1840 i Høholt/Jerslev, død 18 nov 1867 i Aalborg, begravet 23 nov 1867 i Frue
Kirke i Aalborg. Han blev gift med
(2) Ane Marie Sørensen
, gift 08 sep 1968 i Aalborg, født 1846, død
04 maj 1870 i Budolfi sogn, begravet 12 maj 1870 i Budolfi.
Han blev gift med (3) Eugine Christine Svendsen
, gift 01 nov 1877 i Budolfi, Ålborg, født
1852 i Hjørring.
55.
Grethe Sørensen
, født 04 okt 1840 i Høholt/Jerslev, død
18 nov 1867 i Aalborg, begravet 23 nov 1867 i Frue Kirke i Aalborg.
Grethe Sørensen, den tredieældste af Mads Høholts børn, blev gift med
Christian Carl Sørensen, som var født i Tolne d. 15. maj 1836. Carls mor var
Ane Johanne Christensdatter af i Tolne. Hun var ugift, og faderen, ungkarl Søren
Hansen af Kvælhals ved Hjørring.
Grethe og Christian Carl Sørensen er blevet gift medens de begge boede på
Bruunsminde i Aalborg. Deres første barn, Dorthea, blev født i Høholt, mens
Christian Carl Sørensen var indkaldt i krigen 1864.Deres første hjem har
sikkert været Bakkegården i Vejgård, som de havde forpagtet. Her nåede de at
få endnu to børn, Søren og Valdemar, inden Grethe ved en vådeskudsulykke mødte
sin skæbne i form af en vildfaren kugle fra den nærliggende skydebane i året
1867.Som det var almindeligt på den tid, måtte børnene anbringes rundt om hos
familien. Det var jo ret vanskeligt for en enlig fader at klare dagen og vejen
med tre helt små børn, og der var ingen offentlig hjælp at hente. Derfor blev
Dorthea anbragt hos bedsteforældrene i Høholt. Søren kom ikke så langt væk.
Han blev anbragt hos moster Karoline i Skalborg. Valdemar kom til morbroderen
Julius i Ulvmose. På den måde voksede de ikke op som en familie, men til gengæld
blev de årsag til, at deres fætre og kusiner blev sammenknyttede i en usædvanlig
grad.
Om ulykken på Bakkegården og avisudklip, se herunder og under
referencer:
Vådeskudsulykken i Vejgård.
Om vådeskudsulykken i Vejgård fortæller Age Andersen (BetteAge) efter
sin far, Svend Pedersen, følgende: Grethes lillesøster Gitte havde en tid været
ansat som mejerske på den store gård, Hvidstedgård.
Hun var snart blevet ven med Svend, der var søn på nabogården Hvidsted
Østergård. Derfor kendte Svend
allerede parret, Grethe og Carl Christian, skønt de var flyttet til Vejgård
ved Ålborg, hvor de havde forpagter en ejendom, Bakkegården, lige op ad de
militære skydebaner. På den måde
havde de håbet at kunne være mere sammen i den tid Carl Christian skulle være
genindkaldt som soldat. Som bekendt havde
Danmark tabt krigen i 1864. Angiveligt
fordi fjendens våben var bedre end vore. Tyskerne
havde nemlig fået geværer, hvori man satte patroner, i modsætning til vore,
som skulle lades ved, at man hældte krudt og kugler i forfra ned gennem løbet,
for derefter at stampe det med en ladestok inden brug. Straks efter krigen blev
alle de danske soldater genindkaldt for at lære at skyde med de nye bagladegeværer,
man havde indkøbt. Ikke alene var
geværerne hurtigere, men de skød også væsentlig lægere end de gamle.
Det var derfor ikke sjældent at kuglerne nåede ud forbi Bakkegården.
Svend Pedersen,der var befalingsmand, var også genindkaldt til tjeneste
i Ålborg.
På den ulykkelige dag havde Carl Christian, som menig soldat, deltaget i
skydningen og var derefter aftrådt ved Bakkegården på vejen til kasernen i Ålborg.
Medens det kompagni Svend Pedersen var befalingsmand i, senere skulle
skyde. Da Carl Christian kom hjem, lagde han sig på divanen, medens Grethe var
ved at vaske. Efter at have hentet det sidste vasketøj ind fra snorene, sagde
hun: " Jeg vil altså ikke ud mere i dag, for kuglerne de fløjter forbi
hele tiden". Hun gik derefter
ind i soveværelset for at lægge tøj sammen ved siden af Valdemars seng, hvori
han lå. Noget efter hørte Carl Christian et bump.
Han gik ind for at se, hvad det var, og fandt Grethe skudt gennem hovedet
af en kugle, man senere fandt i Valdemars seng. Da
han kunne se, at hun allerede var død, bad han lille Dorthea passe sine søskende,
og selv gik han ud på vejen, hvor han ventede til Svends kompagni kom forbi.
Han gik da i trit, idet han nærmede sig Svend og sagde stille til ham:
"Grethe er død, kom så snart du kan".
56.
Jens Andersen (Thisted)
, født 13 sep 1827 i Stenhuset, Vindum sogn,
død OMKR. 1900 i Koldingegnen. Jens
er født den 13. september 1827 i Stenhuset, Vindum sogn. Han blev
hjemmedøbt samme dag, og senere fremstillet i kirken. Faddere er pigen
Marie Katrine Jørgensdatter af Stenhuset
(en faster ?), Erich Sørensen og hustru Maren
Jensdatter af Randrup Mølle, Søren Michelsen og Mads Knudsen, gårdmænd
af Rind.
Jens blev gift 1. gang den 19. november 1853 i Mammen med pigen Gjertrud
Kirstine Andersdatter. Forlovere ved brylluppet var brudgommens bror
Mogens Andersen, gårdmand i Vindum og
brudens far Anders Mørk, afbygger i Mørkehus. Jens
giftede sig 2. gang den 8. juli 1858 i Mammen med pigen Christine
Pedersdatter. Forlovere ved brylluppet var bruden far Peder Kristensen og
brudgommens far Anders Jørgensen, husmand i Stenhuse, Vindum sogn.
Jens var ved giftermålet 1853 møllersvend i Bro Mølle, og da han blev
gift 2. gang 1858 siges han at være
husmand i Mørkehus. Han har åbenbart overtaget første
svigerfaders husmandssted.
Børn i første ægteskab:
1. Anders Jensen
20. juni
1854 -
2. Mads Christian Jensen
20. juni
1854 -
Børn i andet ægteskab:
3. Peder Jensen 25.
febr. 1859 -
*
4. Gjermand Jensen Thisted
20. sept. 1862
- 11. marts 1924
5. Thomas Jensen
6. juli
1866 -
6. Ane Georgine Mathilde Jensen 8.
juni 1876
-
Alle børnene er født i Mammen sogn.
Ved Gjermands dåb står der at familien bor i Gjertrudsminde.
I folketællingslisten fra 1880 for Korreborg, Mammen sogn er familien
registreret således:
nr. 60 Jens Andersen Thisted
53 år fra Vindum. Husfader
nr. 61 Christine Pedersen
46 år " Mammen.
Husmoder
nr. 62 Thomas Jensen
13 år "
"
nr. 63 Ane Georgine Mathilde Jensen
3 år "
"
Det er nævnt, at Jens ejede et boelsted i Korreborg, som han
mageskiftede med en gård i Sdr. Resen.
Ved barnebarnet Kristines dåb i 1892 kaldes han gaardmand i Sønder
Resen. Gården overdrog han senere til sønnen
Thomas, som nogle år senere flyttede til
Koldingegnen. Jens A. Thisted flyttede med, og der døde han ca. 1900. Han blev
gift med (1) Gjertrud Kirstine Andersdatter
, gift 19 nov 1853 i Mammen sogn, født 06
okt 1820 i Mørkhus, Mammen sogn, død 28 feb 1858 i Mørkhus, Mammen sogn,
begravet 07 mar 1858 i Mammen sogn. Han
blev gift med (2) Christine Pedersdatter
, gift 08 jul 1858 i Mammen, født 06 okt
1833 i Mammen Mark.
57.
Christine Pedersdatter
, født 06 okt 1833 i Mammen Mark.
er født den 6. oktober 1833 i Mammen Mark, Mammen sogn. Hun blev døbt
hjemme den 7. oktober og fremstillet i kirken den 10. november.
Kirkebogen er svær at læse, så der er mangler og måske lidt fejl.
Faddere: Christen Skomagers enke Maren ? Marie ? Poulsdatter,
Knud Nielsens kone Maren Pedersdatter, Peder
Madsen, Niels _______, Jørgen ____grd. alle
af Mammen.
Ved brylluppet nævnes hun som 26 år og tjenestepige på sin faders gård.
58.
Jens Christian Christensen
, født 11 feb 1832 i Kavn? skovhuus.
er født den 11. februar 1832 i Kavn? skovhuus. Han bliver døbt hjemme
af sognedegn Schaltz, og den 1. april
bliver han døbt i Vindum kirke. Faddere er pigerne
Ane Nielsdatter og Birthe Jensdatter; Mads Nielsen, bolsmand af
Høbjerg sogn; Hans Nielsen, gårdmand og Jens Andersen, husmand af
Vindum.
Jens Christian bliver gift med Lise Sørensdatter.
I 1863 bor de i Hulbæk. Han nævnes da som husmand og smed.
Ved folketælling i Hulbæk 1880 står der: 1 hus, 1 familie.
Jens Christian Christensen
44 år. Født i Vindum sogn. Husfader, smed.
Lise Sørensdatter
52 år. " "
sognet. Hans hustru.
Petra Nielsine Christensdatter 3
år. "
" "
En plejedatter. Han blev gift med Lise Sørensdatter
.
59.
Lise Sørensdatter
, født 28 mar 1828 i Hulbæk.
er født den 18. marts 1828 i Hulbæk. Hun bliver døbt hjemme på fødselsdagen
og i Ørum kirke den 22. juni. Faddere er pigerne Johanne Jensdatter og
Else Andersdatter, gårdmand Niels?
Nielsen, husmand Jørgen Nielsen og ungkarl Søren
Laursen alle af Ørum.
60.
Mads Christian Sørensen
. Han
blev gift med Kirsten Marie Nielsdatter
.
61.
Kirsten Marie Nielsdatter
.
62.
Andreas Andersen
. Han
blev gift med Nielsine Frandsdatter
.
63.
Nielsine Frandsdatter
.
Tip-3-oldeforældre
64.
Niels Pedersen Bæk
, født 1818 i Bælum, Aalborg Amt, død 09
mar 1866 i Bælum, Aalborg Amt, begravet 16 mar 1866 i Bælum Kirke.
Han står ved sin død som 471/4 år og snedker. Han blev gift med Mette
Marie Jellesdatter
, gift 18 mar 1845 i Bælum Kirke, Aalborg
Amt.
65.
Mette Marie Jellesdatter
, født 15 jul 1818 i Bælum, Aalborg Amt.
Ved folketællingen 1850 er familien i Bælum.
66.
Hans Iversen
, født 03 maj 1804 i Astrup, Aalborg, død
03 maj 1869. Han blev gift med Ane
Marie Christensdatter
.
67.
Ane Marie Christensdatter
, født 1815 i Solbjerg Sogn, Aalborg Amt.
96.
Niels Andersen
, født 1806 i Torslev, død 10 jun 1887 i Skærum,
begravet 19 jun 1887 i Skærum. Boede
i 1835 i Bjerget i Lendum. Han blev gift med Johanne Laursdatter
, gift 22 nov 1835 i Lendum.
97.
Johanne Laursdatter
, født 1814 i Torslev, død 19 maj 1892 i Skærum,
begravet 27 maj 1892 i Skærum. Angives
at komme fra Bjerget i Lendum. Forlovere ved brylluppet var hans fader og hendes
fader. Nogle gange optræder navnet Laursdatter andre gange Larsdatter.
98.
Hans Christian Nielsen Munk
, født 02 mar 1820 i Flade, død 18 jan 1885
i Lendum, begravet 25 jan 1885 i Lendum. Var
ved sin død gift, smed, og husmand boende i Bittehus ( Lille Nygaard ) i
Lendum. Dødsårsag: nyrebetændelse. I Lendum Lokalhistoriske Selskabs bog,
Vore Rødder, omtales han som smed og tusindkunstner.
Ved folketællingen i 1880, hvor navnet Munk staves Munch, havde familien
et plejebarn, Helene Marie Hansen, 9 år, født i Lendum.
I bogen "Vore Rødder 2" fortæller August Hansen om sin far:
"Min far var en ærlig arbejder, et uordentlig stykke arbejde var
ham en vederstyggelighed. Det kunne nemlig ikke altid betale sig for ham, det
han lavede, men Hans Munk kunne ikke være anderledes. Hans Munk fik lært sit håndværk,
og efter endt soldatertjeneste blev han gift. Min mor hed Kristine og var fra
flaget i Skærum. Mine forældre blev først bosat i Albæk-husene i Lendum, og
herfra blev min far indkaldt til krigen 1848-50. Da var far 28 år. Efter krigen
købte de Bettehuset i Lendum. Det nuværende Lille Nygård. Huset, de fik, var
et gammelt stuehus fra gården Nygård, der var flyttet ud af byen 25 år i
forvejen. Men dette hus fik mine forældre bygget om, og det var så mit barndomshjem. "
Der fortælles mere om Hans Munk i bogen på siderne 143 til 146. Han
blev gift med Kirstine Marie Pedersdatter
, gift 31 okt 1841 i Skærum.
99.
Kirstine Marie Pedersdatter
, født 04 feb 1818 i Skærum.
Faddere ved hendes dåb: Dorthe Christensdatter, Spendelund, Kirsten
Marie Andersdatter, Skærum Hede, Jens Sørensen af Søndergaard i Hørmested,
Jens Jensen, Dybroe.
100.
Anders Jørgensen
, født 13 apr 1800 i Vejlby.
Konfirmeret i Gamborg 1815. Anders Jørgensen og Wilhelmine Hansdatter
tilflyttet Lilleskov fra Vissenbjerg 1. maj 1830 (30/9 1830). Han blev gift med Wilhelmine
Hansdatter
, gift 13 dec 1823.
101.
Wilhelmine Hansdatter
, født 19 sep 1800 i Gelsted.
Viet i Tommerup 13 Dec 1823 til Mads Pedersen , 25 år. Hun blev gift med
(1) Mads Pedersen
, gift 13 jan 1827 i Vissenbjerg, født 1798,
død 19 jun 1826 i Vissenbjerg, begravet 23 jun 1826 i Vissenbjerg.
Hun blev gift med (2) Anders Jørgensen
, gift 13 dec 1823, født 13 apr 1800 i
Vejlby.
102.
Morten Jakobsen (Kornum)
, født 04 apr 1810 i Bejstrup, død 10 apr
1884 i Bejstrup, begravet 17 apr 1884 i Bejstrup.
Han blev gift med Marianne Nielsdatter
, gift 21 aug 1834 i Bejstrup.
103.
Marianne Nielsdatter
, født 1801 i Øster Svenstrup, død 01 apr
1883 i Bejstrup, begravet 08 apr 1883 i Bejstrup.
Iflg. kirkebogen Mari Anne.
104.
Anders Andersen
, født 1777 i Kjærhuset, Morild, død 10
feb 1831 i Tårs, begravet 19 feb 1831 i Tårs.
Han blev gift med Kirsten Jensdatter
, gift 11 nov 1817 i Tårs.
105.
Kirsten Jensdatter
, født 1796 i Kjæret, Tårs.
Hun blev gift med (1) Anders Andersen
, gift 11 nov 1817 i Tårs, født 1777 i Kjærhuset,
Morild, død 10 feb 1831 i Tårs, begravet 19 feb 1831 i Tårs.
Hun blev gift med (2) Jens Jensen
, gift 08 dec 1837 i Tårs, født 1794.
106.
Hans Andersen
, født 1796 i Elling, død 24 nov 1869 i
Vrejlev, begravet 01 dec 1869 i Vrejlev. Iflg.
kirkebogen for Vrejlev: Tilflyttet Børglum mølle fra Vrejlev 27. dec 1823. I
maj 1831 tilflyttet Bastholm mølle fra Børglum kloster mølle.
Hans Andersen var møller og møllebygger i Børglum. Han købte i 1830
Bastholm mølle og solgte den igen i 1842, men i 1850 boede han stadig som gårdejer
i Bastholm, muligvis Bastholmgård.
Døde som aftægtsmand hos sønnen Søren Andersen i Bastholm. Han blev
gift med Kirsten Marie Mathiasdatter
, gift 03 okt 1817 i Elling.
107.
Kirsten Marie Mathiasdatter
, født 1790 i Sindal, død 23 maj 1867 i
Vrejlev, begravet 31 maj 1867 i Vrejlev. Tilflyttet
Børglum fra Vrejlev 27.dec. 1823. Død som aftægtsmand Hans Andersens hustru i
Bastholm.
108.
Søren Hansen
, født mar 1806 i Poulstrup, død 12 aug
1849 i Hjørring, begravet 17 aug 1849 i Hjørring.
I slægtsbogen over Hvidegårdsslægten skriver Torben Hvidegård: Søren
Hansen, Født ca 1805 (ej Hjørring), død 12 aug. 1849 som "Søren Hansen
Quelhals heraf Byen" (skrifteprot. B27A-187,fol
103B). Nævnt 1834 som "deres
barn". Han må være en plejesøn, idet Hans Andersen ikke har været gift
før. Dette sidste er ganske
rigtigt, men ikke desto mindre er Hans Andersen alligevel blevet far til Søren
Hansen. Det fremgår af Vrejlev Kirkebog, hvor der i forbindelse med Søren
Hansen's fødsel står opført en "Barnefader: ungkarl Hans Andersen af
Poulstrup, nu tjenende hos (farbroderen) Christen Thomasen Høgsted i Hjørring.
Faddere ved dåben: Anne Steffensdatter, Poulstrup, Sidsel Christensdatter,
Thomas Mortensen, Christen Christensen og Jens Andersen".
Iflg. folketællingslisten for 1845 boede familien i et 2 fam.hus ved
Bidstrup. Søren Hansen var da indsidder og daglejer.
Søren Hansen bliver i 1836 far til Christian Carl Sørensen og året
efter gifter han sig med Christian Carls mor Ane Johanne Christensdatter.
Iflg.kirkebogen er Søren Hansen død af våde, arbejdsmand, 43 år.
Referat fra Hjørring Amtstidende, tirsdag den 14. august 1849:" Et
andet, der er meget beklageligt
fandt sted i søndags eftermiddags. En mand ved navn Søren Kvælhals, der havde
bestillingen som ringer ved byens kirke og ellers ernærede sig som arbejdsmand,
druknede den nævnte dag, da han på fiskeri havde vovet sig for langt ud i den
såkaldte "Østeraa" her ved byen. Han efterlader kone og flere små børn."
Han blev gift med Ane Johanne Christensdatter
, gift 15 mar 1837 i Sct. Olai kirke.
109.
Ane Johanne Christensdatter
, født 1810 i Hørmested, død 16 jun 1874 i
Hjørring, begravet 21 jun 1874 i Sct. Cathrine kirke. Ifl.folketælling 1850: husfader, bosat i Tinpottegyde, ernærer
sig ved håndarbejde. Iflg. folketælling 1855: bosat Fiskerbakken 178, ernærer
sig som ringer ved byens kirke.
110.
Mads Christian Larsen
, født 06 maj 1803 i Hæstrup, død 21 nov
1888 i Budolfi landsogn, begravet 30 nov 1888 i Jerslev. Konfirmeret i Vrejlev kirke 1818, 14 3/4 år. Fader, fæster
Lars (eller Laurs) Christensen, moder, Margrethe Poulsdatter fra Linderup i
Tolstrup sogn, Temmelig god af kundskab og god opførsel.
Iflg. folketælling 1880 havde Mads Chr. Larsen en husholderske ved navn
Christiane Jensen på 46 år.
Indledning til beskrivelsen af slægten efter
Mads Høholt og Dorthe Jensdatter
Høholt.
I januar 1840 kom der nye folk på selvejergården Høholt i Jerslev
sogns nordøstlige hjørne på det sted, hvor jorden skråner ned mod de lave
engdrag, der fortsætter langs nord- og østsiden af de høje morænebakker fra
hvis top der er en storslået udsigt over hele Horns Herred.
De nye folk var Mads Christian Larsen, som senere kom til at bære navnet
Mads Høholt, og hans hustru Dorthe Jensdatter, født i Tårs. De var begge 37
år og kom fra Lund Præstegård, hvor de havde været forpagtere.
I amtsforvalter Brink Seidelins bog om jordbruget i Hjørring Amt i disse
år er især fremhævet de nye dyrkningsmetoder på Lund Præstegård. Så det
er sikkert med en god landbrugsmæssig balast, de to går igang med arbejdet på
deres nye gård. Med sig fra Lund har de ud over deres to drenge, Julius på 4½
år og Laurits på 2 år, deres tjenestefolk, den 24 årige Christian Andersen
og den 22 årige Johanne Kristine Christiansdatter. Forinden havde de den 19.
april 1837 måttet begrave en dødfødt dreng, som var kommet til verden den 13.
april 1837.
Begejstringen over at få foden under eget bord viste sig hen på efteråret,
nærmere d. 4. oktober 1840, i form af en lille pige, deres tredie barn. Hun
blev døbt i Jerslev kirke d. 8. november og kom til at hedde Grethe Madsen.
Senere kom yderligere to døtre til, Gitte, som blev født d. 3. juli
1843, og Karoline, født d. 16. okt. 1845. Ved folketællingen i 1855 optræder
der også en dreng, født 10.oktober 1850. Han er død den 27august 1855..
At være landbrugere på den tid har været noget af en udfordring. Nye
driftsformer krævede rydning af lyngen fra markerne, som nu skulle bære korn.
Studene blev afløst af heste som trækdyr og fårene måtte se sig slået af
koen og grisene. Samfærdselen blev lettet ved udbedring af vejnettet og anlæggelse
af jernbanen mellem Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. I petroleumslampens skær
blev sønnernes fremtid planlagt. Det bedste, man kunne gøre, var at hjælpe
dem igang med et mindre jordbrug, som netop i denne tid skød op overalt på den
genstridige lynghede. Dette skete også for Madses sønner. Julius blev hjulpet
igang på ejendommen Ulvmose ikke langt fra Høholt, og Laurits blev startet i købmandsgården
i Flyvbjerg. Anders har det ikke været muligt at spore.
I 1860 flyttede Mads til et mindre sted lidt tættere på
Vrejlev, hvor han og Dorthe oprindeligt var startet. Mads havde da været
enkemand i tre år. Høholt blev solgt til Mathias Lambert Franck Thestrup, og
det nye hjem blev indrettet på ejendommen Kikkenborg ved galgebakken nær Høgsted
Skole.
Efter at datteren Grethe var blevet dræbt af en vildfaren kugle fra
skydebanen i Vejgård, kom barnebarnet Dorthea, som nu var 3½ år, til at bo
her hos bedstefaderen og den yngste moster, Caroline. Efterhånden blev hun en
god hjælp i husholdningen og en god støtte for bedstefaderen,
da også Caroline blev voksen og flyttede.
Fra Galgebakken kunne den lille Dorthea se over til den ældste moster,
Gitte, som var kone på den store gård Hvidsted Østergård. Mangen gang fandt
den lille pige stien over engene, når længselen efter mosteren blev for stor.
Mads boede i Høgsted 3. juni 1866.
If'ølge kirkebogen for Vrejlev : Copulerede,( det vil sige, ægtede) den
10.april 1866 enkemand efter første ægteskab Mads Christian Larsen
(Laursen ), forhenværende gårdmand i Høholt, Jerslev sogn og enke efter 1. ægteskab
med Niels Jensen i Høgsted, Sidsel Marie Christensdatter, født i Vraa 1803.
Forlovere var Christoffer Laursen og Julius Madsen.
Da Mads døde, blev han begravet på kirkegården i Jerslev . Han
blev gift med (1) Dorthe Jensdatter
, gift 30 dec 1834 i Taars, født 24 okt 1802
i Tårs, død 31 jan 1857 i Høholt i Jerslev Sogn, begravet 09 feb 1857 i
Jerslev. Han blev gift med (2) Sidsel
Marie Christensdatter
, født 1803 i Vrå, død 11 jan 1880 i
Vrejlev, begravet 18 jan 1880 i Vrejlev.
111.
Dorthe Jensdatter
, født 24 okt 1802 i Tårs, død 31 jan 1857
i Høholt i Jerslev Sogn, begravet 09 feb 1857 i Jerslev.
112.
Anders Jørgensen
, født 21 jul 1795 i Thisted, Tapdrup sogn,
død 16 okt 1877 i Stenhuse, Vindum sogn, begravet 23 okt 1877.
er født den 21. juli 1795 i Thisted, Tapdrup sogn. Han blev døbt hjemme
den 21. juli og fremstillet i kirken den 16. august samme år båret af
Anne Marie Laursdatter. Faddere var
Marianne _____, _____ Bødker, Kirsten _____, Laurs
Laursen.
Anders blev den 28. juni 1816 i Vinkel kirke gift med Ane Mogensdatter.
Forlovere ved brylluppet var Erich Sørensen og Søren Jørgensen. ( Er
det Anders's morbror og farbror ? ).
Anders Jørgensen Thisted overtog svigerfaderens ejendom i Stenhuse.
Da han overtog ejendommen, blev der oprettet en aftægtskontrakt med
svigerforældrene. De skulle have 8 fag hus til aftægtsbolig. I
naturalier skulle der årligt svares 3 tdr.
rug og 2 tdr. byg samt fornødent ildebrændsel. Såfremt
aftægtsfolkene ønskede at fraflytte aftægtsboligen, skulle de af
gårdens besætning have lov til at udtage en ko samt 5 får med lam.
I ægteskabet er børnene:
1. Marie Kjerstine Andersdatter 20. marts 1817 - 21. marts 1817
2. Jørgen Andersen
23. sept. 1818 -
3. Kirsten Marie Andersdatter
22. maj 1821 -
4. Mogens Andersen
18. juni 1823 -
5. Mads Christian Andersen 16. nov. 1824 -
*
6. Jens Andersen
13. sept. 1827 -
7. Søren Andersen
14. febr. 1829 -
8. Anders Andersen
25. aug. 1832 -
Alle børnene er født i Stenhuse i Vindum sogn.
Ved Jens's fødsel i 1827 kaldes Anders tømmermand i Stenhuset.
I folketællingslisten fra 1834 kaldes han Anders Jørgensen, gårdmand
og udflytter på Windumovergaards Mark. Det
er også nævnt, at svigermoderen bor der
og forsørges af familien.
Anders drev gården indtil 1848, hvor han ved skøde af 31. august afstod
ejendommen til sønnen Mogens Andersen (Thisted).
Gårdens hartkorn var 2 tdr. 3 skp. 3 fjdk. 2 3/4 alb. og købesummen
androg 1.000 rbd.
Den nordre del af ejendommen beholdt Anders. Her opførte han et hus, som
han 1859 overdrog til sin yngste søn Anders Andersen (Thisted).
Anders døde den 16. oktober 1877 i Stenhuse, Vindum sogn og blev
begravet den 23. oktober. Han blev gift med
Ane Mogensdatter
, gift 28 jun 1816 i Vinkel.
113.
Ane Mogensdatter
, født 1796 i Vinkel, død 26 maj 1877 i
Stenhuse, Vindum sogn, begravet 01 jun 1877.
er født 1793 - 1796 i Vinkel.
Hun arver forældrenes ejendom i Stenhuse.
Ane bliver gift med Anders Jørgensen (Thisted).
Den 26. maj 1877 dør Ane i Stenhuse og bliver begravet den 1. juni. Hun
opgives da at være 84 år gammel.
114.
Peder Christensen (Skomager)
, født OMK 1804 i Mammen sogn, død 26 maj
1885 i Mammen Søndermark, begravet 03 jun 1885 i Mammen. er født omkring 1804 i Mammen sogn.
Han gifter sig den 24. marts 1832 i kirken med Maren Thomasdatter.
Forlovere er Jens Degn i Bjerring og Thomas Larsen.
Peder er skomager og gårdejer i Mammen Søndermark.
Ved folketællingen i 1850 for Mammen sogn opgives familien således:
Peder Christensen
46 år født i sognet. Gårdmand.
Maren Thomasdatter
39 år " "
" Hans
kone.
* Christine Pedersdatter
17 år "
" "
Deres barn.
Ane Margrethe Pedersdatter 15
år "
" " "
Thomas Pedersen
14 år " "
" "
Niels Pedersen
12 år " "
" "
Laurs Pedersen
9 år " "
" "
Christen Pedersen
7 år " "
" "
Martin Pedersen
1 år " "
" "
Ved sin død den 26. maj 1885 nævnes Peder som aftægtsmand på Mammen
Søndermark. 80 3/4 år. Han bliver begravet den 3. juni. Han blev gift
med Maren Thomasdatter
, gift 24 mar 1832 i Mammen Kirke.
115.
Maren Thomasdatter
, født OMK 1811 i Mammen sogn, død 22 apr
1891 i Mammen Søndermark, begravet 29 apr 1891 i Mammen. er født omkring 1811 i Mammen sogn.
Ved folketællingen i 1834 opgives familien således:
En udflyt gård
Peder Christensen
29 år Gårdmand
Maren Thomadsdatter
23 år Hans kone
Cristine Pedersdatter
1 år Deres datter
Thomads Larsen
67 år Aftægtsfolk
Ane Magrethe Sørensdatter 68 år
"
Det antages at være Marens forældre som bor til aftægt. Måske er det
deres
gård familien har overtaget?
Maren dør den 22. april 1891 i Mammen Søndermark og begraves den 29.
april.
116.
Christen Andersen
, født OMKR 1794.
er født omkring 1794.
Han giftede sig med Ane Jensdatter.
Ved folketællingen 1840 for Vindum opgøres familien således:
1 hus, 1 familie
Christen Andersen
46 år. Husmand og daglejer.
Ane Jensdatter
42 år.
Karen Johane Christensdatter
12 år.
* Jens Christian Christensen 7
- 8 år. Han blev gift med Ane Jensdatter
.
117.
Ane Jensdatter
, født OMKR 1798.
er født omkring 1798.
118.
Søren Laursen
, født 1798 i Ørum. er døbt den første søndag i fasten 1798 i Ørum kirke. Han
blev båret af
Mads Frandsens datter Johanne fra Hammershøj; faddere var Søren Nørgård,
Jens R? F?ajkjær og ____marita? af Ørum og Jens Levring fra Snigstrup.
Den 23. november 1821 blev Søren Laursen, 23 år, gårdmandssøn af Ørum
i Ørum kirke gift med Karen Sørensdatter,
23 år, gårdmandsdatter af Velds. Forlovere
var gårdmand Lars Nørgård af Ørum og Niels Michelsen af Velds.
Ved folketællingen for Ørum i 1840 opgøres familien således:
Søren Laursen
45 år. Gårdmand.
Karen Sørensdatter
42 år.
Laust Sørensen
18 år.
Sophie Marie Sørensdatter 16
år.
* Lise Sørensdatter
13 år.
Søren Sørensen
10 år.
Maren Sørensdatter
6 år.
Niels Sørensen
3 år.
Peder Laursen
26 år. Husfaderens broder.
Han blev gift med Karen Sørensdatter
, gift 23 nov 1821 i Ørum kirke.
119.
Karen Sørensdatter
, født 1798 i Wels. er født i Velds og døbt i Ørum kirke den anden søndag i
advent 1798. Hun
blev båret af Maren Sørensdatter af Velds. Faddere var Søren Tomassen
af Over Viskum, Niels Christensen af Fårbæk,
Nikel Christensen og Jens Andersen af
Velds.
Tip-4-oldeforældre
130.
Jelle Nielsen
, født 1793 i Bælum, død 09 okt 1869 i Bælum,
begravet 15 okt 1969 i Bælum. Han
blev gift med Boel (Bolette) Poulsdatter
, gift 22 mar 1816 i Bælum, Aalborg.
131.
Boel (Bolette) Poulsdatter
, født 1790 i Lille Brøndum, Bælum,
Aalborg, død 28 aug 1847 i Bælum.
132.
Iver Larsen Skou
. Han
blev gift med Mette Hansdatter
.
133.
Mette Hansdatter
, født 1763, død FØR 1839.
192.
Anders Nielsen
, født 1764 i Torslev, død 08 jul 1847 i
Torslev, begravet 15 jul 1847 i Torslev. Faddere:
Anders Pedersen, Skoven, Ole Nielsen, Gersholt, Karen Nielsdatter Kristen
Smedegaard og Else Sørensdatter, Lille Krogen.
Boede i Lillekrogen ved sønnen Anders Christian's dåb. Død af
alderdom.
193.
Maren Nielsdatter
, født 1770, død 01 aug 1811.
Boede på Lille Krogen.Faddere: Jens Andersen, Skoven, Maren Larsdatter,
Gersholt, Hans Christensen, Søholt og Else Sørensdatter, Lille Krogen.
194.
Laurs Larsen
, født 1777 i Torslev, død 09 mar 1866 i i
Fippenborg i Lendum, begravet 18 mar 1866 i Lendum. I 1801 national soldat. Død som aftægtsmand i Fippenborg. Død
af alderdom.
Boede i 1860 hos svigersønnen Peder Christian Jørgensen, 44 år,
og Christiane Larsdatter, 39 år, født i Lendum. Han blev gift med Maren
Andersdatter
, gift 12 nov 1811 i Torslev.
195.
Maren Andersdatter
, født 1788 i Skærum, død 17 feb 1866 i i
Fippenborg i Lendum, begravet 25 feb 1866 i Lendum. Død som aftægtskone i Fippenborg. Død af alderdom.
196.
Niels Hansen Munk
, født 1787 i Flade, død 27 okt 1865 i
Flade, begravet 03 nov 1865 i Flade. Ved
folketællingen i 1834: husmand og smed.Angives at være aftægtsmand ved dødsfaldet.
Dødsårsag alderdom.Ved folketællingen i 1850 havde familien et plejebarn,
Karen Marie Hansdatter, født i Skærum 8. jan 1841, døbt i Skærum 14.
febr.1841. Moderen Kirsten Marie Pedersdatter fra Flaget. Faddere Ane Johanne
Jensen, V.Skærum, Marianne Pedersdatter, Flaget, Lars Andersen, Bondegår,
Christen Jensenm Flade og Andreas Pedersen, tjenende i Dahl.I bogen "Vore Rødder
2" fortælles (det er August Hansen som fortæller om sin bedstefar):
Bedstefar Niels Hansen arbejdede hjemme på gården hos forældrene, men ved
siden af havde han lært sig selv at blive en helt dygtig hjulmand, som man
kaldte karetmagerne dengang. Nu var jernet dengang noget man sparede mest muligt
på, men en smule beslag skulle der jo til - om vognen skulle holde. Når Niels
havde lavet en vogn, kørte han til Gærum til en mand, Laurits Eskehøj, hed
han. Han lavede smedearbejdet. Men så engang Niels kom med en del træting,
siger smeden til ham: Se nu Niels, jeg er en gammel mand, og min tid er snart
forbi, men du har et godt håndelag, og hvis du kommer op til mig og er hos mig
en tid, så skaljeg nok lære dig at beslå dine vogne selv. Du får lavet en
smedje derhjemme hos jer selv, og så kn du lave mange ting. Og da lysten var
til stede, tog Niels Hansen imod tilbuddet. Men Niels fik ikke så lidt mere ud
af af sit ophpld i Gærum, for Laurits Eskehøj var ingen almindelig smed. Han
var en dygtig metalstøber og kunne f.eks. lave klingende metalkaneklokker, som
man brugte dengang, og meget mere. Alt dette gik i Niels som sødmælk i en
kalv, og da han kom hjem fra Gærum og fik
lavet sin smedje, tog han fat på, hvad han havde lært.Min bedstefar blev gift
og fik fire sønner. Min far, Hans, var den ældste, og så var der brødrene
Mads, Kræn og Kristian. Disse fire brødre havde havde alle faderens lyst og
anlæg for snart sagt alt, hvad der havde med håndværk at gøre, ogde blev hårde
konkurrenter og kritikere af hinandens arbejder. Der skulle ikke tolereres
sjuskeri. Men deres begavelse var lidt forskellig. F.eks. var en af dem en fin
tegner. Altså efter levende model. To af brødrene var soldater i København.
Der så di en karrusel, og den lavede de magen til, ad de kom hjem. Den ene kom
i klemme, fordi han ikke kunne forme et hestehoved så pænt som den anden, så
blev han kasseret til det stykke arbejde. Han blev gift med Karen
Christensdatter
, gift 12 sep 1819 i Flade.
197.
Karen Christensdatter
, født 1792 i Bindslev, død 16 jul 1865 i
Flade, begravet 23 jul 1865 i Flade. Angives
at være aftægtskone. Død af alderdom.
198.
Peder Andersen
, født Ca
1783. Bor ved datterens dåb
i Flaget ved Skærum. Ved folketællingen i 1834 angives han til at være 51 år,
husmand og daglejer. Hustruen Ingeborg angives til 56 år.
Ved folketællingen 1850 er anført det samme.21. Septembr 1854 flyttet
fra Flaget til Hjørring som aftægtsmand. Han blev gift med Ingeborg
Jensdatter
.
199.
Ingeborg Jensdatter
, født 1778 i Skærum, død 18 nov 1854 i Hjørring,
begravet 27 nov 1854 i Hjørring (Sct. Cathrine). Død som aftægtskone på Hjørring hede.
200.
Jørgen Andersen
, født 1747, død 01 aug 1827 i Vejlby,
begravet 05 aug 1827 i Vejlby. Han
blev gift med Karen Andersdatter
.
201.
Karen Andersdatter
, født 1770 i Gelsted, død 29 maj 1815 i
Vejlby, begravet 02 jun 1815 i Vejlby.
202.
Hans Peter Speij
, født ca. 1765, død 03 jun 1810 i Gelsted,
begravet i Gelsted. Hans Peter
Speij var skomager i 1801. Han blev gift med Elisabeth Larsdatter
.
203.
Elisabeth Larsdatter
, født ca. 1762, død 25 jan 1833 i
Tommerup, begravet 31 jan 1833 i Tommerup.
Ifølge folketællingen 1801 enke på 69 år.I skifte af 16. okt. 1810:
Laugværge Rasmus Jensen fra Skærbæk
mølle og Anders Hansen af Gelsted som værge for Johan Christian Hansen, 12 år,
Jens Hansen, 8 år, Birthe Kathrine Hansdatter, 14 år, Wilhelmine Hansdatter,
10 år og Anne Kirstine Petersdatter, 4 år.
204.
Jacob Pedersen (Kornum)
, født 07 nov 1781 i Bejstrup, død 18 okt
1832 i Bejstrup, begravet 28 okt 1832 i Bejstrup.
. Han blev gift med Margrethe Mortensdatter
, gift 16 aug 1806 i Bejstrup.
205.
Margrethe Mortensdatter
, født 1778 i Lille Strand, Gøttrup, død
13 mar 1848 i Manstrup, Bejstrup, Hjørring Amt, begravet 22 mar 1848 i
Bejstrup. Ifølge folketællingslisten
1787 Gøttrup er Margrethe Mortensdatter i pleje hos mosteren Maren
Christensdatter gift med Peder Laursen. Ifølge folketællingslisten 1834 er
Margrethe enke på 57 år.
206.
Niels Løver
. Han
blev gift med Margrethe Jacobsdatter
.
207.
Margrethe Jacobsdatter
.
210.
Jens Jensen
, født 1751.
Han blev gift med Anne Marie Laursdatter
, gift 27 okt 1777 i Tårs.
211.
Anne Marie Laursdatter
, født 1751, død 11 maj 1816 i Tårs,
begravet 19 maj 1816 i Tårs.
212.
Anders Hansen
, født 1752, død 24 aug 1822 i Elling,
begravet 30 aug 1822 i Elling. Han
blev gift med Maren Olesdatter
.
213.
Maren Olesdatter
, født 1756, død 03 jul 1834 i Elling,
begravet 09 jul 1834 i Elling. Iflg.kirkebogen
for Elling: Død som aftægtskone på Jerupgård.
214.
Matthias Lorentzen
, født 1766 i Sindal, død 24 aug 1840 i
Vrejlev, begravet 30 aug 1840 i Vrejlev. Konfirmeret
i Sindal kirke 1782. Død i Bastholm mølle. Han blev gift med Ellen
Jensdatter
, gift 10 aug 1788 i Sindal.
215.
Ellen Jensdatter
, født ca 1751 i Sindal Sogn, død 24 jul
1839, begravet 02 aug 1839.
216.
Hans Andersen
, født 1782 i Poulstrup, død 07 nov 1858 i
Quelhals (Damgård), Hjørring, begravet 15 nov 1858 i St Olai Kirkegård i Hjørring.
Hans Andersen og hustruen Ane Laursdatter driver gården Kvælhals ( i
dag Damgård ) i Sct. Olai, som Laurits Sørensen ( Ane's far ) havde købt i
1801. Først havde de forpagtet gården af hendes fader, men Hans overtager d.
3. februar 1812 gården, som han udvider med jordkøb
i 1814 ( matr. 4 ) og 1824 ( matr. 11 ). Han sælger d 7. december 1846
matr. 11b til Søren Mikkelsen, og overdrager d. 3. december 1856 gården til sønnen
Andreas Hansen. Parret bor på gården til deres død.
( Kilde: "Slægten Hvidegaard", 1996, af Torben Hvidegaard ).
Han blev gift med (1) Karen Sørensdatter
, født Ca. 1773, begravet 06 okt 1811 i
Vrejlev. Han blev gift med (2) Ane
Larsdatter
, gift 09 sep 1808 i St Cathrine, Hjørring,
født 1785 i Hvidegård/Hjørring, død 22 jan 1858 i Quelhals, begravet 30 jan
1858 i St. Olai, Hjørring.
217.
Karen Sørensdatter
, født Ca. 1773, begravet 06 okt 1811 i
Vrejlev. Af Poulstrup.
218.
Chresten Jensen
, død 06 apr 1824 i Tolne, begravet 15 apr
1824 i Tolne. Ved giftermål bosat
i Tislum. Flyttet til Tolne (Vogn) ca. 1820.
Iflg. kirkebogen for Tolne: Slaget ihjel under en vogn, der væltede på
ham.
Skifte efter Chresten Jensen, Snerpen i Tolne. Han blev gift med Karen
Jensdatter
, gift 28 nov 1802 i Hørmested.
219.
Karen Jensdatter
, født 20 okt 1776 i Hørmested, død 09 sep
1864 i Hørmested, begravet 18 sep 1864 i Vrejlev.
Faddere: Maren Jensdatter og Niels Madsen.
220.
Laurs Christensen
, født 1777 i "Sønderhaven",
Serritslev, død 10 dec 1847 i Hæstrup Hede, begravet 19 feb 1847 i Hæstrup.
Laurs Christensen, Sønderhaven i Serritslev udlagt som barnefader
(Angivet til Amtsstuen i Hjørring den 2. juni 1803),Står d. 13. marts 1812 opført
i Nibstrups protokoller som: boende i Vester Linderup, 30 år. Ved sønnen
Christens fødsel i 1814 (30 januar) står han som fæster og husmand på Hæstrup
Hede. Den 6. februar 1816 står han
som husfæster. Den 23.
juni 1818 er han husmand. Ved børnenes konfirmation er hjemmet fattigt
og trængende. Døde som
almissemedlem i 1847 af et slagtilfælde. Han blev gift med (1) Margrethe
Poulsdatter
, født 1781 i Hæstrup, død 03 nov 1865 i
Hjørring, begravet 10 nov 1865 i Hjørring.
Han blev gift med (2) Mette Andersdatter
, gift 01 nov 1812, død 02 maj 1845 i Hæstrup
Hede, begravet 12 maj 1845.
221.
Margrethe Poulsdatter
, født 1781 i Hæstrup, død 03 nov 1865 i
Hjørring, begravet 10 nov 1865 i Hjørring.
Hæstrup. Hun blev gift med (1) Laurs Christensen
, født 1777 i "Sønderhaven",
Serritslev, død 10 dec 1847 i Hæstrup Hede, begravet 19 feb 1847 i Hæstrup.
Hun blev gift med (2) Anders Jensen Guldbech
, gift 02 nov 1810 i Hjørring, død 27 nov
1857 i Hjørring, begravet 04 dec 1857 i Hjørring.
222.
Jens Nielsen
, født 1765, død 17 apr 1824 i Sørup i Tårs,
begravet 26 apr 1824 i Tårs. Han
blev gift med (1) Maren Nielsdatter
, gift 15 nov 1793 i Tårs, født 1762 i Tårs,
død 1794 i Tårs, begravet 19 mar 1794 i Tårs.
Han blev gift med (2) Karen Margrethe Nielsdatter
, født 1765, død 26 mar 1840 i Tårs,
begravet 01 apr 1840 i Tårs.
223.
Karen Margrethe Nielsdatter
, født 1765, død 26 mar 1840 i Tårs,
begravet 01 apr 1840 i Tårs. Står
opført som værende fra Sørup. Ved folketællingen i 1801 står 2. ægteskab.
Er opført i Folketællingen 1834 som enke i Sørup 74 år. (Som bestyrer her er
anført hendes søn Poul Jensen. Han er senere i Tårsbogen anført som ejer af
Sørup.)
224.
Jørgen Jørgensen Post
, født 1762 i Asmild sogn, død 10 okt 1829
i Thisted, Tapdrup sogn, begravet 18 okt 1829 i Tapdrup.
Jørgen er født 1762 i Overlund by på Asmild closter gods.
Den 9. maj døbes Jørgen Posthis søn Jørgen. Han bliver båret af Anne
Pedersdatter. (Er Anne Pedersdatter en moster?) Faddere er Jens Jacobsens
hustru, Hans Christensen, Christen Wammen og Peder Spanggaard.
Jørgen bliver konfirmeret i 1777 eller 1778.
Ved folketællingen i 1787 omtales Jørgen Jørgensen Post som
tjenestekarl
hos gårdmand Erich Jensen i Thisted by, og han angives da at være 25 år
gammel.
Den 5. maj 1787 får Jørgen udstedt fæstebrev på den gård, som den
senere
svigerfader Søren Jensen Bødker hidtil har fæstet i Thisted by. (Fæstebrev
som bilag).
Jørgen blev trolovet til Anne Marie Sørensdatter (Bødker)
den 4. november 1787, og de giftede sig den 2. december samme år i
Tapdrup
kirke. Forlovere var Erich Jensen og Laurids Schaltz. (
Er Erich Jensen en
farbror til Jørgen eller til Anne Marie ? )
Ved folketællingen i 1801 for Thisted by i Tapdrup sogn opføres Jørgen
Jørgensen Post sammen med sin husstand som familie nr. 9. Han angives
der at
være bonde og gårdbeboer.
Ægteparret havde da to hjemmeværende børn:
Søren på 12 år
1788 -
og Anders på 5 år
1795 - 1877.
Den 2. juli 1806 får Jørgen, af Asmild closters ejer,
tilskødet ejendommen i Thisted med hartkorn 4 tdr. 4 skp. 1 fjdk. samt
påstående bygninger og tilliggende ejendomme. Købesummen andrager
1.800 rdlr.
Ved skøde af 11. februar 1813 får han tilskødet sin ejendoms anpart af
kirke, konge, korn og kvægtiende.
I 1819 afstår Jørgen sin ejendom til sønnen Søren Jørgensen.
Gårdens hartkorn er 4 tdr. 4 skp. og købesummen andrager 500 rdlr. sølv.
Foruden købesummen forpligter sønnen sig til at svare aftægt til sine
forældre i henhold til en den 13. januar 1820 tinglæst aftægtskontrakt.
Jørgen Jørgensen Post og hustru Anne Marie Sørensdatter skal i henhold
til kontrakten have anstændig ophold af føde og klæde samt god omgang
i alle
måder. Til aftægtsbolig skal der indrettes 4 fag hus på gården.
Både ved sønnens bryllup i 1816 og ved hustruens død i 1827 kaldes han
Jørgen Bødker.
Jørgen døde den 10. oktober 1829 i Thisted, Tapdrup sogn og blev
begravet
den 18. oktober 1829. Han nævnes da som aftægtsmand udflyttet fra
Thisted.
Bilag:
Jørgen Jørgensen Posts fæstebrev pr. 5. maj 1787 på gården i
Thisted:
Niels Skow til Asmild closter og Randrup deris kongelige mæyestets
virkelig
cancellieråd, kendes og hermed vitterlig giør at jeg haver stæd og fæst,
som jeg og hermed stæder og fæster til Jørgen Jørgensen Post, fød i
Overlund
bye på Asmild closter gods, den gård i Thisted, som Søren Jensen Bødker
hidtil i fæste har havt, men nu formedelst alderdom og den dermed følgende
skrøbelighed til ham godwillig opladt og afstandet haver:
Hvilken gård skylder af hartkorn - siden marken imellem alle 3 Asmild
closter bønder for nogle år siden skal være lige deelt - agger og eng
4 tdr. 4 skp. 1 fjdk., bemeldte Jørgen Jørgensen sin livstiid, med
dessen
rette tilhørende agger, eng og jorder, må have, nyde, bruge og i fæste
beholde på efterfølgende conditioner.
1. Imod tager han nu gården strax og annammer den ligesom den nu er og
befindes, nemlig med sin fulde afling af rug, byg, havre og boghveede som
alt allerede i jorden findes nedlagt, samt besætning af 4 drat færdige
bæster, vurderet alle 4 for 68 rdlr. Kvæg, 1 sort koe, 5 år, 10
rdlr.,
1 grå do., 7 år, 8 rdlr., 1 hvid do., 9 år, 8 rdlr., 1 do., 15 år, 6
rdlr.,
1 sort og 1 grå broget kvie begge med kalve, 16 rdlr., 5 fårhøveder
unge
og gamle, ansat for 10 rdlr., 1 god beslagen vogn med alt sit
tilbehør,
for 16 rdlr., 1 ringere vogn ligeledes med alt tilbehør, 10 rdlr., 1 do.
møgvogn 5 rdlr., 1 plov med jern og videre tilbehør, 2 rdlr. og 4 mk.,
2 harver,1 rdlr., 3 jerngrebe, 5 mk., 3 spader, 4 mk., 2 høeleer, 1 rdlr.
og 2 mk.,1 hakkelseskiste med kniv, 4 mk., 2 høeforker, 2 mk., 2 navere,
2 mk., 2 spiger = borre med et skaft, 8 skill., 1 bousauge, 8 skill.,
m.v.
behøvende småe redskaber i gården, som alt findes til fornødenhed, såsom
en stor del indboe såsom en kobberkeeddel i grue, på en halv tøndes
rum,
samt karrer, ballier, og stripper, item sængestæder og sængeklæder
m.m.
hvoraf findes hvad til et bondehuus behøves.
2. Imod alt dettes annammelse svarer han fra tiltrædelsen af alle kongl.
skatter og påbuder, ordinaire og extraordinaire de allerede ere som
herefter allernådigst påbudne vorder, hvorunder og er at forståe
extraskatten med alle andre påkomne personell skatter af sig og den
familie
han ved gården har, og sig derved opholder.
3. Landgilden som nu er af stedet efter hartkornets deling, 4 rdlr.,
3 mk., siger fiire rigsdaler, tre mark, han årlig prompte og uden
restance
erlægger her til mig på Asmild closter til hver martinie, samt og efter
tilsigelse yder enten på Randrup eller Asmild closter årlig et
forsvarlig
lam, 1 gås og 2 høns og leverer ildingsbrand hver år enten til Schousgård
eller her til gården af 6 læsser gode hedetørv, 7 læsser skovtørv og
7
læsser lyng.
4. Hoverie af sæd og høsten, pløyning og harven, giødningsudkiørsel,
samt rejser og andre kiørsler, item dagsgierning m.v., forretter han
lige
med de andre toe hans medtienere der i byen og efter den anordning som
er,
eller herefter allernådigst vorder befalet.
5. Gårdens bygninger holder han i god stand, og opfører således, de
alle
tiider kan findes i complet stand og svarer til et lovligt syn.
6. Jorden til gården skal han forsvarlig dørke, og omgåes som det sig
bør og intet deraf bortlejer, især låner, til nogen upligt bruger
eller
gården fravender, være sig agger, eng, tørvegrøft, lyngslæt eller
andet
hvad navn haves kand, som stedets rette tilliggende.
7. Besætningen, såvel som det behøvende tære- og sædekorn item
udfordrende redskaber i gården, hvilket fæsteren nu har imodtaget i god
stand, bliver han pligtig at conservere og forbedre og holde det altiid
ved gården som et inventarium og hvad til ham vorder ansvarlig.
8. Den gamle Søren Jensen Bødker og hustrue, tillige med deris
sængeliggende og skrøtelige søn Jens Sørensen, forbliver i gården
ved
fæsteren deres livstiid og der nyder forplejning og ophold ligesom de
hidtil nydt haver, imod at fæsteren nyder en hospitalshold sønnen
bemeldingen Sørensen af Wiborg hospitall er tillagt; men skulle berørde
toe gamle ikke med fæsteren eller hans tilkomne hustrue, komme overens
at
være i huusholdning sammen, som dog ikke formodes, er oprettet en
contract
imellem dem, den ene gienpart på slet papiir som herved hæftet findes,
og
hvorefter begge parter sig haver at rette.
9. Endelig for det rætter fæsteren sig efter loven og forordningerne,
der
allerede ere som herefter ugående vorder, være mig og min ordrer hørig
og
lydig; alt foreskrevne i alle måder at holde og efterkomme under dette
sit
fæstes forbrydelse. Indfæstningen er mig ved dette fæstebrevs
annammelse
efter accordt betalt.
Til bekræftelse under min hånd og hostrykte signette.
Datum Asmild closter den 5. maii 1787.
Niels Skow. Han blev gift med Anne Marie Sørensdatter
, gift 02 dec 1787 i Tapdrup kirke.
225.
Anne Marie Sørensdatter
, født 1761 i Tapdrup sogn, død 23 nov 1827
i Thisted, Tapdrup sogn, begravet 02 dec 1827.
Anne Marie er født i 1761 i Tapdrup sogn. I kirkebogen står:
Den 29. marts døbt Søren Østergaards
datter. Navn: Anne Marie.
båren af Else Thomasdatter.
Faddere er Mette Thomasdatter,
Edel Laursdatter, Christen Bødker,
Gregers Christensen Røgter.
Er det en farbror og en morbror ?
Anne Marie bliver trolovet til Jørgen Jørgensen Post den 4. november
1787,
og de gifter sig den 2. december samme år i Tapdrup kirke. Forlovere er
Erich
Jensen og Laurids Schaltz.
( Er Erich Jensen en farbror til Jørgen eller til Anne Marie ? )
Anne Marie dør den 23. november 1827 i Thisted, Tapdrup sogn, og bliver
begravet den 2. december.
226.
Mogens Andersen (Skræder)
, født 1760 i Vinkel sogn, død 17 mar 1828
i Stenhuse, Vindum sogn, begravet 23 mar 1828.
Mogens er født i 1760 i Vinkel sogn.
Han lærte og arbejdede som skrædder.
I 1788 gifter Mogens sig med Kirsten Madsdatter.
1790 fæster han det sydvestre hus på matr.nr. 31 i Vinkel. Han blev ved
udskiftningen i 1791 tildelt marklod i Søndermarken nærmest Randrup
Dige.
Ved folketællingen i 1801 er familien registreret således i Winkel By:
Mogens Andersen
42 år Skrædder og husmand
Kirsten Madsdatter 41
år
Mads Mogensen 7 år
Zidsel Mogensdatter 11 år
* Ane Mogensdatter
5 år
Anders Mogensen
30 år Tjenestekarl
Mogens købte den 1. juni 1802 huset og det nordøstre hus på grunden af
cancelliråd Skow på Randrup. Hvert af husene havde dengang 2 skp. 3
fdkr.1 2/3 alb. hartkorn. Samtidig købte han Rasmus Snedkers hus. Købesummen
androg 525 rdlr.
Året efter solgte han huset til sin broder for 290 rdlr. og boede nogle
år til leje, først i et hus, som lå nord
for gaden, lidt vest for Jens Frederik Hansens
og syd for Laurits Ibhs gård, senere i et hus, der lå nordvest for
Erik Christensens gård. I disse år arbejdede han som skrædder, men
1805 overtog han en gård i Vindum Stenhuse
efter prokurator Munks enke.
I 1808 solgte Mogens Andersen Skræder et af sine huse, Rasmus Snedkers
huus beliggende i Winkel sogn og bye, Middelsom herred, Viborg amt, til
broderen Anders Andersen Mogensen. (Skøde som bilag)
Mogens døde den 17. marts 1828 i Stenhuse, Vindum sogn, og blev begravet
den 23. marts. Ved sin død siges han at være skrædder og aftægtsmand
i Stenhuse. (Se ved datter og svigersøn).
Bilag:
Skøde vedr. Mogens Andersen Skræders salg af et hus til sin broder
Anders.
Underskrevne Mogens Andersen af Winkel, tilståer herved, at jeg på
grund af det mig under dato 15de martz 1808
meddelte skjøde fra welbyrdige hr. kancellieråd
Skow til Randrup haver solgt og afhændet ligesom jeg herved
sælger, skjøder og afhænder for mig og mine arvinger, til min broder
Anders Andersen Mogensen boende i Winkel og
hans arvinger den såkaldede Rasmus Snedkers
huus beliggende i Winkel sogn og bye, Middelsom herred, Viborg amt,
stående for hartkorn ager og eng 2 skp. 3 fjdk. 1 2/3 alb. for den kjøbesumma
290 rdlr. siger toe hundrede halvfemsindstyve rigsdaler. Og da min broder
Anders Mogensen som kjøber, nu fornøjelig haver betalt mig den
accorderede kjøbesumma toe hundrede
halvfemsindstyve rigsdaler, så meddeles ham herved
lovlig skjøde på bemeldte huus med hartkorn og ejendomme, hvilket han
og arvinger, må nyde, bruge og beholde,
samt gjøre sig så nyttig, som de på lovlig
måde bedst veed vil og kan; dog med det wilkår, at han fornævnte huus
med ejendom og hartkorn at ej må sælges til nogen hovedgård for at
complettere samme, eller dertil gjøre
hoveri.
Dette mit skjøde bekræftes med min hånd og segl i overværelse af
undertegnede vitterligheds widner.
Winkel
den 2. april 1808
Mogens Andersen Hopp
Jens Jensen Hindborg m.f.p.
At ingen
kjøbecontract skrevtlige conditioner, eller noget andet document
desangående, har været oprettet, mellem os, eller andre på vore wegne,
bekræftes med vore hænders underskrevter, og skal om forlanges med eed
vordes stadfæste.
Datum utsupra
Mogens Andersen
Anders Andersen m.f.p.
Han blev gift med Kirsten Madsdatter
, gift 1788.
227.
Kirsten Madsdatter
, født 1759 i Vinkel, død 08 dec 1838 i
Stenhuse, Vindum sogn, begravet 16 dec 1838.
Kirsten er født i 1759 i Vinkel.
Hun er gift med Mogens Andersen Skræder.
Kirsten dør den 8. december 1838 i Stenhuse, Vindum sogn, og bliver
begravet
den 16. december.
228.
Christen Nielsen (Skomager)
, født FØR 1785 i Mammen Søndermark.
antages at være født i Mammen Søndermark før 1785.
Ved sønnens død står der i kirkebogen, at Christen var gårdmand samme
sted.
230.
Thomas Larsen
, født OMK 1767, død 19 nov 1839 i Mammen,
begravet 03 dec 1839 i Mammen. er født
omkring 1767.
Han gifter sig med Ane Magrethe Sørensdatter.
Ved folketællingen i 1834 angives Thomas at være 67 år gammel. Han er
da aftægtsmand ved datteren i Mammen.
Thomas dør den 19. november 1839 i en alder af 72 år og begraves den 3.december.
Han blev gift med Ane Magrethe Sørensdatter
.
231.
Ane Magrethe Sørensdatter
, født OMKR 1766, død 28 nov 1839 i Mammen,
begravet 03 dec 1839 i Mammen. er født
omkring 1766. Ved folketællingen i 1834
opgives hun at være 68 år. Hun er da på aftægt
ved en datter i Mammen.
Ane Magrethe dør den 28. november 1839 og begraves den 3. december
samtidig med sin mand, der døde den 19.
november.
236.
Laurits Jensen
, født FØR 1778.
er født før 1778.
I 1821 nævnes en søn som gårdmandssøn af Ørum.
238.
Søren Nikelsen
, født FØR 1778.
antages at være født før 1778.
I 1821 nævnes en datter som gårdmandsdatter af Velds.
Tip-5-oldeforældre
260.
Niels Jellesen
, født 13 jun 1751 i Solbjerg, Aalborg, død
1815, begravet 19 nov 1815 i Bælum, Aalborg.
Han blev gift med Mette Laursen
, gift 19 apr 1789 i Bælum.
261.
Mette Laursen
, født 26 feb 1764 i Bælum, Aalborg.
384.
Niels Andersen
, født 1736.
385.
Anne Jensdatter
, født 1736, død i i Dahlhus.
Død som aftægtskone på Dahlhuus.
386.
Niels Christensen
. Boede
i Lille Krogen, da datteren Maren Nielsdatter blev døbt. Han blev gift med Karen
Sørensdatter
.
387.
Karen Sørensdatter
, født Ca 1747, død 09 sep 1825 i Torslev,
begravet 18 sep 1825 i Torslev.
388.
Laurs Thomassen
, født 1744 i Torslev, død 1795 i Torslev,
begravet 26 apr 1795 i Torslev. Adresse
ved vielsen: Torslev fælled. Han blev gift med Anne Laursdatter
, gift 20 okt 1776 i Torslev.
389.
Anne Laursdatter
, født 1750 i Torslev. Adresse ved vielsen: Fippenborg. Hun blev gift med (1) Laurs
Thomassen
, gift 20 okt 1776 i Torslev, født 1744 i
Torslev, død 1795 i Torslev, begravet 26 apr 1795 i Torslev. Hun blev gift med (2) Niels Pedersen
, gift 10 nov 1795 i Torslev.
390.
Anders Jensen
, født 1755 i Skærum, død 1813 i Skærum,
begravet 27 apr 1813 i Skærum. Han
blev gift med Johanne Marie Laursdatter
.
391.
Johanne Marie Laursdatter
, født 1755, død 19 jan 1831 i Skærum,
begravet 30 jan 1831 i Skærum. Hun
blev gift med (1) Anders Jensen
, født 1755 i Skærum, død 1813 i Skærum,
begravet 27 apr 1813 i Skærum. Hun
blev gift med (2) Anders Christensen
, gift 16 okt 1813 i Skærum, død 30 okt
1841 i Skærum, begravet 07 nov 1841 i Skærum.
392.
Hans Nielsen Munk
, født 1750 i Flade, død 23 aug 1822 i
Flade, begravet 29 aug 1822 i Flade. Hans
Nielsen blev ifølge bogen Vore Rødder 2 kaldt Hans Munk. Han havde en gård i
fæste i Flade sogn, den nuværende Munkegård. Han blev gift med Ane
Christensdatter
, gift 22 maj 1788 i Flade.
393. Ane Christensdatter .
394. Christian Thomsen
. Han
blev gift med Else Thomasdatter
, gift 19 dec 1789 i Bindslev.
395.
Else Thomasdatter
, født 1761 i Bindslev.
396.
Anders Christian Nielsen
.
398.
Jens Christensen
, født ca 1727 i Lendum. I h.t. Folketælling 1787 boende i Mejling. Han blev gift med
Kirsten Sørensdatter
, gift 20 okt 1770 i Aasted.
399.
Kirsten Sørensdatter
, født ca 1746.
402.
Anders Madsen
. Han
blev gift med Karen Nielsdatter
, gift 26 sep 1763 i Gelsted.
403.
Karen Nielsdatter
.
408.
Peder Jacobsen
, født 08 sep 1742 i Bejstrup.
Han blev gift med (1) Johanne Pedersdatter
, født ca. 1755, død 1797 i Bejstrup,
begravet 06 jul 1797 i Bejstrup. Han
blev gift med (2) Zidsel Christensdatter
, gift 03 nov 1797 i Bejstrup.
409.
Johanne Pedersdatter
, født ca. 1755, død 1797 i Bejstrup,
begravet 06 jul 1797 i Bejstrup. Død
sammen med et dødfødt barn.
410.
Morten Christensen Wesgaard
, født 1712 i Vesgaard, Vester Torup,
Thisted Amt, død 1787 i Lille Strand, Gøttrup, Thisted Amt, begravet 06 apr
1787 i Gøttrup.
411.
Karen Christensdatter
, født 1735 i Gøttrup, død 1787 i Gøttrup,
begravet 04 maj 1787 i Gøttrup. Faddere:
Johanne Nielsdatter, Gudrun Pedersdatter, Strand m.fl.
428.
Lorentz Christoffersen Fitz
, født ca 1707, død 30 dec 1769 i Sindal,
begravet 01 jan 1770 i Sindal. Lorentz
Fitz er en vanskelig person at genfinde. Der er således en vis usikkerhed med
hensyn til hans færden, ophav og historie, men foreløbig tegnes følgende
billede af ham:
I 1735 optræder han sammen med en Marie med hvem han får to børn,
Friderich 1735 og Mikkel 1741. De to kan genfindes i listen over familien i
Baggesvogns Godspapirer 1769.
I 1756 var han skytte på Sæbygård, da han får en uægte søn med
Kirsten Sørensdatter i Lille Tofterup. Barnet bliver døbt Lorentz, d. 8. dec
1756, hvilket kan læses i Volstrup kirkebog 1757: Døbt 8. december 1756.
Skytten på Sæbygaard Lorentz Fitz og Kirsten Sofrensdatter fra L. Tofterup
deres uægte barn, Lorentz.
I 1958 bliver han gift med Else Nielsdatter, med hvem han har været
trolovet i et år. Det fremgår af Volstrup kirkebog 1758: Lorentz Fitz fra Sæbygaard
og Else Nielsdatter fra Store Grønheden. Trolovet 2. september 1757. Copuleret
17. oktober 1758 i Volstrup Kirke.
4½ år senere bliver han som underconstabel igen viet, som det fremgår
af Fladstrand kirkebog 1763: Juni 1763. Trolovet Underconstabel Lorentz
Christoffersen Fitz og Kirsten Thomisdatter Sinding. Ægteviet 25. oktober 1763
i Fladstrand Kirke.
I Baggesvogns godspapirer optræder han således:
Fæstere: 30.dec 1769 Lorentz
Fitz, Bolleholt. 1. ægteskab Else Nielsdatter, 2. ægteskab
Kirsten Thomasdatter. Børn: Friderick, 34, musikantor i Horsens, Mikkel,
2o, Peder, 10, Marie, 9, Maren, 8, Mathias, 3½ og Christian 2½. Han blev gift
med (1) Marie Fitz
, født 1711 i Sindal. Han blev gift med (2) Else Nielsdatter
, gift 17 sep 1758 i Volstrup, født 1737 i
Sindal, død 1762 i Volstrup, begravet 05 dec 1762 i Volstrup. Han blev gift med (3) Kirsten Thomisdatter Sinding
, gift 25 okt 1763 i Fladstrand, født 1736 i
Fladstrand, død 1802 i Sindal, begravet 09 maj 1802 i Sindal.
429.
Kirsten Thomisdatter Sinding
, født 1728 i Fladstrand, døbt 16.
jan 1728 i Fladstrand, død 1802 i
Sindal, begravet 09 maj 1802 i Sindal. (Et
sted opgives hendes fødselsdag til 16 Jan 1728.
430.
Jens Jensen
. Han
blev gift med Maren Jensdatter
.
431.
Maren Jensdatter
.
432.
Anders Thomassen Poulstrup
, født 1752 i Vestergård i Høgsted.
Han blev gift med (1) Gjertrud Christensdatter
, gift 29 dec 1778 i Vrejlev, født 1750, død
01 jul 1816 i Vrejlev, begravet 07 jul 1816 i Vrejlev. Han blev gift med (2) Karen Andersdatter
, gift 01 feb 1817 i Vrejlev Kirke, født
1783, død 22 aug 1818 i Poulstrup, begravet 30 aug 1818 i Vrejlev Kirkegård.
433.
Gjertrud Christensdatter
, født 1750, død 01 jul 1816 i Vrejlev,
begravet 07 jul 1816 i Vrejlev.
438.
Jens Madsen
, født 1727 i Hørmested, død 1805 i Hørmested,
begravet 13 jan 1805 i Hørmested. Faddere:
Margrethe Jensdatter. Han blev gift med Dorethe Kirstine
.
439.
Dorethe Kirstine
, født 1722 i Hørmested.
440.
Christen Laursen
, født 02 jul 1746 i Serridslev, Hjørring,
død i Sønderhaven, Serritslev, begravet 10 maj 1807 i Serridslev, Hjørring.
Står d. 18. august 1797 opført i Nibstrups protokoller som: Lægdsmand
i Sønderhaven, Serritslev Sogn. Navnet er opført som Larsen nogle steder. Han
blev gift med (1) Malene Bertelsdatter
, gift 15 nov 1776 i Jerslev, født 21 feb
1745 i Jerslev, død i Sønderhaven, Serritslev, begravet 04 jul 1784 i
Serritslev. Han blev gift med (2) Anne
Nielsdatter
, gift 30 jan 1784 i Vrejlev.
441.
Malene Bertelsdatter
, født 21 feb 1745 i Jerslev, død i Sønderhaven,
Serritslev, begravet 04 jul 1784 i Serritslev.
Står d. 13. marts 1812 opført i Nibstrups protokoller som: forhen gift
med gårdmand Christen Laursen i Sønderhaven, Serritslev sogn.
442.
Poul Madsen
, født 1751, død 06 nov 1802 i Hjørring,
begravet 13 nov 1802 i Hjørring. Boede
i Pælen i Hæstrup ved folketællingen
1787 og 1801. Ved folketællingen i 1787 bor Niels Hansen og Birgitte
Christensdatter, begge vanføre, hos Poul Madsen. Iflg. kirkebogen var Poul
Madsen fra Rørsig, da han giftede sig. Han blev gift med Maren
Christensdatter
, gift 27 okt 1776 i Hæstrup.
443.
Maren Christensdatter
, født 1747, død 03 jul 1838 i Hjørring,
begravet 08 jul 1838 i Hjørring. Død
som enke efter Poul Madsen og aftægtskone hos svigersønnen Anders Christensen
Guldbeck.
448.
Jørgen Jensen Post
, født OMK 1706, død aug 1786, begravet 17
aug 1786 i Asmild. Jørgen er født
omkr. 1706. (Han kan være identisk med den
Jens Posthis, som blev hjemmedøbt i Asmild
den 3. marts 1704. Gudmor var Mette i Ålemølle, og faddere
var Michel Søgaard, Ove Povlsen, Hans Johansøn, Maren Kristensdatter
og Apelone Nielsdatter.)
Jørgen Jensen Post blev gift første gang den 19. juni 1729 i Asmild med
Anne Christensdatter, som han var blevet trolovet til den 13. februar
samme år. Hun døde imidlertid i 1739 og
blev begravet den 2. august. Samme år den
13. september blev han trolovet til Anne Marie Nielsdatter.Vielsen fandt sted
den 11. november. Hvornår hun døde vides ikke.
Jørgen blev gift tredie gang med Birgitte Pedersdatter.
De er forældre til: Jørgen
Jørgensen Post 1762 - 1829.
Jørgen Jensen Post fik den 19. april 1763, af Johann Braem til
Asmildkloster, udstedt fæstebrev på en gård i Overlund, hvoraf han årligt
skulle svare landgilde til hvert års martini i rede penge 1 rdlr. samt 1
lam,1 gås og 2 høns. Desuden skulle der forrettes hoveri.
Han døde i 1786 og blev begravet den 17. august i Asmild. Ved
begravelsen kaldes han Jørgen
Posthis og opgives at være 80 år gammel. Han blev gift med Birgitte
Pedersdatter
.
449.
Birgitte Pedersdatter
, født 1721 i Asmild sogn, død 27 jan 1799
i Asmild sogn, begravet 06 feb 1799 i Asmild.
Birgitte er født i 1721 i Asmild sogn og døbt i kirken den 16. marts.
Gudmor var Karen Jørgensdatter. Faddere var Hans Nielsen, Karsten
Nielsen, Christen Jørgensen Snedker,
Ellene Jensdatter og Maren Jørgensdatter. Er
Hans Nielsen og/eller Karsten Nielsøn morbrødre ?
Hun blev gift med Jørgen Jensen Post. De er forældre til Jørgen
Jørgensen Post, der levede fra 1762 til 1829.
Den 6. februar 1799 begraves i Asmild Jørgen Posts hustru i Sønder
_____. 78 år. Hun døde den 27. januar.
450.
Søren Jensen Bødker
, født 1719 i Thisted, Tapdrup sogn, død
feb 1801, begravet 08 feb 1801 i Tapdrup. Søren
antages at være født mellem 1719 og 1722 i Thisted.
I april 1738 bliver en Søren Jensen konfirmeret i Tapdrup kirke.
Han var gift første gang med Anne Nielsdatter, som han blev trolovet til
den 15. juni 1755. Forlovere var Christen Østergaard og Lars Poulsen.
Anne døde 1756 i Thisted og blev begravet den 7. april.
Den 4. september 1757 blev Søren Jensen fra Thisted trolovet til Mette
Christensdatter. Vielsen fandt sted den 30. oktober. Forlovere ved
brylluppet var ladefoged Peder Michelsen på
Schougård og Christen Nielsen af Tapdrup. Brudens
far ?
Ved Datterens dåb i 1761 kaldes han Søren Østergaard. ?
Ved folketællingen i 1787 blev husstanden opført som fjerde familie i
Tapdrup sogn og by.
Søren Jensen Bødker 68
år.
Mette Christensdatter 60 år.
Ane Marie
24 år.
Jens Sørensen 26 år. Krøbling.
Viborg Hospital.
Det oplyses her, at Søren var gift fjerde gang, men de bevarede
arkivalier fortæller ikke om de to andre ægteskaber.
Iflg. kirkebogen er der uddelt en bibel til Søren Bødkers søn Jens i
Thisted. Underskrevet i Wiborg den 23. juli 1786.
Af et skøde på hovedgården Asmildkloster den 19. marts 1787 fremgår
det, at Søren Jensen Bødker er fæster af
en gård i Thisted by, der stod for 4 tdr. 4
skp. 1 fjdk. Der skal heraf årlig svares i landgilde 4 rdlr. 3 mk. samt
1 lam, 1 gås og 2 høns. Der skulle desuden forrettes fuld hoveri til
Schougård, og der skulle årlig leveres 7 læs skovtørv, 6 læs hedetørv
og 7 læs lyng.
Den 5. maj samme år overgår fæstet til den kommende svigersøn Jørgen
Jørgensen Post. (Bilag).
Ud over datteren Ane Marie Sørensdatter ( 1761 - 1828 ) har familien en
hjemmeboende "sængeliggende og skrøtelig" søn, Jens Sørensen.
Søren dør i 1801 og begraves den 8. februar i Tapdrup. Han opgives da
at være 79 år gammel. Han kaldes Søren Bødker.
Han blev gift med Mette Christensdatter
, gift 30 okt 1757 i Asmild Kirke.
451.
Mette Christensdatter
, født 1729 i Gammel Asmild, død jan 1801,
begravet 25 jan 1801 i Tapdrup. Mette
er født i 1729 i Gammel Asmild. Hun blev døbt den 14. april 1729 i
kirken. Mette blev båret til dåben af Maren Pedersdatter i Vinkel, og
faddere var Stephan Christensen, Christian Christensen og Maren
Michelsdatter.
Hun blev konfirmeret i 1745.
Den 4. september 1757 blev Mette trolovet til Søren Jensen Bødker.
Vielsen fandt sted den 30. oktober. Forlovere ved brylluppet var
ladefoged Peder Michelsen på Schougård og
Christen Nielsen af Tapdrup. Brudens far ?
Mette døde i januar 1801 og blev begravet den 25. januar i Tapdrup.
452.
Anders Mogensen
, født 1723 i Vinkel sogn, død 1790 i
Vinkel sogn. Anders er født 1723 i
Vinkel sogn.
Han blev gift ca.1755 med Sidsel Nielsdatter. De er forældre til:
Mogens Andersen Skræder 1760 - 1828.
Da Sidsel dør ca. 1765 gifter han sig med Ane Kirstine Andersdatter, der
er datter af gårdmand Anders Nielsen, matr.nr. 14 i Vinkel. Hun døde
ca.1775, og han gifter sig derefter med sin husholderske Mette Dorthea
Andersdatter, der er født i 1732. Hun døde i 1805. 1755 overtager
Anders fæstet af matr.nr. 9 i Vinkel efter sin far som 3.
fæster.
I 1767 nævnes sammen med fæstet, at Anders skal forrette fuld hoveri,
ægt? og arbejde til Randrup.
Anders Mogensen nævnes i et skøde af 19. august 1783 på hovedgården
Randrup som fæster af en gård med 3 tdr. 2 skp. hartkorn. Den årlige
landgilde var 3 rdlr. 2 mk.
Anders Mogensen har også en søn Anders Andersen.
Denne nævnes i et skøde som Anders
Andersen Mogensen, men han underskriver sig Anders Andersen.
Han døde 1790 i Vinkel sogn. Han blev gift med Sidsel Nielsdatter
, gift CA 1755.
453.
Sidsel Nielsdatter
, død 1765 i Vinkel. Sidsel dør omkring 1765.
454.
Mads Laustsen Skaun
, født 1720 i Vinkel, død FØR 1787.
Mads er født 1720 i Vinkel.
Han fik efter faderens død i 1750 gården matr.nr. 11 i Vinkel i fæste
som 5. fæster.
Mads omtales i et skøde på hovedgården Randrup den 1. maj 1767 blandt
Vinkel bys beboere. Hans fæstegård stod for hartkorn 3 tdr. 2 skp.
hvoraf han skulle svare 3 rdlr. 2 mk. i
landgilde, samt forrette fuld hoveri, ægt og arbejde
til Randrup.
1780 overgård fæstet til datteren Dorte Madsdatter og svigersønnen Søren
Eriksen.
Både Mads Skaun og hans hustru døde før 1787.
476.
Nikel Christensen
, født FØR 1758.
antages at være født før 1758.
Han er i 1798 fadder ved et barnebarns dåb.
Tip-6-oldeforældre
520.
Jelle Pedersen
, født i (Solbjerg, Aalborg).
Han blev gift med Zidsel Sørensen
, gift 03 dec 1745 i Lyngby, Hellum, Aalborg.
521.
Zidsel Sørensen
, født i (Solbjerg, Aalborg).
522.
Lars Jensen
. Han
blev gift med Else Jeppersen
.
523.
Else Jeppersen
.
776.
Thomas Jensen
, død 22 mar 1778 i Jerup.
Han blev gift med Anne Thomasdatter
.
777.
Anne Thomasdatter
, født 1734.
778.
Laurs Andersen
.
780.
Jens Hansen
. Han
blev gift med Inger Andersdatter
, gift 12 dec 1742 i Skærum.
781.
Inger Andersdatter
, født 1711 i Skærum.
784.
Niels Hansen
. Han
blev gift med (1) Anne Marie Jensdatter
, gift 09 nov 1750 i Flade.
Han blev gift med (2) Maren Jensdatter
, død 1749 i Flade, begravet 27 apr 1749 i
Flade.
785.
Anne Marie Jensdatter
.
790.
Thomas Larsen
, død 1773 i Bindslev, begravet 28 nov 1773
i Bindslev.
791.
Mette Jensdatter
.
816.
Jacob Jensen
, født ca. 1717.
Han blev gift med Anne Sørensdatter
, gift 17 okt 1741 i Bejstrup.
817.
Anne Sørensdatter
, død 29 aug 1744 i Bejstrup, begravet 06
sep 1744 i Bejstrup.
822.
Christen Knudsen
. Han
blev gift med Maren Christensdatter
.
823.
Maren Christensdatter
.
856.
Christopher Lorentz
.
858. Thomas Jensen Sinding. Han blev gift med Birthe Christensdatter
859.
Birthe Christensdatter
.
864.
Thomas Jensen
, født 1717 i Vrejlev, død 1765 i Vestergård
i Høgsted, Vrejlev, begravet 21 apr 1765 i Vrejlev Kirkegård.
865.
Birgithe Andersdatter
, født 1721 i Nørrelie, død 1802 i Vestergård
i Høgsted, begravet 21 mar 1802 i Vrejlev Kirkegård. Hun blev gift med (1) Thomas Jensen
, gift 16 apr 1746 i Vrejlev Kirke, født
1717 i Vrejlev, død 1765 i Vestergård i Høgsted, Vrejlev, begravet 21 apr
1765 i Vrejlev Kirkegård. Hun blev
gift med (2) Peder Jensen
, gift 01 nov 1765 i Vrejlev Kirke, født
1735, død 1785 i Vestergård i Høgsted, begravet 03 apr 1785 i Vrejlev Kirkegård.
866.
Christen Bertelsen
, født 1714 i Vrejlev, død 05 jun 1775 i
Vrejlev. Han blev gift med Anne
Thomasdatter
, gift 30 okt 1746 i Vrejlev.
867.
Anne Thomasdatter
, født 1713, død 1777, begravet 22 maj
1777.
876.
Mads Nielsen
. Han
blev gift med Maren Christensdatter
, gift 22 apr 1715 i Hørmested.
877.
Maren Christensdatter
, begravet 08 apr 1736 i Hørmested.
878.
Jørgen Hoffmann
. Han
blev gift med Johanne
.
879.
Johanne
.
880.
Lars Christensen
, født 1700 i Taars, Hjørring, død 24 nov
1764 i Sønderhaven, Serridslev, Hjørring, begravet 25 nov 1764 i Serridslev,
Hjørring. Han blev gift med Anne
Mortensdatter
, gift 06 jun 1742 i Serridslev, Hjørring.
881.
Anne Mortensdatter
, født 1779 i Vrejlev, Hjørring, død i Sønderhaven,
Serritslev, begravet 06 apr 1788 i Serritslev.
Da Anne bliver begravet står der at hun var 79½ år. Derfor må hun være
født 1779. Hun blev gift med (1) Thomas Mortensen
. Hun
blev gift med (2) Lars Christensen
, gift 06 jun 1742 i Serridslev, Hjørring, født
1700 i Taars, Hjørring, død 24 nov 1764 i Sønderhaven, Serridslev, Hjørring,
begravet 25 nov 1764 i Serridslev, Hjørring.
882.
Bertel Laursen
. ?
Han blev gift med Anne Nielsdatter
.
883.
Anne Nielsdatter
.
884.
Mads Jensen
, født 1723 i Hæstrup, død 1770 i Hæstrup,
begravet 09 dec 1770 i Hæstrup. Han
blev gift med Sidsel Pedersdatter
, gift 01 nov 1744 i Rakkeby.
885.
Sidsel Pedersdatter
, født 1719 i Hæstrup, død 1803 i Hæstrup,
begravet 06 mar 1803 i Hæstrup.
886.
Christen Pedersen
, født 1727.
Han blev gift med Kirsten Pedersdatter
.
887.
Kirsten Pedersdatter
.
896.
Jens Jørgensen Post
, død jun 1743 i Overlund, Asmild sogn,
begravet 02 jul 1743 i Asmild. Jens
boede i Overlund, Asmild sogn. Han havde en søn:
Jørgen Jensen Post
1704 - 1786.
Jens døde i juni 1743 og blev begravet den 2 . juli i Asmild.
898.
Peder Andersen
, død apr 1754 i Lille Asmild, Asmild sogn,
begravet 16 apr 1754 i Asmild. Peder
boede i Lille Asmild, Asmild sogn.
Han var gift med Ellen Nielsdatter.
En datter hedder Berite Pedersdatter. 1721 - 1799.
Har de også en datter Anne Pedersdatter ?
Peder blev begravet den 16. april 1754 i Asmild. Han blev gift med Ellen
Nielsdatter
.
899.
Ellen Nielsdatter
, død maj 1742, begravet 27 maj 1742 i
Asmild. Ellen døde i 1742, og blev
begravet den 27. maj i Asmild.
902.
Christen Nielsen
, død jan 1767 i Gammel Asmild, begravet 11
jan 1767 i Asmild. Christen boede i
Gammel Asmild, Asmild sogn. Han blev kaldt Christen
Røgter.
Christen blev gift og fik en datter, Mette Christensdatter. 1729 - 1801.
Han døde i januar 1767 og blev begravet den 11. i Asmild. Han blev gift
med Christen Røgters hustru
.
903.
Christen Røgters hustru
, død 1765 i Gammel Asmild, begravet 17 mar
1765 i Asmild. Christens hustru dør
i Gammel Asmild og begraves den 17. marts 1765 i Asmild.
904.
Mogens Andersen
, født 1690 i Vinkel, død 1755 i Vinkel.
Mogens antages at være født omkring 1690 i Vinkel.
Han gifter sig ca. 1720 med en datter af Christen Laursen, matr.nr.3-4, i
Vigstrup. Parret bor endnu i 1722 hos svigerfaderen i Vigstrup.
Ved faderens død ca. 1724 overtager de fæstet af gården matr.nr. 9 i
Vinkel.
Mogens nævnes i et skøde på hovedgården Randrup den 5. august 1726
blandt beboerne i Vinkel by.
Hans fæstegård stod for hartkorn 1 td. 3 skp. 3 fjdk. 1 alb.
Da Mogens dør i 1755 overtager sønnen Anders Mogensen et fæste på 3
tdr. 2 skp. hartkorn. Han blev gift med Pige
Christensdatter
, gift OMKR 1720.
905.
Pige Christensdatter
, født OMKR 1697 i Vigstrup.
Christen Laursen Vistrups datter er født omkring 1697 i Vigstrup.
908.
Laust Nielsen Skaun
, født OMK 1700 i Vinkel, død OMK 1750 i
Vinkel. Laust formodes at være født
omkring 1700 i Vinkel.
Han nævnes fra 1731 som 4. fæster af gården matr.nr. 11 i Vinkel.
Han dør omkring 1750, hvor fæstet overgård til sønnen Mads Laustsen
Skaun.
Tip-7-oldeforældre
1562.
Anders Eskesen
, død 1746 i Skærum, begravet 07 aug 1746 i
Skærum. Han blev gift med Mette
Nielsdatter
.
1563.
Mette Nielsdatter
, død 1741 i Skærum, begravet 19 mar 1741 i
Skærum.
1730.
Anders Mortensen
, født 1675 i Nørre Lie, død 1744 i Nørre
Lie, begravet 19 apr 1744 i Vrejlev Kirkegård.
Inger Jensdatter og Anders Mortensen overtog fæstebrev af Nørrelie
efter hans forældre.
Boet efter Anders Mortensen i Nørre Lie blev den 09 maj 1744 registreret
og vurderet. Tilstede var fuldmægtig Laurits Møller på vegne af herskabet på
Vrejlev Kloster og Rønnovsholm og 2 vurderingsmænd Mads Thomsen fra Høgsted
og Jens Nielsen fra Sønder Lie på stervbogården Nørre Lie. Fra arvingernes
side var tilstede enken Inger Jensdatter med hendes lavværge Laurits Pedersen
boende i Nørre Lie og hendes børn med afdøde, en søn Morten Andersen 32 år,
en søn Jens Andersen 27 år, en søn Hans Andersen 25 år, en datter Anne
Andersdatter i ægteskab med Christen Thøgersen boende i Nye Mølle i Skæve
Sogn, som alle er myndige. En datter Dorothe Margrethe Andersdatter 30 år, en
datter Birgithe Andersdatter 23 år, en datter Kirsten Andersdatter tjenende i København,
for hvilke 3 er umyndige blev beskikket til deres værge morbroderen Hans Jensen
boende i Åbenterp, efter som ingen fødte værge efter loven er levende på den
anden side.
Alt ind- og udeboe, redskaber, kreaturer, heste, får og svin
blev vurderet til: 168 rigsdaler og
5 mark
Gæld er til stedets inventarium, som var tilstede ved fæste-
indsætningen, 6 heste, 2 vogne, 1 harve og en plov. Skiftets
omkostning, gårdens brystfældighed og den salig mands
begravelse og enkens begravelse og bortskyldig gæld til
Christen Christensen i Rakkeby og Christen Jensen Ladefoged
i Vrejlev Kloster blev vurderet og sat til:
170 rigsdaler og 1 mark
Underskuddet blev:
2 rigsdaler og 4 mark
Der blev således ikke noget til deling imellem enken og arvingerne, og
enken Inger Jensdatter erklærede at forblive i fæstemålet, som hun i alle måder
og være efterretlig på alle krav. Datum
sterfboet udi Nørre Lij ut supra
Møller
Inger Jensdatter
Som lovværge: Laurits
Pedersen, Christen Thøgersen, Laurits Pedersen.
Morten Andersen, Jens Andersen og Hans Andersen.
På de umyndiges vegne som værge underskriver Hans Jensen.
Som vurderingsmænd Mads Thomsen og Jens Nielsen. Han blev gift med Inger
Jensdatter
, gift 22 jun 1704 i Vrejlev Kirke.
1731.
Inger Jensdatter
, født 1687 i Åbenterp, død 1752 i Nørre
Lie, begravet 12 mar 1752 i Vrejlev Kirkegård.
1732.
Andersen
, død 06 jun 1762 i Vrejlev.
1762.
Morten Nielsen
.
Gionderup. =Gynderup. Han blev
gift med Else Svendsen
.
1763.
Else Svendsen
. Gynderup,
Vrejlev. Hun blev gift med (1) Jens Jensen
. Hun
blev gift med (2) Morten Nielsen
.
1766.
Niels Jensen
. Han
blev gift med Malene Othesdatter
.
1767.
Malene Othesdatter
.
1768.
Jens Pedersen
, født 1680, død 1746 i Hæstrup, begravet
21 jul 1746 i Hæstrup. Han blev
gift med Kirsten Madsdatter
.
1769.
Kirsten Madsdatter
.
1770.
Peder Pedersen
. Han
blev gift med Maren Pedersdatter
.
1771.
Maren Pedersdatter
.
1796.
Anders Pedersen
, født 1654, død nov 1719 i Lille Asmild,
Asmild sogn, begravet 12 nov 1719 i Asmild.
Anders er født i 1654.
Han nævnes i matriklen 1688 som beboer af en fæstegård tilhørende
Asmildkloster. Gårdens gamle hartkorn var 1 td. 1 skp. 1 fjdk. 1 alb.
Det nye hartkorn ansattes til 1 td. 0 skp. 3 fjdk. 2 alb.
Anders er far til Peder Andersen. - 1754. Han dør i november 1719 i
Lille Asmild, Asmild sogn og bliver begravet den
12. november.
1808.
Anders Andersen Odsgaard
, født 1660, død 1724. Anders antages at være født omkring 1660.
Han nævnes som første bekendte fæster af gården matrikel nr. 9 i
Vinkel fra ca. 1690 til 1724.
Anders nævnes i matriklen 1688, sammen med en Herman Skræder, som fæster
af en gård, hvis gamle hartkorn var 4 tdr. 2 skp. 3 fjdk. 1 4/5 alb. Det
nye hartkorn ansattes til 2 tdr. 6 skp. 0
fjdk. 2 alb.
Den del af gården, som sønnen Mogens Andersen overtager, er ca. det
halve.
Anders dør ca. 1724.
1810.
Christen Laursen
, født OMKR 1660 i Vigstrup, død OMKR 1730
i Vigstrup. er født omkring 1660 i
Vigstrup.
Han nævnes som 2. fæster af den vestre gård, matr.nr. 3-4, i Vigstrup
fra 1690 til 1730.
1726 bor også sønnen Chr. Christensen (Laursen) på gården.
Christen Vistrup, som han almindelig kaldes, dør omkring 1730.
Efter hans død får de to sønner herskabets tilladelse til at dele gården
i to halvgårde. Den nye gård, som opføres tæt ved de ældre
bygninger, fik Christen Christensen i fæste,
mens hans bror Peder Christensen får den gamle gård.
1816.
Niels Madsen Skaun
, født OMK 1680 i Vinkel, død OMK 1731 i
Vinkel. Niels formodes at være født
omkring 1680 i Vinkel.
Han overtog i 1705 fæstet på gården matr.nr. 11 i Vinkel efter faderen
Mads Laursen Skaun.
I 1726 boede der også en Niels Christensen på gården; han var
formodentlig gift med en datter af Niels
Madsen Skaun.
Fæstet overgård i 1731 til sønnen Laust Nielsen Skaun, hvorfor det
antages, at Niels er død da eller kort tid
derefter.
Tip-8-oldeforældre
3124.
Eske Poulsen
, født 1620, død 1704 i Skærum, begravet
19 feb 1704 i Skærum.
3460.
Morten Andersen
, født 1649 i Nørre Lie, død 1705 i Nørre
Lie, begravet 14 jun 1705 i Vrejlev Kirkegård.
Anne og Morten Andersen havde et fæstebrev på Nørrelie i Vrejlev sogn.
Han blev gift med Anne Andersdatter
, gift 1674.
3461.
Anne Andersdatter
, født 1650 i Ukendt, død 1707 i Nørre Lie,
begravet 15 maj 1707 i Vrejlev Kirkegård.
3462.
Jens Hansen
, født 1652, død 1713 i Aabenterp, begravet
25 maj 1713 i Vrejlev Kirkegård. Margrethe
og Jens Hansen havde et fæstebrev fra Vrejlev Kloster på Aabenterp i Vrejlev
Sogn. Han blev gift med Margrethe Hansdatter
.
3463.
Margrethe Hansdatter
, født 1653, død 1719 i Aabenterp i Vrejlev
Sogn, begravet 29 okt 1719 i Vrejlev Kirkegård.
3464.
Anders Christensen
.
3620.
Laurs Christensen
, født 1630, død 1674 i Vigstrup.
er født 1630.
Omkring 1654 gifter han sig med Karen Nielsdatter.
Laurs Christensen nævnes som første bekendte fæster fra ca. 1655 af
den vestre gård i gl. Vistrup (Vigstrup)
matr.nr. 4. Han skulle 1663 svare 2 Byskpr.
2½ Fdk. rug og 2 Byskpr. 2½ Fdk. byg som afgift for gården.
1663 mødte Laurs Christensen som vidne i en retssag om engene vest for
Vejrumbro. Det var vedrørende gården Randrup. I den forbindelse blev
han beskyldt for mened, men blev dog ved
Viborg landstings dom 1664 frifundet med
den motivering, at han havde fejlet af uforstand.
1664 boede også hans bror Christen Christensen hjemme i Vigstrup.
Laurs Christensen døde i 1674. Han blev gift med Karen Nielsdatter
, gift OMKR 1654.
3621.
Karen Nielsdatter
, født OMKR 1633, død OMKR 1690 i Vigstrup.
er født omkring 1633.
Efter mandens død i 1674 beholder hun gården indtil sin død omkring
1690, hvor fæstet overgård til sønnen
Christen Laursen (Vistrup).
3632.
Mads Laursen Skaun
, født OMK 1650 i Vinkel, død OMK 1705 i
Vinkel. Mads formodes at være født
omkring 1650 i Vinkel.
Han nævnes i matriklen fra 1688 som 2. fæster af gården matr.nr. 11 i
Vinkel. Den var indtil 1688 fæstet af faderen Laurits Madsen Skaun. Gårdens
hartkorn var 2 tdr. 6 skp. 2 fjdk. 1 alb. efter ny matrikulering i 1681.
Fæstet overgår i 1705 til sønnen Niels Madsen Skaun, hvorfor det
antages, at Mads er død da eller lidt
senere.
Tip-9-oldeforældre
7264.
Laurits Madsen Skaun
, født OMK 1635, død OMK 1688 i Vinkel.
Laurits formodes at være født omkring 1635.
Han nævnes i 1661 som første bekendte fæster af gården matr.nr. 11 i
Vinkel.
Gårdens gamle hartkorn var 3 tdr. 5 skp. 0 fjdk. 4/5 alb., som ved den
ny matrikulering efter 1681 reduceredes til
2 tdr. 6 skp. 2 fjdk. 1 alb.
Fæstet overgår i 1688 til sønnen Mads Laursen Skaun, hvorfor det
formodes, at Laurits er død da eller nogle
år senere.